292639414

* ** ” -.V i ,

1

”*■

*“

»

, . ■

. .

4 . " ) !

.

’

,

v;t.;

,y-,

V •v ;

I I

u -

'

-• '

^ ‘

■

;

'

/

I

*•>' ■ yJ.y..K.:’.-- '■

i

. -A.<,V; :1 ’ . ,

• - ^•V'V-. •!' f

‘'•

r .

-V

v

.

V

vV. V5

•.-'-.v* /. -v.* '•

V

’•• A .*•; •-■'■' 1 ■

' '• *¥> ;••"

^

.

V‘ ■

-

; / *' i . , $

!

; * ‘ v

; « £

~v

.

. i* "•■- *• ;’•. ;V."-S?' ' w

• . ■■% - •.;■V:"

>: ':/C. - ...... ■/ -ro-.;- ■-.'vVC . t v :

v - ,

' ’y-v:r ".

• • •.

V*=. -.••.

• • .: '•/•: ■

“iv-.- ■•• . ... .... , , ..

•. • ,•.

'

; 1V

, .V. v."

C-0;••' ./ -

' ’i '. .. X: *' "'v'

‘ -• ••*.•-

' r

r ^ y - ' . A.-.f . ;•

A - r . . • . . . . ' i ...

.

. . 1.

•.

S - •

• . .■ ••••'

*'• -•• ■■•••»

.

. ; *J<»t •*;'•'■

: •• .•»;\V . ^ ?. ^,*.>*.-..*;v-;.v.-

- V. •" -5 •. ; ^*;^ a

KØBENHAVNS KOMMUNE

1921—1925

K Ø B E N H A V N SOCIALDEMOKRATIETS FORLAG .FREMAD* DANSK ANDELS TRYKKER! 1925

/

Partistillingen.

skabte Højre sig en forbigaaende Forøgelse af sin Styrke ved i Bor­ gerskabet fat vække Socialistfor­ skrækkelse, og de sejrede herpaa indtil 1897. Socialdemokratiet op­ tog imidlertid samtidig hermed et maalbevidst og gennemført Arbej­ de for at faa Arbejderne til at sæt­ te sig i Skait af mindst 1000 Kr., et for mange ikke ringe Offer, og at betale denne Skat for at faa Valgret. Socialistforskrækkelsen kunde ikke stadig holde sig paa Højjdepunktet, og Oppositionen sejrede paany fra 1897 tiil 1903. I 1903 blev J. Jensen valgt til Borgmester, og Sooialistfbrskræk- kelsen fik ny Næring og gav Høj- ’ re Sejr, der denne Gang kun kun­ de holde sig .tilstrækkelig stærk, i 1 Aar. Fra 1905 gik Strømmen paany til Demokratiet, og fra 1909, da ForhoJdstalsvafLgmaadlen blev indført og Socialdemokratiet' kunde tælle sline egne Stemmer, i stigende Grad til dette. Socialdemokratiets Vækst og Højres Tilbagegang bevirkede, at Højre tog sin Tilflugt til Krigs­ kunstens Dækningsmidler, kunsti­ ge Opstillinger i Marken, Over­ maling af Navneskilt. Som Anti­ socialister og i Forening med Ven­ stre som borgerlig Fællesgruppe har Partiet søgt ait puste nyt Liv \ i Socialistforskrækkelsen med det Resultat, at Socialdemokratiet i

Ved Valget tiil Københavns Bor­ gerrepræsentation i Marts 1898 blev Socialdemokratiet for første Gang repræsenteret i Byens Sty­ relse. I Forening med det dia- værende liberale Venstre berøve­ de vi det hidtil enevældige Højre 5 af de 6 Pladser i Borgerrepræ­ sentationen, der skulde besættes ved Valget, og satte to af vore Kandidater, J. Jensen og* K. M. Klausein, ind i Forsamlingen. Deitte blev Signalet til en siden da fortsat Kamp om Flertallet i Kommunalbestyrelsen. Under skil­ tende Vilkaar og gennem Tiderne med forskelligt Resultat er Kam­ pen ført. Den har i Befolkningen skabt en stigende Interesse for Byens Styrelse og har som Hoved­ resultat ført til, at Socialdemokra­ tiet siden 1917 har haft Flertallet af Repræsentanterne i Borgerre­ præsentationen, og ved det fore- staaende Valg i 1925 med Udisigt til gunstigt Resultat vil kunne ar­ bejde for at besatte ogsaa Fler­ talet af Pladserne i Magistraten. Indtil 1909 blev Borgerrepræ­ sentationen fornyet med en Sjette­ del om Aaret, og Valget var al­ mindeligt Flertalsvalg; 6 Kandida­ ter eller ingen Kandidater valgt var Resultatet .for de kæmpende, Socialdemokratiet og Venstre over for Hjøre. Efter de Allieredes Sejr i 1893

tende Opstillinger ikke har været i Stand til af vække den Tillid til dette Parti, som maatte være en Forudsætning for, at Vælgerne blot i samme Grad som Hidtil følte slig knyttede til Partiet. Dets Fremgang fra 37,200 Stemmer i 1917 til 45,800 Stemmer i 1921 be­ tyder nemlig en forholdsvis Hi- bagegang paa 4 pCt. af ■det sam­ lede Stemmetal. Under saadanne Forhold plejer et Parti at søge Trøst ved at tælle de Vælgere, sonn iikike afgiver de­ res Stemme, og det kan da ogsaa have stn Interesse for andre at se, hvor mange der har vårnet af saa- danne. Stemmeafgivningen ved de sam­ me Valg var saaledes: Antal deraf stemte Aar Vælgere Antal i pOt. 1913 142,816 113,595 79,5 1917 162,467 117,649 72,4 1921 210,903 160,455 76,1 I 1913 udfoldede Højre .stiln sidste Kraftanstrengelse for at forhin­ dre Socialdemokratiet i at vinde Flertallet. Stemmeprocenten naia- ede da en Størrelse, der vanskoligt lader sig overskride, og Forsøget lykkedes, for saa vildt som Social­ demokratiet iikke fik absolut Fler­ tal. kun 27 af 55. Mod Støtte af Løsgængeren, Fru Blom (havde Partiet imidlertid i on Rækfke vig­ tige Spørgsmaail afgørende Fler­ tal, og det benyttede denne Magt saaledes, at der i 1917 ikke kunde vær^ Tvivl om, at det virkelige Flertal vilde- naas. Dette, i Forbin-

