292646607

I lejlighederne havde man petroleumsbelysning. Når man kom hjem ef­ ter mørkets frembrud, var det om at have tændstikkerne parat. Ravende sig frem med en tændstik gjaldt det om hurtigt at finde lampen, tage glasset af og få den tændt. Man måtte passe på, at den ikke osede, at lampeglasset nylig havde stiftet bekendtskab med en lampepudser, og at der var petroleum på lampen. Det var den travle husmoders pligt at passe petroleumslamperne. Man tændte normalt ikke, før det var helt mørkt, for at spare på den dyre petroleum. Det var et stort fremskridt i det hus­ lige arbejde med indførelse af elektrisk lys i hjemmene, selv om den gam­ meldags hyggestemning med at holde mørkningstime, eventuelt med en åben kakkelovnsdør, dermed gik fløjten. Men det største fremskridt var vel nok installationen af wc’er. Det var en virkelig omvæltning til det bedre, da den daglige gårdtur hørte op. Man husker den klassiske tegning af Fritz Jtirgensen, hvor den pæne her­ re i slåbrok og med lang pibe lidt forpint banker på retiradedøren og si­ ger: »Jomfru Stjernholm! Om forladelse at jeg afbryder Dem, men er De ikke snart færdig?« Tegningen og teksten giver i en nøddeskal situatio­ nen, som man et stykke ind i dette århundrede daglig kunne være udsat for at opleve. Fritz Jiirgensens pæne herre var henvist til at tage naturligt og bramfrit på en affære, man nutildags omgås med større diskretion. Fra vore vinduer i Eriksgade kunne vi se butikkerne i Istedgade. Om lørdagen lukkede de først kl. 23, og det blev sent for butikspersonalet, før de nåede hjem. Der skulle først ryddes op og gøres rent. Så blev luk­ ketiden fastsat til kl. 22, kl. 20 osv. Vi forstod ikke dengang, hvordan man med den indskrænkede lukketid skulle nå at få købt ind, og nu, hvor butikkerne lukker kl. 14 om lørdagen, synes man, at en del roman­ tik er gået fløjten. Det var så hyggeligt at gå på indkøbstur lørdag aften og se de oplyste butikker. Der har alle dage været karakter over Istedgade, mere end over nogen anden gade i København - det skulle måske lige være Blågårdsgade. Der er eller rettere sagt har været noget parisisk eller sydlandsk over Istedga­ de. Når man kom hen i Istedgade en fredag eller lørdag aften, var der liv og glade dage. Fra Eskildsgade til Oehlenschlægersgade var der på den si­ de af gaden, der vender mod Sønder Boulevard, en lang række trækvog­ ne, der solgte alskens varer: æbler, pærer, appelsiner, ost, røgede sild, blomster, røgede ål og meget andet, om det så var plys-sutter. - »Sild er

12