292643012

KJØBENHAVNS •HAVN•

b r o

E mnet om Kjøbenhavns Havn drøftes fortiden ivrigt Mand og Mand imellem; det er rigtigt og det er vigtigt! Havnebestyrelsen har i Slutningen af August 1915 haft Møde om andre „Smaating“ og om dette Havne- Emne. Dette kan og maa siges ironisk, thi af Dags­ pressens Referater fremgik dengang følgende mærkvær­ dige Beretning: Saa betydelige Herrer som Ingeniør Foss, Etatsraad Hammerich, Generalkonsul Hansen og flere udtalte ved Mødet Forventning om at have faaet forelagt Havne­ planerne, idet de anerkendte Havne-Udviklingens Nød­ vendighed, og det er saadanne Herrer, der ser langt frem i Tiden. Medens man nu skulde tro, at saa var dette nok til at Havnebygmesteren forlængst havde saadanne Planer færdige, hvad sker der saa? Der svares „lavmælt, som der stod i Nationaltidende“, at det havde der endnu ikke været Tid til, men for­ øvrigt maatte Havne-Problemet vente, til Frihavns-For­ øgelsen var færdig; Udvidelsen maatte ske mod Nord og med en mindre Udvikling for Øje. Med andre Ord: „Y i alene vide — —

4 Dette er nu vistnok saa forkert som vel muligt; thi om vi bør have en ny og større Havn, véd de Herrer, som staar i Spidsen for Banker, Handel, Industri og Skibsfart bedst. Havnevæsenet turde nærmest udføre Ordren, men ikke have det afgørende Ord med Hensyn til hvornaar, og hvad vi skal have. De mange Planer, _der drøftes, viser, at Emnet er modent til at føres frem — stort og fremskuende — og det bør derfor ikke kunne affærdiges med et senere og „mindre Tillæg mod Nord". For ca. 20 Aar siden fremkom Bankdirektør Heide med et Havneprojekt, som skulde optage Østsiden af Amager mellem Eefshalen og Kastrup. Senere viste By-Konkurrencen ogsaa Havneplaner i flere andre Former. . Derefter har der været Havneplaner oppe om Kalve­ boderne i Øst og Vest, om Amagerfælled, Flyvepladsen og Kongens Enghave osv. ja, endogsaa helt ud til Konge­ lunden og Avedøre-Holmene. Om Planen paa Amagers Østside hørte man siden intet, men der fremkom fornylig en anden Plan om at bruge denne Strækning til en yillaby begrundet paa, at dette Terrain kun skulde være anvendeligt til Villa- bebyggelse. Den omfatter Opfyldning fra JRefshalen til Kastrup med ca. 880 Tdr. Land, og vilde med Fradrag af Veje, Kanaler etc. give Plads for ca. 500 Villaer til Værfternes Funktionærer. Saa er senest kommet Islands Brygge, men det blev ligesom Gammelholm først Beboelseskaserner.

5 Anlæget af Gammelholm i sin Tid var en Fejl, dog kan den undskyldes, thi der var den Gang ikke de Mu­ ligheder for at se frem i Tiden som nu, og bliver Mel­ lemhavnen f. Eks. Passagerhavn for Rutebaade, saa er det maaske ogsaa godt, som det er. Nu derimod kan og maa man se frem i Tiden f. Eks. ca. 100 Aar, da Kjøbenhavn mulig atter ga r en ny Stortid imøde, hvad enten Tyskland taber eller vinder i denne Brydning mellem Verdens commercielle Atleter, — en commerciel Brydning, der samtidig politisk se­ nere vil stille Europa overfor Valget af, hvilken Politik de kommende Generationer skal følge, d. v. s. om en­ gelske eller tyske Kultur-Opfattelser bliver de ledende. Det er ikke alene Militarismen og Marinismen, der spil­ ler en Hovedrolle, men Nationernes samlede Opfattelse af, hvorledes Regeringerne skal virke. Men tilbage til Emnet. ^ Hvad der skal laves af Havn, hvor og hvordan , maa drøftes af Landets Kapaciteter, og derefter maa Havne­ væsenet arbejde. Her er et Emne,' hvor vi en Gang maa slaa paa Stortrommen, naar vi skal hævde os for atter at søge at naa gamle Dages Glansperioder som for 100 Aar siden. Danmarks Tonnage er allerede nu 1 Million Tons. Da Danmark efter Krigen maaske ikke vil kunne konkurrere ved „Protectionisme“-Politik, men maa ba­ sere sig paa Frihandels-Principet, selv om det er saa

