292644213
HAANDVÆRKERNES s y g d o m m e ,
ET BIDRAG
TIL KUNDSKAB NÆRMEST OM FORHOLDENE
I KJ ØBENHAYN ,
A>-
A DO L P H H A N N O V E R , |o> Med Dr.; Professor.
KJØBENBAVN. C. A. R E I T Z E L S F O R L A G . ■1 1861 .
Blanco Lunos Bogtrykkeri ved t’. S. Muhle.
<\
]\a a r man vil undersøge, hvorvidt de forskjellige Haandværk i og for sig kunne blive Aarsag til Sygdom, reiser der sig ikke faa Vanskeligheder. Dette gjælder vel i ringere Grad, naar man indskrænker sig til Betragtning af en enkelt bestemt Be- skjæftigelse f. Ex. med Substantser (Bly, Quiksølv, Phosphor), hvis giftige Natur iforveien er tilstrækkeligt bekjendt, og under hvis Virkninger Arbeiderne komme til at lide, naar de omgaaes dem i længere Tid eller ikke iagttage den fornødne Forsigtig hed. I saadanne Tilfælde er Aarsagen tydelig, og Undersø gelsen behøver kun at rettes paa Giftenes forskjellige Virkninger og Midlerne mod dem. Anderledes er derimod Forholdet, hvor det Materiale, der behandles, i og for sig er uskadeligt, og hvor Sygdomsaarsagen fortrinsvis kun ligger i Maaden og de ydre Omstændigheder, hvorpaa og hvorunder Materialet bearbeides. Medens i hine Tilfælde alle Arbeidere uden Und tagelse ere underkastede en tydelig og bestemt virkende skadelig Indflydelse, blive ved de almindelige Haandværk mangfoldige andre Hensyn at tage, forinden man kan afgjøre, om dette eller hint Haandværk har fremkaldt en bestemt Sygdom. Sygdom mens Spire kan have været tilstede, længe førend Vedkommende begyndte paa dette eller hint Haandværk, og det er aabenbart, at der blandt Skrædder- og Vævcrlærlinge, som enten af egen Drift eller efter Forældrenes Tilskyndelse have valgt deres Fag, vil findes et større Antal af svage, spinkelt byggede eller selv phthisiske Individer end blandt Smede- og Tømmerlærlinge, hvis Haandværk kræve større legemlige Kræfter. Haandvær- kere, hvis Fortjeneste er ringere, og som hverken kunne for skaffe sig saa kraftig Føde eller saa mange andre Livets i
2 Bequemraeligheder som d e , hvis Arbeidsløn er høiere, maae nødvendigvis blive mere disponerede til Sygdom. Selv den tilsyneladende mindre væsenlige Omstændighed, at der blandt nogle Haandværkere findes flere gifte Arbeidere end blandt andre, vil udøve sin Virkning med Hensyn til Livsvarigheden og den forudgaaende Sygelighed paa samme Maade som blandt Gifte og Ugifte i alle andre Stænder. Den eneste Maade, hvorpaa man kunde erholde en nøiagtig Kundskab om et Haandværks umiddelbare Indflydelse paa Ar- beidernes Helbredstilstand, vilde bestaae deri, at man valgte et vist Antal Arbeidere, der fra Begyndelsen af vare ved fuld komment godt Helbred, omtrent af samme Alder, Constitution o. s.v., dernæst gjennem en Aarrække fortsatte sine Iagttagelser over deres Helbredstilstand og endelig sammenstillede Resulta terne af de gunstige eller ugunstige Forhold, hvorunder de havde arbeidet. Saadanne Iagttagelser foreligge vel, men de indskrænke sig for Størstedelen kun til Undersøgelsen af Ar- beideres Helbredstilstand, der ere beskjæftigede med et vist bestemt Materiale, eller som ere samlede i Fabrikker, hvor man kjender de slette hygieiniske Forhold og kan være for beredt paa at imødegaae dem. Vilde man derimod omfatte samtlige sædvanlige Haandværk, indseer man let, at allerede Valget af Arbeiderne i et nogenlunde tilstrækkeligt Antal vilde frembyde store Vanskeligheder, og Iagttagelsen selv maatte udkræve en Menneskealder. Ældre Undersøgelser, som have været rettede paa Haandværkernes Sygdomme, have derfor ogsaa for en Del behandlet Sygdommenes Aarsager fra et mere theore- tisk Standpunkt, og man kan saalcdes finde den samme skade lige Indvirkning f. Ex. af Forkjølelse, Støv, slet Luft o. s. v. gjort anvendelig iflæng paa de mest forskjellige Haandværk, uden at det bliver tydeligt, hvorfor en og samme Aarsag kan frembringe de mest forskjellige Virkninger, eller hvorfor Haand værkere skulde lide mere under deslige almindelige skadelige -1 Indvirkninger end andre Stænder. Der findes overhovedet en paafaldende Mangelfuldhed i de paagjældende Undersøgelser.
