292642903

C l

S. N. MEYER & CO. 1880 * 23. SEPTEMBER * 1930

KØBENHAVN T RY K T SOM M A N U S K R IP T UDARBEJDET AF OTTO LEVIN ' MCMXXX

Vald. Pedersens Bogtrykkeri København

'Den 23. September 1880

stiftedes Firmaet S. N. Meyer & Co., og paa 4 O-Aars dagen kunde den gamle Chef Sophus Napoleon Meyer trække sig tilbage for trygt at overlade en, gennem støt og energisk Arbejde, stadig voksende og blomstrende Virk­ somhed i sine Efterfølgeres Hænder. Længe blev det ham dog ikke forundt at nyde sit Otium, idet han allerede den 16. Maj 1921 afgik ved Døden. Hans Minde være da paa 50-Aars~ dagen de efterfølgende Blade tilegnet.

S. 2V(. JMeyer & Qo.

UDVIKLINGENS GANG

D en Gang de nuværende Indehavere traadte til, var det ud fra den sikre Forudsætning, at Virksomheden, skabt som den var paa et Grundlag, der havde sin Rod i selve Landets bærende Erhverv, maatte kunne føres videre paa samme støtte Maade som hidtil — trods vanskelige og usikre Tider — naar blot alle gode Kræf­ ter lagdes i. Og disse Forventninger er i in­ gen Henseender blevet skuffede. Men dette Grundlag alene har dog ikke været nok til ud fra en ringe Begyndelse at 9

skabe den verdensomspændende Virksom­ hed, Firmaet nu staar som Midtpunkt i — med en selvstændig Forretning i Sverige og med Filialer og Forbindelser i saagodt- som alle danske Byer samt Repræsentanter overalt i Europa saavelsom i Nordamerika. Det bærende og drivende har stedse været Forstaaelsen af, at en rolig og støt Udvik­ ling, der aldrig kunstig skabtes, men altid voksede frem af sig selv, er den eneste na­ turlige Lov, der gælder, og at Forsyndelser herimod ingensinde i det lange Løb er i Stand til at skabe Lykke og Tilfredshed. Det er vel ogsaa ud fra disse Forudsætnin­ ger, der økonomisk spiller en saa stor Rolle i et Samfunds Udvikling og Trivsel, at S. N. Meyer ved sin Død havde testamenteret Størstedelen af sin Formue dels til et Legat, der under Administration af Grosserer­ societetet anvendes til unge danske Han- delsmænds Uddannelse, dels Kr. 100,000, som, til Minde om hans Fader, er benyttet til Oprettelse af den nye Handelsskole i " hans Fødeby Kolding. 10

Med en Driftskapital paa Kr. 2000 be­ gyndte S. N. Meyer, der selv rejste ud, me­ dens hans Associé gennem 40 Aar, Grosse­ rer Olaf*Borum, sammen med et Bud ud­ gjorde „Personalet", der først 2 Aar efter udvidedes med en Lærling, — til Kr. 2 om Ugen — som ogsaa maatte gaa til Haande i Salteriet. Omsætningen det første Aar var ca. Kr. 175,000. Men til Gengæld var Huslejen til Lagerrummet i Ejendommen Vesterbro­ gade 66 heller ikke svimlende — 187 Kr. 50 Øre halvaarlig. I Løbet af det følgende Tiaar voksede Omsætningen til ca. y2 Million aarlig, for inden næste Tiaar at stige til det femdob- belte. Forretningen flyttedes da i 1903 til dens nuværende Ejendom Vesterfælledvej Nr. 6, hvor Udviklingen fortsattes, saaledes at den aarlige Omsætning i de følgende 30 Aar voksede til over det halvtredsdobbelte af første Aars Omsætning, endskønt Hude- priserne i Dag ikke er højere end den Gang Firmaet stiftedes for 50 Aar siden! 11

