292640714

Kortfattet JSeftirioetfe af Kjøbenhavn og dens Beleiring

i 1658 -60 af P . G. y samt Ka rt og Prospect af Byen paa samme Tid

tilligemed Plan over Stormen

af Topograph F . Botll.

Kjøbenhavn.

Bog- og Papirhandler C. W. S t i n c k s Forlag. 1859.

Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Mukle.

o D e t er 200 Aar siden, at Danmarks Krone stod paa Spil. Hvad Broderaand nu stræber at forene, vilde Sverrigs kjække Konge dengang sammenknytte med Magt og gjøre Danmark til en Provinds af sit Rige. Faren var over­ ordentlig; men Kjøbenhavns Indvaanere frelste Fædrelandet ved en Troskab, en Enighed og et Mod, der evigt bør mindes. Christian den 4de* Krige havde svækket Riget, og uagtet al sin Dygtighed kunde han ikke ophjælpe Landets slette Forfatning, thi den mægtige Adel vilde intet bidrage dertil; og han formaaede ikke at bøie denne stolte Stand. 1648 besteg F r ede r i k den 3die Tronen og maatte under­ tegne en Haandfæstning, der lammede ham aldeles i Alt, hvad han vilde foretage sig til Landets Opkomst. — I 1654 blev den krigerske Carl Gus t av Konge i Sverrig. F r e d e r i k den 3 die indsaae straxFaren og spurgte Stæn­ derne, hvad Hjælp de vilde yde Kronen, ifald Krigen ud­ brød; men de viste dem uvillige til ethvert Offer. Carl Gustav angreb Polen med Held; men i 1656 vendte Krigs­ lykken sig. Den danske Konge mente, at Øieblikket nu var kommet, da han skulde søge at faae Erstatning for Brømsebro Freden, og styrkedes ivrigt i denne Mening af de tydske Magter, der frygtede Svenskerne. Krigen erklæredes. F r e d e r i k den 3 d,e gik medFka- den ad Danzig til for at møde Svenskerne paa Hjem-? veien; men disse havde andre Planer og vare allerede paa Marschen til Holsteen. Seirrige trængte de frem over-? l

2

alt; usle Fæstninger og en uøvet samt slet comman- deret Armee kunde ikke modstaae de krigsvante Tropper, førte af deres dristige Konge. Fredericia blev taget. I Vinteren 1658 blev Carl Gustavs Stilling imidlertid critisk; Brandenborg og Holland forenede dem med Danmark; han maatte frygte for at blive afskaaren af Østerrigerne og Polakkerne mod Syd, og Flaade havde han ikke. Naturen kom ham tilhjælp. Den 30le Januar 1658, marscherede han over Isen til Fyen-, gik iland ved Wedelsborg, hvor han mødte ikkun svag Modstand; snart var Nyborg taget og hele Fyen underkastet, tildeels ved Forræderi af de commanderende Officierer. Kun 4 Orlogsskibe, førte af P e d e r Br e d al, værgede sig heltemodigt og frelstes. Dan­ mark tilbød Fred; men Sverrigs Konge, der stadigt æggedes til Krig af Forræderen Ul f el dt , som fulgte ham overalt, tog den forvovne Beslutning at marschere videre over Isen til Langeland, Laaland, Falster og Sjælland. Selv udførte han denne farlige Reise i sin Kareth og landede - ved Grimsted Herregaard paa Laaland. Den gode Fæst­ ning Nakskov overgav sig uden at løsne et Skud, og den 11te Februar — Aarsdagen før Stormen paa Kjøbenhavn — stod han med sin Armee ved Vordingborg. Overalt hvor Fjenden rykkede frem, hærjede og plyndrede han, og de Foranstaltninger, som Regjeringen alt tidligere havde truffet for at standse ham, bleve uden Virkning deels ved Svenskernes Iilmarscher, deels ved slet Commando og Forræderi. I Kjøbenhavn var man i .høieste Bestyrtelse over Fjendens Fremgang. Rigsraaderne Jochum Ge r s do r f og Kr i s t e n Ske e l sendtes ham imøde for at under­ handle om Fred; de ventede at træffe Carl Gustav i Fyen, og deres Skræk var derfor stor, da de i Hvidovre erfarede, at han alt stod i Sjælland. Den svenske Konge indlod sig paa Underhandlinger, uagtet hans Stilling var saa fordeelagtig, deels af Frygt for de andre Magters Mellemkomst, deels fordi han vilde være bleven afskaaren,

3

ifald Isen brød op; men han lod Ranmark lide den Yd­ mygelse, at han udnævnte Ulfeldjt til Fredsmægler, og det uagtet den svenske General Cl aus T h o t t med ædle Ord raadede ham fra denne uværdige Handling. Imidlertid væbnede Hovedstadens Befolkning sig for at gjøre Mod­ stand; men Rigsraadet stemte afgjort for Eftergivenhed og satte sin Villie igjennem. Freden undertegnedes den 18de Februar i Thostrup af Ca r lGus t av , i Kjøbenhavn af F r e d e r i k den 3dIe, og kaldtes den »Roeskildske Fred«, fordi Forhandlingerne sluttedes i denne By. Danmark afstod Skaane, Halland , Bleking, Bahuslehn, Trond- hjems-Lehn, Bornholm og Rygen, udleverede 2000 Ryt­ tere samt indgik' mange trykkende Forpligtelser. Kongen indbød nu Carl Gustav til et storartet Gjæstebud paa Frederiksborg Slot, i hvilken Anledning den franske Mi­ nister ved det svenske Hof, Te r Ion, har yttret, at det er rimeligt, at Sverrigs Konge, fattede Ideen til at vedblive Krigen, foranlediget ved de Oplysninger, han her samlede. Det viste sig strax, at det ikke var ærligt meent med Freden. Svenskerne holdt Øerne og Jylland besat og fremkom stadigt med nye Fordringer; af hvad Natur disse vare, kan man tænke sig, naar de danske Commissairer, nu Axel Urup og P e d e r Reet z, besvarede en af dem med de Ord — »Det kan Danmark ikke præstere, om I saa vilde flaae os«. — Carf Gustav rustede sig imidlertid med Kraft, men i al Hemmelighed. Endelig var Alt forberedt. I August 1658 indskibede han sig i Kiel med 1200 Ryttere og 8000 Fodfolk paa en Flaade af 9 Orlogsskibe og 60 mindre Fartøier. Den 8de s. M. landede han uden Mod­ stand i Korsør og udséndte strax General Thott for. at overrumple de rundt i Landet værende Tropper, der og- saa i et Antal af 750 Mand bleve stukne ind i de svenske Linier. . Om Aftenen naaede Efterretningen om Land­ gangen til Kjøbenhavn, hvor den udbredte en panisk Skræk, og samme Aften ankrede 12 svenske Orlogsmænd i *

