292640773

Efter at der ved kgl. Resolution af 3. Marts 1903 var oprettet en særlig Studieretning for Elektroingeniører ved den polytekniske Læreanstalt, blev der i Sommeren 1903 for Midler, som stilledes til Raadighed af Direktør G. A. Hagemann personlig, indrettet et midlertidigt elek­ troteknisk Laboraterium i en Korridor og et Par Værelser i Kælderen i den ældre Bygning med et samlet Areal af ca. 400 Kv. Alen.I

planen Fig. 1, installeredes det nye elektrotekniske Labora­ torium, hvis indre Indretning nærmere skal beskrives i det følgende. Til at udarbejde Forslag til Laboratoriets Montering og Udstyr nedsattes der under Bygningens Opførelse et Udvalg bestaaende af Belysningsdirektør Windféld-Hansen, Driftsbestyrer Hcntzen , Ingeniør (nuværende Professor) II. Bache , Professor W. Rung og det elektrotekniske Laboratoriums Bestyrer Professor Absalon Larsen. Efter Indstilling af dette Udvalg overdroges det Professor Absalon Larsen at projektere og lede Monte­ ringen af Laboratorium og Maskinsal i Overensstemmelse med et af ham udarbejdet Projekt, medens Detailkonstruk­ tionen af de større Strømtavler overdroges til Professor W. Rung. De forskellige Arbejder vedrørende Monteringen ud­ førtes derefter i Vinteren og Sommeren 190G, for største Delen efter afholdte Licitationer, og i September 1906 toges Laboratoriet i Brug. Lokalerne. Som det fremgaar af Fig. 1, er det elektrotekniske Laboratorium beliggende i den sydlige Del af den imod Farimagsgade vendende nye Bygning. De enkelte Lokaler ere nærmere vist paa vedføjede Plan I, hvoraf ses, at det egentlige Laboratorium har Lokaler i Kælderetagen, Stueetagen og en op til den høje Bygning stødende 1-etages Maskinhal, hvis Gulv omtrent ligger i Højde med Jorden, medens der paa 1ste Sal findes et for den elektrotekniske Undervisning bestemt Auditorium med til­ stødende Samling og Lærerværelse og en Tegnesal, som delvis er forbeholdt de elektrotekniske Studerende. Lokalernes Benyttelse er ordnet saaledes, at tre sammenhængende Værelser i Kælderen mod Gaden be­ nyttes til Undervisning af Begyndere, medens den videre planmæssige Undervisning foregaar dels i Maskinsalen og dels i to sammenhængende Værelser i Stueetagen, som ved en Trappe staar i direkte Forbindelse med Maskinsalen. Desuden er der Lokaler til specielle Formaal, saa­ ledes i Stueetagen et Værelse med Vinduer ud imod Maskinsalen, Højspændingslaboratoriet, endvidere er der i Stueetagen Assistentværelse, Lærerværelse og en for de studerende tilgængelig Læsestue, i Kælderen et Foto- meterrum, et fotografisk Mørkekammer og et Lokale til specielle udenfor den planmæssige Undervisning liggende Arbejder, betegnet som Normallaboratoriet. Indvidere er der i Kælderen Akkumulatorrum, Værk­ sted, Betjentværelse, Magasin og Toilet. Laboratorielokalernes Udstyr fremgaar af Fotogra­ fierne Fig. 2 (Kælder) samt 3 og 4 (Stue). Langs Vin­ duerne er der faste Borde, som giver Arbejdspladser med fortrinligt Lys. Paa en Del Vægpladser er der ligeledes faste Borde og over disse paa Væggen faste Trætavler til Befæstelse afMaalere, registrerende Instrumenter o. 1.,

Fig. 1.

I dette Laboratorium, livis Materiel efterliaanden suppleredes ved aarlige Bevillinger paa Finansloven, be­ gyndte den planmæssige Undervisning i September 1903 og fortsattes gennem tre Aar indtil Sommerferien 190G. Imidlertid var der Planer oppe om en større Ud­ videlse af den polytekniske Læreanstalt, og med For- staaelse af Sagens store Betydning gik R e g e r i n g og R i g s d a g beredvilligt ind paa Tanken, idet der ved Lov af 29. Marts 1904 bevilgedes en Sum af ca. 900 000 Kr. til Opførelse af et helt nyt Bygningskompleks og Mon­ tering af forskellige Laboratorier m. m. I disse nye Bygninger, som i Aarene 1904— 190G opførtes paa en af den botaniske Have afgiven Grund efter Tegning af Arkitekt Gnudtzmann , og hvis Beliggen­ hed i Forhold til de ældre Bygninger se’s af Situations­

