292639422

AØHUoDioLi j i EK RÅD

c U & q , y f '

* / h /

JFi a E

Forsidem otivet er gengivet efter et gammelt træsnit a f P ilestrade 48, hvor statsautoriseret revisor C .Jespersen havde sine første kontorer. H uset ligger der endnu og er ik k e forandret meget i detyd re. D et blev bygget i 1860 og var oprindelig det mosaiske trossamfunds pigeskole, Caroline- skolen, der blev grundlagt i 1 8 10 og med kong F red erik V F s tilladelse opkaldt efter hans datter.

Revisionsfirmaet C. Jespersen 1919-1969

I anledning a f . ..

Dette lille skrift fortæller om begivenheder, der fandt sted i det herrens år 1919.

Den 1. april samme år blev vort firma stiftet, og med 50 års fodselsdagen i tankerne fik vi lyst til at slå efter, hvad folk egentlig talte om dengang. Glimt af resultatet er fastholdt på de følgende sider, og vi håber, at De med interesse vil se på disse tilbageblik og på den lille snak om os selv bagest i hæftet.

REVISIONSFIRMAET C. JESPERSEN .

L ø b e s e d d e l fra Dagens Nyheder Mandag den 23. Juni 1919, Kt. 7,30. Freden undertegnet. m . " m I Følge hertil indløben traadløs IWed« delelse* er Freden lileven underskrevet i Versailles endnu før Klokken 7.

/

Å re t 1 9 19 blev i D anm ark budt vel­ kommen med megen optimisme som »fre­ dens år« , tuen det skulle snart vise sig, at forholdene ik k e omgående blev normale, bl- a.fortsatte priserne t il alm indelig over­ raskelse at stige og nåede h id til uanede hofder. - Budskabet omfredens underteg­ nelse blev modtaget med endelosju b el. Franske og engelske krigsskibe, der lå ved Langelinie i Kobenhavn, saluterede, sire­ ner hylede, og raketter rog t il vejrs, og

fo lk sirommede til. - E t p a r dage senere blev sonderjydernes store fo rer, H . P . I lanssen-Nørrem ølle, udnævnt t il m inister fo r sonderjyske anlig­ gender i m inisteriet Zahle. - Trængslen p å Langelinie havde været endnu storre tre måneder i forvejen, da de fo r ste hjemvendende sonderjy sk e krigs­ fanger blev h ilst a f / 0.000 begejstrede mennesker. - Forneden p å næste side er vist en a f de pengesedler, som man i grænseegnene anvendte i ste­ det fo r monter p å grund a f metalmangel. D e fik ik k e den tiltænkte ud­ bredelse, fo rd i de blev et megetyndet sam lerobjekt.

W *T E n e t l a a e n d e Ti lbudt J P A A ^ brugte, engelske, jernstærke, 1500 Militærstøvler • alle Numre fra 37 til 47 fra åt engelske Krigsfanger tilbydes for B å 7K p . P a r r e t .

"^01

Langelinie-Pigerne og d©fremmede Matroser.

Professor Ehlers maner Foraldrene til at opdrage deres Børn bedre. Men den rette Opfattelse af For­ holdene er vistnok den, som Prof. Edu. Ehlers giver Udtryk for i et Interview i »Nationaltidende«, hvori han bl. a. siger: »Jeg finder det latterligt, at vi kal­ der de udenlandske, militære Auto­ riteter til Hjælp. — De fremmede Matroser er hverken en Slags vilde Dyr eller en Art Djævle — men den sørgelige Sandhed er, at de faktisk ikke kan være i Fred for de uop­ dragne københavnske Pigebørn, — hvoraf mange ovenikøbet er mindre- aarige. Endelig maa jeg holde paa, at man ikke skal have et Sædelig­ hedspoliti, men et Sundhedspoliti. Dog er det først og fremmest de un­ ge Pigers Forældre, der har at sørge for, at Langelinie ikke bliver ligesaa berygtet, som Nyhavn engang har været det.«