1917,: da de forenede Antisocia­ lister havde rustet sig tid et Hoved­ slag om Flertalet i Borgerrepræ- sentatioren, erobrede 30 af 55 Mandater og dermed for første Hang Flertallet i .Forsamlingen, og. i 1921, da Kampen gentoges under tilsvarende Vilkaar, for­ øgede dette tM 33 af 55. Stillingen i Borgerrepræsenta­ tionen er da for Tiden dlemne: Socialdemokratiet ............. 33 Den borgerlige Fællesgruppe.. 16 Radikale ...................... ........... 4 Liberale Venstre ................ 1 Brhviervspartiet ........................... 1 Fordelingen af afgivne gyldige Stemmer ved de tre sidst afholdte Valg vil ses af følgende: 1913: Socialdemokratiet 55,181, Radikale 10.065, Borgerlige Fælles­ gruppe 43,735, andre Partier 4350. 1917: Socialdemokratiiet 62,596, Radikale 13,440, Borgerlige Fælles­ gruppe 37,187, andre Partier 4208. 1921: Socialdemokratiet 90,766, Radikale 12,367, Borgerlige Fælles­ gruppe 45.802, andre, Partier 9000. Procentvis havde Socialdemokra­ tiet: 1913: 48,6; 1917: 53,2; 1921: 56,5. Og følgende Antal Madater: 1913: 27; 1917: 30; 1921: 33. Det fremgaar heraf, at Socialde­ mokratiet er det eneste Parti, hvis Stemmetal stadig og jævnt er gaa- et fremad, ikke blot med Hensyn tul det absolute Antal af Stemmer, men ogsaa i Forhold t i det sam­ lede Antal af afgivne Stemmer. Det vil tillige ses, at Højres skif­

v

— 5 —

Magistraten, der tæller 11 Med­ lemmer, en Overpræsiidløint, 5 Borg­ mestre og 5 Raadmænd, soimimen- •éættés' ’ ‘saaledés, at Overpræsi­ denten udnævnes af Kongen eftep Indstilling af iden paa det paagæl- dlendie .Tidspunkt siddende Rege­ ring, medens Borgmestre og Raad- (mænid! for 8 Aar ad Gangen vælges af Borgerrepræsentationen efter Forholdstal!. Efter denne Ændring, der: traaid- te i Kraft i 1917, blev derved det foretagne Valg, dter fandt Sted! ef­ ter Pfarbistillingen for , Borgerre- præsentantvølget i 1917, ^iail'gt . 5 Socialdemokrater, 4 Højremænd »og 1 iRadlikal, . og Socialdemokratiet har saiailedles fra 1917 /til 1924 været Indehaver af 5 af Magistratens 11 Pladser. . / I Noiveimiber 1924 fratraadte deri tiMIligere Overpræsident og Borg­ mester Jensen blev efter* den sooi- aldieimokrtatiske Regerings Indstil­ ling udnævnt itil Overpræsident. Alene i Kraft af denne Udnævnel­ se har Socialdemokratiet for Tiden Flertal ogsaa i Magistraten. En ud -over denne Embedisbesættelse .sik­ ret Ordning vil kunne naas ved det Valg itiil (Magistraten, dier skal fin­ de, Sted efter Valget til Borgerre­ præsentationen i Marts paa Grund­ lag af don dia béstaaendie Partistil­ ling i Forsamlingen. Grundlaget for vor Stræben mod dette iMaal er Partiets hidtidige Arbejde i Kommunalbestyrelsen.

delse med Højres mislykkedie AMi- ance med Venstre, svækkedie i det­ te Aar Valgdeltagelsen. Efter at denne i 1917' 'er blevet forøget noget, rejser diet Spørgs- maal sig, om dét kan forventes, at den ved det forestaaéndié Valg i Marts Maåmedl1dette Aar vil stige yderligere. Till Belysning iheraf ,v)il det have ' sin Interesse ait se, hvorledes Valgidleltaigelsen er blandt *Mænd qg blandt Kvinder. A fg ivne S femmer i pCt. af Vælgere Aar iMænd Kvinder Tilsammen 1913 84,8 74,1 79,5 1917 79,1 65,8 72,4 1921 81,5 71,3 76,1 Bet viser sig dia, at dtet Antal Vælgere, der, afgiver Stemme, blandt Mænd gennemgaaende lig­ ger 10 pOt. højere 'end blandlt Kvinder, og at Forskellen i Stem­ meprocenten blanidt Mænd! . og blandt Kvinder forøges, naar Valg­ deltagelsen formindskes. /Man vil heraf kunde drage den Slutning, at en -Forøgelse øf Valgdeltagelsen kun er mulig, hvis dtet kam lykkes i større Grad end hidtil at forøge ■Kvindernes Interesse for Valget. Til Arbejdet herfor møder Soci­ aldemokratiet med et bestemt Møøl paa et bestemt Grundlag. Møølet er med Forøgelse af Par­ tiets nuværende 'Flertal i Borger repræsentationen Erobringen af Flertallet i Magistraten og dermed i den samlede Kommunalbestyrelse

Den kommunale Husholdning.

