292640870

34

hvorfor der blev nedsat et Spilleudvalg, en saakaldet Matchkomité, som skulde udtage Holdene til Klubbens Kampe, sørge for Træneringen og i det Hele taget ordne alle herhen hørende SpørgsmaaL Matchkomitéen blev stiftet den 30. Januar 1890, og dens første Bestyrelse kom til at bestaa af Stud. mag. Fr. Knudsen som Formand, Stud. polyt. Axel Andersen, Stud. med. Jørgen Jensen, Cand. jur. Axel Kalko og Postekspedient Sylow. Knudsen traadte snart af som Formand og afløstes af Andersen, som efter en Sæsons Virken i Komitéens Tjeneste trak sig tilbage. Han nævnede altid med Stolt­ hed, at Klubben havde vundet alle sine Kampe i hans Formandstid, hvilket Resultat ingen hverken tidligere eller senere har kunnet opvise. Senere kom Knudsen igen i Spidsen for Match­ komitéen, som i Tidernes Løb har set en Mængde af Klubbens hedste Spillere som Medlemmer. Oprindelig valgte Bestyrelsen Matchkomitéen, og denne supplerede sig selv, naar nogen gik af i Sæsonens Løb. Paa en Generalforsamling i 90 foreslog en Del ak­ tive Medlemmer, at de selv og ikke Bestyrelsen skulde vælge Komitéen. Bestyrelsen kunde dog ikke gaa ind paa dette Forslag, men foreslog en Ændring, som gik ud paa, at de aktive Spillere valgte 2 Medlemmer til Komi­ téen og Bestyrelsen ligeledes 2, hvoriblandt Formanden. Med denne Ændring blev Forslaget vedtaget. Bestyrelsen valgte til Formand undertegnede, som de sidste Aar har haft den Ære at beklæde denne Plads — til Medlemmernes større eller mindre Tilfredshed.

Made with FlippingBook flipbook maker