ved Dragør. Strax afsendtes Rigsraaderne Kr i s t en Skeel og Mogens Høg til Carl Gustav. De mødte ham i Ringstedkloster og snarere tiggede end bade om Fred; men" efter en kort frugtesløs Forhandling affærdigede Kongen dem med de ydmygende Ord: »I have allerede faaet Eders Afsked.« — Da udbrød Mogens Høg: »Er der ingen Ret her, saa er der Ret i Himlen;, vi befale vor Sag Gud i Haand«. — Fra dette Øieblik var Freds- haabet forbi, Sværdet skulde styrte eller reise Danmark. Carl Gustav marscherede mod Kjøbenhavn. Paa denne Tid havde Hovedstaden omtrent naaet samme Omfang, som den nu har, naar undtages, at Christianshavn var langt mindre. Axelhuus Slot byggedes 116 8, og deromkring dannede sig efterhaanden en lille By, befæstet med Mure, Træværk og udbyggede Taarne. Denne By modtog senere to store Udvidelser. Før den første stode Fæstningsværkerne, omtrent hvor følgende Gader nu ere: Kattesundet, St. Pederstræde, over Nørregade ned langs Krystalgade og Landemærket, løbende ud i en Spids mod Pustervig; derpaa dreiede de mod Syd imellem Vogn- magergade og Pilestræde, gik over Gammelmønt, tvers over Kongens Nytorv, og endelig langs Holmens-Kanal ud til Havet. Vesterport stod for Enden af Vestergade, Nørreport paa Nørregade ved Hjørnet af Krystalgade, og Østerport for Enden af Østergade. Aar 1526 blev Lands­ byen Serritslev med dens Kirke indtaget bag Befæstningen. Grændsen mod Nord blev derved, hvor den nu er. Nørre­ port kom til at ligge for Enden af Nørregade; men allerede før Beleiringen i 1658 og 59 synes Volden at have været gjennembrudt paa samme Sted som nu. Voldene bleve bredere og høiere, samt forsynedes med Jord-Bastioner, og ved Nørrevold ined de saakaldte Katte. Christian den 4de be­ gyndte Byens anden Udvidelse i 1606; denne gik imod Øst. Voldene fik derved det Omfang, som medfølgende Kort angiver, at de havde i 1658, og som meget nær er det samme, de nu have. De væsentligste Forandringer,

5

der ere foregaaede i Terrainet siden deri Tid, ere: Hol­ menes Anlæggelse paa en Grund i Kallebo, Opfyldningen ud til den nuværende Toldbod, (Bommen var paa samme Sted hvor den nu er), Citadellets Udvidelse, Søernes Op- dæmning, Opfyldningen af Kallebo-Strand bag den nu­ værende Frederiksholms-Kanal, samt hvor Tømmerpladsen er, og endelig Udvidelsen af Christianshavn; hvilken By var begyndt 1618; men endnu i 1658 var den kun saare lidet bebygget og var en Stad for sig selv, der først i 1674 optoges i Kjøbenhavn. Byens Præg var dengang heelt anderledes, end nu. Forstæderne bestode kun af enkelte Bygninger indenfor Søerne. Over de lave Volde saae man Husenes spidse, takkede Gavle; Kirkernes grønne Kobbertage, og de med Forgyldning og. Maling prydede Spiir hævede sig høit over de andre Bygninger. Gaderne vare krogede,' men dog temmelig regelmæssige og brolagte. Foruden de, som ere angivne paa Kortet, fandtes mange smaa Gyder og Gjennemgange, der senere ere bievne udvidede til Gader. Af Husene, der ofte vare tre Etager høie, vendte mange Gavlene ud efter, medens deres fremspringende Udbygninger og Bieslag samt hyppige Svalegange gave dem et maleriskt Ydre. Over Nørreport og Vesterport kneisede Spiir. Indenfor Vesterport laae tilvenstre en Kirkegaard, der stødte op til Tycho Brahes gamle Gaard, hvor nu Vartou er. Imellem Gammeltorv og Nytorv stod det ærværdige Raadhuus, en svær to-Etages Bygning med Kobbertag og tvende Taarne paa Midten. Ligeoverfor Indgangen kastede Vandspringet dets Straaler muntert iveiret fra de forgyldte Figurer. Høist af alle Spiir hæ­ vede sig Vor Frue Kirkes. I Taarnet hang Byens mæg­ tige Stormklokke, og naar Menigheden var samlet, til Gudstjeneste under de høie Hvælvinger, bruste Toner fra det herlige Orgel, der dengang var et af de største i Europa. Kirken havde høie gothiske Vinduer og paa Midten et mindre Spiir foruden Taarnets. Universitetet

6

indtog; den samme Plads som. nu, ved Siden af Commu- nitetet, der vendte ud til Nørregade. Den forrige Ser- ritslev Kirke, nu St. Petri, stod omtrent i samme ydre Skikkelse som nu, men prydet med ethøitkobbertækketSpiir, ligesaa Ilellig-Geistes-Kirken, i hvis Taarn hang et Klokke­ spil, der hver halve Time spillede et Psalmevers. Due- Brødre Kloster, som laa ved Hjørnet af store og lille Helliggeiststræde, var blevet et Tugthuus, hvor Ledig­ gængere og Tiggere maatte arbeide. Næst Yor Frue Kirke var St. Nicolai den anseeligste og prægtigste. Den var bygget de Søfarendes Patron St. Nicolai til Ære. Over den østre Gavl stod Helgenens Billede i Legemsstørrelse, heelt forgyldt, og* holdt Udkig med hans troende Venner paa Havet. Paa den Tid, her tales om, var Kirken imid­ lertid meget beskadiget; det før saa smukke Spiir var blæst ned og faldet igjennem Hvælvingerné, saa kun de høie Mure stode tilbage, prydede omkring Koret med en Række* Statuer og store udgraverede Kobberplader. Yed Kirkens nordre Side var en Kirkegaard. Høibroplads fandtes ikke dengang. Imellem Amagertorv og Høibro laa en Række Huse. For Enden af Høibrostræde saaes Vindebroen, der førte over til Slotsholmen, og bag den det gamle Kjøben­ havns Slot, en fire Lofter høi, skummel, uregelmæssig Bygning, med 6 større og mindre Taarne, og de 3 gyldne Kroner glimrende fra det høieste Spiir over Porten. De ærværdige Mure, Levninger af Axelhuus, vare omgivne med Grave, og to massive Bjælkebroer, dækkede for Ydre- Enderne med murede Taarne, førte til Slotsportene. Bag Slottet laae Staldbygningerne, og ud imod Kallebo det smukke, af Christian den 4de opførte, Tøihuus, Proviant- gaarden og Bryghuset. Børsen havde samme Skikkelse som nu. Imellem Høibro og Holmens Bro stod den gamle Cancellibygning. Gammelstrand var bredere end nu, og Kysterne vare kun maadeligt begrændsede med Steensætning og Pæleværk. Ved den gamle Veierbod var en Ladeplads. Holmens Bro var en Vindebro og

7

kaldtes Slotsbroen; den førte over til Bremerholms-Kirke, der, naar undtages Kapellet, var ligesom nu. Af Kirker havde Kjøbenhavn endnu kun den hellige Trefoldigheds Kirke med Runde Taarn, paa hvilket Tycho Brahes store Globus og nogle af hans Instrumenter opbevaredes. Kirken var 1658 endnu ikke Sognekirke, men hørte til Regentsen. Udfor Tøihuset hævede sig ret op af Havet en Steensøile, smykket foroven med en Statue, der forestillede en qvin- delig Skikkelse, hvis Mund en Svane berører med sit Næb. Denne Støtte kaldtes »Kjøbenhavns Vartegn« , af hvad Grund vides ikke. Flere Bygninger udmærkede sig fremfor de andre; blandt disse ville vi nævne: Ulfeldts Gaard i Løvstræde, hvor nu Torvet er; Walkendorfs Collegium i St. Peder- stræde, hvilket var det forrige Carmeliter Kloster;. Re­ gentsen, hvis Grund forhen tilhørte Cantsler Friis til Borreby; det hellige Trefoldigheds Compagnihuus, imellem Gompagnistræde og Brolæggersiræde, hvilket Gilde havde talt flere Konger blandt dets Brødre; den grevelige Familie Friises Gaard paa Nytorv, hvor nu Raadhuset staaer; og endnu kun Skipperboderne, øst for Nicolai Taarn. i hvilke Flaadens Officerer og Mandskab boede, inden Nyboder blev bygget. ' Efter saaledes flygtigt at have betragtet Gammel- Kjøbenhavn ville vi see, hvorledes der saae ud paa den Plads, hvor senere Ny-Kjøbenbavn opstod. Her var en ujevn, paa flere Steder sumpet Mark, hvorpaa der, med Undtagelse af den islandske Reberbane og Smedie samt nogle Garvergaarde og forhenværende Landsteder, kun fandtes faa ubetydelige Huse, der dannede 4 saakaldte Stræder. Blandt disse Bygninger vil det gamle Hjørne­ sted ved Store Strandstræde være de fleste Kjøbenhavnere i frisk Erindring. Rosenborg Slot laae halvt skjult bag Havens Træer, tilhøire derfor Nyboder; hist og her saae man i Baggrunden de lave Volde, der endte med det nyligt anlagte Citadel Frederikshavn. Omtrent hvor Guld

