292639449

stadig været i Aftagende. Ved Aaret 1799 havde Kjøbenhavns Brændevinsbrænderlaug 316 Interessenter, hvoraf dog kun 273 drev Brænderi med 278 Pander og 537 Kar; men af de foran­ førte 273 drev 23 kun Maltgjøreri; thi paa den Tid — hvad for­ øvrigt holdt sig lige til Næringsloven kom — skulde man enten have Borgerskab som Brygger eller Brændevinsbrænder for at drive Maltgjøreri. blev stiftet— blev benyttet til at brænde Brændevin af, maa Svaret blive, at Rug og Hvede saagodtsom udelukkende blev brugt hertil,og det var rent undtagelsesvis, at man brugte Byg. I Aaret 1757 begyndte Hr. Kammerraad Sukkervand og Skum somMateriale til Brændevinstilvirkning, og efter 1758 Sukker, Mallas og Opstikning. Der blev da ogsaa paa den Tid givet en Lov for disse Varers Benyttelse i Brænde­ rierne som Materiale til Brændevin. Ifølge Scheel »bestyrkes denne Formodning — at det var en uafbrudt Tilvirkning, og ikke et enkelt Forsøg — ved dette, at man ser det paa denne Maade tilberedte Brændevin omtalt paa forskjellige Steder og paa forskjellig Maade«. Af saadanne skal særlig fremhæves Pjecen »Aftens Promenader« eller Samtaler imellem Prudentius og Simplicius om Forbud imod i to Aar at brænde Brændevin af Rug og Byg, hvilket skulde være et sikkert Raad imod de høie Kornpriser, samt en Bog om »Sukkerbrændevinets og Kornbrændevinets forskjellige Dyder og Kvaliteter«, Kjøbenhavn 17 71, der efter hele sit Indhold synes udtrykkelig at være fremkommet som Reklame for den Slags Brændevin, der fremstilles af Sukkerstoffer. Der er i denne Bog som det er høist rimeligt, at Hr. Lihme selv har skrevet — fremdraget en Attest fra det medicinske Fakultet af 20. Januar 1770, hvori denne Brændevin omtales og roses som den bedste Hvis man vilde se, hvad der — paa den

Ti d, da Lauget

Li hme at benytte