3
Det er imidlertid ikke min Hensigt her at underkaste de Ar-^ beider, der lige siden Ramazzinis Tid ere fremkomne om Haand- værkernes Sygdomme, nogen Kritik eller at bedømme den forskjellige Maade, hvorpaa det forhaandenværende Materiale af Sygdomme og Sygdomsaarsager i de forskjellige Haandværk er blevet benyttet. Der er saameget mindre Grund for mig til at gjøre det, som jeg selv kun formaaer at give et Bidrag til Kundskab om de in d v e n d ig e Sygdommes Hyppighed blandt Haandværkerne i Kjøbenhavn*). Det var nemlig strax fra Begyndelsen af min Plan at af holde mig fra Betragtning af de chirurgiske Sygdomme, fordi de som mere iøinefaldende og naturlige Følger af visse Beskjæf- tigelser frembød mindre Interesse. En Murer er hyppigere udsat for Følgerne af et Fald fra et Stillads end en Skrædder; en Smed lider hyppigere af Forbrændinger end en Maler, en Tømrer hyppigere af Saar end en Væver, on Bogtrykker hyp pigere af Kortsynethed end en Bager, Skorstensfeiere lide hyppigst af Alle af Sæksvulster paa Knæet, Grovsmede og Bagere af skjæve Knæer, o. s. v. Det relative Antal af Syg domstilfælde i et vist Haandværk forrykkes altfor stærkt, naar man, saaledes som det er skeet af andre Iagttagere, regner saadanne Sygdoms- eller Dødsaarsager med. Dog kunde der vel for enkelte Haandværks Vedkommende have været Grund til at regne Hudsygdommene med, og det vilde saaledes f. Ex. have viist sig, at ingen Stand lider af saamange og saa haardnakkede Hudsygdomme som Bagerne. Staden Kjøbenhavn besidder ikke mange større Fabrik- anlæg, i hvilke et betydeligt Antal Arbeidere ere samlede til Deltagelse i en og samme Beskjæftigelse. Ogsaa ere vi i det hele taget befriede fra at kjæmpe-mod de ulykkelige Forhold, *) Indsamlingen af en Del af Materialet, navnlig de i den følgende Tab. A indeholdte Iagttagelser, blev allerede begyndt for benved 10 Aar siden med virksom Deltagelse af Dr. med. M. Trier. Materialet blev imidlertid hen lagt, og først i de seneste Aar forøgede jeg det med en større Række Iagttagelser og skred til selve Udarbeidelsen. 1*
der følge med Børns Anbringelse i Fabrikker eller Værksteder. Derimod afgiver Laugsindretningen og den derved givne strenge Adskillelse i Arbeidernes Beskjæftigelse et temmelig brugbart Materiale til Bedømmelsen af Sygdommenes Hyppighed blandt de enkelte Laugs Medlemmer, og man vil saaledes kunne danne sig en nogenlunde klar Forestilling om de locale For hold i Kjøbenhavn og deres Forskjelligheder fra andre Landes, hvor Laugene ere hævede. Andre Stænder end de egenlige Haandværkere, f. Ex. Geistlige, Læger, Søfarende, Einbeds- mænd, ere i det hele ikke tagne med i Betragning, og de i Tabellerne under Overskriften „Alle Andre” Henførte tilhøre Ikkehaandværkere. Hertil ere ogsaa foruden Tjenestetyende reg nede de hos os saakaldte Arbeidsmænd, der snart have en snart en anden Beskjæftigelse, og som i Kjøbenhavn ofte ende deres Liv som Hospitalslemmer. Ifølge de bestaaende Laugsindretninger og de dertil knyt tede Sygekasser indlægges et meget stort Antal Haandværks- svende i Kjøbenhavns civile Hospitaler; Lærlingenes Antal er kun ubetydeligt, og Haandværksmestrenes Antal endnu ringere. Blandt 9835 Mandfolk, som i Aarene 1843—1847 indkom i Frederiks og Almindelig Hospitals medicinske Afdelinger paa Grund af indvendige Sygdomme, og som enten helbrededes eller døde, vare 3681 Haandværkere, medens 6154 tilhørte andre Stænder, navnlig Arbeidsmænd og den tjenende Klasse*). IIaandværkerne udgjorde saaledes mere end en Trediedcl af samtlige mandlige Patienter. Ved Folketællingen den 1ste Fe bruar 1845 fandtes i Kjøbenhavn 61568 Mandfolk. Ilaandvær- kernes Antal i de af mig sammenstillede Laug, som nedenfor nærmere skulle omtales, udgjorde 11129, og der bliver saaledes et Antal af 50439 Mandfolk, som staac udenfor disse Laug. Sammenligner man disse Størrelser med de i 5 Aar 1843— 1847 indkomne medicinske Patienters Antal, finder man, at der *) De Tilfælde af Syphilis, elhrurgiske og Hudsygdomme, som undtagelsesvis erS behandlede paa Hospitalernes medicinske Afdelinger, ere ikke med regnede.
5 af Hovedstadens mandlige Befolkning i Alt indkom 160°/oo, af Haandværkere 331°/oo, men af Ikkehaandværkere kun 122°/oo. Uagtet der ved flere Undersøgelser*)^ er paaviist en større Sygelighed blandt Haandværkere, kan man dog ikke af de an givne Størrelser drage nogen Slutning, eftersom særegne For hold bevirke, at Haandværkerne hos os søge Hospitalerne i større Mængde end den øvrige mandlige Befolkning. Hertil maa man ikke blot tage Hensyn, naar Talen er om en Sammen ligning imellem Haandværkere og Ikkehaandværkere, men og- saa naar man vil sammenligne de enkelte Laug indbyrdes. Idet jeg nemlig benyttede de i Hospitalerne indkomne Haandvær- keres Sygdomme for deraf at bedømme de forskjellige Haand- teringers mere eller mindre skadelige Indvirkning paa Vedkom mendes Helbredstilstand, maatte man først undersøge, om alle Laug i lige Grad søgte Hospitalerne i Sygdomstilfælde. Naar man overseer den følgende Sammenstilling, der viser Forholdet mellem de faste Arbeideres**) Antal ved Folketællingen 1845 og de i Hospitalerne 1843—1847 indkomne Syge, finder man
temmelig betydelige Forskjelligheder. ,\f 1000 Haandværkere i Kjebenliavu indkom i Frederiks og Almindelig llospilals medicinske Afdelinger 1843— 1847:
Vævere.................
548
Skræddere.................................................................336 G uldsm ede..............................................................330 Hjul- og Karethmagere........................................327 Malere........................................................................ 325 N aalemagere...........................................................323 Møllere . . ..............................................................317 Skomagere.................................................................314 R eb sla g ere..............................................................308 S lagtere.....................................................................302
(fa rv e re ........................ 405 Bagere.........................................................................452 Kobbersmede.......................................................... 370 Gjørtlere..................................... 365 Snedkere, Tømrere og Stolemagere................364 Kurvemagere ......................................................... 359 G ia rm e s tre ....................................................... . 349 Grov- og kleinsinede og Bøssemagere . . . 346
*) Neison (Contributions to vital jgtatistics, London 1846, p. 54) har saaledes viist, at Dødeligheden blandt Medlemmerne af 16 forskjellige Haandværk paa Landet i England er større end blandt den hele Landbefolkning, og at sædvanlige x\rbeidere vare sundere end Andre. Sygelighed og Døde lighed staae forresten ikke altid i lige Forhold til hinanden, hvorom senere. **) Statistisk Tabelværk, tiende Hefte, indeholdende Folketællingen den 1ste Fe bruar 1845. Da Svendene udgjøre det langt overveiende Antal af Patienter, har jeg til Sammenligning benyttet Tab. VIII, Rubrik b, som indeholder de Medhjælpere, Fuldmægtige, Comptoirbetjente, Svende^ Drenge eller faste Arbeidere, der directe beskjæftiges i den vedkommende Næringsvei.
i
6
Farvere ......................... Dreiere og Kammagere Murere............................ Blikkenslagere . . . . Bogbindere.................. Handskemagere . . . . Sadelmagere.................
