292640714

2

alt; usle Fæstninger og en uøvet samt slet comman- deret Armee kunde ikke modstaae de krigsvante Tropper, førte af deres dristige Konge. Fredericia blev taget. I Vinteren 1658 blev Carl Gustavs Stilling imidlertid critisk; Brandenborg og Holland forenede dem med Danmark; han maatte frygte for at blive afskaaren af Østerrigerne og Polakkerne mod Syd, og Flaade havde han ikke. Naturen kom ham tilhjælp. Den 30le Januar 1658, marscherede han over Isen til Fyen-, gik iland ved Wedelsborg, hvor han mødte ikkun svag Modstand; snart var Nyborg taget og hele Fyen underkastet, tildeels ved Forræderi af de commanderende Officierer. Kun 4 Orlogsskibe, førte af P e d e r Br e d al, værgede sig heltemodigt og frelstes. Dan­ mark tilbød Fred; men Sverrigs Konge, der stadigt æggedes til Krig af Forræderen Ul f el dt , som fulgte ham overalt, tog den forvovne Beslutning at marschere videre over Isen til Langeland, Laaland, Falster og Sjælland. Selv udførte han denne farlige Reise i sin Kareth og landede - ved Grimsted Herregaard paa Laaland. Den gode Fæst­ ning Nakskov overgav sig uden at løsne et Skud, og den 11te Februar — Aarsdagen før Stormen paa Kjøbenhavn — stod han med sin Armee ved Vordingborg. Overalt hvor Fjenden rykkede frem, hærjede og plyndrede han, og de Foranstaltninger, som Regjeringen alt tidligere havde truffet for at standse ham, bleve uden Virkning deels ved Svenskernes Iilmarscher, deels ved slet Commando og Forræderi. I Kjøbenhavn var man i .høieste Bestyrtelse over Fjendens Fremgang. Rigsraaderne Jochum Ge r s do r f og Kr i s t e n Ske e l sendtes ham imøde for at under­ handle om Fred; de ventede at træffe Carl Gustav i Fyen, og deres Skræk var derfor stor, da de i Hvidovre erfarede, at han alt stod i Sjælland. Den svenske Konge indlod sig paa Underhandlinger, uagtet hans Stilling var saa fordeelagtig, deels af Frygt for de andre Magters Mellemkomst, deels fordi han vilde være bleven afskaaren,