Byfællesskabet er en videre Ud-1 vikling af Fællesskabet indenfor Familien. Som i denne har det til Opgave £t varetage de enkelte Med­ lemmers Interesser, at yde disse Støtté til Fremme af deres Virk­ somhed og derved, at alle efter Ev­ ne bidrager til denne Opgaves Løsning, at virke for Fællesskabets Opretholdelse og Trivsel. , Om Omfanget af denne Fælles­ virksomhed og om Maaden, hvor- paa den røgtes, har kommunal Po­ litik til alle Tider drejet sig, og her­ om drejer den sig den Dag i Dag. Til alle Tider har de Klasser af Befolkningen,' hvis Stilling i Sam­ fundet var saadan, at de havde for­ holdsvis let ved at klare sig paa egen Haaud, og som i Samfundets Støtte til andre maaske endog saa -en Hindring for dén fulde Udnyt­ telse af deres egen begunstigede Stilling, søgt at begrænse Fælles­ skabet til det mindst mulige, ofte ganske vist i misforstaaet Egen­ interesse. Paa den anden Side har de, som Erfaringen har belært om Værdien af gensidig, Støtte,- eller som *jar‘ forstaaet Samvirksomhe- dens Betydning og Værdi for Op­ retholdelsen og Højnelsen af hver enkelt indenfor Fællesvirksomhe- dens Omraade værende Individs Stilling, søgt at udvide dette paa alle de Omraader, hvor Forholdene til enhver Tid gjorde det ønskeligt og naturligt.

Indenfor Københavns Kommune repræsenterer den borgerlige Fæl­ lesgruppe — det hidtil forenede Højre og Venstre — den første af disse Opfattelser og giver den Ud­ tryk i sine Bestræbelser, Socialde­ mokratiet den sidste. Dog, det har ikke altid været saadan. Byfællesskabet er tilveje­ bragt og var udviklet indtil et vist Trin paa en Tid, da der overhove­ det ikke Fandtes noget Socialdemo­ krati. Vejvæsen, Vandvæsen, For­ sørgelsesvæsen og Skolevæsen er efterhaanden blevet inddraget un­ der- Fællesskabet, længe før Social­ demokratiet kunde have Indflydel­ se derpaa. I Datidens Borgerskab var der Folk, der var Modstandere heraf, og andre, der indsaa det for­ standige heri. Men ingen fandt paa, at Modstanderne skulde være bedre Borgere end de, der førte denne Udvikling fremad, og derfor frem for disse være værdige til Be­ tegnelsen Borgere. Det'har alene været forundt Nutiden at se disse Spidsborgernes politiske Efterføl­ gere samle sig under Partibetegnel­ sen »de Borgerlige«. x Det har været og er Socialdemo­ kratiets bykommunale Opgave at fore Udviklingen paa dette Omraa­ de videre ved at bevare og forbedre Fa.’llesvirksomheden paa de Omraa­ der, hvor den var tilvejebragt, og at udvide den til nye Omraader, hvor saadant var tiltrængt, ikke

4

doktrinært og formaalsløst, men efter grundig Overvejelse af det formaalstjenlige i det, der søges gennemført, med klart Blik for de Vanskeligheder, enhver ny Sag møder, men derfor ogsaa med Til­ vejebringelse af et sikkert Grund­ lag for det nye, der bygges op. Derved, men ogsaa kun derved, har dét været muligt og vil det fremdeles være muligt, at Tiden, der er de kæmpende Partiers strænge Dommer, har givet og vil give Partiets Opfattelse Ret. Som Eksempel skal anføres Kommu­ nens Overtagelse af Sporvejene. Strømme af Ord er udøst fra kon­ servativ Side imod denne Foran­ staltning. Alle erkender nu, at Sporvejene bør være kommunale. Højres Ordfører erklærer, at Par­ tiet i Grunden aldrig har været imod Overtagelsen, det var kun Tidspunktet herfor, man var lidt i Tvivl om. Det Trin i Udviklingen af det bykommunale — socialistiske — Samfund, hvortil København nu er naaet, betegnes til en vis Grad ved, at det Budget, hvorefter Byen i in­ deværende Aar styres, har en Ba- lancesum paa 109 ,MilL Kr. Bud­ gettet er imidlertid et Nettobudget, idet en Række Virksomheder, der giver baade Indtægt og Udgift, paa Budgettet kun opføres med For­ skellen herimellem, henholdsvis Indtægt eller Udgift. Sporvejene, der er opført paa Budgettet med en Indtægt af 1,7 Mili. Kr., har saa- ledes en Bruttoindtægt af 28 Miil. Kr. og en Udgift af 26,3 Miil. Kr. Med dette Beløb maatte Budgettets ‘

Balancesum forøges, naar den skui­ de give Udtryk for Omfanget af denne kommunale Virksomhed. Opført paa samme Maade vilde Be­ lysningsvæsenets Budget forøge Summen med 38 Mili. Kr,, Ejen­ domsadministrationen med 6 Mili. Kr. o. s. fr. for en Række Virksom­ heder. Det Beløb, der giver Ud­ tryk for den samlede kommunale Virksomhed maa herefter ansættes til 190 Miil. Kr. i Løbet af et Aar eller to ‘Tredjedele Mili. Kr, for hver Arbejdsdag. Hvorledes anvendes disse Penge? Til at skaffe Byens Borgere en Række Fornødenheder, som disse ikke uden stort Besvær eller ufor­ holdsmæssig stor Bekostning eller overhovedet slet ikke var i Stand til at skaffe sig. De nævnt- Fornødenheder bliver Borgerne til' Del enten uden særlig Betaling i det enkelte Tilfælde, mod en forholdsvis ringe Betaling, eller mod en Betaling, der selv om den dækker Kommunens Udgift ved Fremskaffelsen, dog er ringere, end deri vilde være, saafremt Frem­ skaffelsen skulde finde Sted ad pri­ vat Vej. Derved bliver Fællesvirk- somheden. hvad den maa være for at have sin Berettigelse, en højere og bedre Produktionsform end den, som den har tjent til Afløsning for. Vej- og Kloakvæsenet, Vandfor­ syningen, Politi og Brandvæsen, Forsørgelsesvæsenet, Skolerne, Ho­ spitalerne og Sundhedsvæsenet ligger indenfor det Omraade, hvor den enkelte Borger uden Betaling eller mod en yderst rifige Betaling modtager de kommunale Fælles-