289 Hattemagere 272 Bogtrykkere . 270 Conditore . . 263 Dhrmagere . . 246 Seilmagere .
225 219 188 180 154 145
231 227
Bødkere . . .
Vi have ovenfor kun saminenstillet de Laug, hvor Svendenes eller de faste Arbeideres Antal i 1845 var over 50. Som man vil see, er der temmelig stor Afvexling i Patienternes Antal fra de forskjellige Laug. Aarsagen er nu enten den, at Sygelig heden virkelig er større blandt nogle Haandværkere end blandt andre, eller at der er særegne Omstændigheder, som bevirke, at nogle Laug snarere sende deres Patienter til Hospitalet, medens de i andre Laug snarere forpleies i Hjemmet; hvor begge Aarsager ere samvirkende, bliver naturligvis Patienternes Antal størst. At Sygeligheden virkelig er større blandt nogle Haandværkere end blandt andre, vil ikke være vanskeligt at vise, naar vi senere komme til nøiere at betragte de enkelte Sygdomme og de deraf Lidendes Antal; men det tør ikke over sees, at der er særegne Omstændigheder, der bidrage til, at nogle af Laugene blive stærkere repræsenterede i Hospitalerne end andre. En af de fornemste Grunde antager jeg den at være, at et Laug omfatter flere Ugifte end et andet; thi de Ugifte ville snarere søge Hospitalet end de Gifte, der holdes tilbage af Kjærlighed til Hjemmet, og hvem deres Omgivelser linde en Tilfredsstillelse i at yde den fornødne Pleie og Om sorg. Hermed staae andre Omstændigheder i Forbindelse. Saaledes ville de mindre Laug, der ikke holde nogen Laugs- læge, sende et forholdvis større Antal af Patienter til Hospitalerne. Bagerne have i Regelen deres Opholdssted i Mesterens Hus, hvor Forholdene oftest ere saa slette, at Mesteren ikke kan beholde Svenden i sit Hjem, naar han bliver syg. Denne Grund kan dog ikke gjælde for Væverne, af hvilke de fleste ere gifte, men hyppigt leve under usle Vilkaar, eller for Garverne. Af Vævere, Garvere og Bagere indkom i 5 Aar omtrent Halvdelen af Svendene i de medicinske Afdelinger af Byens Hospitaler,
7
'\ saa at aarligen en Tiendedel af Laugets Medlemmer maa tye derhen; men tager man Hensyn til det store Antal af Bagere, der lide af Hudsygdomme, og som her ikke ere medregnede, ere Bagerne uheldigst stillede af alle Laug. Af Snedkere, Tømrere og Stolemagere, Grov- og Kleinsmede og Bøssemagere, Skræddere, Guldsmede, Hjul- og Karethmagere, Malere, Møl lere, Skomagere, Rebslagere og Slagtere indkom i hine 5 Aar omtrent ,en Trediedel. De gunstigste Forhold fandtes blandt Kunst- og Rokkedreiere' og Kammagere, Murere, Blikkensla gere, Bogbindere, Sadelmagere, Bogtrykkere, Uhrmagere og Bødkere; af de Sidstnævnte indkom i 5 Aar kun l 1/« °/o. Det maa endelig fremhæves, at den større eller mindre Liberalitet, hvormed de forskjellige Laugssygekasser understøtte deres In teressenter, maa have Indflydelse paa Indlæggelsen i Hospitalerne, ligesom ogsaa do forskjellige Laugslægers Anskuelse om Ind læggelsen kan bringe de Indlagtes Antal til at stige eller falde. Naar vi undtage de tre førstnævnte og adskillige af de sidstnævnte Laug, afvexler det relative Forhold mellem Arbei- derne og de i Hospitalerne indkomne Syge fra 37 til omtrent 20 pCt., en Forskjel, som ikke tør lades udenfor Betragtningen, naar man vil sammenligne Sygeligheden i Laugene indbyrdes. Derimod kan man i det hele antage, at alle Arbeidere i lige Grad søge Hospitalerne for hver enkelt Sygdom, eller med andre Ord, at f. Ex. alle Snedkere, Smede, Vævere o. s. v., der lide af Typhus, Brystbetændelse, Diarrhoe o. s. v., i lige Grad søge Ilospitalernes Hjælp mod deres Sygdom. Dog ere ogsaa her Undtagelser tænkelige ved nogle enkelte Sygdomme; en Smed, der begynder at lide afPhthisis, vil hurtigere og snarere tvinges til at forlade sit Arbeide end en Væver eller Skrædder, som lider af samme Sygdom. Undtagelserne synes imidlertid kun at være faa, og der vil i det Følgende blive taget Hensyn til dem; i ethvert Tilfælde ere de uden Betydning lige overfor Antallet af Dødsfaldene.
8
De forskjellige Haandværk ere samlede under følgende Rubrikker: 1) Snedkere og Stolemagere*).
2) Tømrere. 3) Bødkere. 4) Kurvemagere. 5) Dreiere og Kammagere**). / 6) Børstenbindere. 7) Hjul- og Karethmagere. 8) Glarmestere. 9) Guldsmede. 10) Kobbersmede. 11) Gjørtlere. 12) Forgyldere. 13) Grov- og Kleinsmede***). 14) Blikkenslagere. 15) Naalemagere. 16) Ulirmagere. 17) Instrumentmagere. 18) Blytækkere. 19) Skrift- og Kandestøbere. 20) Vævere f).
*
21) Possemcntmagere.
