292640714

24 freden, der skete intet Angreb, og Aaret endte, uden at der forefaldt noget af Betydning. Nylaarsdag 1659 begyndte uroligt for Kjøbenhavns Indvaanere; under Høimessen blev der kaldt til Vaaben, Til­ hørerne ilede gjennem Døre og Vinduer ud af Kirkerne og til Voldene; men det var blind Allarm. Samme Scene gjentog sig ved Aftensang. Fra nu af foruroligedes Byen næsten liyeranden Nat ved blinde Angreb, men de Be­ lejrede vare utrættelige, saasnart Klokkerne kaldte, ilede de til Voldene. Imidlertid synes de ogsaa at have været ligesaa hurtige til at søge hjem igjen, thi Kongen lod Præsterne formane deres Tilhørere til mindre Hastværk i t denne Retning. Aarvaagenheden fordobledes. Samtlige Hofbetjente uden Undtagelse maatte hver Morgen, naar det gryede ad Dag, møde med Øxer og Baadshager for at ise. Nattevagten ved Bryghuset forstærkedes med Slottets Staldfolk, Kudske og Tjenere. Studenterne maatte, som tidligere nævnet, møde om Natten som Re­ serve. Man tilberedede Bomber samt fyldte Tønder og Fjerdinger med Beg, Granater, Svovl og andet Brand­ stof for at kunne trille dem ned imod de Stormende. Man søgte ogsaa at skyde Isen paa Kallebo istykker, men det lykkedes ikke, den var for stærk; kort sagt, man gjorde alt, hvad der med de forhaanden værende Midler kunde gjøres, for med Eftertryk at modtage Fjenden. Dette var ogsaa nødvendigt, thi Overløbere bragte Budskab om, at Carl Gustav forberedte en Ilovedstorm. Andre mene, at Ulfeldt, utilfreds med som Løn for de Tjenester, han havde viist Svenskerne,, at maatte dele Bestyrelsen over Skaane med to svenske Herrer, nu var dobbelt For- *ræder og meddeelte de Danske, hvad Fjenden foretog sig. Mange vigtige og paalidelige Underretninger fik de Be- leirede imidlertid igjennem den uforsagte og snilde Hans Ro s t g a a r d , Ridefoged i Kronborg Lehn, og hans vær­ dige Medhjælper, L o r e n t s T u x e n fraHirschholm. Ogsaa