Matroserne kan ikke gaa i Fred for Pigerne. De mange fremmede Krigsskibe med hjemvendende Krigsfanger, som besøger København i Aar, nar be­ virket, at Byen ikke blot oversvøm- mes af fremmede Marinere, men at Langelinie bogstavelig talt belejres af en vis Kategori af Byens unge Kvinder, især om Aftenen. Efterhaanden er Tilstanden blevet en saadan, at skikkelige Borgerfolk helst holder sig borte fra Lange­ linie — ja Folk betragter snart »Langelinie« som et uartigt Ordl Man har opfordret de fremmede Skibschefer til at passe bedre paa deres Mandskab; man har raabt paa Sædelighedspoliti — og nu har Politiet simpelthen spærret Adgan­ gen til Langeliniekajen, »af færdsels­ tekniske Grunde«

Som allerede nævnt søgte københavnerne i stort ta l t il Langelinie fo r i jublende fæ llesskab at opleve festlige stunder, men de udenlandske krigs­ skibes tilstedeværelse skabte også begrebet »Langelinie-piger«. ( Teksten p å modstående side er fr a » Københavnerliv « , udgivet a f A lfre d G . H as­ sings F o rla g ). Blækspruttens forside var en G erda Ploug S arp-tegning a f en pige imellem en engelsk og en fra n sk marinesoldat ved D en lille H avfrue, og i revyen i Phønix-Paladset sang Soffy D am a ris: »D et var i P a la is de D ance, atje g tra f min alliance«, mens hun trillede sine tvilling-babyer i engelsk ogfra n sk uniform frem og tilbage p å scenen.

f i

D et var en stor begivenhed, da p o litiet i jan u ar i p i p fik sinforste udrykningsvogn, K jo o . D en præsenteres her fu ld t be­ mandet med hjelmklædte ordenshåndhæ­ vere, tydeligt præget a f øjeblikkets højtid, og i ovrigt med den senere politiinspektor E in er M ellerup ved rattet. M an havde været motoriseret også året fo r , men det var i et p a r lejede automobiler, som havde vist sig særdeles nyttige, bl. a. iforbindelse med syndikalistoptojerne. - Også i jan u ar blev det danske F o rd M otor Company stiftet - og F isk er & N ielsen begyndte produktionen a f Nimbus-?notorcyklen. P å billedet sesfa b rik a n t F isk e r, der selv deltog i mange motorlob. - M ed a l den trafik blev der god brugfo r de nye stop­ skilte. P ier er » stoppenålen « og dens d iri­ gent p å Rådhuspladsen i København.

Bn ffl fnfnMfr ad k

tMyfly km»tn jntfOrfrTrtr

|tftiituj|kjiølitip!f09®

løfrttøffmfntsIfcnbf

SØNDAO DEN 2. NOVEMBER 1910 FrygteligJernbanekatastrofe i Nærheden af Kjebenhavn. K o n fr-E k a p re m e n kørte fattes ved V jgeralev Ind i Kalundborgtoget. B Vogne knustes. — De Dræbtes og Saaredes Antal er stort.

Om aftenen den 1. november 1 p ip skete D anm arks største togkatastrofe. D ens gru lammede hele landet. 4 1 mennesker blev drabt og 2y hårdt kvastet. D et var Korsor-ekspressen, der bagfra kørte ind i et tog fr a Kalundborg. Lokom otivet ogfem vogne blev slynget a f sporet og styrtede sammenfiltrede ned ad en høj skråning. Kalundborg-toget, som i forvejen var forsin ket, var standset op,fo rd i der var blevet trukket i nødbremsen. E t barn var fa ld et ud fr a en kupé, toget kørte til­ bage, og det havde netop sat sig i gang igen, efter at barnet var fundet, da Korsor-ekspressen kom brusende fo r fu ld fa r t p å samme spor.

Forholdsregler ved spansk Syge (Influenza).