8 huset nu staaer i Sølvgade, reiste sig St. Anna Runde Kirkes Mure; men Bygningen manglede Tag. Naar man fra Marken saae ud over Sundet, mødte Øiet kun Skibe og Blokhuset paa Revshalen; thi hvor Nyholm nu ligger, brøde Bølgerne paa denne skjulte Grund. For at bygge bemeldte Blokhuus lod Christan den 4de sænke flere Skibe fyldte med Sand, og sandsynligviis er det efter et af disse, at Stedet endnu bærer Navnet Elephanten. Alt i for­ dums Tid stod her en lille Fæstning, kaldet Revshale­ borg, bygget af Erik Glipping. Christianshavn var begyndt i 1618, men var paa denne Tid endnu kun saare lidt bebygget, og var en Stad for sig selv, der først i 1674 optoges i Kjøbenhavn. Den& eneste Kirke var en lille, faldefærdig Bygning, der stod omtrent hvor nu Vor Frelsers Kirke staaer. Udenfor Søerne havde Christian den 4de ladet an­ lægge en Række Fæstningsværker. Ved Enden af Sorte- Dam indesluttede disse en stor, grundmuret Bygning, der kaldtes Ny Vartou, og var bygget til Hospital, efter Ned­ læggelsen af Hellig-Geistes-Hospital. Udfor Nørreport dan­ nede de Ravnsborg-Skandse. Ved St. Jørgens Sø om­ gave de St. Jørgens Hospital og Daarekiste. Imellem Nørreport og Søen laae Nørrebroes Kirke, bygget 1625. Fæstningsværkerne vare i 1658 i en yderst daarlig Forfatning. Vel var* der arbeidet paa deres Forbedring; men Mangel paa Penge havde gjort alle Bestræbelser frugtesløse. Voldene vare paa mange Steder saa lavej at man kunde ride og kjøre over dem, og manglede Pa­ lisader. Brystværnet naaede neppe til Knæene, og Gra­ vene kunde man vade over. Citadellet var langtfra fær­ digt. Kanonerne laae i Tøihuset, med Undtagelse af ganske enkelte. Flaaden laae aftaklet og uden Skyts. Med Soldater var Byen kun slet besat. Tropperno vare spredte Landet over, og ikkun omtrent 800 Mand naaede ind i Byen, hvor der iforveien neppe var 400 Mand maadelige Tropper af forskjellige Vaabenarter, Hvad Pro

9

viant angik, da erklærede Magistraten, at Byen var for­ synet for ikkun ganske kort Tid. Saaledes saae det ud i Kjøbenhavn, da en Armee af gamle seiervante Tropper, førte af en af Datidens største Feltherrer, leirede sig omkring dens Volde med det faste Forsæt at storme dem, medens paa samme Tid en fjendt­ lig Flaade ankrede udenfor Staden og afskar den al Til­ førsel. Partiet var ulige; men de Beleirede, begeistrede af Øieblikkets Betydning og deres store Hverv at redde Fædrelandet, grebe til Vaaben, Alle som Een, og viste, at Spillet skulle vindes, det koste hvad det vilde. Mægtigt virkede derfor ogsaa Kong F r e d e r i k s be- kjendte Ord, da han, med en i Sandhed kongelig Høi- hed, svarede dem, der raadede ham til at flygte: »Nei, J eg vil døe i min Rede , og i kke ov e r l e v e mi t La nd s Hæder!« - Besjælet af Interesse for Danmark, afreiste den hol­ landske Minister van Be un i ng e n , allerede den 8de om Aftenen, søværts til Holland, for at skaffe Hjælp. Dagen efter holdtes der Statsraad paa Slottet. Dørene stode aabne for Alle; for første Gang i lang Tid hørtes Borgerstandens Stemmer i Kongens Raad. Kongen op­ fordrede Borgerne til at gribe til Vaaben; og efter at have bebreidet Regjeringen, at den ikke tidligere havde henvendt sig til Borgerstanden, svarede den ældste Bor­ germester, Hans Na n s e n , at: „Hver Mand skulde nu see, hvad Hjerte den borgerlige Stand udi Kjøbenhavn havde til deres Konge.” Alt berededes nu til Forsvar. Palisader og spanske Ryttere tilhuggedes, Voldene udbedredes, Kanonerne slæb­ tes fra Tøihuset, Qvæg og Proviant iridsamledes; hver Alder og Stand, Mænd og Qvinder, arbeidede med, Ingen holdt sig for god, eller følte sig for svag til at bruge Hakke, Spade eller Hjulbør; og overalt saaes Kongen, utrættelig, opmuntrende, aldrig skaanende sig selv. Hans Telt blev reist under Volden ved St. *Anna Runde Kirke;

10

deri boede han. For at opmuntre Borgerne til Iver og Tapperhed, og vel for at dæmpe Uvillien imod Adelen, udstedte han, den 10de August, tvende aåbne Breve, der gave Kjøbenhavns Borgere, og hvem der udmærkede sig under Forsvaret, overordentlige Privilegier, der i flere Retninger stillede dem lige med Adelen. Alle vaaben- føre Mænd kaldtes uden Standsforskjel til Yaaben, kun Gejstligheden og de Høilærde vare fri; men maatte til Gjengjeld underholde de Militaire. Borgerskabet samledes under deres Capitain F r e de r i k T h u r e s e n , der senere saa ofte udmærkede sig. Studenterne fulgte med Glæde Opraabet til Kamp. Omtrent 260 i Tallet dannede de et Regiment i 4 Compagnier. En Oberst Bot h blev beor­ dret til at commandere dem; men da denne var en Tyd­ sker, androge de om at faae Obersterne Kj el d Lange og Mogens Kr ag, to danske Adelsmænd, til Anførere, hvilket tilstodes dem, ligesom ogsaa deres Anmodning om at maatte forblive under Universitetets Jurisdiction. Studenterne fik Post paa Volden fra Kongens Ilave og til Østerpost, med Standqvarteer i Rosenborg Staldbygning; omtrent 14 Dage senere concentreredes de imidlertid nærmere Østerport; Kongen beordrede nemlig Soldaterne til at indtage den farlige Plads, som Borgerskabet hidtil havde holdt besat imellem Nørre- og Vesterport, og Bor­ gerne besatte saaledes Studenternes Stilling. Borger­ skabet forlod nødigen deres høist farlige Post; de fandt en Ære i at beholde den; men Kongen dømte rigtigt, at Tabet af Ungkarle ikke vilde føles saameget, som naar Staden mistede Borgere fra Hustru og Børn. Nyboders Mandskab, Rytteriet, Adelens Tropper og Giøngerne be­ satte de øvrige Værker. Til Værge havde de, foruden Bøsser og Sværd, Morgenstjerner, Øxer, Køller, Leer og Stene. Gaderne afspærredes med Kjæder. Alle disse Foretagender lededes af den snarraadige, kjække Gene- ral-Lieutenant Hans Schack , Byens Commandant. Den lD e August afbrændtes Forstæderne, Nørrebroes