*) I Tab. A. ere Tømrerne ikke adskilte fra Snedkerne; dels var denne Ad skillelse ikke gjort fra Begyndelsen af ved Indsamlingen af Materialet, dels maatte Snedkerne atter have været adskilte i Meubel- og Bygningssnedkere, af hvilke de Sidste staae nærmest Tømrerne i Henseende til Arbeidsfor- holdene, men dette lod sig efter de bestaaende Indretninger ikke gjøre. Stolemagerne staae nærmest Meubelsnedkerne og ere regnede sammen med dem; i Tab. A. findes blandt Helbredede alene 40. **) Hertil ere henførte i Tab. A. 50 Dreiere (48 Helbredede og 2 Døde) og 18 Kammagere (17 Helbredede og 1 Død). ***) Hertil ere ogsaa henførte Bøssemagere (16 Helbredede, Tab. A. og 1 Død, Tab. B.), Sporemagere (1 Helbredet, Tab. A. og 1 Død, Tab. B.) og Nagelsmede (1 Død, Tab. B.); Benævnelsen Smed i Hospitalernes Journaler gjælder snart den ene snart den anden af de nævnte Underafdelinger, f) De forskjellige Arter af Vævere i Uld, Bomuld o. s. v. burde vistnok have været adskilte; men det var umuligt at gjøre denne Adskillelse efter
9
<\ 22) Skræddere. 23) Hattemagere. 24) Skomagere. 25) Sadelmagere. 26) Handskemagere. 27) Bundtmagere. 28) Friseurere. 31) Lysestøbere. 32) Bogbindere. 33) Rebslagere. 34) Seilinagere. 35) Hørsvingere. 36) Tobakspindere*). 29) Garvere. 30) Slagtere.
37) Møllere. 38) Bagere. 39) Conditore. 40) Bogtrykkere**). 41) Lithographer og Kobberstikkere. 42) Farvere. 43) Malere. 44) Murere. 45) Sten- og Billedhuggere. 46) Skorstensfeiere. 47) Forskjellige Haandteringer***).
Inddelingen og Benævnelsen af Sygdommene stemme i nærværende Afhandling aldeles overens med Samme i mine
Hospitalsjournalernes Paategning. Af Dugmagere findes (Tab. A.) anførte 32 Helbredede. *) Tobakspindere og Cigarmagere ere samlede under Et, skjøndt de Sidst nævnte sjeldcnt høre til Tobakspinderlauget, og deres Arbeide i flere Henseender afviger fra hines. **) Det har ikke været mig muligt at adskille Sættere og Trykkere. ***) u ertii høre enkelte Billedskjærere, Kartemagere, Paraphuefabrikanter, Por- cellainsarbeidere, Pergament- og Papirmagere.
10
„Statistiske Undersøgelser af lægevidenskabeligt Indhold, Kjø- benhavn 1858, pag. 177—347”, hvortil jeg derfor kan henvise. At de af mig gjorte Samlinger ere foretagne blandt en Hospi talsbefolkning, maa give Diagnosen den største Paalidelighed, hvad enten Patienten helbrededes eller døde og der foretoges Section. I denne Henseende have de Fortrinet for de fleste andre Samlinger, hvor Diagnosen oftest er stillet af samtlige en Byes Læger, der tilmed i Regelen ikke have Ledighed til at erholde deres Diagnose prøvet efter Patientens Død. De Aarrækker, jeg har benyttet til Sammenstilling, tilhøre dels en noget ældre, dels en nyere Tid, og Forholdene i Kjø- benhavn kunne derfor kun bedømmes efter disse bestemte Tids rum; en Forandring i Forholdene, enten til det Bedre eller Siettere, kan naturligvis muligen finde Sted i Tidens Løb. Jeg har tvende Rækker af Iagttagelser at støtte mig til. Den første, som indeholdes i Tab. A., omfatter et Antal af 9835 Mandfolk, der i Aarene 1843—1847 udskreves (som hel- bredede, i forbedret eller uforandret Tilstand) eller døde paa de medicinske Afdelinger i Frederiks og Almindelig Hospital i Kjøbenhavn og vare fra 16 Aar og derover. Af disse vare 3681 Haandværkere, og 6154 tilhørte alle andre Stænder. 8448 helbrededes, og 1387 eller 141°/oo døde. Af 3681 Haandværkere helbrededes 3304, og døde 377 eller 102°/oo; af 6154 Ikkehaand- værkere helbrededes 5144, og døde 1010 eller 164°/oo; Dødelig heden er derfor i Kjøbenhavns civile Hospitaler meget ringere blandt Haandværkerne.
11 Helbredede og dode Mandfolk i Fred. og Alm.Hospitals medicinske Afdelinger.
.
S
T a b . A .
1
bw i
Dreiere og Kammagere. S cs
o* g
1 8 1 3 — 1 8 4 7 .
i
bW
Snedkere, Tøm rere og Stolemagere. Bødkere.
Kobbersmede.
Gjørllere.
H jul- og Karetkmagcre. Glarmestero.
4 4
9 tt 4
Feb. bil. gastrica. . . . Feb. calarrhalis . . . . Feb. typhoidea.............. Feb. intermittens . . . Feb. rheumatica . . . . Feb. searlatinosa . . . . Feb. v a r io lo s a .............. Feb. morbillosa etc. . . Erysipelas ......................... l’hlebilis et Arleritis . lnflam. cavit. cranii . . A n g i n a ............................. Var. affed. colli et pect. Endo- et Pcricarditis . iironchitis........................ l’n e u m o n ia ..................... Fleuritis............................ Inllain. abdominis . . . Apoplcxia......................... Hæmoplysis..................... Hæmatomesis.................. Hæmorrhoides.................. Cæt. Ilæmorrhagiæ . . . Delirium tremens . . . lihcutn. non febrilis . . Cep lia 1 al g i a ..................... l'leurodyne..................... L u m b ag o ......................... Encephalopatbiæ . . . . Morbi mentales.............. E p ile p s ia ......................... Neuralgiæ, Mb. spinales F araly sis......................... A s th m a ............................ Cardialgia......................... Splenaigia......................... Colica ................................ Diarrhoea, Cholera . . . Obstipatio a l v i .............. Dyspepsia......................... Gastritis chronica etc. . Ilelmin thiasis.................. Morbi syst. uriniferi . . Morbi chron. cordis . . P hthisis............................ Icterus, Mb. chron.bepat. Tumores abdominis. . . Cancer................................ Leukæmis, liydrops . . Cachexia, Seneclus. . . Suicidium, Veneflcium . Ebrietas............................ Morbi ticli, ignoti . , .