»om Regel ved. at ltacilleme udviklet »iggennemAandc* draMsorganemcjUJjondtingervedMosten.NytenogTalen. Sygdommen apti.vdcr under mangfoldige Former. I.et Katar i Luftveitnrganerne kan nemt udvikle sig til ond. artet Lunge*ogBryilhindebétarndelte.OgMaHjertesvaghed,

for •Forkalelw"

straks g.'.i i Seng og t. 2.Svrg for grundig Tran

Jiaad/uLsjolcidsw -Jfxeltorvd LJ

|

\J

- % , A

D en i. ju li trådte en overenskomst i k ra ft melletn København og Frederiksberg om enhedsdrift a f sporvejene. Sporvognskors­ len p å Frederiksberg var h id til blevet va­ retaget a f A j S Frederiksberg Sporveje. P å siden overfor ses en a f de rodmalede frederiksbergske sporvogne i to etager, og p å den lille tegning er angivet, hvordan linjerne p å den tid krydsede Rådhusplad­ sen. - Tidligere p å året havde sporvejene måttet foretage driftsindskrænkningerp å grund a f den spanske syge. Denne frygte­ lige influenzaepidem i antog i efteråret 1 9 1 8 et sådant omfang, at skoler og lære­ anstalter, teatre og biografer blev lukket og a l mødevirksomhedforbudt. I novem­ ber stilnede epidemien a f, men senere blus­ sede den op igen, og denne anden fa se va­ rede t il m aj 19 19 .

1

1 '' i 530

'

2

Sundby ..............

6 •

3 2

7 •

4

ChristianstivTorv Holmensbro . . . Stormbro........... Storme VettervR Randhuspladscn . Gnmle Kongevej. Vesterbroa Torv.

Q 3

0 •

9 •

1

4

8

10 •

5

II •

10

II

12 13 14

Vternedamsvej

2 •

Kingaifedr . . . . Slotskroen . . . .

8

3 •

4 •

9

16 19

9

5 •

10

6 •

20

Sundby .............. holmb.adHRnde . Christianshv , ,.r. Holmensbro . . . Kongens Nytorv. Dronn.Tv. Urede ToldbodvcJ . . . . Ostbonecnarden .

7 •

II

22 23

0 •

24 12

25

10 •

26 13

27

II •

12 •

15

1 •

Vibenshus............

31

3 0 3 0 0 2 7 5

Kabenh . Sporv

° r ' . ‘

1 0 .0 R E

S to rm s D agbog

i p i p blev i høj grad flyvningens år. D et D anske L u ftfartselskab, verdens ældste, var blevet stiftet i oktober 1 9 1 8 ogforetog sin første proveflyvning i D anm ark et år senere, den 3 1 . oktober 19 19 . F ra E n g ­ land havde man indkobt tre A v ro biplaner. Forneden p å modstående side ses et a f detn. - I ju n i 1 9 19 gennemførtes den fo r ste direkte flyvning over A tlanten. L o rd N orthcliffes D a ily M a il havde udsat en p ris p å £ 10.000 fo r denne bedrift, og det blev englænderne John A lcock og A rth u r Whitten Brown, der vandt den. I tilg ift blev de adlet. D eres maskine, en V ickers V im y, er vist m idt p å modstående side og over disse lin jer. D e flø j fr a N ew Foundland t il Irlands vestkyst p å 16 tim er og 12 m inutter. D et varede over ti år, fo r den rekord blev slået.

D et var gode teatertider i København. P å Scala-Teatret funklede den nje stjerne L iv a Olsen i vittige revyer og glade ope­ retter, men årets største teaterbegivenhed var Johannes Poulsens iscenesættelse a f A laddin p å D et Kongelige. D en var g i­ gantisk, også efter nutidig målestok. Johannes Poulsen havde gendigtet Oehlen- schlægers eventyr i to afdelinger, to pragt­ fu ld t opsatte helaftensforestillinger. M an havde overbygget orkestergraven, så den indgik i scenerummet, hvilket fik kompo­ nisten C a rl N ielsen t il at erklære, at han fralagde sig det kunstneriske ansvar fo r musikken. Johannes Poulsen spillede selv A ladd in , S ig rid N eiiendam M org iane og B o d il lp sen Gulnare (billedet). P Iun fik fine anmeldelser og blev betegnet som en y p p ig østerlandsk åbenbaring.

Det kongelige Thenter L ø r d a g d e n 1 5 d e F e b r u a r l » l » k l . ■7 ALADDIM eller D e n f o r u n d e r l i g e L a m p e Dramatiftk Eventyr i 2 Afdelinger (Thalia ug Melpomenc) 30 Billeder af Adam Oehlcnsrhliiger. Dansene nf Fru Emilie Wallmm Iscenesættelsen uf Hr. Johfcnnea Poulsen. (Første G ang i n y Indstudering«) Iste Afdeling: Tha lia . Prolog og 17 Billeder. Personerne: Prologus......................................................................... Fru Ungenuann.