11 Kirke sprængtes i Luften, Værkerne ndenfor Søerne bleve opgivne, og Portene lukkedes. Forunderligt bliver det altid, at Carl Gustav, der ellers rykkede frem i Iilmarscher, brugte 3 Dage fra Kor­ søer til Kjøbenhavn. Først den 1.1te viste hari sig for Byen. Da han saae Forstæderne i Brand, studsede han, og udbrød efter en lang Taushed: »Nu vil jeg dyre sværge, vi faae Modstand, og at Kjøbenhavn vil værge sig.« Det var, som gik der en Anelse, om hvad der forestod, igjennem ham. Han opslog sit Hovedqvarteer bag Valby Bakke og besatte endnu samme Aften de forladte Uden­ værker. Hvorfor han ikke stormede Byen strax, er ogsaa uopklaret; det antages, at førnævnte Minister Te ri on og den danske Adelsmand Hann i ba l S e h e s t e d t tildeéls vare Skyld heri. (Sehestedt havde forladt Danmark, an­ klaget for uredelig Embedsførelse, og fulgte Carl Gustav; men det synes, som om han stedse arbeidede til Gavn for sit Fædreland.) En gammel Oberst Hau sern, der havde listet sig ind i Byen og udspioneret dens Tilstand, tilbød sig at tage den med 2000 Mand og satte sit Liv i Pant for et, godt Udfald; den kjække Ingenieur Da h i b e r g til­ bød at kjøre over Voldene i Spidsen for Stormcolonnerne, men Intet frugtede; Kongen vilde ikke storme, men be­ gyndte en regelmæssig Beleiring. I Begyndelsen havde han ikkun faa Kanoner, men fik snart flere fra Halmstad og fra den svenske Flaade, der imidlertid var ankret op ud for Byen, og senere fra Kronborg. Det første Skud dundrede fra Kjøbenhavns Volde om Morgenen den 12te August, og dermed begyndte Kampen Allerede den næste Morgen gjorde de Danske et Udfald. Førte af den kjække General Ch r i s t i an Ul r i ch Gy l d e n ­ l øve, droge 2 Eskadrorier Ryttere og 200 Fodfolk ud a,f Vesterport, angrebe Fjenden i hans Løbegrave, tilføiede ham betydeligt Tab og ødelagde hans Arbeider. Det svenske Cavalleri kom imidlertid sprængende til Undsæt­ ning, og den seierrige lille Skare maatte trække sig til-

•

12

bage. Dette første Held indgød de Beleirede betydelig Tillid til dem selv. Paa begge Sider fortsattes Krigs-Arbeiderne. Vol­ dene voxede Dag for Dag; den 16de var der allerede Pal- Iisader om hele Byen. Svenskerne bleve meget over­ raskede, da et svømmende Huus blev bugseret frem, og lagde sig ud for Ny-Vartou; det var en armeret Pram, med Skifertag, som de Beleirede anbragte for at be­ skyde Fjendens Flanke; en anden Pram blev lagt i Kallebo udfor Bryghuset i samme Øiemed. Det skulde sikkert være Satire, da Svenskerne døbte den første „Den stumprumpede Hund” — den anden „Svinetruget” ; men Satirens Svøbe ramte dem selv,, thi disse simple Mod­ standere forvoldte dem overordentlig Skade; og det maa tilstaaes, at Hunden var slem; end ikke 3 Dages fortsat Skyden fra 10 svære Kanoner vedVartou, kunde bringe den til Taushed. Prammen commanderedes af den norske Capi- tain Orning. Brandvæsenet var i fuld Virksomhed, Sprøj­ terne fordeeltes, udfor hvert Huus sattes et Kar med Vand, og lagdes en Oxehud; 300 Tømrere og Murere dannede Brandvæsenet og vare forsynede med Øxer og Hakker til Nedbrydning og store Jerntænger til at tage de gloende Kugler og Bomberne med. I Frue Taarn vare Vægtere, der holdt Øie med Bomber og Kugler, og raabte til Brandfolkene, som stode nedenfor, hvor disse.faldt, og om de tændte. Spiret over Vesterport blev revet ned, da Svenskerne skjøde efter det, og Splinterne saarede Forsvarerne. Et lille Compagni oprettedes, som skulde speide efter Forrædere, og havde Ret til naarsomhelst at undersøge ethvert Huus. — Pumper sattes i Gang, for at pumpe Vand fra Stranden ind i Gra­ vene. Det befaledes, at saalænge Beleiringen varede, maatte der ikke ringes med Klokkerne og ikke spilles paa Orgelerne. Sognepræsterne forrettede Gudstjenesten i Kirkerne, men Capelianerne og de andre Præster bleve fordeelte, og maatte holde Bøn og prædike under aaben Himmel for Mandfolkene; thi disse kunde ikke komme i Kirke; enten

13

vare de paa Vagt, eller stode i Reserve, og indtil Hol­ lændernes Ankomst vare de næsten aldrig fri for Tjeneste. Mandskabet boede saa at sige ved deres Poster, de gra­ vede dem Huler i Volden, eller byggede smaa Jordhytter, hvori de levede, hvilke de sikkert paa mangen sindrig Maade have søgt at gjøre saa hyggelige som muligt. Man maa beundre, at disse Folk, der ikke vare vante til til et saa anstrængende Liv, kunde udholde dette], saa- meget mere som Fødemidlerne bleve yderst tarvelige, da Byens Indespærring havde varet en kort Tid. Man maa deri igjen see et Beviis paa den urokkelige Bestemthed, hvormed de havde besluttet at kjæmpe Striden ud. F r e d e r i k den 3 dIe foregik dem med det skjønneste Exempel, og deelte alle Gjenvordigheder med sit Folk. Nat og Dag færdedes han paa Voldene, ofte ledsaget af sin kjække Dronning, og ændsede ikke Kuglerne, der flere Gange dræbte Folk i hans umiddelbare Nærhed. Hans Exempel virkede ogsaa; thi ikke blot Mændene, men ogsaa Qvinder og Børn hjalp til med saadanne Ar- beider, som de kunde udføre; og det var ikke forgrædte, nedbøiede Qvinder, der lammede Mændenes Mod med deres Klage, nei, villiestærke og med rolige Blikke gik de tilhaande ved Arbeidet og indgøde Forsvarerne Mod og begeistret Lyst til at kjæmpe for de forladte Arne­ steder. Fremtvang Frygten for de Ifjæres Liv, eller Smerten over Tabet af en Ven, en Taare, da blev den skjult eller udgrædt i Stilhed. Qvinden følte, at hendes Kraft maatte styrke Mandens, og hun viste, at hun var sin Opgave voxen. Svenskerne overskar Vandledningen fra Endrup Sø, saa man i Byen maatte hjælpe sig med de Brønde, der fandtes. Skydningen tiltog, og Fjendens Løbegrave nær7 mede sig mere og mere. Den 23de August gjordes der­ for igjen et Udfald, det saakaldte »store Udfald«. Det ud­ førtes med alt Rytteriet under Gy l de n l øve og Schakj samt 700 Fodfolk, bestaaende af Studenter, Borgere og