5
3 9 11 17
4
2
1 1
1
6 4
84 2 4 39 18 2 8
tf tr tt tt
1
1
tf
1
tt tt
tt
3
2
2
tt tt tt tt 1 2
3
n
4 9
3
2
1 1
1 1 tt
tt tt tt
tt tt tt tt tt tf tt 3 tt tt
tt
2
1
1
2
//
7
tt
"
tr
9 3
16
„
3 6
2
1
tt
12
tf tf tf tt tt tt tt
3 5 tt
6
1
1 1
tt tt tr tt
tt tt tt tr tt tt tt
tt
1 L 1
8 2
tt tt tt tt
„
1
tt tt
tt H
-tt
tf 2
tt tt 3
tf tt
4
tr 3
2
11
2
19
1
»
„ tt 9 2
1 „
tt 2
tt tt
tt tt
tt „
tt
„ 2 8
„
tf
24 15
2 1 2 2 1 1
50 56 17
1 1 2 1
2 6 tt
tt tt tt tt tt tt tt tt tt „
1
5
1
1
tr
7
1
tt
tr
tt
u
>'
"
»
l
2
4 tt
1
„
„
„
tt tt tt tt tt 2
tt
tt tt tt
3 2 3 2
1
2 „ „ „
2 „ tt tt
tt
n
tt
tt tf tt
„
„
tr
tt tt
1
1
tt tt
V
3
1
13 38
28 86 13 14 7
4
tt
tt
"
8 4
1 2
6
2 tt
tt
4 tt
tt
1
//
3 7 4 5 7
1
tt .
tt tt tt tt
tt
tt
tt 2 tt tr 3
1
1
1
„
tt tt tt tt
„
1
„
2 tt
tf tt 2
tf tt tt 1 1
tt tt
tt
6 „
1
tt tt tt tt tt tt tt tt
23
1
1
»
"
tt
1
6 „
1
tt
„
„
tt
tr // tr tt tt tt
tt
1
4 *
1
1 . tt
1 1
1
tt tt tt tt
9 5 2 7 // 8 5 7 5 1 1
tt tt
3
n
tt ,f tt tr
tt
„
„ „
„
„
tt
3
tr tt
tt tt
tt tt tt tt tt tr tt tt tt 2 2 tr tt
tr
" '
tt
»
»
«
10
1
6 5 tt
* 1
„
V
1
1
1
tt
1 „
„
tt tt tt tt tt
„ „
tr tt „ tt
tt tt 2 „
„ // t,
tt
tr tf tt tt tt 2 „
1 „
„ „
tt
tt tt
tr
„
»
• //
»
tt
tt
<>
„
„ 2 7 tt
„
„
„
1
1
tt tt tt
tt
2
12
tr tt tt tt
1
5
tt
tt 4 tt tt
1
24
61
2 2
1
8 tf 3 6 tf 2 „
3 tt
„
tt
tt
tr tr tt
tt tt tt
tt tt tr tt „ tt „ tt
1
1
1
tt
1
1
tt
tt
tt
tt
»
„ „ „ „ "
„
„
1 „
1
3
tt tr
tt tt
tf
„
„
„ „
11
tt
„ ^ „
tt .
1 1 1
„
„
tt tt tt
1
2 tt
tr
tt tt
n
tt tt
tt tt
tt
tt
tt
"
811111111 a Deraf Døde
68 3
748 66
24
62 0
19 1
309 22
22 1
37 4
3
14
43
1 tt
5
1
4
12
llcllircdcdc og døde Mandfolk i Fred. og Alm.Hospitals medicinske Afdelinger.
fli
O
T a b . A.
te©
Sg>
SS
b>j J fl m
1 8 4 3 — 1847.
o'
Skræddere. i 3=
S
i
1 o_
G/2
Blikkenslagere.
Blvlækkere.
Ohrmagcre.
Skomagere.
Feb. bil. gaslrica. . . . I'eb. catarrbalis . . . . Feb. typhoidea.............. Feb. intermittens . . . Feb. rheumatica . . . . Feb. scarlatinosa . . . . Feb. v a r io lo s a .............. Feb. morbillosa etc. . . Erysipelas......................... Phlebitis et Arteritis. . lnllam. cavit. cranii . . Angina ............................ Var. affed, colli et pect. Endo- et Pericarditis . llroncbitis........................ P neu m o n ia..................... l’leuritis............................ lnflam. abdominis . . . Apoplexia........................ Hæmoptysis.................... Hæmatcmesis................. Hæmorrhoides.................. Cæt. Hæmorrhagiæ . . . Delirium tremens. . . . IWie um. non febriiis . . Cephalalgia..................... P leurodyne..................... L u m b a g o ......................... Encepbalopathiæ . . . . Morbi m entales.............. E p ile p s ia ........................ Neuralgiæ, Mb. spinales P a ra ly sis ........................ A sth in a ........................ Cardialgia................. Splenalgia........................ Colica............................... Diarrhoea, Cholera . . . Obstipatio a l v i .............. Dyspepsia........................ Gastritis cbronica etc. . Helminthiasis................. Morbi syst. uriniferi . . Morbi eliron. cordis . . Phtliisis..................... leterus, Mb.chron.hepat. Tumores abdominis. . . Cancer............................... Leukæmiæ, Hydrops . . Cachexia, Senectus. . . Suicidium, Venefleium . Ebrietas............................ Morbi fleti, ignoti . . .