Soliman, Sultan i Persien...................................... Hr.Aage Fønss Gulntre, hans Datter............................................. FruBodil Ipsen. Stor-Yiziren ........................................................... Hr.Ottesen. Saladiu, hans 8on................................................... — Johannes Nielsen MusUpha, Skrædder............................................... — Krause. Morgiane, hans Kone............................................. FruSigrid Neiiendam. Aladdin. deres Son................................................. Hr.Johannes Poulsen. Noureddin, Troldmand.......................................... — Neiiendam. Selim ) t . * . I....................................... — Svend C. Jensen. Sindhad j 1 ,e ren*e | ...................................... — Svend A. Larsen. En Jode .................................................................. — Valdemar Møller. En kristen Købmand............................................. — Axel Madsen. Gulnaret Amme..................................................... Fru Karen Thalbitzer.

Ali Baba. Stjernetyder............................................ Hr. Obersten for Livvagten........................................ — Sjøholm. Første V agt........................................................... — Delfs. Anden Vagt.......................................... — Osmund. Eunukkernes Anfører............................................ — Thingsted. En Slave................................................................. — Alb. Heyde. Første Bjergpige.................................................... Frk. Inge Møller. Anden Bjergpige.................................................... — Edel Frederiksen. Ringens Aand........................................................ Fru Ungennann. tampens Aander, Sultanens Følge, Hoffolk, Vagt, Slaver, Slavinder. Hand­ lende. Folk.

Jerndorff.

Danse i 17. Billede:

Hindudans: Damerne Hørup Ila&sing ug Tony Andersen samt Hr Merrild. I

Araberd

Damerne Elna Jørgen-Jensen, Knna-Mathiesen og

Kineserdans: Frk. Brock-Nielsen.

Elna Hansen samt Hr Rirhard Jensen.

Elskovsdi Handlingen foregaar i Persien og Afrika t». Billede: Hulen. 7. Billede: Morgianes Stue paa Taget. S. Billede: Et atort Ton- i Ispahan. 9. Billede: Offentlig Audieni. 10. Billede: Haandværkergyden. 11. Billede: Morgianes Stue paa Taget.

Damer af corps de ballet.

12. Billede: 13. Billede: 14. Billede: 15. Billede: 1G. Billede: 17. Billede:

1. Billede: Haaodværkergyde i Ispahan. Mustaphas Værksted. 2. Billede: Afrika. 3. Billede: Huandværkergyden. 4. Billede: Et lille Torv i Ispahan. ■>. Billede: En vild Bjergegn

Slotstrappen. Altan i Haremet.

Det længste Ophold bliver efter C. Billede. Bemærk i Under Ouverture og Prolog holdes Dørene lukkede til Tilskuerpladsen. (A lt ep udsolgt.) Indgangen aabnes Kl. « V Ban udar 8 Aar bar Ikke Adgug tu denne FornitUUig. orf,! omtrent Kl. 1 0 V

Saltlag Kl. 7 1 Aladdin. (Iste Afdeling.) Kudag Kl. 7 i Aladdin. (Iste Afdeling.) Tirsdag Kl. 7 : Aladdin. (Iste Afdeling.) Onsdag Kl. 7 i Aladdin. (Iste Afdeling.)

Torsdag Kl. 7 : Aladdin. (1ste Afdeling.) Fredag Kl. 7 : Aladdin. (Iste Afdeling.) Lerdag kl. 7 : Aladdin. (2den Aldeling.)

Billetter til forhøjet Pris faas fra Kl. 10— 11 og til de ordinære Theaterpriser fra Kl. 12. Dobbelt Pn* Ordiner Pii* l'orliajet Pris Dobbell Pris

Ordinat Pru Farte,«! Prto DottcH Prto

Stats iafgift

1Statv Kr. ajlS fø .

