292640870

107

at Klubben maatte afgive Mesterskabet, og man kan der­ for ikke lade være at opstille Spørgsmaalet: Hvorfor i Alverden spiller Folk herhjemme ikke mere Dobbeltspil end de gør? Det bar ved Turneringerne aldeles ikke været noget Særsyn, at der meldte sig Par i Dobbelt­ spil, som kun havde spillet én eller to Gange sammen, og det gik de gladelig til Turnering paa! Det er ufatte­ ligt, eftersom Dobbeltspillet rummer saa mange Finesser og spændende Situationer, at det i fuldeste Maal giver den enkelte Spiller Lejlighed til at vise, hvad han duer til. Men naar det er kommet saa vidt, at Klubbens Mesterskabs- kamp i Dobbeltspil ligefrem maa aflyses af Mangel paa Deltagelse — det skete saa sandelig i det Herrens Aar 1899 — saa er vistnok Tidspunktet kommet for Be­ styrelsen til at gribe til skrappe Midler for at tvinge Dobbeltspillet igennem. Det, at der afholdes en Mester­ skabskamp i Enkeltspil, medens Dobbeltspillet maa ud- gaa af Mangel paa Deltagelse, er virkelig et saa mørkt Punkt i Klubbens Annaler, at det aldrig maa gentage sig oftere! Nej, lad os haabe, at det gamle Ord: Én Gang er ingen Gang, ogsaa maa vise sig at bolde Stik her. — Efterhaanden som Tiden gik og Terrainet ude om­ kring Banen ved Steenstrups Allé blev mere og mere bebygget, gik det ligesom i sin Tid ved Møllen: Klub­ ben begyndte at blive bange for at blive sagt op, om end der ikke var nogen øjeblikkelig Fare. Da Mølle­ banerne i sin Tid opgaves, agiteredes der en Del for, at Klubben & tout prix burde skalle sig en ny Bane paa Østerbro, og dette havde Bestyrelsen naturligvis heller end gerne gjort, hvis den havde;kunnet; det tegnede og-