Perioder pr. Sekund. Motoren er separat magnetiseret med 440 Volt, medens dens Anker kun skiftes over fra 440 til 220 eller 110 Volt, saa at Omdrejningstallet yderligere kan varieres i Forholdet 1/2 eller 1/4t. Gene­ ratorens enkelte Faser er delt i to

som kræver fast Opstilling (se Fig. 3). Til Opstilling af Instrumenter til Spejlaflæsning findes der indmuret enkelte Stenkonsoller. I de fleste Lokaler er der Vand og Vask, enkelte Steder Kogegas. I Lokalet for specielle

Halvdele, som enten kunne forbindes parallelt eller i Serie. Endvidere kunne de tre Faser kobles i Trekant eller Stjerne, saa at Maskinen ved normalt Periodetal giver 110 Volt, 190 Volt, 220 Volt eller 380 Volt ved normal Magnetisering, foruden at Magnetvik­ lingen er saaledes dimensioneret, at Spændingen ved enhver af de oven­ nævnte Koblinger kan varieres inden­ for vide Grænser ved Regulering med Haanden, medens ellers en automatisk Regulator holder Spændingen konstant. (Leveret af Siemens-SchucJccrt). Et Akkumulatorbatteri paa GO Cel­ ler med en Kapacitet af 180 Amp. X 3 Timer. Batteriet har Dobbeltcelle- skifter, det benævnes i det følgende 110 Volts Batteriet. Et Akkumulatorbatteri paa 5 Celler med en Kapacitet af 180 Amp. X 3 Ti­ mer; benævnes 10 Volts Batteriet.

Fig. 2. Laboratorium i Kælderen med Universalfordelingstavle.

Arbejder er der Stinkskab. Til Opbevaring af Instru­ menter tjener 5 Skabe. I Øvelseslokalerne er der tillige Etagerer med Kasser til løse Kabler, Klemmeskruer, Værktøj o. 1. Rekvisiter. I Kælderkorridoren er anbragt

Et Akkumulatorbatteri paa GO Celler med en Kapacitet af 45 Amp. X 3 Timer. Batteriet bestaar af to Halvdele, som kunne benyttes enkeltvis eller under ét. Hver Halvdel kan omstilles til 10, 20, 30 og 60 Volt. Med

en Snes Tøjskabe til de studerendes Af­ benyttelse. (Snedkerarbejdet er udført af Oscar Køhlcr, Møbler leveret af Chr. Jørgensen og Severin & Andreas Jensen). Belysningen er overalt elektrisk, dels Nernstlamper, dels alm. Gløde­ lamper, i Maskinsalen og Auditoriet Buelamper. Strømkilder. Foruden den direkte Tilslutning til det kommunale Elektricitetsværks 2 X 220 Volts Ledninger er der føl­ gende fast installerede Strømkilder. En Motorgenerator bestaaende af

cn 440 Volts Motor direkte koblet til en 110 Volts 20 KW. Jævnstrømsdynamo. Motoren er en Dobbeltkommutator- maskine, der kan benyttes som Spænd­ ingsdeler i Tilfælde, hvor der udkræves stærkere Strøm af 220 Volts Spæn­ ding, end det er tilladt at aftage fra de kommunale Ledninger. (Leveret af Prof. Jiirgensens E. A. S.). En Motorgenerator bestaaende af en 440 Volts Motor direkte koblet til en 20 KW . Drejestrømsgenerator. Motoren har Kommuteringspoler og kan ved Shuntregu­ lering alene reguleres fra 450 til 900 O. p. M., hvorved den 8-polede Drejestrømsgenerator giver fra 30 til GO

Fig. 3. Laboratorium i Stueetagen.

10 Volts Spænding kan Batteriet saaledes i alt afgive 12 X 45 = 540 Amp. X 3 Timer. Dette Batteri benævnes Omstillingsbatteriet. Et Spændingsbatteri paa 256 Celler med en Kapa­ citet af 0,G Amp. X 3 Timer. Batteriet kan omstilles til 125, 250 og 500 Volt. (Batterierne er fra Akkumulator- fabrilckcn i Hagen , resp. Varta, Berlin).

