292643233

6 c e n t r e r e s saa me g e t som mu l i g t paa H o v e d ­ rut erne. For Sporvejstrafik vil det sige, at man i Stedet for 10 Minutters Kørsel i to parallele Gader bør fore­ trække 5 Minutters Kørsel i den ene af dem. Det er klart, at naar Afstanden mellem Gaderne tager 2 Minutter at passere, bliver man gennemsnitlig hurtigere betjent ved en Koncentration af Trafiken, hvortil der ogsaa knytter sig en langt- betydeligere Evne til Afpasning efter de i Løbet af Dagen bestandig vekslende Krav. For Jernbanetrafikens Vedkommende har dette Princip her i København ført til det nu vedtagne Banegaards- lov. Den i disse Dage aabnede store firesporede Centralbane i New York er et Udslag af samme Princip. Denne mægtige Bane, der udelukkende betjener den lo­ kale Persontrafik, har to Spor for Tog, der standser ved alle Stationer, og to Spor for Eksprestog, der kun standser ved hver 4de eller hver 5te Station. Der er ingen Tvivl om, at denne Bane vil tage Luven fra de fire ældre, løftede Bybaner. — I Jernbanetrafiken herhjemme, Landet over, betyder Principet — som en højtstaaende Embedsmand udbrød, da jeg fremsatte det for ham — „De t er r i g t i g t : Fa s t B r o o v e r L i l l e bæ l t , b o r t med K i e l - og K a l l u n d b o r g - Ru t e r n e . u I 1898 blev der nedsat en ny Kommission i Anled­ ning af Personbanegaarden, og denne Kommission arran­ gerede en Konkurrence, i hvilken jeg deltog navnlig for for at gøre mit til at paavise Unødvendigheden af de to gamle Udløb, som fra Statsbanernes Side til det sidste og med megen Styrke var hævdede som uundværlige. Det var en stor Tilfredsstillelse, at alle de højest præmierede Projekter hvilede paa den samme Grundtanke, men det mest interessante var, at Statsbaneanlægene havde fra­ veget det tidligere stærkt forsvarede Standpunkt om