292640870

106

og en smuk Sølvpokal, saa han havde da alligevel noget for sin Ulejlighed. Om end man saaledes kan sige, at de danske kom ærefuldt fra Turneringerne i Hamborg, blegner de dér opnaaede Resultater dog absolut mod de i Maj 1899 i Stockholm vundne Sejre. Her deltog Folmer Hansen, Erik Larsen, Hillerup og Fru I. Aagesen i den af Kron­ prinsens Klub arrangerede Turnering, og med Undtagelse af Hillerup, der var saa uheldig at blive slaaet ud strax efter en haard og smuk Kamp, vendte de andre hjem bedækkede med Laurbær! Disse var saa meget mere værdifulde, som de fleste af Kampene fandt Sted paa overdækket Bane, hvad der jo — desværre — havde en absolut Nyhedens Interesse for de danske. Naa, de klarede sig alligevel udmærket og hjembragte ikke mindre end 10 Pokaler, Folmer Hansen 4 (3 Førstepræ­ mier og 1 Extrapræmie), Erik Larsen 4 (1 Førstepræmie, »Finnernes Pokal« og 2 Extrapræmier), og Fru Aagesen 2 (1 Præmie i blandet Dobbeltspil og 1 Extrapræmie). Og saa havde Folmer Hansen og Erik Larsen endda re­ nonceret paa den i Doubles vundne Præmie »Damernes Ærespris«; den ene af deres Modstandere — det var ingen ringere end Hs. kgl. Højhed Kronprinsen — var nemlig ikke i fuld Vigeur paa Grund af et daarligt Ren, og de bad derfor, meget korrekt, om at maatte kæmpe om Prisen det følgende Aar. En Anmodning, som modtoges med stort Bifald, og som selvfølgelig blev efterkommet! Der var dog, som alt berørt, trods alle de vundne Sejre en absolut Mangel ved de danskes Spil, nemlig det tarvelige Sammenspil i Doubles. Der er saa meget mere Grund til at beklage dette, som det jo var det, der gjorde,

Made with FlippingBook flipbook maker