Ste'v algift Kr. 0

Slata- i afgift Kr Ø. Kr 0 10 - j 1 7 - j - 70 5 5 ^ - 55

Stata- afgift Kr Ø.Kr 0 5 - 1 -5 0 3 50 j- 35 2 75 ! - 30 2 -|-20 2

State afgift Kr 0

sut* elglft Kr 0. 1 40 • 90

l&ati. I •W "

Stats- elglft Kr. 0. - 70

Kr. 0. Kr 0 6 - 1 -6 0 4 5 d- 45 3 50 , - 35

Kr 0.

Kr. ø.

G alleriet:

B alkon-E tagen:

Kr. 0 14 -

Kj. 0 7 -

Kl Ø.IKr. 0. 8 - - 80

Parket.......... 2det Parket..........

P lad slo g en............ D e andre Loger

Pladslogen og Logerne 1 — 10.

j- 15

2 -

- 20

3 -

- 30

1

50

9 -

4 50

- 45

5 501 - 55

- 15 2 - - 20

50 , - 25 4 -1 - 40 Loge 1 1 — 1 2 ............ 1 - - 10 1 25

- - 30 4 -1 - 40 6 - - 60 2den Etage ................

Parterre ........................ 3

Garderobe-Afgift: 2$ Øre betales samtidig med Billetten. Billetter ti) dobbelt Pris faas fra Kl. 3 - 4 Dagen f ir den paagældende Forestilling. n-n I TIT Aftenforestillinger: Central 1765 . I p Bilist Telefoner: j Til Ettermiddagotoresttuinger: Central 2830. I D l NOterillfl. Billet Telefonerne aabnes et Kvarter efter det paagældende Billetsalgs Begyndelse.

N ord isk F ilm s Kompagnis berømte is­ bjørn sås stadig p å det hvide læ rred over det meste a f kloden. Film enes kvalitet var svingende, men fa k tisk bestræbte man sig fo r ind imellem det romantiske og det meget lette også at skabe film a f virkeligt kunstnerisk indhold. H er er eksempler fr a alle tre genrer. D e to portræ tter er fr a Maharajahens Yndlingshustru med den norske charmør Gunnar Tolnæs og den svenske dejlighed L ily facobsson. B il­ ledet øverst p å modstående side er fr a en farceagtig p aro d i: Maharajahens Ynd- lingsflamme med Olga Svendsen og Frede­ rik Buch. - D e to sidste billeder er fr a C a rl Tb. D reyers film B lade a f Satans Bog, som blandt de medvirkende havde C lara Pontoppidan, K arina B e ll, C arlo Wieth og Johannes M eyer.

F o r det pæne borgerskabs damer, som højhalsede indtog deres efterm iddagste i A let f tesalon t il dæmpet og dannet stryge­ musik, var årets nye mode et chok. A f ­ tenkjolerne, som D e her ser et eksempel p å ,forekom så uanstændige, at selv butik­ kernes udstillinger vakte forargelse. E n kreds p å 26 kendte damer, som »med sorg og hartue« havde k ik k et p å den nye mode, udsendte »den alvorligste protest«, ogåben­ bart rystet i deres sjæls inderste skrev de, at de talte p å mange tusind kvinders vegne, »der har fø lt det som en skam og nedværdigelse a f hele vort køn«, hvorefter teksten fo rtsatte: » V i kan ik k e finde os i, at sådanne skøgedragter bliver indført i vort fo lk og således bidrager t il at ned­ bryde anstændighedsfølelsen både hos mand og kvinder i alle sam fundsklasser.«

Å lalernes efterårsudstilling 1 9 1 8 havde vakt vild opstandelse, og diskussionen ons de nye kunstretninger fortsatte sned stor- snende heftighed langt isid i 19 19 . N a vti­ lig V ilhelm Lundstronss » pakkasselåg« blev a f mange opfattet som en direktefo r ­ nærmelse. P ier ses hans billede »D et an­ det bud«. - E t gennem mange år meget omtalt billedhuggerarbejde, Dansssarks- monumentet, udfort a f Lou is H asselriis, fik sin skæbne beseglet. Siden 18 9 7 havde det ståetforan Statens M useum for Kunst, og det var heltfr a begyndelsen blevet k riti­ seret voldsomt, bl. a. p å grund a f den overlæssede stil med de mange allegoriske frem stillinger. M en fo rst i 1 9 1 9 blev ko­ lossen transporteret t il en afsides plads i Østre Anlæ g, hvor man stadig kan be­ skue den, hvis man v il lede efter den.