41
44
8 2 2 1
1 62 5
It lt n it n it
It
w tt tt It It tt
12 21
1
9
8
3 1 1
i
tt
It It It
17 12
2 //
14
2 1
„
tt It It It
1
1
3
8 8 tt
5
i
tt It
2
8 2 17 4
„
„
1
2
6 4
lt
II
It
13
4
1 15 5
30
tt
It
It
lt
tt
It
4 3
5
It It tt tt
lt It It It II It ,t It
II n It n
tt tt
It
II 1 lt lt
H
5
2 1
7
// // It tt
tt
„ „ „
1
,t
tt
It It It It
it tt
It
2
5
It
8
17 1 i i
1
1
It
II
II n
1
i
„
„
„ „
It II tt
It tt It it
It
lt lt
It
1
„
lt
tt
It II
19
1 1
20 3 30 2 21 3 27 7
„
It
i
tt It It
2
1 22
,t II lt
It n tt it
3
1 1 10
tt
„
lt tt
H
1 1
1 1
1
tt
1
It
"
H
»/
2 /,
1
1
4 2 3 2
„ „
„
„
tt II It tt tt
u n
II
2
3
tt II It It
lt lt tt
It
1 1
//
„
II tt
II II It
tt 1 tt
4
6 2
„
„
tt
„
it
II It
4 1
„
11
,t it
tt
2 24
1 1
10 36
1
•t
i
u
It
It
1
21
55 6
5 1 1
It il
tt
tt ,t
It tt II tt It it It tt
2 2
2 5 2 2 4 7 3
2 2
1
„ „
n
II lt ,1
tt
1
l
it it it
„
„
10
3 1
It II tt
lt lt
II
II It
1
1
1
tt tt
„
„
ii
11
2
3
18 1 20
n
n
"
»
2
2 i
„
n n
u
n
It It It tt tt
lt „ lt lt lt
it it tt it ,t
H
i i
6 3
7
It •t lt lt
tt
It It tt
i
4 2 3
2
n
,t tt tt
//
1
ti
u'
1 4
3
n
it tt
n n
»/'
it
it
It
It
"
V
»
»
"
«
i
i
3 3
i
3
5 2
tt
„
„
it
10 1
4
1
it it tt it it
it it it
tt n tt n tt n it it
H
lt lt lt II
it it it tt
1
1
2 2
tf lt
It It tt
5
8
6 2 2 6
tt tt
// «
tt it
tt « 3
2 2 5
lt
it
n
lt
H
"
»
1
„
,,
n u
l
n n
tt
it tt
tt tt
11 49
10
1
tt
tt
It
l
i
1 59 6
34 2
1 3 3 2
tt
6
1
1
6 H 7
1
tt tt
It It tt
ff
tt tt tt it
lt
tt
„
„
„
tt
It II
tt
1
1
4
tt
»
»
"
"
«
1
6 3
5 1
1
„ „
„
„
it tt tt tt tt
tt
1
„
tt tt tt
tt It II It
tt tt tt
// 1 It It
It tt tt it It tt It tt
It ft
1 2
„ „
tt tt lt
n
1 1
i
tt
3
"
it "
tt
Summa
37 13 20 13 2 5 313 7 373 20 483 66
1 66 8
Deraf Døde 2 3 6 5
38
20 2
tt
"
13
t\ Helbredede og døde Mandfolk i Fred. og Alm.Hospitals medicinske Afdelinger.
T a b . A. 1 8 4 3 — 1847.
teO i
&
§5 ■
jS> *3’
•C
Hørsringere. f—*
SO
s
Bogbindere.
Rebslagere.
Slaglere.
Friseurere
„ It It
2 1
4 2 7
6 It 3
2 It 2 tt
0
8
1
Feb. bil. gastrica . . . . Feb. eatarrhalis . . . . Feb. typhoidca.............. Feb. intermittens, . . . Feb. rhenmatica . . . . Feb. scarlatinosa . . . . Feb. v a r io lo s a .............. Feb. morbillosa etc. . . Erysipelas........................ Phlebitis et Arteritis . . Inflam. cnvit. cranii . . A n g i n a ........................... Var. affed. colli etpect. Endo- et Pcricarditis . lironchitis......................... P n cuinonio ..................... Pieuritis............................ Inflam. abdominis . . . Apoplexia........................ Hæmoptysis..................... Hæmatemesis.................. Hæmorrhoides................. Cæl. Hæmorrhagiæ . . . Delirium tremens. . . . Khcum. non febrilis . . Ceplialalgia..................... P leu rodyne..................... Lumbago............................ Encephalopathiæ . . . . Morbi mentales.............. E p ile p s ia ........................ Neuralgiæ, Mb. spinales P a r a ly s is ..................... A stb n in ............................ Cardialgia......................... Splenalgia......................... C olica............................... Diarrboea, Cholera . . . Obstipatio a l v i .............. Dyspepsia......................... Gastritis chronica etc. . Helmintbiasis................. Morbi syst. uriniferi . . Morbi chron. cordis . . Phthisis ..................... Ictcrus, Mb.cbron. bepat. Tumores abdominis. . . Cancer................................ Leukæmiæ, Hydrops . . Cachcxia, Senectus. . . Suicidium, Vencflcium . Ebrietas............................ Morbi fleti, ignoti . . .
tf
tt tt tt tt
1
1 ii
// 2 tt tt
tt tt It tt It tt tt it it it n
II V tt It 2
n n u (t it it n n u
4 2
1
tt 3
It
It 2 4 2 2
1
1 1
H
1 1
"
"
It
tt
"
3
1
tt tt tt lt tt H tt tt tt tt tt tt lt tt lt lt
tt II
„
n
It H
1
tt
It
tt tt tt
tt
i
tt tt 1 1 1 •t 2 2 1 1 1 1
"
»
"
"
It It tt It It It It 2 2 It It lt It
tt it it it it 2
tt H lt
It
It It tt
tt
1
V
tt
2
1
tt
»
1
1
„
tt tt
tt // 2 2 tt tt tt tt 1 tt 1
it n
n
ii
1
It It 3 It
tt 2
tt
3 2
i
9 2
3 H It
1
t
1 1
1, 1 It tt
n
It tt II tt It tt It It
1
tt
It
2 It II It
2 It It
„
„
it it li tt it it it n it tt tt H It It n
/ "
H It tt It 3 It It It i) 1 It It It ,t tt 1 1
n
II
tt It It 4 It It It tt // „ 1 „ tt „ tt H tt 1 1
i
1 1
1
It H tt tt tt It
it 2 It It 3 2
H 3 6 II It It It 2 II It tt
tt 3 2 It It 2 3 „ tt It
lt
It
7 tt tt
1 tt II It tt
lt tt tt it tt
tt
1 1
1
// tt
1
II
tt 2
n V
1
1
n
II
»
1 1
1
tt tt tt
„
tt 2
It tt tt
1
It
1
1
It
tt tt
„
„
H
It II It
1
tt It It It It tt lt It It It
„
„
n
tt
II
It
lt
„ „ ,1 ,t tt 2 3 2 „ „ 2 «
i
2 It tt ,t
„
tt it tt it it tt it 3 tt It lt i
It It
It
It
1
l
tt tt
It It It
lt
tt
tt It It It
i
1
1 1
tt tt
It 1/ tt tt
tt
It It
tt
tt
»
,<
„
1 1
„
tt it ir tt tt it
tt
tt
tf It
„
„
„
5 2 It tt
8 II tt tt
3
1
2
2
1 1
1
1
„
It It It
tt „ It It „ „ tt
„ // tt lt tt tt
tt tt tt It
tt H
lt
1
1
1
It
tt tt it it
It
H
It
„ „ „
It
tt „
H
1
„
„
„
It tt It
lt It tt
r
It It
„
It It
II "
tt
tt
"
"
"
S u m m a Deraf Døde
20
5 2
12 47 42
41 35 6
15 57
i
2
2
5
0
4
1 1
4
5
lt
14 Nelbrededejg dode Mandfolk i Fred. og A!m. Hospitals medicinske Afdelinger.
T a b . A. 1 8 4 3 — 1847.
bO
ea
Lilhograplicr og Kobber stikkere. Fartere.