En Højspæudirigstransformator 10 K. V. A. 100 000 Volt (endnu ikke monteret). ( Broren , Boveri tt Gie, Schweiz). Desuden haves fra det nyopførte Maskinlaboratorium Forbindelse med

Afgang for Strøm til fast installerede Motorer til Drift af en Kran, en Elevator, en Ventilator i Batterirummet og Drejebænk og Boremaskine i Værkstedet (ikke tegnet paa Strømskeifiaet), endvidere Afgang for Strøm til en

En 20 KW. Jævnstrømsdynamo, som kan benyttes til Ladning af Akkumulatorbatterierne, medens til Gengæld Maskinlaboratoriet i visse Tilfælde kan benytte Batteristrøm fra det elektrotekniske Laboratorium, samt en 100 KW. Drejestrøms- generator (Aktieselskabet Titan), som er direkte koblet til en Dampmaskine. Stromfordelingssystemet. Strømfordelingen er vist skema­ Der er i det væsentlige to Sy­ stemer af Ledninger, nemlig dels et System til den egentlige Strømfor­ syning (paa Planen tegnet med op­ trukne Linier), dels et System til Etablering af indbyrdes Forbindelser mellem forskellige Punkter af Labo­ ratoriet (paa Planen tegner punkteret). tisk paa Plan II.

Fig. 4. Laboratorium i Stueetagen.

Universalfordelingstavle A for Maskinsalen, som i Skemaet er tegnet beliggende foran Hovedstrømtavlen men i Virke­ ligheden beliggende midt paa denne, samt afgaaende Hovedledninger til Forsyning af de øvrige Lokaler med Strøm. Disse Hovedledninger, nemlig 2 X 95 [ ] mm for 10 Volts Batte­ riet, 2 X 95 Q) mm for 110 Volts Batteriet, 2 X 95 [ j mm for 110 Volts Dynamoen, samt 4 X 25 r i mm for de 2 X 220 Volts kom­ munale Ledninger og 4 X 25 |_] mm for Drejestrøm med Nulleder, hvilke 14 Ledninger paa Skemaet er viste som en enkelt stærkt optrukket Linie, føres samlede gennem Kor­ ridoren i Kælder, paa hvilken Stræk­ ning der efterhaanden tages Stik fra alle Hovedledninger til en Uni­ versalfordelingstavle i Stueetagen D og en Universalfordelingstavle i Kælderetagen E samt fra nogle af Hovedledningerne (220 Volt, 10 Volt og 110 Volt) til Tavler med Strøm­ klemmer (L, N og F) i enkelte Lokaler. Derefter stiger samtlige Hovedledninger gennem Stueetagen til Auditoriet paa 1ste Sal, hvor de ende i en Universalfordelingsindretning H, som er indbygget i Kathedret. Fra hver af Universalfordelingstavlerne D og E gaar der 20 Dobbeltledninger, hver Leder 10 Q mm, til de forskellige Arbejdspladser i Øvelseslokalerne i Stue og Kælder. De fleste ende i smaa Strømtavler med Klemmer, Knivafbryder og Rørsikringer, som let kunne

Den egentlige Strømforsyning. Det centrale Organ for det første System er Hoved­ strømtavlen i Maskinsalen. Hertil fører Kabelforbindel­

Fig. 5. Maskinsal med Omformergrupper og Hovedstrømtavle.

serne fra det kommunale Net samt Ledninger fra 110 Volts og 10 Volts Batteriet og de to Omformergrupper, hvilke Strømkilder hver have sine Felter og Samleskinner. End­ videre fører hertil Kabelforbindelserne fra Maskinlabora­ toriet, som kunne sluttes henholdsvis til Jævnstrømssamle­ skinnerne eller Drejestrømssamleskinnerne. Fra Hovedstrømtavlen er der tre Afgange, nemlig