— $ goder. .Ydelsen af disse medfører da nødvendigvis ret betydelige Ud­ gifter fpr Kommunen. Fra alle Si­ der erkendes det imidlertid, at dis­ se Virksomheder bør og maa vsere kommunale. ,Vej- og Kloakvæsenet,, under hvilket henhører Anlæg, Vedlige­ holdelse og Renholdelse, af offent­ lige Gader, Veje og Pladser og af Parker, og Anlæg samt Fjærnelse af Spildevand, koster aarlig Kom­ munen 9,5 Miil. Kr., Vandforsy­ ningen 5 Miil. Kr., Politi- og Fæng­ selsvæsenet 8,2 Miil. Kr. og Brand­ væsenet 2,6 Miil. Kr., tilsammen over 25 Mili. Kr. Ved Forsørgelsesvæsenet anven­ des 17 Miil. JCr. foruden det af Sta­ ten ydede Tilskud. Heraf ydes Al­ dersrente til Gamle, Forsørgelse af dem* der er uden Erhvervsduelig­ hed eller Erhvervsmulighed, For­ sorg for Børn, der er uden Forsør­ gere. Skolevæsenet koster Kommunen 15 Mili. Kr„ med Statens Tilskud paa 5. MM. Kr, bliver det 20 Mild. Kr., der anvendes paa Ungdom­ mens Opdragelse og Oplæring. Langt den største Del heraf anven­ des i Barrieskolen, hvis 60,000 Ele­ vpr i Gennemsnit thedfører en Ud- gjft af 800 Kr. aarlig for hver. Ved. Hospitalsvæsenet anvendes 12,Mili. Kr. i indeværende Aar. En Dags Ophold paa et af Kommunens Hospitaler medfører en. Udgift af 12^—13 Kr., lidt forskelligt efter Arten af de forskellige Hospitaler. Den Patient, der for en Betaling af 60 Øre eller 1 Kr. 20 Øre om Dagen nyder godt af Kommunens fortrin­

ligt indrettede Hospitaler, modta­ ger saaledes et Gode, der repræsen­ terer 11 Kr. pr. Dag. Omsorgen for Borgernes Sund­ hed koster .1 Miil. Kr. om .Aaret. Ved Hjælp heraf føres Tilsyn med Fødemidler, med Boligens Indret­ ning og træffes Foranstaltninger til Bekæmpelse af smitsomme Syg­ domme, ligesom Driften af de of­ fentlige Badeanstalter er indeholdt i dette Beløb. Et Brusebad paa en af de kommunale Badeanstalter, der af den Besøgende betales med 15 Øre, eller et Bad paa en af Sø- badeanstalterne, der betales med 10 , Øre, koster Kommunen 35 Øre. Forskellen mellem Fremstillings­ pris og Betaling er Kommunens Tilskud til Opretholdelsen af disse for Borgernes Sundhed nødvendige Anstalter. En Række kommunale Virksom­ heder af økonomisk Art har til For- rnaal mod Betaling at skaffp Bor­ gerne Varer eller Tjenesteydelser undér saadanne Vilkaar, at Beta? lingen staar i rimeligt Forhold til det Gode, Vedkommende modtager. Hertil hører Levering af Gas og Elektricitet, Befordring ad Spor­ veje, Indretning af Torve- og Slagtehaller, Opførelse af ^Boliger, og forskellige andre Former for Vareforsyning. Medens Fremskaffelsen heraf som Regel ikke medfører direkte Udgift for Kommunen,-men under visse Forhold endog kan give no-, gen Indtægt, saa nødvendiggør Indretningen af de Anstalter, hvor­ fra Varerne leveres, at Kommunen råaidler over en betydelig Kapital „

— 9

ikke blot ved selve Anlæggelsen, men ogsaa ved den Fornyelse, saa- danne Anlæg som Følge af den tek­ niske Udvikling maa være Gen­ stand for, og navnlig ved de Ud­ videlser, et forøget Forbrug efter- haanden nødvendiggør. Herpaa maa en forstandig styret Kommune vide at indrette sig. Kapital kan skaffes ved Laan og ved Opsparing. Igennem en Aar- række kendte Københavns Kom­ mune kun den ene Vej: at laane. I Tider, hvor Laan er lette at faa, er denne Vej omend ikke absolut at foretrække saa dog fremkomme­ lig. De faas jo under ingen Om­ stændigheder uden, at de skal for­ rentes og afdrages. I Tider som de nuværende, hvor Laan kun med stor Vanskelighed kan faas eller overhovedet ikke kan faas, er det eh Nødvendighed i Tide at have serget for ogkaa at opsamle nogen Kapital. Det kan da med Sikkerhed siges, at Københavns Kommune, saa- •fremt den ikke i den seneste Tid havde sørget for gennem sine øko­ nomiske Virksomheder at opsamle Kapital, allerede nu vilde have væ­ ret ude af Stand til at foretage de Forandringer og Udvidelser af disse, som har vist sig nødvendige, for at Virksomheder som Gasvær­

