292640714

9

viant angik, da erklærede Magistraten, at Byen var for­ synet for ikkun ganske kort Tid. Saaledes saae det ud i Kjøbenhavn, da en Armee af gamle seiervante Tropper, førte af en af Datidens største Feltherrer, leirede sig omkring dens Volde med det faste Forsæt at storme dem, medens paa samme Tid en fjendt­ lig Flaade ankrede udenfor Staden og afskar den al Til­ førsel. Partiet var ulige; men de Beleirede, begeistrede af Øieblikkets Betydning og deres store Hverv at redde Fædrelandet, grebe til Vaaben, Alle som Een, og viste, at Spillet skulle vindes, det koste hvad det vilde. Mægtigt virkede derfor ogsaa Kong F r e d e r i k s be- kjendte Ord, da han, med en i Sandhed kongelig Høi- hed, svarede dem, der raadede ham til at flygte: »Nei, J eg vil døe i min Rede , og i kke ov e r l e v e mi t La nd s Hæder!« - Besjælet af Interesse for Danmark, afreiste den hol­ landske Minister van Be un i ng e n , allerede den 8de om Aftenen, søværts til Holland, for at skaffe Hjælp. Dagen efter holdtes der Statsraad paa Slottet. Dørene stode aabne for Alle; for første Gang i lang Tid hørtes Borgerstandens Stemmer i Kongens Raad. Kongen op­ fordrede Borgerne til at gribe til Vaaben; og efter at have bebreidet Regjeringen, at den ikke tidligere havde henvendt sig til Borgerstanden, svarede den ældste Bor­ germester, Hans Na n s e n , at: „Hver Mand skulde nu see, hvad Hjerte den borgerlige Stand udi Kjøbenhavn havde til deres Konge.” Alt berededes nu til Forsvar. Palisader og spanske Ryttere tilhuggedes, Voldene udbedredes, Kanonerne slæb­ tes fra Tøihuset, Qvæg og Proviant iridsamledes; hver Alder og Stand, Mænd og Qvinder, arbeidede med, Ingen holdt sig for god, eller følte sig for svag til at bruge Hakke, Spade eller Hjulbør; og overalt saaes Kongen, utrættelig, opmuntrende, aldrig skaanende sig selv. Hans Telt blev reist under Volden ved St. *Anna Runde Kirke;