ledningerne fra en Centraltavle C i Kælderen, nemlig 4 Ledninger til Universalfordelingstavle D i Stuen, 4 Led­ ninger til Universalfordelingstavle E i Kælderen og 4 Ledninger til Auditoriet. De to Centraltavler B og C ere endvidere forbundne indbyrdes med 12 Ledninger. Ved Tavle C er der Tilslutning fra Omstillings- og Spændingsbatteriet, hvis særlige Lade- og Omstillings­ tavle er sammenbygget med Tavle C. Enkeltheder af det elektriske Anlæg. Paa Fig. 5 ses hovedsagelig de to Omformergrupper og H o v e d s t r ø m t a v l e n i Maskinsalen. Yderst til venstre ses Afgangen for Hovedledningerne til Laboratorie- lokalerne, dernæst følger Felter for Drejestrømsomformer- gruppen. I Midten ses Universalfordelingstavle A. Til højre kommer dernæst Felter for Batterierne og Jævn- strømsomformergruppen og yderst til højre Tilgangen for de kommunale Ledninger med automatiske Afbrydere i Yderlederne. Fotografiet Fig. 6 viser Bagsiden af Tavlen, som fra Prof. Rungs Side blev gennemkonstrueret indtil de mindste Detailler før Udførelsen, saa at Arrangementet til Trods for det store Antal forskellige Strømkilder er blevet særdeles overskueligt. (Tavlen udført af Kcmp & Lauritmen). De tre Uni ve r sa l f ord el i ngs t av 1er ere i Prin­ cippet alle ens, idet de bestaa af et større Antal vand­ rette Skinner, som staa i Forbindelse med de forskellige Strømkilder. I Tilgangen er der altid Sikringer, i Maskin­ salen tillige Afbrydere. De fra en Universaltavle afgaaende Ledninger ende i en Kontakt med Haandtag, Ledningerne ere meget bøjelige og hænge, naar de ikke benyttes, i en fri Bøj­ ning hver ned i sit smalle Rum i en pultformig Under­ bygning under Tavlen. Under Benyttelsen trækkes Kablet op af sin Celle og Kontakten sluttes til den Skinne, hvorfra Forbindelse gennem den vedkommende Ledning ønskes. Hver Kontakt er mærket med et Nummer etc., der genfindes paa den Tavle med Strømklemmer, hvortil Ledningen fører. Fordelen ved dette Arrangement fremfor den ellers almindelige Anordning mod krydsende Skinner er navnlig den, at det praktisk talt er umuligt ved en Fejltagelse at danne Kortslutning, da en afgaaende Ledning ikke samtidig kan komme i Berøring med mere end en Skinne. Universalfordelingstavlen i Maskinsalen ses paa Fig. 5, til Dels ogsaa paa Fig. G. Detailler af dens Konstruk­ tion (Prof. Rung) fremgaar af Fig. 7. De vandrette Skinner ere ganske flade Kobberskinuer, der afveksle med Stabilitskinner og sammenholdes til et Hele af lod­ rette Bolte med Mikanitisolation. Kontakterne bestaa af to mod hinanden vendende Kobberfjedre, som fra Kanten skydes ind paa Skinnerne. Skinne og Kontakt danne saaledes en Art Knivafbryder med den Forskel, at det her er Kniven (Skinnen), som er fast. Denne Konstruktion har i enhver Henseende ved Brugen vist sig at være fortrinlig. Skinnesystemet fylder kun lidt i Højden, saa at der har været Plads til at anbringe Knivafbrydere saavel for Tilgangen til Skinnerne foroven som for de afgaaende Ledninger for neden.

udveksles, og hvori der efter Behov kan indspændes tyndere eller tykkere Smeltetraad. Tavlerne sidde dels enkeltvis dels to og to sammen. Enkelte af Ledningerne føre til Tavlerne L, N og F, der saaledes i Forhold til disse Lednmger ere tertiære Strømtavler, medens de ellers ere sekundære Strømtavler. Fra Universalfordelingstavlen A i Maskinsalen fører en to-Leder og en 3-Leder, hver Leder 25 □ mm, til hver af de fire ens Eksperimentertavler I, II, III og IV paa Salens Østside, samt en 2-Leder og en 3-Leder å 50 □ mm til Fordelingstavle B (se nærmere nedenfor). Paa Plan II er der endnu vist 2 Sæt afgaaende Led­ ninger nemlig en 2-Leder og en 3-Leder til hver af

Fig. 6. Bagside af Hovedstrømtavle. Punkterne V og VI. Selve Ledningerne ere endnu ikke lagte, men Universaltavlen er indrettet til at optage dem for senere Udvidelses Skyld. Hjælpeledninger til indbyrdes Forbindelser. Som allerede nævnt er der endnu et System af Ledninger, ved Hjælp af hvilket enhver Arbejdsplads i Laboratoriet kan forbindes med en hvilken som helst anden. For Maskinsalens Vedkommende udgaar samtlige disse Ledninger fra en Centraltavle B, nemlig 4 Led­ ninger til hver af Eksperimentertavlerne I, II, III og IV (senere ogsaa V og VI) samt 4 Ledninger til Salens nordlige og 4 Ledninger til dens sydlige Gravl, hvor der er Borde med Maaleplads, og hvor der kan etableres I orbindelse med Belastningsmodstande. Paa Tavle B har hver Ledning en Klemmeskrue, og Forbindelserne etableres ved løse Kabler. For de øvrige Lokalers Vedkommende udgaa Hjælpe­