Forsk. Haandteriuger.
Murere.
Sten- og Billedhuggere. Skorstensfejere.
Conditore.
Hellere.
B oglrjkkere.
1
1
15
1
Feb. bil. gastrica. . . . Feb. calarrhalis . . . . Feb. typhoidea .............. Feb. intermittens . . . Feb. rheumatica . . . . Feb. scarlatinosa . . . . Feb. variolosa . . . . Feb. morbillosa etc. . . Erysipeias........................ Phlcbitis et Arteritis. . lnflam. cavit. rranii . . Angina............................... Var. affed. collt et pect. Endo- et Pericarditis . lironchitis........................ P n e u m o n ia ..................... l'lenritis............................ lnflam. abdominis . . . Apoplexia......................... llæmoptysis..................... Hæmatemesis.................. Ilæmorrhoides.................. Cæt. Hæmorrbagiæ . . . Delirium tremens. . . . Rheum. non febrilis . . Ccphalalgia..................... Pleurodyne..................... L u m b a g o ........................ Encephalopathiæ . . . . Morbi mentales ; . . . . E p ile p s ia ........................ Neuralgia, Mb. spinales Paralysis . ..................... A stlim a............................ Cardialgia ......................... Splenalgia........................ C olica............................... Diarrhoea, Cbolera . . . Obstipatio a l v i .............. Dyspepsia........................ tiastrilis chronica etc. . Helminthiasis.................. Morbi syst. tirinifcri . . Morbi cliron. cordis . . P hth isis............................ Icterus, Mb.chron.hepat. Tumores abdominis. . . Cancer............................... Leukæmis, Hydrops , . Cachexia, Senectus . . . Snicidium, Vencllcium . Ebrietas............................ Morbi ticti, ignoli . . .
8 2
2 7
7
3
tt
tt tt
8
1
(i 9 3 6
tt tt tt tt ft
tt
2 3
tt
5 10
1
tt tt
3
tt tt
»
1 1
8
2
tt
ft 6
tt tt
tt 5
1
5
1
tt
1
1
1
1
1
tt
2
tt
„ tt // tt
1 1
1 10
7 4 8
8 3
2
tt tt
2
1
1
tt tt tt tt
tt
ft 5 tt
2
II tt 2
i> tt tf
»
"
tt tt
tt
tt
1 1
1
2
tt tt
tt
1
C
8
4
2
tt
„ tt
tt tt
„
»
»
»
tt
tt tf
tt tt
tt
1*
tt tt tt l>
„
tt
11
1
7
1 16
2
3
tt 2 2 tt tt tt tt tt
tf
13 15
1 1
1
8 2
3 2
tt ir
8 3
1
1
4
4
1
1
1
tt
ft
tt
tt
5 tt tt
2
tt tt tt tt
tt tt tt
,<
»
"
tt tt tt tt
tt
1
tt tt
tt
tt
tt
tt tt
tt tt ft
tt tt tt
tt tt tt tt
1
i
1
1
2
1
ft
tt
ft
14
3
\
2
3
"
»
"
1
1
1 1
14
2 4
„
ft 1 tt tt t' 1
3 5
8
4
1
1
1
ft tt tt ft
tt tt
»
»
tt tt
1
5
■ tt
" " " " tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt tt
2
tt
1
3 tt
1
4
tt
tt
"
2
tt
tt
tt tt tf tt tt tt
1
5
3
4
4
tt
tt
i
1
3 4
tt tt tt tt tt tt
tt tt
tt
tt tt tt tt tt tt
i
5
2
2
"
1 1
tt tt tt
3
tt tt tt
2
1
tt
tt tt tt
tt tt tt
tt tt
tt tt
tt
tf
1
1
»
„
5
1
2 4
3 3 tt
„
tt
tt
tt
1
1
1
tt
3
tt tt tt
tt
1
1
tt tt tt
tt
tt tt tt tt
tt
1 1
1 1
1
1
1 1
1
tt tt
tt tt
/'
"
"
tt
»
1
1 1
1
,, 5
»
»
tt 2
tt
5
1
tt 5 tt
tt tt tt tt
4 6
1
2 12 11
1
10
3
2 „ tt
1
1
1
tt
tt tt
tt tt tt tt tt tt tt
tt tt
tt tt
tt 2
tf
tt
tt
1
1
"
tt
"
"
"
"
„ ft tt
1
1
1
1
tt
„
»
2
tf tt tt tt tt
tt tt tt
,t ft tt tf
tt tt
tt
V
tt tt tt
tt tt tt tt
1 1
tt tt tt
1
tt
tt
"
tt
tt
"
"
"
"
5
191 21
10 3
Summa Deraf Dode
144 2 3
12 3
12 3
13 2
7 tt
182 7
52
70 13
1
5
15
I Ilelhrcdede og Ile lb re d e d e . D u do. H e lb re d e d e o g D u d e . T a b . A. 1 8 4 3 — 1847. " C? £ 0 H je 1 o° PS ri _£ es bO O S3 é£ ca eg alle Andre. Alle Andre. Alle Andre. Alle Andre. Haandværkere „ „ Fcb. bil. gastrica . . . . Feb. catarrhalis . . . . Feb. typhoidea.............. Fcb. intermittens. . . . Feb. rheumatica . . . . Feb. scarlalinosa . . . . Feb. variolosa.................. Feb. inorbillosa clc. . . Erysfpelas . . , .............. l’hlebilis et Arleritis. . inllam. cavit. cranii . . Angina................................ Var. affed. colli et peet. lindo- et Pericardilis . lironcltilis......................... P nctim onia..................... Pleuritis............................. Inflatn. abdominis. . . . Apoplcxia......................... Ilæmoptysis..................... Ilæmn te m esis.................. Ilæmorrlioides.................. ('æt. Hæmorrhagiæ . . . Delirium (remens. . . . Ithcum. non febrilis . . Cephalalgla..................... P leurodyne..................... L u m b a g o ..................... Encepbaiopalhiæ . . . . Morbi mentales.............. Epilepsis........................... Neuralgiæ, Mb. spinales Paralysis ......................... A sllim a............................ t’ardialgia......................... Splenalgia........................ Oollca................................ lMarrhoea, Clioleta . , . Ohstipalio a l v i .............. Dyspepsia........................ Gastritis chronica etc. . Helminthiasis.................. Morbi sysl. uriniferi . . Morbi citron, cordis . . PIKliisis............................ leterus, Mb.chron. bepat. Tumores abdominis. . . Cancer................................ Leukæmite, Hydrops . . Cachexia, Senectus. . . Suicidium, Veneflcittm . Ebrietas............................ Morbi (leti, ignoti . . . 418 559 977 418 559 977 „ 102 96 198 102 96 198 ir V 147 31« 403 29 76 105 176 392 568 „ 77 53 130 77 53 130 V tr 11« 155 271 37 112 149 17« 285 461 39 135 174 116 155 271 „ „ r 0 6 37 118 155 8 44 52 184 329 513 1 2 * 40 1 136 176 109 160 84 105 81 190 8 10 ,/ 150 51 99 10 10 51 1 6 7 1 2 3 2 8 13 81 14 21 13 71 84 21 109 190 109 » » 3 4 17 3 „ 14 11 6 4 25 10 31 7 3 7 14 7 220 453 673 200 410 022 1 14 15 221 467 088 49 11 172 221 255 588 843 50 20 17 20 90 140 21 12 33 32 19 47 61 27 31 20 21 15 4 24 50 49 21 28 02 29 111 172 12 51 24 11 17 40 47 57 44 52 53 40 28 11 53 88 10 27 58 20 3 23 82 48 11 71 23 11 52 01 3 32 08 44 15 38 54 7 24 51 14 84 115 1 1 45 15 38 57 25 11 17 42 „ 4 „ „ 2 „ „ 3 „ 21 i, 14 1 103 399 502 385 291 070 25 90 121 128 495 023 385 291 070 „ „ „ „ 7 „ 2 i, » „ // „ „ 24 50 49 14 28 60 29 71 47 57 44 83 71 107 107 „ „ 93 00 93 „ 31 38 104 126 285 411 // 3 7 „ „ // 3 9 „ 126 285 411 81 56 84 100 47 109 57 19 24 28 11 57 19 24 8 8 „ „ „ 21 3 21 „ „ 2 3 1 1 2 3 » ir 120 130 73 42 13 3« 10 53 126 73 „ „ „ 2 // „ 3 // 5 2 l „ 7 „ 44 * 88 132 23 63 68 26 40 i 11 27 62 20 30 24 63 75 26 52 82 14 78 34 25 61 82 13 36 13 4 6 6 „ 17 50 7 12 08 22 76 132 20 42 124 200 219 151 370 127 221 348 34« 372 718 29 77 14 4 „ 1 5 49 11 54 33 „ 3 5 3 „ 8 19 14 51 32 70 40 24 37 23 94 25 15 01 05 103 140 2 4 9 4 „ 4 „ 9 6 „ 9 32 17 2 8 lo ' 9 1 52 1 10 17 5 77 Summa 3304 5144 8448 377 1010 1387 3681 6154 9835 16 Da flere Sygdomme, f. Ex. gastrisk Feber, Rheumatisme, i Regelen ikke medføre Døden, ville vi til Undersøgelsen af Sygeligheden overhovedet benytte Tab. A ., der omfatter saavel Døde som Helbredede eller Udskrevne. Den følgende Tabel viser den relative Hyppighed af Sygdommenes Forekomst hos Haandværkere og Ikkehaandværkere; Beregningen er skeet for et AntaP af 1000 af hver. Sygdom og Dodsaarsag blandl 1000 mandlige Patienter i Frederiks og Almindelig Hospitals medicinske Afdelinger. -efc 1843 — 1847 . 1843 — 1847 . ar SS Alle Audre. Alle Andre. Lumbago................................... Enccphalopathiæ..................... Morbi m e n ta le s ..................... Epilepsia................................... Neuralgiæ, Mb. spinales . . Paralysis................................... Asthma....................................... Cardialgia ................................ Splenalgia................................ C o lic a ....................................... Diarrhoea, Cholcra . . . . Obstipalio a l v i ...................... Dyspepsia ............................... Gastritis chronica etc. . . . H clm inlhiasis........................ Morbi syst. uriniferi . . . Morbi chronicl cordis. . . . P h th is is ................................... Icterus, Mb. chron. hepalis Tumores abdominis.............. Cancer ..................................... Leukæmiæ, Hydrops . . . . Cachexia, Senectus .............. Suicidium, Veneflcium . . . E b r ie ta s ................................... Morbi flcti, ignoti................. Feb. bil. g astrica..................... Feb. calarrhalis........................ Feb. typhoidea ........................ Feb. interm itte n s..................... Feb. rbeumatica......................... Feb. scarlatin o sa..................... Feb. variolosa............................ Feb. morhillosa etc................... E ry sip e las................................... Phlebitis et A rte ritis .............. Inflam. cavit. c r a n i i .............. A ngina.......................................... Variæ affeet. colli et pectoris Endo- et Pericarditis.............. K ronchilis................................... Pneumonia................................... P ie u ritis ....................................... inflam. abdom inis.............. . Apoplexia ...................................... Hæmoptysis................................... Hæmatemesis............................... Hæmorrhoides........................... Cæt. Hæmorrhagiæ..................... Delirium tr e m e n s ..................... Rheum. non febrilis................. Oephalalgia................................... Pleurodyne................................... 91 10 04 25 19 53 22 18 9 13 7 114 27 48 21 31 10 50 11 14 0 13 40 34 9 8 4 2 V ,/ 9 2 4 3 5 8 2 9 5 3 9 8 17 8 2 6 1 20 12 1 1 14 14 13 6 4 30 4 2 10 2 1 4 2 0 10 00 09 17 70 90 18 21 94 20 00 7 8 5 6 4 i 4 9 14 1 4 2 3 7 0 10 17 1 34 80 47 2 2 104 0 8 9 12 1 13 Naar vi her fremhæve de hyppigst forekommende Syg domme eller saadanne, hvor Antallet er stort nok til Sammen ligning, finde vi, at følgende Sygdomme vare hyppigere blandt Haandværkere: F. bil. gastrica, F. catarrhalis, F. intermittens, F. rheumatica, Angina, Inflammationes abdominis, Hæmorrhoides, Rheumatismus non febrilis, Pleurodyne, Lumbago, Neuralgiæ et Morbi spinales, Paralysis, Cardialgia, Colica, Dyspepsia, Phthisis.
Made with FlippingBook HTML5