I denne Forbindelse skal det oplyses, at det af Firmaets første Status ultimo 1880 fremgaar, at Kohuder kostede 35 Øre, Tyre­ huder 33 Øre pr. y2 kg, Hestehuder 15 Kr.' pr. Stk., Fedeskind 55 Øre pr. y2 kg, Kalve­ skind 3 å 4 Kr. pr. Stk. I Mindeskriftet fra 40-Aars Jubilæet hed­ der det: „Den Stab af Medarbejdere, som de (S. N. M. & Co.) i Aarenes Løb har haft, har ikke været særlig stor, fordi den Mand, der blev deres Medarbejder, samtidig blev deres Ven, og Venskab forpligter. Der er ingen Forretning i Danmark, hvor der i Forhold til Personalets Stør­ relse er fejret saa mange 25-, 30- og 35- Aars Jubilæer som hos S. N. Meyer & Co. Det er derfor i Virkeligheden slet ikke saa mærkværdigt, at det er gaaet, " som det er." 12

Ved at betragte nedenstaaende Liste over Forretningens nuværende Medarbejdere, vil man let kunne overbevise sig om, at dette Forhold ikke paa noget Punkt har ændret sig i den siden da forløbne Tid.

MEDARBEJDERE: Wilh. Borgwardt .................. fra 1890 Aug. Frantzen ....................... - 1895 Otto Nielsen ...........................- 1898 Chr. F. Løppenthin .............. - 1901 Nicolaj Frederiksen .............. - 1903 Jens Peter Olsen ................... - 1903 Charles Larsen ....................... - 1905 Oscar Jensen............................ - 1908 Frederik Hansen ................... - 1908 H. Henrichsen ....................... - 1909 Hans Møller ............................ - 1909 Chr. Madsen ........................ - 1910 Edith Hansen ....................... - 1912 Hans Jensen ............................ - 1918 Abr. Oschlag ....................... - 1920 Børge Møller ........................ - 1924 E. Johansen ........................... - 1925 O. Klakring ........................... - 1925 V. Nersting ................... -1926 O. Westerdahl ................ -1928 13

A. Andersen ......................... fra 1928 Ellen Jørgensen .................... - 1928 Alex. Smaalann .................... - 1929 Inge Carstensen ................... - 1929 Aage Nielsen ....................... - 1929 H. Olufsen ........................... - 1929 Max Petersen ....................... - 1929 Helga Nielsen ....................... - 1929 Gunnar Meyer ....................... - 1930 Henning Møller ................... - 1930

De nuvarende Indehavere begyndte deres Virksomhed i Firmaet:

James Meyer .......................... i 1891 Fred. C. Meyer ...................... i 1906

Og som indadtil, saaledes ogsaa udadtil. Samarbejdet med Kunder og Forretnings­ forbindelser har stadig været præget af Til­ lid og Forstaaelse, og denne fælles Følelse i det fælles Arbejde bliver saa af sig selv til den ærlige Vilje, der, som det gamle Ord siger, er den bedste Følgesvend paa Vejen ud i Fremtiden. Vi havde tænkt os at mindes 50-Aars- dagen ved at skildre Hudehandelens Hi- 14

storie, underkastet som den er de Love og Svingninger, Verdensudviklingen fører med sig — men Materialet til en objektiv Bedømmelse er endnu ikke saa afklaret og de store industrielle Omvæltninger, der daglig foregaar, har skabt og skaber saa mange nye Udviklingsmuligheder, at en virkelig Vurdering ikke lader sig foretage paa nuværende Tidspunkt. Men unddrager de seneste Tider sig vor Bedømmelse, gemmer til Gengæld de æld­ ste Tider et saa uendelig rigt Stof, som Nu­ tidens udenlandske videnskabelige Under­ søgelser har formaaet at sprede Lys over. Paa Dansk foreligger intet. Det er derfor i Haab om, at hine uende­ lig fjerne Tiders Handels- og Fremstillings- maader indenfor Hude- og Skindfaget kan gøre Regning paa i hvert Fald nogen Inter­ esse hos Fagfællerne, at omstaaende lille Redegørelse om „Oldtidsfolkenes ældste Erhverv" er blevet til. Den skulde gerne paa 50-Aarsdagen fremtræde dels som en Tak og Hilsen til 15

Medarbejdere, Forretningsforbindelser og Venner, uden hvis Bistand og Forstaaelse vort eget Arbejde næppe kunde være lykke­ des, og dels som et Minde om lykkelige og tilfredse Arbejdsaar.

F red . C. M eyer .

J am e s M eyer .