6 lille og dermed vil staa isoleret, s&a vil det, i Forbin­ delse med, at Kjøbenhavn er Nøglen til Østersøen, kunne udvikle sig til, at Danmarks Kjøbenhavn væsentligst bli­ ver Transitør og Kommissionær mellem Landene, og det Faktum eksisterer da ogsaa allerede, at den danske Handelsstand har Fingrene imellem paa mange Omraa- der. Da der nok er Betingelser for flere store Foreta­ gender som D. F. D. S. og 0 . K., saa er det givet, at Kjøbenhavn maa blive et Nordens Havne-Centrum, selv om Gøteborg og Malmø ogsaa vil vokse. Men ogsaa Protections-Told og deraf følgende In­ dustri vil kræve en større Havn som Basis. Hvad er da alt det, vi skal have, kan man spørge, og at det ikke er saa lidt, mærker man hos de forskel­ lige Interessenter. Der skal omtrent følgende omfattende Planer til, for at Fremtiden^, skal tilfredsstilles: 1) Frihavnens Udvidelse mod Nord (paabegyndt). 2) Industrihavn paa Amagerfælled. 3) Handelshavn og Værfter mellem Refshalen og Kastrup. 4) Havneterrain ved Kongens Enghave til Kul, Jern, Tømmer, Olier etc. 5) En Orlogshavn med Arsenaler. Om denne Orlogshavn med Skydebaner over Køgebugt maa Sagkyndige udtale sig, men den nuværende (Rotte­ fælde) kan vist næppe være tidssvarende. Det er store Opgaver, og sikkert er det ogsaa for meget i een Mundfuld, men Projecteringen kan og maa

7

ikke mere udskydes med blot „en lille Udvidelse mod Nord“ , ellers kommer det private Initiativ i Forkøbet med Landvindinger. Kjøbenhavn er grumme heldig stillet i Sammenlig­ ning med f. Eks. Hamborgs kostbare Land-Ekspropria­ tioner, og man kan ligesom med Jernbanen anlægge det næsten altsammen paa offentlige og billige Grunde, lig­ gende tæt ind til Byen paa særdeles heldig Maade i hver enkelt af de ovennævnte Emner. Som det fremgik af Aviserne, mente Havnedirektøren, at en Industrihavn ikke behøvede nogen stor Vanddybde, og da saadant maaske kan være rigtigt, turde Amager - fælled være den rette Plads. Samtidig er en Industri­ havn vistnok den først nødvendige, og saaledes ogsaa det lettest og hurtigst realisable Emne, enten den saa skal laves som Redekamshavn eller efter et andet Prin­ cip; dette uddybes nærmere i Bladet „Børsen" fra 24. Juli af Herr Ingeniør Alfred I. Råvad. Formodentlig vil Havnevæsenet sige, at det er altfor store Planer. Og de vil spørge om Pengene. Men Havnens Bestyrelse, de store Rhedere og Ban­ ker, samt Handelens og Industriens ledende Mænds Mening turde dog vel nok tynge mest i Vægtskaalen; og den Tid, der nu er inde, er ikke alene om at skabe saadanne Fremtidstanker, tværtimod, det har ulmet før, og det vil efter Krigen bryde ud i lys Lue, at Kjøbenhavn maa blive et af de centrale Havnepunkter i Verden.