14

Søfolk, commanderede af F r e d e r i k v. Ahl e ’feldt. Yed hei lys Dag listede de dem ud igjennem en Lønport ved Vestervold. De vare snart i Haandgemæng med Sven­ skerne, der æltende i Dynd og Leer i deres Løbegrave søgte at sætte sig til Modværge. Kampen var hidsig; den svenske Anfører, Oberst Ba nn e r , værgede sig drabe­ ligt, men faldt. De Danske seirede og erobrede endeel Skyts, af hvilke de dog kun fik 5 Kanoner slæbte ind Byen, eftersom de manglede Trækheste. De øvrige for­ nagledes. Fjendens Tab angaves til 6 k 700 Døde og Saarede og henved 300 Fanger; de Danskes Tab angayes meget ringe. Af Danske udmærkede sig især Oberst- lieutenant B. N. Ro s e n k r a n t s ; bedækket med Saar, blev han baaret ind i Staden, liggende som livløs paa en Baare af Spyd, men helbrededes dog snart igjen. Ved saadanne Udfald viste Studenterne dem altid kjække, og Svenskerne lærte at frygte »de Sorte«, som de kaldte dem efter deres Dragt. Ogsaa Matroserne erhvervede sig et Navn ved den Forvovenhed og Kraft, hvormed de overalt trængte frem med deres Øxer, Leer og Morgen­ stjerner. Morgenen efter denne Kamp fik Marinen Ledighed til at udmærke sig. Fjenden havde samlet endeel Jagter og andre Fartøier i Kallebo for dermed at gaae over til Amager, hvilken 0 havde megen Betydning, især som Hovedstadens Spisekammer. I Dagningen roede en lille Flotille af Baade ud fra Havnen. Vice-Admiral Ni el s Hel t og Commandeur Br e d a l førte den. Snart var den midt imellem Svenskernes Skibe, entrede dem og op- brændte eller sænkede, hvad de ikke kunde bugsere ind til Byen. Kun et Orlogsskib paa 30 Kanoner kappede Anker og undslap. Da Hel t traadte iland, modtog Kongen ham paa Broen og bevidnede ham sin Naade. Det blev nu besluttet at gjøre et Udfald mod Ny- Vartov. Folkene bleve udtagne dertil, Frivillige meldte sig, og snart var Styrken samlet. Ved St. Anna Runde

15 Kirke samledes de til Bøn om Morgenen tidligt den 27dev og da Præsten var for vidtløftig, gav Kongen ham et Vink om at gjøre Bønnen kort. Da den var endt, avancerede de med Gyldenløve i Spidsen ud af Østerport. Pludselig steg en Raket i Luften. Frygtende Forræderi kaldte F r e d e r i k den 3 d,e øieblikkeligt Tropperne tilbage, og Udfaldet blev opgivet. Man søgte at faae at vide, hvorfra denne Raket var sendt iveiret, og undersøgte især Ul- feldts Gaard, men uden Nytte. En Lykke var det, at de Danske advaredes, thi Fjenden havde skjult en betydelig Styrke ved Vartov, saa at neppe Mange vare vendte hjem igjen, hvis Udfaldet var skeet. I de paafølgende Angreb, som gjordes paa Fjendens Skandser, vare de Beleirede ikke heldige. Førte af Kj el d La nge gik de den 30te August imod Ravnsborg Skandse, men bleve kastede tilbage. Ligesaa gik det med et An­ greb den 3die September, da 500 Mand under Anførsel af Mog e n s Kr ag faldt i et Baghold, og maatte trække sig- tilbage med betydeligt Tab. Som altid, naar der kjæm- pedes, var Kongen fra Volden Øienvidne til Kampen; og hvad Fare han udsatte sig for, seer man deri, at den brave Kjeld Lange bortreves ved'hans Side af en Kanon­ kugle, og at en anden Person, der stod tæf ved ham, kort efter blev dødeligt saaret. Mogens Krag blev nu Stu­ denternes Anfører, og Major St en An d e r s e n Bi l de hans Næstcommanderende. Ved sidstnævnte Udfald ud­ mærkede Gj øng e r n e sig især ved at rydde Raadmand Klaumanns (nu Klasens) Ilave, hvilket var af Vigtighed, fordi den hindrede Prammen i at beskyde Fjenden med Eftertryk. Uagtet Kuglerne regnede ned om dem, fik de dog Pladsen aldeles jevnet. Gjøngerne vare mærkelige Folk. De hørte hjemme1 i Skaane og betragtede dengang Svenskerne som deres Arvefjender. Fra Barnsbeen øvedes de i at bruge Bøssen og vare derfor udmærkede Skytter, for hvis Kugler mangen Svensker mistede Livet. Deres Venner vare de trofast

16

hengivne, og ' Fr ede r i k den 3dies Livvagt bestod derfor for en stor Deel af disse Folk. En af deres Hovedanførere, Svend Pou l s en , optræder som en halv romantisk Vove­ hals, for hvem Intet var for dristigt, naar der var noget at vinde derved, eller han kunde gavne.en Ven. Ilan synes forøvrigt ikke at have været i Kjøbenhavn under Belei-< ringen, men plagede Fjenden rundt omkring i Sjodland, Efter Krigen blev Lundbygaard Gods i Vordingborg Amt tilskjødet ham ved Salg. Kronborgs Overgivelse var et haardt Stød for de Be- leirede. Den 16de August leirede Feldtmarschal Wr a ng e l sig udenfor Slottet med sine Tropper, og en Afdeling af Flaaden ankrede i Nærheden. I Begyndelsen forsvarede Besætningen sig, gjorde endog Udfald, og fik Forstærk­ ning fra Kjøbenhavn, saa at Troppernes Antal steg til 600 Mand; men Commandantskabet bestod af Cujoner, der kun paa Skrømt forsvarede sig. Wrangel fik en Sam­ tale istand med Gommandanten, i hvilken han deels skræmmede ham, deels lovede Officierne store Fordele, hvis de overgave Fæstningen. Der var stor Utilfredshed blandt Besætningen, fordi man tilbageholdt deres Løn; og da Svenskerne derpaa en Dag, ved at affyre Glædes- Salver og afbrænde Fyrværkeri, indbildte Commandanten, at Kjøhenhavn var taget, og de strax efter gik løs paa Slottet, saa overgav han sig. Mange af Besætningens Tropper gik over til Fjenden. Havde Commandanten, forinden han overgav sig, tilintetgjort Krigsmaterialet, som var paa Stedet, havde .Ulykken ikke været saa stor; men end ikke denne simple Pligt opfyldte han og skadede derved Kjøbenhavn overordentligt. Endeel af Byttet blev dog tilbagetaget. Rigsadmiral Wrangel ladede nemlig en Fregat dermed, og beordrede en dansk Mand, hvem han stolede paa, til at føre Fregatten til Sverrig, men denne svigtede ham, overrumplede Besætningen, tog Fre­ gatten og førte den til Kjøbenhavn. ) Fra den 18de September tiltog Bombardementet nu i.