16

OLDTIDENS ÆLDSTE ERHVERV

M e d e n s Dyrene sædvanligvis i Huden og dens Beklædning har et tilstrækket ligt Værn imod Naturens Omskiftelser og saaledes ved egen Hjælp er skikket til at taale selv meget store Temperatursvingnin­ ger, er denne Evne Mennesket nægtet. En af de allerførste Opgaver, der da paa et meget tidligt Tidspunkt maatte løses, har derfor uden Tvivl været at finde et Beskyt­ telsesmiddel, der ikke stillede Mennesket ugunstigere i Kampen for Tilværelsen end dets umælende Medskabninger. Derfor har Tilberedelse af Dyrehuder sandsynligvis været det første Skridt ad den Udviklingens Bane, ad hvilken Mennesket har vandret i Bestræbelserne for „at opfylde Jorden og gøre sig den underdanig". Hvor langt tilbage i Tiderne den egent­ lige Læderindustri tager sin Begyndelse unddrager sig vor Viden, selvom det maa anses for sandsynligt, at der, endog i den forhistoriske Tid, har været en saadan saa- vel i Kina som i Mesopotamien og Babylon. 19

Men først ved Studiet af Udgravningerne i Ægypten er der skabt saa fast et viden­ skabeligt Grundlag, at det lader sig paa­ vise, at de samme Garvestoffer og de samme Garvemaader, der anvendes nu, var gængse i Ægypten mindst 3500 Aar før vor Tids­ regnings Begyndelse.

HIEROGLYPH

ÆGYPTISKE PRÆSTER MED PANTERSKIND

At Dyrehuden i det hele taget har spillet en meget stor Rolle i Ægyptens første hi­ storiske Tidsrum ses af, at Gudinden for Skrifttegnene og Biblioteksvæsen altid af- bildes med et Panterskind ligesom .Kon­ gerne af de første Dynastier og de for­ nemste Præster bar et Panter- eller Ræve­ skind som Tegn paa deres høje Værdighed, medens et Skind med Hale anvendtes som 20

Hieroglyph dels som Betegnelse for „Skind", dels for „Pattedyr" — og lig­ nende Attributer gaar igen hos en Mængde andre Folkeslag. Paa en afgørende Maade støtter saaledes Videnskaben Overleverin­ gens ofte usikre Kilder, der bl. a. i 1. Mos. 3. 21. fortæller: „Derpaa gjorde Gud Jahve

Skindskjorter for „Mennesket" og dets Kvinde og klædte dem dermed". Medens vor Viden om Fremgangsmaa- den støtter sig til Vægmalerier fra Theben og andre Steder, der endog fører os ind i et Værksted til Fremstilling af Sandaler, giver de udgravede Genstande os Oplysning om, at der til Rødgarvning anvendtes Bablah- Bælge og Granat-Bark og til Hvidgarvning 21

Alun, paa hvilket Grundlag en vidtforgre- net og betydelig Industri blev til. Skabt som denne Virksomhed var i Fre­ dens og Dagliglivets Tjeneste blomstrede den op, og under Musæernes skærmende Glas bringer disse Brugsgenstande — Skør­ ter, Kapper, Sandaler, Remme, Puder, Hyn-

UDBLØDNING

STRÆKNING OG BØJNING

der og pressede Arbejder med Blomster­ ornamenter — Bud om en Industri, der i Tid er os saa uendelig fjern, men som haandværksmæssig ' set ikke paa noget Punkt staar tilbage selv for Nutidens-aller­ fineste Præcisionsarbejde. Og forskellig­ artet og broget har denne Virksomhed ud­ foldet sig — thi foruden de almindelige Husdyr som Heste, Æsler, Okser, Faar 22

og Geder, stod hele den eksotiske Dyrever­ dens Arter til Raadighed: Løver, Leopar­ der, Ræve, Gazeller, Pantere o. fl. a. Men ogsaa i Stridens og Kampens Tjeneste maatte disse gamle Garvere gøre deres Ind­ sats, og uigennemtrængelige Hjelme og Skjolde af Flodhestehud har ydet Bærerne et sikrere Værn end selv de mest skudsikre Pansre er i Stand til i vore Dage. Intet Un­ der derfor, at denne Stand nød stor An­ seelse og Respekt og at store Privilegier blev den til Del. Under Ptolemæeme (300 Aar f. Chr.) fandtes kongelige Garverier, der, sammen med de andre Garverier, dan­ nede Lavssammenslutninger med egne Love og Vedtægter. At Garverne tiltrods for kongelig Gunst og Privilegier ikke derfor var særlig yndede som Naboer gives der adskillige Eksempler paa, og navnlig Jøderne, der til Fabrikatio­ nen ogsaa anvendte Hunde- og Svinegød- ning, har næppe haft det helt behageligt. Talmud har gentagne Gange maattet tage Stilling dertil og blandt andet angivet, at 23

