292640870

105

ske ved Lodtrækningen strax kom til at spille Enkelt­ spil, og da de dér vandt over hele Linien, var Slaget med det samme vundet, og de kom heldigvis slet ikke til at spille Dobbeltspil! At Resultatet herhjemme hilstes med stor Glæde, følger af sig selv, og Klubben beredte sig da ogsaa til at fejre sine gæve Sønner ved en Fest­ middag paa Skydebanen; den maatte dog paa Grund af indtrufne Omstændigheder udsættes til Foraaret og af­ holdtes da i Juni Maaned, samme Dag, man havde ind­ viet den nye Bane paa Fasanvejen. Og det var saamænd godt, man fik det besørget, thi ak — hvor længe var Adam i Paradis! 3 Maaneder efter gav det samme Hold Møde i Hamborg for at forsvare Mesterskabet og Van- drepræmien, der bestod af en stor Pokal i mat Sølv og 6 Sølvbægre, og nu gik Forgyldningen desværre af Sancte Gertrud, idet den gamle Skødesynd: manglende Sammenspil i Dobbeltspillet ødelagde det hele! Det var kun en ringe Trøst, at de danske hævdede sig godt i Enkeltspil, og at Folmer Hansen og Erik Larsen fik 2. Præmie i Mesterskabet for Hamborg i Dobbeltspil for Herrer — Kontinentets Mesterskab, det, hvorom det hele drejede sig, var og blev borte! Naa, det kan for- haabentlig vindes tilbage ad Aare. Erik Larsen vandt iøvrigt ved denne Lejlighed en særlig smuk Sejr i En­ keltspil over Hamborgs bedste Spiller Wantzelius, men den derved vundne Pokal, »Dammlhorpokalen«, viste sig desværre det følgende Aar (i Juli 1900, hvor Erik Larsen mødte dernede ene paa Skandsen), i Besiddelse af den samme uheldige Egenskab, som Vandrepokaler sommetider har, idet han nemlig maatte aflevere den igen! Han hjembragte dog i Stedet en stor Krystalpokal