17

Frygtelighed. I de følgende 14 Dage overøstes Staden med Bomber og gloende Kugler. Især led Frue Kirke og Bispegaarden. Svenskerne vare imidlertid meget for­ undrede over, at deres Ild ikke gjorde mere Skade, og at de aldrig kunde antænde en saadan Brand, at de under Forvirringen kunde storme. De meente derfor, åt de Danske kunde Troldkunster; men det var kun det flinke Brandcorps, der gav Troldmændenes Rolle og tilintet- gjorde Fjendens Planer. Imidlertid ventede de Beleirede, at en Storm snart vilde blive foretaget; de udlagde derfor Fodangler for de svenske Løbegrave. Bastionen ved Vand­ kunsten blev bedækket med Planker og Brædder, i liVilke der var slaaet store Søm med Spidserne staaende udad. Rodemesterne bleve tilholdte at spænde Kjæderne over Gaderne, saasnart der stormedes. Løbet imellem Bryg­ huset og Christianshavn blev afspærret med Bomme. Et lille Orlogsskib, den saakaldte Fregat »Høienhald«, blev lagt ind i Kallebo for at understøtte Prammen. En Ra­ velin anlagdes Imellem Nørre- og Vesterport, hvilken blev en god Hindring for Fjendens Fremgang. Et lille Fartøi sendtes til Holland for at fremskynde Hjælpen, og det slap heldigt igjennem den svenske Flaade. Svenskerne vare imidlertid liges^a virksomme. OmNatten færdedes Flaadens Fartøier og opsnappede de Smaajagter, som - shege sig til at hente Provisioner fra Øerne. En Entring blev forsøgt paa Høienhald, men blev tilbageslaaet; og et Forsøg paa at tage Prammen ved Vartov mislykkedes aldeles; i Mørket løbe nemlig de svenske Baade, som skulde udføre dette Angreb, paa Grund. Denne Pram var dem en slem Torn i Øiet; de maatte tilsidst forlade Vartov, fordi de ikke havde Fred for den, efterat de, som tidligere nævnt, i 3 Dage uafladelig havde beskudt den fra 10 svære Stykker. Efter at have faaet Kanoner og Morterer fra Kronborg anlagde de Batteri-ved Batteri; alene imellemNørre- ogVesterport vare 5, hvoraf et vedVesterport var besat med 27 Stykker 12- og 24-pundige Kanoner. 2

18

Amagerne bleve strax i Begyndelsen af Belejringen beordrede at flytte ind i Byen med alt deres Gods og Provisioner, men »de vilde hellere blive hos deres Sviin og Stude, end staae Last og Brast med Kjøbenhavnerne«r og »deres Hylen og Flæben« bevægede Kongen til at lade dem blive i deres Huse, hvilke de lovede selv at be­ skytte. Deres Frihed benyttede de til ved høie Priser at presse Penge af de Beleirede , og Regjeringen maatte derfor udstede »en Taxt paa Vare fra Amager«. De bleve imidlertid haardere straffede for deres Uklogskab. Den 8de October, i en mørk Nat, gik Generalmajor F e r s e n iland paa Amager fra den svenske Flaade og tog næsten, uden Modstand Blokhuset ved Dragør; efter ham fulgte Carl Gustav med flere Tropper, saa at der ialt var om­ trent 2000 Mand. Efterretningen herom ængstede de Danske meget, thi Faren var stor, da Fjenden paa samme Tid belavede sig paa at storme Byen paa den anden Side. En Trop Ryttere udsendtes strax og satte Ild paa Sundby,, for at Svensken ikke skulde finde Dækning bog den. Sa­ gerne fik snart et andet Udseende. En Cureer meldte den svenske Konge, at den hollandske Flaade var paa Veien til Kjøbenhavn. Amager maatte forlades, men skulde først ødelægges og der blev derfor stukket lid paa Byerne. De Danske besluttede et Udfald. OmMorgenen $en 10dc Oc­ tober red F r e d e r i k den 3diei Spidsen for sin lille Garde ud af Amagerport, og fulgtes af Schack , Gy l den l øve og Hans Ah l e f e l d t ; det bele Corps bestod af om­ trent 250 Ryttere-, 100 Dragoner tilfods, 4 smaae Felt­ stykker, samt nogle Frivillige. Disse sidste vare strøm­ mede saa ivrigt til, at man havde maattet lukke Porten, for at ikke altfor mange skulde komme ud. Ved Ilol- lænderby mødtes de to Konger med deres Skarer. Kampen var hed og endtes med, at F r e de r i k den 3 dlc seirede. Carl Gustav maatte give Hesten Tøflerne og flygte. Han (ligesom ogsaa General Wrangel) var saa nær ved at blive tagen tilfange, at den danske Capitain Mikkel Skov

19 ved Dragonerne endog greb ham i Skuldren, men han undslap og naaede ombord. Dog var Faren endnu ikke forbi, thi den Baad hvori han befandt sig, blev over- seilet af et svensk Skib, og han var nær ved at drukne. Han yttrede derfor ogsaa i Ærgrelse, at siden han var kommen for Kjøbenhavn, havde Lykken reent forladt liam. Oberstvagtmester Le i onhjelm opoffrede sig for at redde Kongen og hans Tropper; han kastede sig med sine Folk mod de Fremtrængende og standsede dem en Tid, men hans tappre Mænd bleve nedsablede, og lian selv tagen til Fange. Svenskerne beholdt dog Skandserne ved Dragør besatte. Hvad Betydning man tillagde denne Seier kan vides deraf, at der i Kirkerne afholdtes Takkefest for den. De Beleiredes Stilling blev værre og værre. Belei- ringen var indtraadt, og Tilførslen standset netop paa den Tid af Aaret, da Byens Forsyning søværts fra skulde ind­ træffe , og Kornet skulde indsamles. Provianten var stedse bleven tarveligere og knappere især efter Amagers Ødelæggelse. »Velfornemme Godtfolk saavel af geistlig som verdslig Stand« levede af Spegesild, tør Fisk, Ost, Ærter og tyndt Øl, de fattigere fristede Livet med Sild, Ost, Brød, samt Eddike og Vand. Ogsaa heri blev Kongen sin Beslutning tro at dele Skjæbne med sit Folk, thi han levede yderst tarveligt. Sundhedstilstanden i Byen var imidlertid god, og det uagtet denne Levemaade og den anstrængende Vagttjeneste. Fjendens Løbegrave og Approscher nær­ mede sig nemlig i en betænkelig Grad især ved Vester­ port, hvor de ikke vare stort mere end 50 Skridt fra Voldene, saa der maatte passes nøie paa, saameget mere som Svenskerne ved at gjennembryde Dæmningen imellem Kallebo og Stadsgraven kunde tømme Vandet af disse. Omsider nærmede Hjælpen sig. Den med Længsel ventede hollandske Flaade ankrede ved Lappen, nord "for lleisingøer, den 22de October. I otte Dage maatte den ligge her for Modvind. Havde Svenskerne angrebet den nu, var den sandsynligviis bleven saa ilde medtagen, at 2’

20

den maatte have søgt Nord paa; men til alt Held sto­ lede Fjenden paa, at Passagen igjennem Sundet vilde blive Hollændernes Ruin. Fredagen den 29de October, om Morgenen mellem Klokken 8 og 9, forcerede disse Passagen ved Kronborg. Flaaden bestod af 35 store Orlogsskibe under Commando af Admiralerne Op dam, de Wi t t og Fl or i s . Fra Kronborgs Vinduer var Carl Gustav, hans Dronning, Svoger og Søster Vidne til denne blodige, fortvivlede Kamp, og man kan tænke sig med hvilke Følelser. Kanonaden var bedøvende; de hollandske Skibe beskødes fra Kronborg, fra Helsingborg og fra den hele svenske Flaade, som laae Nord for Hveen. Plaget af Gigt sad Op dam i en Lænestol paa Dækket og ledede Kampen med sin vante Ro. Den svenske Rigsadmiral Wr a n g e l , der kjæmpede under sin Konges Øine, førte sine Skibe i Ilden med beundringsværdigt Mod, men maatte med sif Skib trække sig ud. af Kampen og kunde til sin store Sorg for Søgang og Modvind ikke personlig optage den igjen. Endelig hendøde Kanonernes Dundren; efter henved 6 Timers Kamp havde Opdam seiret. Havet var bedækket med Vrag, de Witt og Floris samt 800 Hollændere faldne. Svenskernes Tab var endnu større, men de havde ogsaa kjæmpet saaledes, at deres Modstandere erklærede, at de aldrig havde været i en saadan Bataille. Wrangels Flaade gik nu ind til Landskrone, hvor de Al­ lierede søgte at indespærre den ved at sænke Skibe, fyldte med Steen, udenfor Havnen; men saavel dette som Forsøget med Brandere at antænde den mislykkedes aldeles, og det uagtet den danske Konge saa ivrigt ønskede at see dette fuldført, at han personlig var til­ stede paa de danske Skibe. Opdam, der fandt det stri­ dende imod sit Fædrelands Interesser, at den svenske Flaade saaledes gjordes ubrugelig, var sandsynligviis den egentlige Aarsag til, at Forsøgene ikke lykkedes. Holmens dygtige Chef, den 30aarige Admiral Ni el s J uu l , havde under Beleiringen arbeidet paa at udruste