man under Bønnen skulde fjerne sig saa langt bort, at Stanken fra Garveriet ikke kunde mærkes — ja, der blev endda sat den særlige Bestemmelse ind, at en Hustru var berettiget til at forlange Skilsmisse, hvis Manden efter Brylluppet overtog et Gar­ veri, hvis Stank var alt for gennemtræn­ gende. Helt tilfældigt har det derfor heller næppe været, at den i Apostlenes Gernin­ ger 10. 6. nævnte Garver, Simon, boede udenfor Jerusalems Porte. Baade i Assyrien og Persien stod Læder­ industrien meget højt, og af Reliefer fra den Tid (700 Aar f. Chr.) ses Vognkæm- pere og Bueskytter med lange Snørestøv­ ler, Læderskjolde og Læderhjelme og Heste med Læderseletøj. Fornemme Persere gik med Sko af forskelligt farvet Læder besat med Guld og Ædelstene, der i Raffinement let kunde staa Maal med andre Skomage­ res Arbejder, der bar Metalhæle med indgraveret Billede af Kundernes Kærester, der gav det nydeligste Aftryk i det bløde Sand og saaledes virkede som en Slags 24

traadløs Telegrafi de elskende imellem; hvis han da ikke foretrak gule safranbe- handléde, balsamduftende Sko, forsynede med harmonisk afstemte Bjælder, der ved en diskret Ringlen tilkendegav, at nu var han paa Trapperne. Medens saaledes Oldtidens Læderindu­ stri, dens Arbejdsmaader og dens Resulta­ ter er kendt og oplyst indtil de mindste En­ keltheder, savner man næsten fuldstændig Oplysning om Hud ehandelens Vilkaar og Udvikling, og det sparsomme og i sig selv lidet tilfredsstillende Kendskab, man er naaet til, har kun kunnet oplyse os om, at der til Grækenland paa Homers Tid (700 Aar f. Chr.) fra Sortehavet, Kyrene og no­ get senere fra Lilleasien har fundet en be­ tydelig Indførsel Sted, skønt Grækenlands Kvægdrift maa antages ikke at have været saa ganske ringe, og at man paa Hadrians Tid af palmyrenske Indskrifter kan se,, at Hude- og Skindhandelen var undergivet Toldbeskyttelse ganske som i vore Dage. 25

At Læderindustrien allerede dengang stod meget højt og at den, ligesom hos Østens Oldtidsfolk, ogsaa var taget i Anvendelse til krigerisk Færd, derom vidner selve Ho­ mer, der i Iliaden gentagne Gange priser og berømmer den „kongelige" Kunst, som naar der i X. 3 synges om Menelaos: Op han sig rejste fra Lejet, om Brystet han sluttet sin Kjortel og under glinsende Fødder han bandt de dejlige Saaler, derpaa tog han omkring sig det blodrøde Skind af en vældig Løve, der naaede til Fødderne ned; saa greb han sin Lanse. eller naar han i VII 219 forherliger Ajax’ Skjold: Ajax nærmed sig mi; som et Taarn bar han Skjoldet pas Armen, Skjoldet af Malm og af syv Lag Skind. En Kunstner i Hyle Tychios kaldet, den dygtigste Mand til Huder, at snide» havde det glimtende Skjold af syv velnærede Tyres . Huder ham gjort og som ottende Lag beklædt det med Kobber. Her er det ikke alene Haandværket, der prises, men for første Gang træffer 26