Samtlige til- og afgaaende Ledninger have Sikring bag Tavlen. (Udført af Kemp & Lauritsen). Tavlerne D og E have Messingskinner med en Række Huller. Kontakterne ere opsplidsede Propper. For de tilgaaende Ledninger er der Sikringer (for de kommunale Ledninger tillige Afbrydere anbragte udenfor Tavlen), for de afgaaende Ledninger (10 Q] mm) er der Sikringer og

kan Skoddet kun sættes for og aflaases, naar samtlige Afbrydere ere aabnede. Klemmerne ere anbragte i et fladt Rum ovenover det førnævnte under en Klap i Kathedrets Box-dplade. De afgaaende Ledninger ere bøjelige Kabler med op- skaarne Kabelsko og med Ebonithaandtag. De ligge frit i det flade Rum og kunne spændes paa en hvilken som helst Klemme. Der er i alt 6 X 2 afgaaende Ledninger, som gennem Sikringer og Afbrydere føre til 6 smaa Strømtavler hver med 2 Klemmer, anbragte paa forskellige Steder af Kathedret.

Fig. 8. Detail af Qniversalfordelingstavle D.

L e d n i n g s f ø r i n g e n . I Maskinsalen er det store Antal Ledninger, som forbinde Øst- og Vestsiden førte i en Kanal tværs over Salen, ogsaa Hjælpeledningerne, som forbinde Tavle B og C, ligge i samme Kanal. Led­ ningerne ere førte paa Porcelænsruller fæstede paa lod­ rette Jærnskinner.

en særlig robust Form af Daaseafbrydere indbyggede i i Pulten. Tavle E ses paa Fig. 2. Detailler af dens Konstruktion (Prof. Rung) fremgaa af Fig. 8. (Udført af Siemens-Scliuckert). I Auditoriet er der af Pladshensyn truffet et simp- lero Arrangement (se Fig. 9), idet Hovedledningerne, som komme op gennem Gulvet midt under Kathedret, ere førte gennem Sikringer og Afbrydere til en Række Klemme- skruer, som hver bestaar af en høj Bolt med Møttrik og to tykke Mellemlagsskiver, saa at der paa hver Klemme kan spændes tre Ledninger. Afbryderne for Hovedledningerne sidde alle paa Rad ved Siden af hver­ andre i et Rum noget under Bordhøjde. De ere kun tilgængelige, naar et Skod fjernes. Paa den anden Side

Fig. 9. Snit af Kathedret med Universalfordeler H.

I Kælderkorridoren ere Hovedledninger og Hjælpe­ ledninger førte samlede paa Porcelænsruller paa en solid Jærnkonstruktion under Loftet med Plads til senere Udvidelse. I Laboratorielokalerne ere Ledningerne førte paa Porcelænsruller under Loftet (se Fig. 2). (Ledningerne, de mindre Strømtavler og Installationen i Auditoriet ud­ ført af Siemens-Schuckert).

Klemmer for den fra Universaltavle A kommende 2-Leder, til højre Sikringer, Afbryder og Klemmer for den fra Universaltavle A kommende 3-Leder og i Midten Sik­ ringer og Klemmer for de fra Omstillingstavle B kom­ mende 4 Ledninger. Desuden er der 9 Klemmer for Ledninger, som fra Eksperimentertavlen ad en Kanal føre over til en Række Klemmer paa Fundamentet for den overfor Tavlen liggende Opspændingsplan. I øvrigt er der paa enhver af Tavlerne Indretninger til bekvem Befæstelse af indtil 18 Stkr. Instrumenter, Afbrydere, Skiftere eller lignende (se Fig. 12) og en Del blinde Ledninger med Klemmer, som lette den overskuelige Anbringelse af Instrumenter. Paa Gulvet under Tavlen

Maskinsalens Indretning. Maskinhalens Indretning i det hele freingaar af Plan I og Fig. 10. Salen er ca. 18 Meter lang, 12 Meter bred, Højdte 6 Meter til Underkanten af Dragerne, som bære det flade Tag. Over Midten af Salen er der en Overbygning med Ovenlys. Vinduerne sidde saa højt, at Vægpladsen overalt er disponibel til Strømtavle m. v. Midt i den nordligste Gavl er der Indkørselsport. Set fra denne er der ud ad Salens Midte et frit Bælte, hvor der i Gulvet er nedlagt Skinner to og to med en Rille imellem (I Profil Nr. 12) med en Afstand af omtrent 00 cm fra Rille til Rille, saaledes at man overalt kan

Fig. 10.