21

en Flaade. Saasnart Svenskerne seilede til Helsingøer for at møde Hollænderne, var derfor en Eskadre af 8 Skibe under Admiralerne Bj e l ke , Hel t og Bred al rede til at seile; den Dag Opdam forcerede Sundet, stræbte disse af al Magt Nord paa for at deeltage i Kampen, men Modvind tvang dem til at ankre vedHveen, hvor de først efter ^Slaget forenedes med deres Allierede. Medens Kampen stod paa, var den hollandske Trans- portflaade seilet langs Kysten op til Kjøbenhavn, hvor den blev modtaget med uendelig Jubel. Løverdag Aften Kl. 9 den 31tc October sloge Taarn- Uhrene første Gang, efter at de i 10 Uger og 6 Dage ikke havde glædet Beboerne med deres høitidelige Klang hverken til Prædfken eller Liig, og »Sangværkerne legede Gud Ære og Tak«. —Den værsteNød var overstaaet. Tillids­ fulde og taknemmelige havde de Danske modtaget Hjælpen, og hvormeget større var ikke deres Glæde, da de samme Morgen vare bievne overraskede ved at see Svenskerne i fuldt Opbrud. I Kirkerne holdtes høitidelig Takkebøn, Orgelværkerne gik, Klokkerne ringede, fra Voldene fyredes Glædessalver, og Alle strømmede ud af Portene for at see de frygtede Værker, som Fjenden med saa megen Kunst og Flid havde anlagt. Selv Kongen og Hoffet gjorde ingen Undtagelse. Den Mand, som Danmark væsentligt kan takke for Hjælpen, maa her ikke glemmes; det var Kongens Kammer- secretair Ch r i s t o p h e r Gabel. Efterretningen om Sven­ skernes pludselige Overfald naaede ham, da han paa en R'eise var i Hamborg. Uden Instruxer, men besjælet af ker for at hjælpe Fædrelandet, ilede han til Holland, og den Snildhed og Klogskab, hvormed han virkede, bidrog især til, at Flaaden afsendtes. De hollandske Hjælpetropper, som dannede 38 Compag- nier Fodfolk under Oberst Piichl er og synes at have været omtrent 3000 Mand, landsattes strax og fik Post fra Rosenborg til Castellet, altsaa Studenternes Plads. Opdam

22 forblev syg paa sit Skib i nogle Dage, ogKongen sendte derfor Rigsraaderne Otto Kr ag og P e d e r Re e t z ombord til ham for at bringe ham sin Tak og raadslaae om, hvorledes den danske og hollandske Flaade kunde virke i Forening. Da han senere kom iland, boede han paa Østergade hos sin gamle Yen Maleren Carl van Mandern, hvor F r e d e r i k den 3 d,e besøgte ham personligt og ud­ nævnte ham til Elephantridder. Skibene lagdes ind til Værftet for at repareres. De Syge og Saarede førtes iland og anbragtes deels i Qvæsthuset paa Bremerliolm, deels i de forskjellige Haandværker-Laugshuse, hvor de pleiedes paa det Omhyggeligste. ( Efter at vore Allierede havde besat Voldene, fik Stu­ denterne Plads fra Løngangen til Bryghuset; men bleve kort efter, paa deres Begjæring, fri for Voldvagt og vare frie indtil Nytaarsdag 1659, da de bleve beordrede til at staae i Reserve om Natten ogj saaledes maatte gjøre Natten til Dag, noget de forøvrigt vare vante til. Bor­ gerne indtoge Posterne fra Løngangen og henimod Nørre­ port; de øvrige Strækninger af Voldene besattes af Mili- tairet, der nu var blevet forøget med et Par Compagnier fra Laaland. Garden synes at have havt Post paa Chri­ stianshavn. Fjenden trak sig altsaa tilbage, og Carl Gustavs Hovedqvarteer blev ved Brøndshøi. Her anlagde han en befæstet Leir i stor Stiil og kaldte den Carlstad. Brønds­ høi Kirke laae indenfor dens Volde, der omfattede et Terrain næsten ligesaa stort som Kjøbenhavn. Leiren var udmærket udstyret; saaledes fortælles, at Grevernes og Officierernes Værelser vare smukke, belagte med Fliser og forsynede med Døre, Vinduer og Kakkelovne, at de Me­ nige havde Hytter og Værelser deel? over deels underjorden. Men det var heller ikke vanskeligt for Fjenden at gjøre sig det hyggeligt, thi Inventariet var billigt; det blev plyndret fra de omliggende Byer. Utterslev blev saaledes aldeles demoleret i dette Øiemeed. Carlstad blev først

23 hævet den 5te Juni 1660. F r e de r i k den 3 dU lod nye Vartov sløife og afbrændte Ny Hollænderby. Vinteren var begyndt. I November var det ofte haard Frost, saa Vandene lagde til. Om Natten færdedes Fjenden paa Isen i Kallebo for at undersøge den. De Danske lagde da nogle slemme Snarer for dem. Hist og her lagde -de Granater og ved disse ladte Pistoler med Mun­ dingerne ved Braudrørene. Aftrækkerne forenede de med .Staaltraade, som ved smaa Pinde holdtes lidt over Isen. Rørte Nogen ved Traaden, gik Pistolen af, og Granaten sprang. Flere Fjender dræbtes eller saaredes paa denne ‘Maade. En bred Rende isedes i Kallebo - Strand som Fortsættelse af Stadsgravene paa begge Sider og besattes Nmed Palisader. Ålle Mand, Geisllige og Verdslige, uden Undtagelse bleve tilsagte til at ise i Gravene. I Byen var der stor Mangel paa Brænde, saa Indvaanerne lede slemt af Kulden; Træerne i Dragør-Lund bleve derfor fældede; desuden maatte man brænde Pramme, Træhuse

24 freden, der skete intet Angreb, og Aaret endte, uden at der forefaldt noget af Betydning. Nylaarsdag 1659 begyndte uroligt for Kjøbenhavns Indvaanere; under Høimessen blev der kaldt til Vaaben, Til­ hørerne ilede gjennem Døre og Vinduer ud af Kirkerne og til Voldene; men det var blind Allarm. Samme Scene gjentog sig ved Aftensang. Fra nu af foruroligedes Byen næsten liyeranden Nat ved blinde Angreb, men de Be­ lejrede vare utrættelige, saasnart Klokkerne kaldte, ilede de til Voldene. Imidlertid synes de ogsaa at have været ligesaa hurtige til at søge hjem igjen, thi Kongen lod Præsterne formane deres Tilhørere til mindre Hastværk i t denne Retning. Aarvaagenheden fordobledes. Samtlige Hofbetjente uden Undtagelse maatte hver Morgen, naar det gryede ad Dag, møde med Øxer og Baadshager for at ise. Nattevagten ved Bryghuset forstærkedes med Slottets Staldfolk, Kudske og Tjenere. Studenterne maatte, som tidligere nævnet, møde om Natten som Re­ serve. Man tilberedede Bomber samt fyldte Tønder og Fjerdinger med Beg, Granater, Svovl og andet Brand­ stof for at kunne trille dem ned imod de Stormende. Man søgte ogsaa at skyde Isen paa Kallebo istykker, men det lykkedes ikke, den var for stærk; kort sagt, man gjorde alt, hvad der med de forhaanden værende Midler kunde gjøres, for med Eftertryk at modtage Fjenden. Dette var ogsaa nødvendigt, thi Overløbere bragte Budskab om, at Carl Gustav forberedte en Ilovedstorm. Andre mene, at Ulfeldt, utilfreds med som Løn for de Tjenester, han havde viist Svenskerne,, at maatte dele Bestyrelsen over Skaane med to svenske Herrer, nu var dobbelt For- *ræder og meddeelte de Danske, hvad Fjenden foretog sig. Mange vigtige og paalidelige Underretninger fik de Be- leirede imidlertid igjennem den uforsagte og snilde Hans Ro s t g a a r d , Ridefoged i Kronborg Lehn, og hans vær­ dige Medhjælper, L o r e n t s T u x e n fraHirschholm. Ogsaa