vi og kan stedfæste en af Fagets Udøvere — og det ikke blot i en historisk Beretning, saaledes som Plinius, der ogsaa nævner ham og endda vil gøre ham til Opfinder af Rød­ garvningsmetoden — som værdig til at nævnes jævnbyrdig med Heltene i Verdens berømteste og mest klassiske Heltedigt. Og et saa indgaaende Kendskab til Teknikens mindste Detailler har Digteren haft, idet han senere tegner et Billede, der viser, hvor fremragende højt Grækerne maa have staaet, naar han XVII. 389 skildrer Græ­ kernes Kamp med Trojanerne om Patrokles’ Lig — et af de berømteste og mest gribende Steder i hele Digtet: Som naar en Mand sine Karle en veldig Tyrehud giver at de skal spile den ud, naar sterkt med Fedt den er vædet de tager mod og stiller med Mellemrum op sig omkring den haler saa til og ind trænger Fedtet mens Vedsken forsvinder straks da der trækkes af mange og helt udspiler de Skindet. Næppe nogensinde før og næppe nogen­ sinde mere vil en Haandens Arbejder kunne 27

faa et skønnere Minde end denne klassiske Hyldest, der til evige Tider vil vidne højt om den Betydning dette Haandværk har haft for Menneskeheden gennem Aar- tusinder. Paa en paa sin Vis ligesaa malende og storladen Maade træder den romerske Stor­ hedstid os i Møde, naar vi vandrer gennem Pompej is dødstavse Gader og for en kort Stund standser ved et gammelt Garveri, saa- ledes som det virkelig er indrettet, medens det har sovet sin Tornerosesøvn i næsten to Aartusinder under Lavaens skærmende Dække, indtil profane Hænder afdækkede denne døde By, for at den igen kunde blive levende og fortælle en undrende Eftertid om en fjern Fortids Liv og Færden, Ar­ bejde og Hvile, Dødsrædsel og Ødelæg­ gelse. Som sædvanlig i de pompej ianske Huse var det delt i 2 Dele. Det forreste Rum — svarende til det saakaldte Atrium — brug­ tes til den mekaniske Behandling af Hu­ derne. I det bageste Rum findes 15 runde 28

Gruber fra 1,25—1,60 m i Gennemsnit og 1,5 m dybe, hvori Rødgarveriet har været indstalleret. Desuden findes endnu nogle smaa firkantede Gruber til Alungarvnin­ gen. I nogle andre Rum fremstilledes Gar­ vesyren. De store Beholdere findes endnu. I Gulvet Til- og Afløbsrørerne. Af Instru­ menter fandtes et bøjet Skavejern, en

Blanchierkniv, en Halvmaane (Skomager­ kniv) og en Skomagersyl. Disse fire Instru­ menter er omtrent bibeholdt uforandrede gennem 2000 Aar og findes stadig i Gar­ vernes og Skomagernes Vaaben, Segl og Skilte. Hvis Udviklingen ikke havde ført med tsig, at Maskinerne har overtaget Mesterens Rolle, kunde man meget godt tænke sig, at den omstaaende Scene, der findes afbildet 29

paa en af Vaserne i Pompej i, stammede fra et Skomagerværksted ved Aarhundredskif- tet, hvor Fruen, der staar paa Maalebordet og skal have taget Maal, diskuterer med den bagved staaende Ægtemand om Form og Farve, medens Lærlingen efter Mesters

SKOMAGERVÆRKSTED

Diktat noterer Ønskerne ned paa en Skrive­ tavle, da Mester jo selv er i Færd med at til­ skære Saalerne. En Flig er løftet for et Afsnit af Fagets Historie, der har hvilet i Mørket, indtil Jorden gav igen, hvad den en Gang havde 30

taget. En fjern Tid har talt og bragt Bud om Arbejde og Ihærdighed, Vilje og Frem­ drift; Kunst og Snilde. Og medens Livet gaar sin jævne og rolige Gang, arbejder Tusinder og atter Tusinder af flittige Hæn­ der videre ad de Baner og ad de Veje, For­ tidens gamle Garvere selv angav og derfor ogsaa selv høstede Lønnen for.

SKOMAGER VED ARBEJDET

31

BIBLIOGRAFI

R. Kobert: Beitråge zur Geschichte des Gerbens und der Adstringentien. Leipzig 1917. August Mau: Pompeji in Leben und Kunst. Leipzig 1900, p. 390 ff. René Ménard: La vie privée des andens. Paris 1891—1892. Edmond Saglio: Dictionnaire des antiquités grecques et romaines. Paris s. a. Tome quatriéme. Premiéré partie, p. 371. l.-B. Chabot: Choix d’inscriptions de Palmyre. Traduites et commentées. Paris 1922, p. 28.