ker, Elektricitetsværker og Spor­ veje kan være i Stand til at til­ fredsstille de Krav, der stilles til deres Ydeevne. ' Der var i Gasværker, Elektrici- •tetsværker og Sporveje ved Udgan­ gen af Régnskabsaaret 1923—24 anbragt eri Kapital af paa det n£rV meste 100 Miil. Kr. Der er i inde­ værende Regnskabsaar anvendt 10 Mili. Kr. til Udvidelse og Forbed­ ring af disse Anlæg, og der Vil i den kommende Tid paakræves yderligere betydelige Beløb til de samme Formaal. Herpaa har som nævnt Kommu­ nen i nogen Grad indrettet sig; i den seneste Tid ved at indrette Driften af sine Virksomheder- saa- ledes, at der foruden Dækning af Produktionsprisen blev Mulighed for Henlæggelse af Kapital til For­ nyelse og Udvidelse, og herpaa maa den fortsat indrette sig. En Opgivelse heraf, saaledes som den fra visse Sider anbefales, bety­ der blot Virksomhedernes Forfald og sluttelige Standsning. Som ved den velordnede Husfø­ relse i Hjemmet maa der i Kom­ munen være Mulighed for ikke blot at sørge for Dagen, der gaar, men tillige at have Midler til at følge Udviklingen og holde Arbejds­ evnen ved sin højeste Grænse..

Balancen i Husholdningsregnskabet; Ved visse Lejligheder, særlig ved Behandlingen af Kommunens Budget, ved Valgene til Rigsdagen, og i forstærket G-rad forud for Valgene til Borgerrepræsentatio­ nen, forlyster man sig biandi Socialdemokratiets Modstandere, naar han betragter Regnskabeme saavei over de almindelige Indtæg­ ter og Udgifter som over Kapital- forbruget.

Udgifterne paa indeværende Aars Budget stilles sig saaledes: Administration ............. 6,9 Milt. Kr. Pensionsfond ................... 3,2— — Forsø rge lsesvæsen ---27,9 — — Hospitalsvæsen ............. 12,0 — — Sindssygevæsen ---- .. ‘-,8 - — Sundhedsvæsen ............... 0,9 — Skolevæsen ................... ;• 19>8 — — Politi- og Fængselsvæsen 8,2 — Vej, og Kloakvæsen . . . . 9,5 — — Vandforsyning ............... 5.1— — Brandvæsen ................... 2,6— — Forskellige Udgifter "■. 9,6— — Badeanstalter ................... 0,3— — Vi skal senere nærmere under­ søge Arten og Omfanget af disse Udgifteposter. Her skal kun paa- vises, om og hvorledes der kan skaffes Dækning derfor. De væsentligste Indtægtsposter er følgende: Skatter og Afgifter .. 80,7 Milil. Kr. Gasværkerne ............. 2,0 - — Elektricitetsværkerne 3,4 — — Sporvejene .............. 1»7 — — Forskellige Indtægter.. 17,6 — — Tilsammen.... 108,8 Mili. Kr.1

med Skildringer af det økonomiske Misregimente, som hersker i Kø­ benhavns Kommune. Pra to forskellige Sider og ud fra to modsatte Synspunkter gives disse Skildringer til Bedste. Fra konservativ Side skildres Forhol­ det, som om Kommunen økono­ misk gak sin Undergang i Møde: Ydelserne fra Kommunens Side er for store, Borgernes Betaling for disse Ydelser er for lille, Lønnen til . de kommunale Tjenestemænd er for høj, de direkte Skatter lige­ ledes for høje, og Underskud et ' paa Budgettet for stort. Fra Ven­ stres Sider — det liberale og un­ dertiden ogsaa det radikale — fremstilles Sagen, som om Kom­ munen var alt for velstillet: Afgif­ terne for de til Borgerne leverede Varer • er for stor, Kap italhenlæg­ gelserne ligeledes for store, Kom­ munen svømmer i Penge paa Be­ kostning af de nølidende Borgere* Over for shadanme modstridende Fremstillinger vil en roligt over­ vejende Borger have nogenlunde let ved at bevare Sindsligevægten, og det gøres ham yderligere let

y / Tilsammen---- 106,4 Milt. Kr.

11

—

\ Art paa sit Regnskab set i For­ hold til Budgettet, dog stadig ikke andre, end at Balancen, naar det ene Aar betragtes sammen med de nærliggende, har holdt. Nogle Eksempler vil vise dette. For Regnskabsaaret 1921—22 var der paa Budgettet regnet med et Overskud paa 134,000 Kr., Regn­ skabet for Aaret viste et Overskud paa 8,8 Mili. Kr., 'hvoraf 3 Milil. kunde afskrives paa Skatterestan­ cer, medens 5,8 Mili. henlagdes til Imødegaaelse af ekstraordinære Udgifter. Budgettet for Aaret 1922 -23 blev vedtaget med. et Under­ skud af 1,6 Miil. Kr., Regnskabet for samme Aar viste et Overskud paa 2,8 Mili. Kr., der blev overført til det følgende Regnskabsaar. I dette viste Budgettet et Overskud paa 1,2 Miil. Kr., Regnskabet et .Overskud paa 2 Mili. Kr., der over­ føres til 1924—25 i Stedet for de paaregnede 2,8 Miil. Kr. Summen af dette er, at Køben­ havns Kommunes Regnskaber i' Hovedsagen svarer til de efter grundige Overvejelser opstillede Budgetter og udviser Balance: Men nu Indtægterne , dier skaffer denne Balance. Af de før nævnte Indtægtsposter skal de, der skri­ ver sig fra Gas- og Elektricitets­ værker samt Sporveje, senere blive omtalt. Det som 'forskellige Ind-; tægter opførte Beløb paa 17,6 Millil. Kr. er i alt væsentligt Tilskud, dér i Henhold til bestaaende’* Love ydes af Staten til Forsørgelsesval­ sen og Skolevæsen. Tilbage er Skatteindtægterne paa 80,7 M‘i'1 .Kr,