25

Hann i ba l Se h e s t e d t og den engelske Minister Mea- dowe gave mangt et nyttigt Vink. Forløber for Stormen var et Angreb, som gjordes Natten imellem den 8de og 9de Februar. Nogle svenske Regimenter marseherede i Nattens Mørke over Isen imod Christianshavn. Lydløst rykkede en Afdeling frem mod Prammen, lagde lisbroerne over Vaagen, entrede, fangede eller forjog Vagten. Eftdr at have kastet de 6 af dens 9 Kanoner overbord, stak Fjenden Ild paa den. Flammerne oplyste nu Scenen, og viste de Beleirede, hvad Fare de svævede i. Kanonerne tord­ nede fra Voldene, Kugler og Skraa raslede hen ad Isen og udbredte Ødelæggelse i de retirerende Masser. Isen brast, og Mange fandt en Grav i Havet. Carl Gustav, der med sit Rytteri havde holdt færdig til at sprænge ind igjennem Amager Port, naar denne var bleven aabnet indvendig fra af hans Tropper, maatte ogsaa dennegang vende tilbage med uforrettet Sag. Prammen var heldig- viis kun lidet beskadiget og fyrede alt igjen den næste Dag. Atter den 10de gjorde Fjenden et blindt Angreb. Natten imellem den 10de og l l te Februar gik endelig Uovedstormen for sig. Svenskerne lede et fuldstændigt Nederlag og opgave alle videre Forsøg paa at storme Byen. Vi ville betragte Skuepladsen for denne blodige Kamp. Hovedangrebet skete imod de Værker, som laae imellem Vesterport og Bryghuset paa Slotsholmen, altsaa hvor nu Løngangsstræde, Vandkunsten og Frederiksholms-Canal ere. Omtrent fra Nørreport til Løngangsbroen stod Borgervæbningen under T h u r e s e n og skulde altsaa blandt Andet forsvare Runddelen (Bastionen) ved Kallebo. Denne var besat med svære Kanoner og nogle Felt­ stykker, samt forsynet med Palisader og, som før nævnt, paa flere Steder beklædt med Planker fulde af smaa Pigge. Nedenfor Volden var en Række Fodangler. Til Borgervæbningen sluttede Adelens Soldater sig under Oberst

26

Pogwi s c h ; de stode altsaa paa Løngangsbroen. Denne var en lang grundmuret Bro, som førte fra Slotsholmen til Diget imellem Stadsgraven og Kallebo; den var ikke stort bredere, end at en Vogn kunde kjøre paa den, og dens Mure stode lige ned i den tilfrosne Strand. Fra Løngangsbroen og hen forbi Suind-Batteriet var. et Bol­ værk med Vold ovenpaa, og midt paa dette var en lille Ravelin besat mecf to Feldtstykker, hvilke betjentes af af Studenterne og Kjøbmandskarlene, der havde Post fra Broen og til bemeldte Batteri. Iler commanderede altsaa Mogens Krag. Selve Suind-Batteriet var bemandet med Slottets Tjenere og Staldfolk under Beau f o r t . Forbedre at befæste denne svage Linie havde man paa Isen uden­ for dannet en speilglat Vold af sammenfrosne lisblokke, og imellem denne og Bolværket var plantet en Række Palisader; naar dertil kom, at to Feldtstykker, som stode nedenfor Runddelen, kunde bestryge denne kunstige Grav paalangs, vil man indsee, at her just ikke var let at storme. Imellem Batteriet og Christianshavn udfyldte lløienhald og Prammen Aabningen imellem Voldene paa begge Sider Vandet, og et Stykke udenfor Alt dette var, fra Kyst til Kyst, den før omtalte brede Vaage tvers over Kallebo-Strand. Den øvrige Deel af Byens Volde var be­ sat saaledes, at de hollandske Matroser og Soldater stode paa Øster Vold, at de danske Matroser formodentlig havde Post i Citadellet, Militairet paa Nørrevold og Garden paa Christianshavn. — Reserverne stode paa Gammeltorv. Det var Nat, da Car l Gus t av lod sin Armee ind­ tage dens Stilling. Alt var iforveien ordnet med den Dygtighed og Erfaring, som han saa ofte havde givet Be­ viser paa. General Tho t t marscheredc over Isen og indtog sin Plads paa Svenskernes høire Fløi færdig til at angribe Christianshavn. Han medførte en Mængde kunstige Brandsager for dermed at opbrænde de danske og hol­ landske Skibe, som laae i Havnen. Næst ham kom Major S c hm i d t og Baron Bil dal, som med deres Tropper

27

skulde tage Høienhald og Prammen. Stormcolonneme stillede sig paa Isen færdige til at angribe Slotsholmen. 6 Regimenter under Generalerne F e r s en og Wa v a s o r varede forreste og havdePetarder for dermed at sprænge Løngangsbroen, bag dem kom Felttøimester S t e nbuk ■og Brødrene Ca r l og Pe d e r Sp a r r e med de smaa- landske og sødermanlandske Regimenter, og som Reserve •endelig Rytteriet under Obersterne la Voye t t e og As c h e b e r g . Ved Valdby holdt Artilleriet, dækket med Fodfolk og Rytteri. Venstre Fløi strakte sig hen bag Sorte-Dam og var commanderet af Generallieutenant Banér . Stormcolonneme vare opstillede paa følgende Maade. I Spidsen stode lisbroerne, førte af Matroser under en Skibscapitain, dem fulgte igjen Matroser med skarpe Øxer for at omhugge Palisaderue, dernæst kom Folk med Stormstigerne og Sække fyldte med Hakkelse, saa en Trop med sammenrullede Kapper til at kaste paa Palisadernes Pigge samt med Haandgranater,1 efter dem igjen Sømænd med Baadshager, og endelig selve Brigaden. De forreste Rækker vare iførte hvide Skjorter for at være mindre synlige mod Sneen. Mange af disse Folk, der her sendtes frem som Føde for de danske Kanoner, vare sjellandske Bønder. Alle de svenske Tropper bare til Kjendetegn Halm om Hattene. Kanoner vare kjørte op ved Vartov for at beskjeftige Prammene, ved Ladegaar- den for at b.eskyde Vestervold, og ved Kallebo imod Bøienhald. Langs indenfor St. Jørgens-Sø og lige ud til Kallebo var der anbragt Batterier med Morterer og Kanoner. De Beleirede samledes paa Voldene og ventede i Spænding paa. hvad der vilde komme. Saalangt Øiet kunde skimte i Vinternatten, saaes kun Isen paa Kallebo og det rolige snedækkede Landskab. Hist og her skinnede de svenske Vagtblus igjennem Mørket, ellers viste sig Intet uden de utydelige Omrids af Skandser og Ruiner nær ved Voldene. Indenfor Brystværnet var det mørkt