Maskinsal.

er der Plads til transportable Reguleringsmodstande o. 1. Tavlerne benyttes saaledes, at samtlige de til et Forsøg nødvendige Instrumenter og Apparater ordnes som nævnt paa eller under Tavlen. De nødvendige indbyrdes For­ bindelser udføres med løse Kabler. Ved rigtig Benyt­ telse af Tavlerne kan paa denne Maade et Utal af for­ skellige Forsøgsopstillinger hurtigt og overskueligt arran­ geres. Alle Klemmer paa Tavlerne ligesom ogsaa alle Klemmer paa de transportable Instrumenter og Afbrydere samt Klemmerne paa Fundamenterne ere nøjagtig ens og betjenes med en og samme Topnøgle. Til Forbindel­ ser haves en Forsyning af bøjelige Kabler i forskellige normale Længder med opskaarne Kabelsko. Til Volt­ meterforbindelser haves farvede tyndere Kabler. Til Bremseforsøg er der to større Vandhaner og to Afløb. Til Belastning af Dynamoer er der paa Salens søndre Gavl anbragt en Belastningsmodstand af en særlig Kon­ struktion. Selve Modstandene er vævede af Modstands-

fastspænde Maskiner. Til højre for dette Midterparti er opstillet de to 20 KW. Omformergrupper og bag ved disse langs den vestlige Længdevæg, som vender ind imod Akkumulatorrummet, Hovedstrømtavlen. Tilvensh'e for Midtpartiet er der paa to lave Fundamenter opbragt to lange Støbejærnsplaner, den ene 1,1 Meter bred og 7 Meter lang, den anden 1,8 Meter bred og 6% Meter lang, til Opspænding af Øvelsesmaskiner. Hver af Pla­ nerne er beregnet til to Øvelsespladser. Bag Jæx*n- planerne ligger der en ca. 13/4 Meter bred fri Passage og bag ved denne op imod Salens østlige Væg en fort­ løbende Marmorstrømtavle, der omfatter de førnævnte Eksperimentertavler, I og II udfor den ene Opspændings­ plan, III og IV udfor den anden Opspændingsplan, og i Midten over Ledningskanalen Tavle B. (Jærnarbejdet i Maskinsalen udført af Ford. Wieriberg. Opspændings­ planerne leveret af Burmeister & Wain). E k s p e r i me n t e r t a v l e r n e s Indretning er vist paa Fig. 11. Til venstre er der Sikringer, Afbrydere og

ninger. Ved Demonstrationer behøver man derfor som Regel kun at benytte forholdsvis korte løse Kabler fra de nærmeste Klemmer op til de vedkommende Demon­ stration sobjekter. Den sorte Tavle bestaar af to Halvdele, der paa sædvanlig Maade er forbundne med Snore over Tridser, saa at den ene er oppe, naar den anden er nede, eller omvendt. Tager man en Stopper ud, kunne Tavlerne

traad og Asbest (Schniewindts Asbestgittermodstande). Der er 3 Afdelinger, liver bestaaende af 20 Enkeltmod­ stande til Parallelkobling. De tre Aldelinger kunne for­ bindes indbyrdes i Trekant eller Stjerne for Drejestrøm og i Serie eller parallelt for Jævnstrøm. Indkobling af flere eller færre Enkeltmodstande sker ved 20 Stkr. 3- spolede Afbrydere, hvis tre Kontakter betjener en Enkelt­ modstand i hver af de 3 Afdelinger, saaledes at det

bevæges videre, den ene helt ned under den anden helt op over en firkantet Aabning i Væggen bag Tavlen, hvori er indsat en Spejlglasrude, hvorover der er udspændt en Projektionsskærm til Benyttelse ved Projektion fra Sam­ lingen bag Auditoriet. I øvrigt kan man ogsaa paa sæd­ vanlig Maade projicere forfra paa en Skærm, der er ind­ rettet som selvoprullende Gardin.

