292644213

5 af Hovedstadens mandlige Befolkning i Alt indkom 160°/oo, af Haandværkere 331°/oo, men af Ikkehaandværkere kun 122°/oo. Uagtet der ved flere Undersøgelser*)^ er paaviist en større Sygelighed blandt Haandværkere, kan man dog ikke af de an­ givne Størrelser drage nogen Slutning, eftersom særegne For­ hold bevirke, at Haandværkerne hos os søge Hospitalerne i større Mængde end den øvrige mandlige Befolkning. Hertil maa man ikke blot tage Hensyn, naar Talen er om en Sammen­ ligning imellem Haandværkere og Ikkehaandværkere, men og- saa naar man vil sammenligne de enkelte Laug indbyrdes. Idet jeg nemlig benyttede de i Hospitalerne indkomne Haandvær- keres Sygdomme for deraf at bedømme de forskjellige Haand- teringers mere eller mindre skadelige Indvirkning paa Vedkom­ mendes Helbredstilstand, maatte man først undersøge, om alle Laug i lige Grad søgte Hospitalerne i Sygdomstilfælde. Naar man overseer den følgende Sammenstilling, der viser Forholdet mellem de faste Arbeideres**) Antal ved Folketællingen 1845 og de i Hospitalerne 1843—1847 indkomne Syge, finder man

temmelig betydelige Forskjelligheder. ,\f 1000 Haandværkere i Kjebenliavu indkom i Frederiks og Almindelig llospilals medicinske Afdelinger 1843— 1847:

Vævere.................

548

Skræddere.................................................................336 G uldsm ede..............................................................330 Hjul- og Karethmagere........................................327 Malere........................................................................ 325 N aalemagere...........................................................323 Møllere . . ..............................................................317 Skomagere.................................................................314 R eb sla g ere..............................................................308 S lagtere.....................................................................302

(fa rv e re ........................ 405 Bagere.........................................................................452 Kobbersmede.......................................................... 370 Gjørtlere..................................... 365 Snedkere, Tømrere og Stolemagere................364 Kurvemagere ......................................................... 359 G ia rm e s tre ....................................................... . 349 Grov- og kleinsinede og Bøssemagere . . . 346

*) Neison (Contributions to vital jgtatistics, London 1846, p. 54) har saaledes viist, at Dødeligheden blandt Medlemmerne af 16 forskjellige Haandværk paa Landet i England er større end blandt den hele Landbefolkning, og at sædvanlige x\rbeidere vare sundere end Andre. Sygelighed og Døde­ lighed staae forresten ikke altid i lige Forhold til hinanden, hvorom senere. **) Statistisk Tabelværk, tiende Hefte, indeholdende Folketællingen den 1ste Fe­ bruar 1845. Da Svendene udgjøre det langt overveiende Antal af Patienter, har jeg til Sammenligning benyttet Tab. VIII, Rubrik b, som indeholder de Medhjælpere, Fuldmægtige, Comptoirbetjente, Svende^ Drenge eller faste Arbeidere, der directe beskjæftiges i den vedkommende Næringsvei.

i