292644213

58 velhavende Klasser kun meget svagt repræsenterede. Jeg har imidlertid tiljSammenligning ordnet 964 Tilfælde efter Patienternes Stand, hvoraf 204 eller 212 °/oo vare Dødsfald afPhthisis. Dette Antal er vel noget ringere end for samtlige Ikkehaandværkere, men de 196 Afdødes Middelalder er kun 36,8 Aar eller omtrent 5 Aar lavere end Arbeidsmænds. I de enkelte Stænder er Dødeligheden især stor blandt dem, der tælle de fleste unge Subjecter, saaledes blandt Contoirister, Candidater og Studenter; ogsaa er Dødeligheden stor blandt Musici og Chorister. Den store Dødelighed er kun tildels forenet med enlav Middelalder; saaledes er den for Præster, Candidater, Studenter og Lærere kun 28,7 Aar, for Contoirister 30,6 Aar, men for Musici 39,8 Aar. Blandt juridiske Embedsmænd er Dødeligheden af Phthisis langt ringere, og deres Middelalder høiere, nemlig 40,5 Aar. Blandt Høkere og Værtshusholdere er Dødeligheden vel temmelig stor, men de blive usædvanligt gamle, naar de lide af Phthisis, og blandt 23 fandtes den høieste Middelalder af Alle, nemlig 44,2 Aar. Jeg har i Tabellen Pag. 54 beregnet det relative Antal af de i hver Aldersklasse Døde, og der er ingen Tvivl om, at der gjør sig en bestemt Lov gjældende med Hensyn til Alderen, i hvilken de af Phthisis foraarsagede Dødsfald indtræde, om end de paagjældende Personers sandsynlige Levetid er kortere end deres, der døe af andre Sygdomme. Farr*) gaaer endog saa- vidt, at han foreholder Livsforsikkringsselskaberne, at de ingen Grund have til at nægte Folk Adgang, der for Øieblikket ere raske, men om hvem det af en eller anden Grund kan for­ modes, at de ville døe afPhthisis; selvfølgelig maatte Præmierne forandres efter den for Phthisikere fundne sandsynlige Levetid. Haandværkets Indflydelse med Hensyn til Phthisis har været Gjenstand for adskillige Undersøgelser, hvoraf jeg her til Sammenligning skal anføre nogle Resultater. Benoiston

*) I. C. M. Boudin, traité de géographie et de statistique médicales, Paris 1857, Vol. 2, Pag. 046.

Made with FlippingBook flipbook maker