I jan u ar 19 19 påbegyndtes udgravningen t il Universitetets Institut fo r Teoretisk F y sik , det blev indviet i 1 9 2 1 med den 3 6-årige professor N ie ls Bohr som leder. Å re t efter fik N iels Bohr Nobelprisen. - D en amerikanske videnskabsmand pro­ fessor Robert Hutchins Goddard ud­ sendte i m aj 19 19 som den forste i verden en beskrivelse a fen flertrinsraket t il rum­ forskning. D en frem kom i en afhandling med titlen » E n metode til at nå de storste hojder«. P å billedet t il højre står han, medfoden p å trappestigens nederste trin, ved siden a f en model, han konstruerede fo r at fo rk la re sine idéer. H ans arbejde åbnede nye veje fo r den videre udvikling - hvis foreløbig storste trium f var am erika­ nernes fantastiske rejse omkring månen i december 1968.

- og lidt om os selv

Til begivenhederne i 1919 hører også, at statsautoriseret revisor C. Jespersen og frue den 1. april gik ind ad den dor, der er vist på forsiden af dette skrift, Pilestræde 48, for i de nyetablerede kontorer at modes med hele personalet: en pensioneret oberstløjtnant og en kontordame. Fru Jespersen medbragte vin og småkager. Et glas gik itu under opdæk­ ningen på skrivebordet, det tog man som et lykkeligt varsel. Mens man skålede på det nye firmas fremtid, har man sikkert talt om, hvor praktisk det var, at man boede så nær ved den eneste klient, man foreløbig havde i København: Egmont PI. Petersens Fond, Gutenberghus. Så beskedent begyndte den revisionsvirksomhed, der efter C. Jespersens eget ønske og med familiens tilslutning stadig bærer hans navn og nu er kendt som med kontorer i København, PPorsens, Sonderborg og Odense og i nært samarbejde med landets ældste revisionsfirma: Revisionskontoret i Århus A/S. Allerede mens C. Jespersen som ganske ung var ansat i Plandelsbankens filial i PPorsens, begyndte han, i 1907, at udføre revision som fritidsarbejde. Samtidig læste han, og i 1917 blev han statsautoriseret revisor, ffan var det år den eneste kandidat, der fremstillede sig for eksamenskom- .missionen. Efter sin eksamen var han indtil marts 1919 ansat hos stats­ autoriseret revisor Th. Moller i Kobenhavn, men han passede stadig sine kunder i PPorsens, og da han blev selvstændig, oprettede han en filial i PPorsens. C. Jespersen var en mand af usædvanligt format, en åben, dynamisk personlighed, fuld af fantasi og lysende af velop­ lagthed, og med en vældig arbejdsevne. Man kunne synes, at det måtte være mere end nok for en mand at skulle opbygge REVISIONSFIRMAET C. JESPERSEN statsautoriserede revisorer