mekanisk er sikret, at alle tre Afdelinger til enhver Tid have samme Modstand, hvad der navnlig er af Vig­ tighed ved Serieforbindelse og bekvemt ved Trekant eller Stjerneforbindelse. Modstanden taaler 20 KW varig Be­ lastning. Den ses i Baggrunden paa Fig. 10. Til Omflytning af Forsøgsmaskinerne er Salen for­ synet med en 3-Motors elektrisk Løbekran, som kan bestryge hele Salen. Den er beregnet paa en maksimal Byrde af 3000 kg, og alle tre Bevægelser styres fra Gulvet gennem 3 X 2 Tove, som følge med Løbevognen. (Kranen leveret af Thomas B. Thrige , Odense). Til Transport af svære Genstande fra Maskinsalen til Auditoriet er der installeret en Elevator med en Maksimallast af 1 Ton foruden Fører (Hermansens Sønner, Næstved). En Transportvogn er indrettet til at køre med op og ned. Aud i t o r i e t or specielt indrettet til Undervisning i Elektroteknik. Kathedret er ca. l lj2 X 0,8 Meter. Den ene Tredjedel af Bordfladen er belagt med en Opspæn­ dingsplan for Maskiner og funderet for sig paa særlige Dragere. Til Transport er der installeret en Løbekat med Talje, som flytter Byrden fra don omtalte Vogn op paa Kathedret eller omvendt (se Fig. 13). A f elektriske Indretninger er der foruden den alle­ rede omtalte Universalfordelingsindretning og Strømklem­ mer navnlig at bemærke en Instrumenttavle med Ampere­ meter og Voltmeter med forskellige Maaleomraader for Jævnstrøm og Amperemetre, Voltmetre og Wattmeter med forskellige Maaleomraader for Vekselstrøm. Instru- menteime ere forbundne med en Klemmetavle paa Kathedret under Jærnplanen, saa at man ved løse Kabler kan indføre de forskellige Instrumenter i de forskellige Strømkredse. Endvidere er der en lignende Klemme­ tavle anbragt ved den anden Ende af Kathedret, og de to Tavler ere forbundne med et større Antal Led­

Fig. 12. Detail af Eksperimentertavle.

Auditoriet kan gøres fuldstændig mørkt ved sorte Rullegardiner. De tre Fag ved hver Side har deres Stokke monterede paa en fælles Akse, saa at alle tre Gardiner samtidig kan rulles op eller ned. Gardinernes og de til Udstramning benyttede Jærnstokkes Vægt er afballanceret af et Lod, saa at Op- og Nedrulninger let foregaar ved at trække i et Tov uden Ende, som er lagt over en Snorskive paa Aksen. Gardinerne ere af Rulle­ gardinsstof, som efter en særlig Behandling med Appretur er sortmalet 3 Gange paa begge Sider. Gardinerne gaa

praktisk for Laboratoriet, hvor de forskellige Personer snart er i et snart i et andet Værelse. Ledningerne er Bly­ kabler, og alle Forgreninger udførte i Forgreningskasser (udført af Ferd. Sørensen & Co.) Ma t e r i e l . Foruden de alt nævnte fast monterede Maskiner, Strømtavler m. v. er Laboratoriet forsynet med en stor Del løse Maskiner, Transformatorer, Reguler-

et Par Tommer ind i en Fals i en om Vinduerne anbragt Træramme. Projektionsapparatet (ses paa Fig. 113) er et Univer­ salapparat fra Leitz i Wetzlar, som foruden til Projektion af Lysbilleder tillige kan benyttes til Projektion af lig­ gende Genstande f. Eks. Afbildninger i Bøger, der be­ lyses ovenfra (episkopisk Projektion) eller Genstande,

modstande, Maaleapparater o. s. v. til Brug ved Øvelserne. Maskinerne er af Størrelse fra 3 til 10 KW. A f Jævnstrømsmaskiner er der Shuntmo­ torer, Shunt og Kompounddynamoer og Seriemotorer med tilhørende Kontroller til Eftergørelse af Forholdene ved Sporvejsdrift. Af Vekselstrømsma­ skiner er der en 3-Fasegenerator (Synchronmotor), en Drejestrøm-Jævn- strømsomsætter, en asynchron 3-Fase- motor, en 1-Fase Kommutatormotor (Seriemotor). A f Transformatorer 3 Stkr. 12 KW 1-Fase Transformatorer med Primærsiden i 4 Afdelinger, Se- cundærsiden i 12 Afdelinger til Omkob­ ling paa forskellige Spændinger og Strømstyrker (ved Parallelkobling af alle 3 Transformatorer indtil 3G00 Amp.), forskellige mindre Transfor­ matorer, endvidere en 20 KW . 1-Fase- transformator med Omstilling paa

Fig. 13. Auditoriet.