Hertil kommer et regnskabs- mæssigt Overskud fra forrige' Aar paa 2,8 MiH. Kr. samt forskellige mindre Poster,-' der sammen med Overskudet udgør 8 Miill. Kr., saa- ledes at der fo r.indeværende Aar er budgetteret et Underskud paa 400,000 Kr., et Beløb, der i Forhold til Budgettets Tal spillei^saa ringe en Rolle, at Budgettet maa siges åt vise Balance. Spørgsonaalet bliver da, om det Regnskab, der vil vise Aårets vir­ kelige Resultat, kan antages at ville vise det sannme. Nu er Udarbejdelsen af et Bud­ get for Virksomheden i et kom­ mende Aar ingen Steder nogen let Sag, naar det kræves, at det skal svare til det Regnskab, der frem­ kommer, naar Aaret er gaaet. For en Kommune er der under skif­ tende Konjunkturer med vekslen­ de Prisforhold og Erhvervsforhold tillige den Vanskelighed, at Kom­ munens Udgifter stiger og falder før Indtægterne. Stigende Vare­ priser giver sig straks* til Kende paa Udgiftssiden. De af stigende Varepriser følgende forøgede Ind­ tægter hos Borgerne- giver sig først til Kende gennem forøgede Skatteindtægter i det følgende. Hertil kommer yderligere- den Vanskelighed, a t , Budgettet maa fastlægges mindst 3—6 Maaneder før den Tid, da det skal bringes i Anvendelse. Københavns Kommune har da ogsaa under de senere Aars stær­ ke Konjunktursvingninger m&dt ■nogle Overraskelser af forskellig

- 12 -

Skattebyrden i København næppe betegnes som særligt tyngende. Den gennemsnitlige Skatteprocent var. for sidste Aar 6,18. Der er faa Købstæder i Danmark, hvor den er lavere, i alle større er den højere. Fordelingen af Skattebyrden paa Skatteyderne sker efter en stigen­ de Skala fra 1,55 pCt. paa de lave­ ste Indtægter til 25 pOt. paa de højeste. Denne Skala, der indfør1 tes i 1919 som en midlertidig For­ anstaltning for et Aar, er senere fornyet , for et Aar ad Gangen og kan nu ventes fastsat indtil videre. Det Fradrag i Skatteindtægten, der gives Familieforsørgere, og soan oprindelig var fastsat til 100 Kr. for hvert Barn, er samtidig forhøj­ et først til 300 Kr. og senest til 400 Kr. Det retfærdig© i denne Llg- ningsmaade turde framgaa af, at alle Partier oansider har sluttet sig til Fodslaget om dens Gennemfø­ re-]se. Paa det løbende Regnskab, alt- saa af de. aarlige Indtægter, fore­ tages der Afskrivninger og Hen læggelser, og" nogle finder disse store. Nu vil ingen paastaa, at Afskriv­ ninger* ikke er nødvendige. Naai Kommunen laaner 20 Mill. Kr. og anbringer disse i et Gasværk, saa maa disse Penge ikke, blot for­ rentes, de maa ogsaa afdrages. Gasværket,, der efterhaandten taber i Værdi, maa, hvis Kommunen ik­ ke skal ruineres, oipføres til en ef- terhaanden stadig lavere Værdi. Disse Afskrivninger, der formind­ sker Formuen, maa vederlægges med Værdier, der gerne , skulde

Af Skatterne dedigaar 18 Miil. Kr. som Skat paa Ejendom, gennem Arealskat, Ejendomsskyld, Grund­ skat, Brolægningsafgift, Afgift for Vand til industrielt Brag, Afgift til Brandvæsen og Klosetafguft. Disse Indtægter er ikke stigende, til Trods for £et stigende Antal af Ejendomme. Til Støtte for Bygge­ riet har Kommunen nemlig fdran- ledliget, at der er. vedtaget Lovbe­ stemmelser om Fritagelse for Are- !alskat,. Ejendomsskyld og Grund­ skat paa nyopførte Ejendomme i et Tidsrum, af 10 Aar. Det er. meget betydelige,. Beløb, der paa denne Maadé u,uddrages Ejendomsbeskat­ ningen. , En Række- forskellige. Afgifter, saaJedes .Forlystelsesafgift, Afgift af Beværtning, af Handel med Ejendomme, af Motorvogne, ind­ bringer ca. tf..Mill. Kr. Indkomstskattens 57 Mili. Kr. fordeler sig fned 8 Mili.. Kr. paa Aktieselskaber o. lign., 8,5 Mili. Kr. som Erhvervsskat paa udenbys boende og ca. 52 Mill. Kr. paa Sta­ dens faste Beboere, fordelt paa ca. 250,000 Skatteydere. Om den Skat, der betales af hver enkelt af ,diisse, kan betegnes som særligt tyngende, beror i sig'selv ikke paa Størrelsen af det Beløb", den enkelte maa betale, men paa, hvilket Forhold der er til Stede mellem de forskellige Skatteyderes Skat, og hvilket Forhold der be- staar mellem den Skat, der her paahvilCr den enkelte, og den, han vilde komme til at svare anden Steds. . I sidstnævnte Henseende kan