8 ■Det kan ske paa Basis af en stor Havneplan, der kan være tilstrækkelig for alle de Mænd, der kan og vil have København som Domicil for Virksomheder, der rækker ud over at lave Smør og Mursten. Kjøbenhavn skal ikke alene være Danmarks Hoved­ stad, den skal være en af Kordens Handelsstæder — af de største — uanset vort ellers saa lille Land. Om Landets Borgere kan, magte alt dette turde mærkes gennem en Diskussion om Havnen, enten saa denne bliver i optimistisk eller pessimistisk Retning. Kjøbenhavn har en stolt Handelshistorie at se tilbage paa, og dens Beliggenhed kan give den største Betyd­ ning som Stabelplads for Norden og for Udveksling af Nord- og Syd-Trafik samt Transitering Occident—Ori­ ent (Amerika—Rusland). Kanalen og Lybeck skulde ikke gerne mere gøre os Rangen stridig, dertil ligger Kjøbenhavn for godt, og vor Grosserer,*Stand vil, naar den faar det rette Fundament, vise sig Opgaven voksen, idet der sikkert nok findes flere Mænd, selv om ikke alle blev geniale 0 . K. Stiftere. Om Konkurrencen med Hamborg skal der mere indgaaende dvæles, thi „da liegt der Hund begraben“ for Danskens Vej til Magt og Velstand. Den danske Nation viser Bøjelighed og Modtagelig­ hed i Sindet, og det skaber Evner til vaagen Forstaa- else af fremmede Forhold, hvad der er en god og nød­ vendig Faktor. Kan vi saa dertil føje industriel Dygtighed, der ar­ bejder nøjsomt og fremfor alt godt, saa kan vi være

9 med i fredelig Kappestrid mellem de mest kultiverede Nationer, enten Fremtiden saa hedder Protectionisme eller Frihandel. Krigen og Krigene varer maaske længe, men saa længe de store Katte slaas om Balkan-Rotterne, maa vi staiaa neutrale Mus arbejde paa vor Sikkerhed i Frem­ tiden, d. v. s. skaffe Betingelser for Arbejde og Vel­ stand. Det skylder vi os selv og vore Efterfølgere at gennemtænke saa godt som muligt, og efterhaanden og- saa at udføre det godt og med stort Fremsyn. Vi kan ikke vente mere klare Linier og bedre Rette­ snor eller Anledning end den, vi har faaet gennem det nuværende sørgelig store Ragnarok. Som klart Faktum viser denne Krig os, at man maa respektere ^(et Arbejde, der med god Organisation gen­ nemføres i god Tid. I sin Tid anbefaledo Admiral Richelieu med en For­ tale Bogen „ J E G V I L F R E M A D !“ Dette Motto maa Kjøbenhavns Havnebestyrelse bruge nu!!! u ./ .s. H ■ i

Aftryk af „Børsen".

r^Vet senest foreliggende Værk om Kjøbenhavns Havn giver en Oversigt for 18 af de vigtigste Havneplad­ ser i Nord- og Vesteuropa. Blandt disse 18 Pladser er der adskillige, for hvilke Trafiken er vokset saa over­ ordentlig stærkt, at Skibstonnagen i Løbet af de 12 Aar 1901—1913 er bleven omtrent fordoblet. Blandt disse Pladser kan der være særlig Anledning til at fremhæve følgende: Kjøbenhavn................. 3,961,000 Rotterdam................... 6,300,000 Antwerpen................. 7,500,000 14,100,000 Hamborg..................... 8,200,000 ca. 14,000,000 Bremen og Bremer- h a fen ..................... 2,400,000 4,500,000 Hu il.............................. 3,500,000 5,900,000 5,686,000 12,900,000 De fleste af disse Pladser har ikke blot faaet deres Havne i ndre tn inge r udvidede, men ogsaa ved Ka­ nalarbejder og lignende faaet bedre Adgangsveje dels til det aabne Hav, dels ogsaa indad mod Oplandene. De danner nu Knudepunkter mellem paa den ene Side den søgaaende Fart, særlig den oversøiske Rutefart, der jo 1901 R. T. 1913 R. T.