som ses i gennemgaaende Lys (diaskopisk Projektion). Lampen er selvregulerende for 30 Amp. Jævnstrøm med vandret positivt Kul og lodret negativt Kul. Hele Appa- ratet er overordentligt solidt udført, og Omstillingen fra den ene til den anden Art Projektion kan udføres paa nogle Sekunder. Fig. 14 viser den T e g n e s a l ,

forskellige Spændinger indtil 30 000 Volt. Forskellige af Maskinerne er udstyrede med specielle Forsøgsindretninger saasom Joubertskive til punktvis Optagelse af Veksel- str’ømskurver, Kontaktindretning til Optagelse af Kostspæn­

som benyttes af Elektroingeniørerne. Man lægger navnlig Mærke til den indirekte Belysning ved Nernstlamper. I Væ r k s t e d e t er der Drejebænk og Boremaskine med elektrisk Driv­ kraft. Motoren er anbragt i Magasinet ved Siden af Værkstedet. Transmis­ sionerne ere til Dels skjulte i Træ­ kasser under Filebænkene. Befæstelse af Aksellejer i Loft og Bjælker er undgaaet af Hensyn til Rystelser. (Værktøjsmaskiner fra Nielsen & Win­ ther). T e l e f o n a n l æ g . Til bekvem Kommunikation mellem de forskellige Lokaler og Etager er der installeret et Hustelefonanlæg bestaaende af 9 Telefonapparater og nogle Ekstraklok- ker, som alle er parallelforbundne og drives med Centralbatteri. Man kal­

Fig. 14. Tegnesal.

der forskellige Personer ved bestemte Ringesignaler, som er opslaaede ved ethvert Apparat. Alle Klokker ringe da samtidig, saa at den vedkommende, som ringes op, kan høre Signalet, hvor han end befinder sig i La­ boratoriets Lokaler. Han gaar da til nærmeste Tele­ fonapparat. Denne Ordning har vist sig overordentlig

dingens Fordeling ved Jævnstrømsmaskiner, paa' en enkelt Maskine er der anbragt Indretning til direkte Optagelse af Kommuteringsstrømkurver og Feltkurver med Oscillo- graf. Den asynchrone 3-Fasemotor kan tillige benyttes som Fasetransformator til Frembringelse af en vilkaarlig Faseforskydning.

Til Belastning af Motorer haves forskellige Bremser, deriblandt en Hvirvelstrømsbremse til Præcionsbestem- melse af Motorers afgivne Effekt for indtil 12 HK og en selvregulerende mekanisk Bremse for indtil 30 HK. Endvidere Tachometre, Omdrejningstællere, Slipmaaler, Frekvensmaaler, foruden de almindelige elektriske Maale- instrumenter: Amperemetre, Voltmetre og Wattmetre med tilhørende Shunter, Forlagsmodstande og Strøm- og Spæn­ dingstransformatorer til Maaling af alle Strømme, Spæn­ dinger og Effekter, som Strømkilderne kunne præstere. A f transportable Reguleringsmodstande haves et større Antal. De større kunne i Reglen konsumere 2— 5 Kilowatt. Til Fotometri af Gløde- og Buelamper haves en Fotometerbænk med Lummer-Brodhuns Fotometer, til Bestemmelse af Belysning i Lokaler et Webers Fotometer. Endvidere bør omtales en komplet Dobbeltoscillograf til Fotografering af Vekselstrømskurver, forskellige Appa­ rater til Bestemmelse af Jærnprøvers magnetiske Egen­ skaber, Normalapparater til Præeionsmaaling af Strøm, Spænding og Modstand, Apparater til Isolationsmaaling,

Røntgenapparater, en Højfrekvensmaskine til 3500 Peri­ oder pr. Sek. med tilhørende Maaleapparater til Bestem­ melse af Induktionskonstanter og Appater til traadløs Telegrafi og Bølgemaalere til Afstemning og Udmaaling af de forskellige Svingningskredses Vekseltal m. m. (Det nævnte Materiel leveret a f: Titan , Prof. Jiirgcn- sens Elektricitets Aktieselskab, 'Thomas B. Thrige , Dansk Telegrafbilfabrik, Kemp & Lauritzen, Allmånna Svenska Elektricitets A-B, Maschinenfabrik Oerlikon , Brown, Boveri A Co ., Dansk Aktieselskab Siemens-Schuckert, Siemens A Halske , Hartmann A Braun , Paul Meyer , Berlin gennem Tvermoes & Abrahamson. Guggcnheim , Basel, og Max Kohi , Kemnitz, gennem Cornelius Knudsen , Klockner, Køln, Officina Galileo , Florenz, Gebr. Buhstrat, Gøttingen, o. fl.) Den samlede Anskaffelsesværdi af Laboratoriets Ud­ styr beløber sig til ca. 156 000 Kr., hvoraf ca. 40 000 Kr. falder paa det fra det ældre Laboratorium overflyttede Materiel, medens Udgifterne ved det nye Laboratoriums Montering andrager lidt over 11G000 Kr., hvori dog ikke er medregnet Indlæg af elektrisk Lys, Vand, Gas o. 1.