i r —

_ _

være indlysende for enhver, der har Kendskab til Boligbyggeri, at denne Vej alene ikke i Længden er fremkommelig. Overfor Drifts­ virksomhed vilde den være endnu mere uheldig, da den Kapital disse maatte forrente derved stadig maa blive stigende. For Kommunen som Helhed vilde den skabe en Afhængighed af den private Kapi­ talmagt, som kunde virke højst generende. Derfor har man indrettet sig saaledes, at disse Driftsvirksomhe­ der ved Henlæggelser til Udvidel­ ser og Fornyelser .bidrager til Fremskaffelsen af Kapital, ligesom der ved Henlæggelse til Pensione­ ring af Tjenestemænd søges til­ vejebragt Midler ti] Oprettelse af den gældende Pensionsordning. Derfor, og alene derved, er Kom­ munens Status vedblivende god. Dens Laan andrager ca. 400 Miil. Kr. Men dens Aktiver'overstiger dette Beløb saaledes, at dens For­ mue udgør ca. 46 Mill. Kr. foruden Udvidelsesfondens ca. i2 Mil]. Kr. Sund Finanspolitik danner Grundlaget for dens fortsatte Trivsel.

dække den Nedgang i Gælden, som Afdragene paa denne repræsente­ rer. Størrelsen af disse Afskrivnin­ ger, der for et Aar siden er fastsat ved Beslutning af Kommunalbe­ styrelsen og med alle Partiers Stemme, er følgende:

Vejanlæg — ............. 5 pCt. Sporveje . . . ............. 4 — Elektricitetsværker •• 4 — Gasværker . . . --------- 3,5 — Kørselsafdeling 2 — Andre Bygninger.. 1—1,5 —

Men Kommunen skal tillige bru­ ge Kapital til Fornyelse og Udvi­ delser af ældre Anlæg. Til Opfø­ relse af Skoler og Hospitaler, til Erhvervelse af Jordarealer, til An­ læg af Elektricitets- og Gasværker og i den seheste Tid til Opførelse af Boliger stilles der vidtgaacnde Krav til Kommunen om Kapital. Alene i Boligbyggeri er Kommu­ nen interesseret med over 90 Mili. Kr. En Del af denne Kapital skaf­ fes til Veje ved Laan, bl. a. ved Prioritering af de kommunale Be­ boelsesejendomme. Men det maa

Ungdommens Opdragelse og Oplæring. Den økonomiske Kamp mellem Folkene antager stadig skarpere Former. Udfaldet af denne Kamp beror imidlertid, og vi kan tilføje heldigvis, ikke saaledes som i Vaabenikampen paa, hvem der er de fleste, men paa, hvem der er de dygtigste. I Forhold hertil spiller Folkemængde, Naturfor­ hold og Beliggenhed en mindre fremtrædende Bolle. Tag som Eksempel vort Land-

14 —

brug. Vort Lands naturlige Frugt­ barhed; vort Klima, vore Afsæt­ ningsforhold giver ikke paa For- haand Landbruget nogen begun­ stiget Stilling. Andre Landes Frugtbarhed og Klima stiller i tal­ rige Tilfælde disse langt gunsti­ gere/ Det er vort Folks Evne til paa Landbrugsomraadet at frem­ bringe det bedste, der har givet Landbruget den fremtrædende Stilling, det har paa Verdensmar­ kedet. Industri, Handel og andre Er­ hverv vil i Længden være de sam­ me Vilkaar* underkastet. Vor Plads mellem Folkene beror paa vor Dygtighed, og vort Folks Dygtighed i Fremtiden beror paa dets Ungdom. Den Indsats, der gøres fra Ungdommens Side og fra Samfundets Side for at faa alle gode Kræfter udviklet hos denne Ungdom, er bestemmende for hele Folkets Fremtid. Her beredes Jordbunden, , her lægges den Sæd, af hvis Vækst den næste Slægts Velfærd og Lyk­ ke beror. Her er ogsaa Stedet, hvor Prøven gøres paa, om de, der vil være Folkets Vejledere, for- staar deres Opgave saaledes, at alle Kræfter drages frem ved at der søges i Dybden, eller om de holder sig til Overfladen, behand­ l e r denne og lader den bære sin Høst, saalænge den kan, og saa godt eller daarligt den formaar. "" Socialdemokratiets Bestræbelser paa Opdragelsens og Undervis­ ningens Omraade har været rettet paa at søge i Dybden, at grund-

forbedre; ved at skabe Betingelser for, at dé Kræfter og Evner, som tindes i vor Ungdom, ikke maatte. forspildes, men finde deres fulde Udvikling uden Hensyn til de ydre Kaar, som Forholdene maatte have skabt. Maalbevidst har Par­ tiet f r a .sin første Fremtræden sat ind paa at skabe Betingelser her­ for, og saa indlysende rigtigt har dets Standpunkt været, at alle erf- terhaanden har maattet erkende, at Ungdommens Dygtiggørelse ikke blot for Underklassen, men for hele Folket er en Livsbeting­ else. Denne Erkendelse er man ikke paa een Gang naaet frem til, og endnu er der nogle, som undslaar sig ved at tage den fulde Konsek­ vens af denne Erkendelse. Endnu er der Modstand at overvinde. Men det vil stadig være opmuntrende at betragte den Vej, der er tilbage­ lagt. I Københavns Kommune har Vejen været fra Klasseskolen til den fælles Folkeskole. Den socialt lagdelte Skole finder vi i Slutningen af 1800-Tailene. Børn af Forældre under Fatfig- væsenet i Fattigskolen, derover Friskolen, over denne den offent­ lige Betalingsskole, opefter de pri­ vate Betalingsskoler indtil Latin­ skolerne, der tilhørte Private eller Staten. Før Socialdemokrater endnu naaede åt komme i Borgerrepræ­ sentation, faldt Fattigskolen og gik op i Friskolen, der endnu med Hensyn til Undervisningens Om-

