292644213

52 og Møllere, men hyppigst blandt Vævere, Guldsmede, Slagtere, Bogtrykkere, Skomagere, Sadelmagere, Dreiere, Uhrmagere, Bogbindere, Skræddere og Handskemagere, der anvende en langt ringere legemlig Kraft til deres Arbeide. Dog træffe vi ogsaa her Undtagelser, navnlig i Henseende til den store Hyp­ pighed af Dødsfald blandt Kobbersmede og Snedkere; for disses Vedkommende er det vel muligt, at den stærke Bevægelse af Armene, saaledes som det ogsaa er Tilfældet med Vævere, Skomagere *), Sadelmagere og Skræddere, virker skadeligt. For Haandværkernes Vedkommende er det vanskeligt at eftervise, hvorvidt den af en ringere Løn afhængige siettere Kost, Bolig o. s. v. have Indflydelse paa Sygdommens Udvikling. I det hele tør man vel antage, at de Haandværkere, hvis Fortjeneste er større, tælle færre Brystsyge i deres Midte, men nogen bestemt Rækkefølge lader sig ikke eftervise. Saaledes er vistnok Skræddernes Fortjeneste næsten altid større end Vævernes og Skomagernes, men Antallet af Brystsyge er dog størst blandt Skrædderne. Ligesom man paa den ene Side kan antage, at en mere velhavende Stilling formindsker Udviklingen af Phthisis, og omvendt, saaledes kan den paa den anden Side ogsaa modvirke de skadelige Indvirkninger, som ellers vilde forøge Antallet i dette eller hint Haandværk. Til Bedømmelse af Haandværkets Indflydelse paa Udvik­ lingen af Phthisis afgiver Alderen, hvori Vedkommende døe af denne Sygdom, en vigtig Maalestok. Forskjellen i Alderen er meget betydelig. Jeg har i den følgende Tabel samlet et Antal af 1618 Mandfolk over 16 Aar, som i Aarene 1840— 1859 døde af Phthisis i Frederiks og Almindelig Hospital; heraf vare 676 Haand­ værkere, 746 Arbeidsmænd og Tjenestefolk, og 196 tilhørte andre Stænder. Hvor Antallet ikke stemmer med det i Tab. B. anførte, har Alderen ikke været angiven. Til Sammenligning har jeg beregnet Middelalderen for 846 Fruentimmer (Gifte og Ugifte), der i det nævnte Tidsrum døde sammesteds af Phthisis. *) Af 69 Dødsfald blandt Skomagere i Northampton vare 31 af Phthisis. Eight annual report of the registrar-general, London 1849, Pag. 322.