i de senere Aar har været, i overordentlig stærk Udvik­ ling, og paa den anden Side de bagved liggende store, tætbefolkede, industririge Oplande, med hvilke de for­ bindes ved Kanal- og Flodveje og ved talrige Baner. Trafikforøgelsen paa Kj ø b enhavn har ikke hverken ab­ solut eller relativt kunnet staa Maal med denne Udvik­ ling, men Tallene viser dog, at det tidligere berørte Op­ sving i 1912— 1913 bragte en saa anselig Fremgang, at Opgangen i Registertonnage fra 1901 til 1913 er 40 å 45 pCt. Heftet bringer iøvrigt et rigt Materiale til nærmere Belysning af Trafiken paa Kjøbenhavns Havn, idet det ikke alene giver en Oversigt fra Aar til Aar over Im­ port og Eksport i Almindelighed, men ogsaa over Import og Eksport af en lang Række f o r ske l l i ga r t ede Var e r , og til yderligere Sammenligning meddeles tillige en Række tilsvarende tabellariske Oversigter over Importen og Eksporten til de v i gt i gs te Havne i N o r d - og Ve s t eu ropa . Man vil tillige i dette Hefte kunne finde frem et interessant Materiale f. Eks. til Belysning af de Krav om en ny og tidssvarende Udvidelse af Kjøben­ havns Havn, som i den senere Tid trænger sig stærkere og stærkere paa. Den Havn, der her bliver Tale om, bør som oftere fremhævet være en Havn, der tager Sigte paa Udviklingen i det lange Løb, og dens Karak­ ter vil i visse Maader blive en anden end den nuvæ­ rende, idet den bør blive ikke al ene en Ha n d e l s ­ havn, men og saa en Industrihavn.

[Ml IIITI

•ur

W 2 l:0ecbr.19 l5 ;

~**å tia.'

'g&m

•*•:■,.:.-•i«;-. t ø g & T O f ø B

æ. 1 ?. » . ' '•. .£\?‘- -'-:■* \r'.'

5*'^^

„ 5§$fV,:

?f'-' •> f'•; :f;-:•^ ./,;r<<':' *vi

3:-:.^:v? •;.,.‘-*.v.

•••"%•*»£<$§?!$#$£

T ***** *“

,: :c f i C h r i s t i a n i a H a v n ;

* ;*•»„: »'-, •* ‘,VvJ ,.•(* 4 ‘.V? •v*>

’ —•• - •■';*.>v- vf& z& tøl^gg Planer ogHdkasltil dh^ Udvidelse afChristi^#B Deltagelsen;1^- ^ jrJ? har været stot, dg af kast indkom ib^O,id£inli^ til Komitéern^^^^vg^ Af dissé hafdeM« 3, som den har fundets Præmie, medensdehhi indkøbt yderhgere;3;U< EfterMden 0| havnemteresseredeJKjrei! stiania har faaet afdej Udkast — eUerSjKop^ Resultat somHelhed^j som om der kommet noget særl ernesOmraade/jSelv^Oji^ des, at ^ ^ fremkommetDetail^r^ ne anvendes, ihéd^r^ tionæl Benyttelseift i ‘. c ..' **,.* ^v■* '-.>/-.

^|Jén■?Ekspansion ; de senere i£?fiaj:' brtigt i Skibsfarten og omsætningen; har gjort diav- »rgsraaalet brændende saavel jetfyne; sdm i vore Nabolande. ^éik godt som alle Sider høres J Udvidelsesplaner '*— flere ^ Iforbindelse medFrihavns- fe Øg overalt er man klar ^pai^Qétop nn er Tidspunktet å hVorCdør maa tages Beslut- sf^;vdn Foranstaltningerf der tp^pss^ikkø alene med Hen- ^p^ ' de^ øjeblikkelige Krav, $saapaalængere Sigt, i fatning'om, hvad fremtiden M^fl)Srmg^:;!^;:;.,v ;:V ; .*•-> ^ ^ o r t ,nærmeste Naboland oe tre Hovedbyer: Stock- lahtiøog Gøteborg alvorligt ar_åf denne Art, og læn- “ er man i Christia-

optaget af de netop of- føBesnltater af den in-’ itPf:onkmrenoeV som; H^^éStyres-Kopnté i

den udenfot de tnill anlæg; men sglye^ naturlig den eftdØ nes dog at* iJ-y

\

østlige Øer. i nd .under d e t .^ . Havheomraade. Dette Forslag! imidlertid den Gang betragtet stærkt fantastisk, ja blev O betegnet som den rene Svindel^® Hvilket Resultat end Ha1 væsenet kommer til Overvejelser af de slag, saa vil dette blive med spændt Forvetning en Skikkelse, der sætter denji< derigennem hele Horge? Hovéc" i Stand til at være fuldt foirb* til Ilt møde det Opsving I; mange, der er stærkt i i, at Havnen snarest

™ 5 g

mellem Øer- Øerne ind­ for Besejlings- synés det som fortrinsvis i den østlige ihen dette kræver sjder Ege­ der begræn- ‘iHar dette tJd- tildeltes 3. -tilfælles med et ødaktør Sundt i f i „Afténposten“ p å a a t drage dé

og Trafitøi; ! Fredsoeriode

devinebringe.