et nyt klientel i København, samtidig med at forbindelsen med kunderne i Horsens blev holdt ved lige, men ud over alt dette påtog C. Jespersen sig efterhånden utallige faglige hverv. Hans dygtighed og brændende interesse for sit fag forte det med sig. Her skal blot nævnes, at han var formand for Foreningen af Statsautoriserede Revisorer fra 1925 til 1935 og medlem af revisorkommissionen fra 1928, indtil han dode i slutningen af 1944. I 1923 indtrådte C.Jespersens ungdomsven fra Florsens, G.Achilles, som medarbejder i København. Han fik revisor­ eksamen i 1930, og var medindehaver fra 1931, indtil han i 1954 trak sig tilbage på grund af alder og svigtende helbred. I en række år, da forenings- og kongresarbejde lagde meget beslag på C. Jespersen, hvilede den daglige ledelse af firmaet for en stor del på Achilles. Mange andre navne kunne med rette nævnes for deres andel i firmaets fremgang, men vi vil her nøjes med at fortælle, at C.Jespersens søn cand.jur. Jørgen Jespersen blev ansat i januar 1936, fik revisoreksamen i 1941 og var medindehaver fra 1942 til sin dod i 1965. I Sønderjylland havde C. Jespersen kunder allerede fra begyndelsen af trediverne, og forst i fyrrerne var klientellet blevet så stort, at der var basis for en afdeling i Sonderborg. Den blev etableret i 1942 og har nu erhvervet en sikker position i Sønderjylland. Også på Fyn havde C. Jespersen klienter, og da firmaet i begyndelsen af tresserne fik yderligere kontakter i denne landsdel, oprettedes en Odense-afdeling. Den har været i støt fremgang siden og har en betydelig kundekreds. Et nyt skud på stammen er vor organisationsafdeling. Den blev oprettet 1. juli 1967, og vi imødekom dermed ofte fremsatte ønsker fra den voksende kundekreds. Afdelingen påtager sig opgaver på EDB-området i videste forstand, planlægning, lagerstyring, og andre opgaver inden for administrativ rådgivning, og der har vist sig at være et betydeligt behov for denne konsulenttjeneste. Afdelingen arbejder i nær kontakt med firmaets revisorer og beskæftiger nu ni medarbejdere, hvoraf de seks er ingeniører, mens de øvrige har forskellige specialuddannelser. I 1967 blev der med Revisionskontoret i Århus A/S truffet aftale om et nært samarbejde med udnyttelse af den special­ viden, som de to virksomheder rådede over eller kunne til­ vejebringe i fællesskab. Gensidig assistance og fælles under­ visning af medarbejdere indgår også i denne aftale, som man stiller store forventninger til. Siden x. januar 1969 har Horsens-afdelingen været vor største i provinsen, en passende placering for den by, hvor »det hele begyndte«. Udvidelsen og styrkelsen af afdelingen skete ved en sammenlægning med et af byens store revisorinteres­ sentskaber.

C. Jespersen begyndte med to medarbejdere, i dag er den samlede stab - Århus medregnet - på 300 mennesker. Men selvfølgelig horer det med i billedet, at selve begrebet revision er noget andet nu end for 50 år siden. Dengang forventede mange kunder, at revisor bare »skrev under«. Videre end til bilagskontrol og lidt eftertælling burde han ikke drive det. Det var derfor med til at placere firmaet fra starten, at alle­ rede C. Jespersen arbejdede på at få klienterne til at forstå, at de kunne få mere ud af revisor end nogle revisionsmærker i bøgerne og en underskrift på regnskabet, og dette onske om at betjene kunderne ud over det nødvendige minimum er blevet fastholdt og forstærket af firmaets senere ledere og medarbejdere. Samtidig har klienterne i stigende grad fået oje for, at de kan drage nytte af revisors kundskaber og praktiske viden på nye områder, f.eks. budgetlægning og budgetkontrol, drifts­ kontrol, økonomiske analyser, selskabsproblemer o.s.v. Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke mindst er de større klienter, der har anmodet om specialassistance (EDB, drifts­ planlægning, produktionskontrol etc.) og om en lands­ omfattende service hos afdelinger eller forbindelser. Denne assistance på særlige områder har i de seneste år med­ ført en begyndende specialisering af vore ledere og med­ arbejdere, der derefter stiller deres viden til rådighed for alle firmaets afdelinger, på samme måde som organisations­ afdelingens specialister gor det på EDB-området m.v. I disse som i alle andre bestræbelser prøver vi at efterleve det krav, som C. Jespersen helt fra begyndelsen opstillede som en ledetråd for firmaets virke, kravet om kvalitet. Hans stadige spørgsmål var: »Kan det gøres bedre?«. Gennem alle årene har medarbejderne i Revisionsfirmaet C. Jespersen arbejdet efter disse retningslinjer, og dette lille tilbageblik skal derfor slutte med firmaets tak til alle med­ arbejdere for et godt samarbejde og en tak til de mange klienter, som har betroet firmaet deres opgaver. Også i fremtiden vil vi stadig sporge os selv, om tingene kan gøres bedre, og hver gang svaret er ja, fynder vi det umagen værd at forsøge. Vi tror på, at den indstilling skaber basis for nye jubilæer.

REVISIONSFIRMAET C. JESPER SEN statsautoriserede revisorer.

Udsendt i anledning af Revisionsfirmaet C. Jespersen’s 50 års jubilæum den 1. april 1969. Tilrettelægning, reproduktion og tryk: Egmont H. Petersen kgl. Hof-bogtrykkeri.