;rcr

'rit.*'

.......

:

i * v . . . ;

‘

ty r - '■ å ::**''.:.y.

‘V-

K

'•T‘

;■■

'

jr . "

;

7-r'Hsr^v1''

r / .

i-

*- • '

^

" *?-- ‘T**

4

^

..V-; N v - . ' ' ' C ■:,:r, L-:,-; ,* f e ' S - ‘ " 'M-

■>

, ^OÉhimå-- tfrémtid -disfciité^B^ p«% y i contra, og en a f de Væsentligst^ i&aktoier sdye Havnébygmesié4 ;j^ff i Købeiihavn -—har udtalt sig ^pressen de^ vMe--gavnligt- mildnen- ,die. at høre „gamle" Éæsonneopoienter j^ ^ é ^ t i s k e Meninger, .■.;*££ lv ,&rlfl)berigfondethar udgivét -en Jtø^oni tAinager, og deri staar. i fR i Biå$ 18 , ordretj følgende: *&';bU:ådiw Christian den 5. fremkom eh . __— med et Projekt' til emUddyb- ;ning og en' Udvidelse af Løbet, hvortil i 6,Somre, 40,682 ___________ og 1500 Edir. i aax> Hg Løn, samt fri Rejse, saa ofte det.be>: bøvede«. 1740 fremsatte en Grev* Danne- yfod i 100 Pode Bredde for at. drage MtaJføibi gennem Københavns Havn. - -var Kongens Hensigt at anvende „.,000 .Bidir. derpaa, fordelt paa 13 Aar, frnfø Krigsforhold lagde stærk Beslag paa

endnu hverken Midlerøller t

d ø t ø t i k k ø

CT. . i; yiv s ^ . håyd, _ _ „X > r WStori go$ og plir*

1 rfefi^dei; Håy»øbuadfiii ; i } m m « ^ ^ r't o . 'h & d j s a t r b r y ^ f «nåhi '^ iilp lijh tid en ^ ^W k ere v ^ é f ^ ^ i o ^ å t ^ i X a g fiag^eom ; at mVwn. ' p :ii^ ^ h ^ ;næ s ion v jh k o

ide .Mind råadé,

•s* J*m*^*m Ddviklingen en Gang vil fw e^ i ^ ikke kan komme en Tid, hvor man anser det for klbgt i t ’fdfetage dette ' Skridt. Men, det bliver ikke-,i dénvl 4t#der.4ii nye Bfovpe’anlæg medo linaa være etludtøb Syd'fmerJ ganske ,nødvendigt, alene af ’jøfénsynl iU den nuværende grafik getinein^ paynens Bitoer (Knippelsimn^ ;j^im)Vl>e.kan simpelthønikke taalel mdre frafik, idet denhé allerede nu| j* iw ,b e r o lig , *t Broen netop ned ,og tillade •et PecJ " ' Base«i^"f^r:5 ; eg?l

KwIrtK;k-‘lvSi*"W^tfe'w.'.< -Yl: ivV ';.3 o. s. y:

tJ^ForuiK iringpaA^

føy y *# «*s?3r ■ ftO r-ø J}Hr »4*

i-g ©n i i e r r, e g . , S isn .& é t s £• j a « i én s bte* s.lands Brygge kan laves samtidig. ^ ?Hyad Værdi kar ikke 2000—-6000 v;Land indenfor Kongelunden i " * pdu 1 Mil fra Raadhus- pladsen.'. . V^ 1 (Burde > ikke Havnen være et f - t a t s - B m n e ? ? ? ' t'&Pfa er.dette;Point, diar hermed skai drages frem, thi der er såare ^øn@e tandre „Væsener" ,,end oven­ nævnte 2 , der har Interesse fdr og tilstrækkeligt Fremsyn vedrørende m værdig og nødvendig i de kom- dsar, for en By med Kø- : ,og aned B^benh#ms store Muligheder^, vor .store dissé Mfilighedér er él- ^ ^ S l^ p ^ ^ h v iik é l Hn^hefo^fcdd^; bydes som' Grundlag for og In- ion til (den Generation, > der 1 ’bruge den. ; c ; >/ id derfor Offentligheden være i Diskussionen om dienne Sag, YAf, hvem ©r den Redeikams- a rb e |- paa, å^piolæret ? iTmike Cbr- - •• e r . b k v e t s p u rg t,; 0 £ ^^æ seije y* ' E lle r 'le f ivnevæ senet,ganske en efaad igti fy * mem, In g e n iø re r, S kib sbyg ge- ^røæe, d n iis te r, Søens F o lk , F a - o g m iange, m ange iandre, |v n .m éd ^

JPé^ætigere M én ;d^n atter p p sA Ogtogsaa oto Natten' er S a t ^ T fa a ic .^

y P Ø

:k&t é f& Udvidelser; som foretages M 3 lot ikke toa ringe ihdtå

ny^Ealkbræ^derihavn. Mg ■ éfæa^øsiito ^ -altsat

wmwi '

■

m e g e t*

ier,v naar de læser og hører, 'S a l ^ l i g t miiiE^

ralmø

m

i M

jSW! ,4iHet ^rafis^ i$m k W é :Mu< YM’YMék

M

m

•v .

M ff1

:*K

få**;.

j nf*

ildeø i’JiaåricIL Gid vore Forfædre havde ført deres Fremsyn ud i Prak- sis/ fiaa kun# vi nu hav© sparet inahge Penge! * ; : ;*.:Men- fdrøvrigfc vil en* Købmand peeonnere som saa, at det er i kke en h i l l i g Havn, vi skal have, nien at det er en stor, god og hen­ sigtsmæssig Havn, diet kommer an^ T&a, V' ........., f e l t ø 'Fortidtøns Ingeniører ikke fundet Havnebunden i \ Kalve- fjjodørne for; haard at bryde, mon saa; .virkelig Nutidens.Tøknikeorø skuldie væire bange for at gaa i Lag kned en saa simpel Ting som at mudre i iSandl eller at grav©mellem Flintesten? Man skulde næsten ikke ^L^^ dét gælder om nu,,er ajt lade fømskuendø Mænd raade, og ikke |D^.enk^l Havnebygmester indenfor ét Hnvnevæ^n ; th i saa prisværdigt end er,.'. naai yedkmnmendé vil aa^ ;!de^=v i sikal have saa billigt |éomumuligt, saa inaa mian dog sy- mee,-at dein Udvidelse, der sker mod ^ord, ikke er det, vi skal have. fy

k,v«aøre Holme-inBiaia. faea^skidde^i^rf^^h Skihe ,hg iy^^hihda^^hids1^ ^én ., Fprbtndelée|

KjVi-yd'■$* '■*•

j | a -^iaaÉiri l#WLf*r*$b Lorenz* g e n g f t ^ hfder jeg d©h ...........................

¥m

het •fmwwmwwwv

HtH-JUte

>A,-> i tøaftj

jIlQHQDBBffSPf, Qv1 ^HQRcw*^

M y t t u | ; ib a, a r a Da Landiaafc.; ■©r:formoden^ ''' ^ :j# g e t mere. værd,/.'’ end Brygge kan laves samtidig. • 1 ? ^ d i har ikke 2000—6000 ‘ *‘i4 idenfor Kongelunden»i & 1 Mjl fra. Raadhusv ^ f w ^ ' %*•< .v;;^d fefikké’ Havnen ;•■være et *Ppint, ' .dier hermed livrem, thi der er saare

%r%dier har interessé fdr og æUst Itømsyn vedrørende , øg nødvendig i „ # dmm

.. is støre M u ihd^éiv — for.: en

• bydes soml Grundlag for og In- pa fe l.. til «den ØSneration, ‘ der 1 ‘bih^ den. ■<>;,:' -'.7 ' *>-• adrd&lor Ø f&nti^^ t/i Diskussionen om dleniie Sag;,

i*/Af hvem, år den Redeikams-