| Paa Skolens og Opdragelsens Omraade kali Arbejdet kun be­ ståa i at støtte denne ved at skab* Betingelser for, at Opdragelses- »g,JUndervisningsarbejdet i saa ringe Grad som muligt hindres- af uvedkommende Hensyn*. I denne Henseende er der i Aafene fra 1917 til 1924 ske t. et betydnings­ fuldt Fremskridt ved Indførelsen af Heldagsskolen, hvorved den tidligere Halvdagsundervisning for Formiddags- og Eftermiddags­ hold blev afskaffet. Enhver, der har haft med Sko­ len at gøre i tidligere Aar, hu­ sker fra da Eftermidldågsklasserne for Arbejdsdrenge. Fra Fabriker, fra Mælkepladser, fra Forretnin­ ger kom Børnene Kl. 1, eller lidt over 1, til Skolen, udslidte, træt­ te, uimodtagelige for Undervis­ ningen. I den første Undervis­ ningstime sov de, i de følgende rettede de sig efterhaanden op og fik dog noget ud af det, Kl. 6 gik de hjem for at hvile ud til Arbej­ det, der kaldte næste Morgen Kl. 6 ©lier 5. Det var daarlige Betin­ gelser for Skolens Arbejde, det var Spild af Penge og Kræfter, desværre ofte i dobbelt Forstand. Nu møder alle større Elever i Skolen Kl. 8 eller KL 10, og af de mindre ingen senere end Kl. 12, Skolen slutter Kl. 2 eller 3 bg for ingen senere end Kl. 4. Skolear­ bejdet er sat i Forgrunden, det le­ gemlige Arbejde, som Børn ogsaa bør have, er sat paa sin rette Plads bagefter dette. Gg det er­ hvervsmæssige Arbejde Udenfor

fang var ringene end de1!! offent­ lige Betalingsskole. Efter Sodaidemokraternes Ind­ træden i Kommunalbestyrelsen i stigende Tal, blev i 1906 Under­ visningen i Friskolen udvidet til samme Omfang som i Betalings­ skolen. Da Socialdemokratiet stod ved Grænsen af Flertal let i 1914, blev Skellet mellem Friskolen og Betalingsskolen slettet. Omtrent samtidig blev der i den offentlige Skole indført udvidet I Undervisning i Mellem- og Real­ skole. Efter at Socialdemokratiet hav­ de faaet Flertallet, blev den høje­ re Undervisning med Gymnasiet indført i den offentlige Skole, og de private højere Skoler blev overtaget af Kommune og Stat. Der var da gennem Grundsko­ le, Mellemskole bg Gymnasium skabt en fælles Folkeskole, som enhver, der har de fornødne Ev­ ner, kan faa Adgang til indtil Toppen. Men det er klart, at alt ikke var naaet hermed. Sociale og økono­ miske Forhold lægger mange Hindringer i Vejen for, at den en­ kelte fuldt ud kan udvikle sine Evner inden for Skolen, og disse Hindringer findes paa ethvert Trin af Undervisningsrækken. At .fjærne disse, eller stadig at fjær- he flere af disse, er vedblivende Opgaven. I Hovedsagen maa Arbejdet herpaå være knyttet til Socialde­ mokratiet® almindelige Virksom­ hed for Underklassens Højnelse.

— 16 —

Hjemmet er fjærnet fra Skoleung­ dommen og flyttet til de voksne. I 1896 havde 20 pOt. af . Kommu­ neskolens Elever erhvervsmæs­ sigt Arbejde udenfor Hjemmet, i 1921 kun 5 pCt, Denne Reform har kun kunnet gennemføres, efterhaanden som det har været muligt at skaffe mere Skoleplads. Dette i Forbin­ delse med det stigende Antal af Elever i den offentlige Skole har r.ødvendiggjort Opførelsen af en Række nye og store Skolebygnin­ ger, i den indre By ved Nyboder, paa Østerbro i Bryggervangen, paa Nørrebro i Sjælilandsgade, ved Vibevej og i Brønshøj, paa Ve­ sterbro i Alsgade og i Sundbyer­ ne ved Lergravsvej og i Sundby- vester. En moderne Skolebygning med Grund, Bygning og Inven­ tar. koster 1 Mili. Kr. Det er saa- ledes ikke ubetydelige Midler, Kommunen har maattet anvende hertil. Samtidig er Arbejdet paa at fremme Ungdommens. legemlige Udvikling fortsat. Adgangen, til Undervisning i . Gymnastik, til Renselsesbade og om Sommeren til Søbade er udvidet og forbed­ ret. Skolebespisningen er lagt i en fast Ramme, saaledes at træn­ gende Skolebørn daglig i Vinter- maanederne fra alle Kommunens Skoler kan blive forsynede med et Maalfcid varm Mad. 8000 Børn deltager hvert Aar i denne Be­ spisning. Skolelægeinstitutionen har været Genstand for en Om- ændring, der har- medført, at al­ le skolesøgende Børn nu er Gen­

stand for lægeligt Tilsyn under saadanne Former,' åt der skabes Sikkerhed for, at de svage og li­ dende kommer under forn fden Pleje. I Forbindelse med Skolelæ­ gerne virker en Række Syge­ plejersker, hvis Opgave det er at tage de Børn under Behandling, som Hjemmene ikke i tilstrække­ lig Grad kan tage sig af. En betydningsfuld Udvidelse har Arbejdet for Styrkelsen af Ungdommens Sundhed i Løbet af de sidste 3 Aar faaet ved Opret­ telsen af Skol etandfcli-niker. Be­ gyndelsen blev gjort i 1922, da Borgerrepræsentationen vedtog at oprette en Klinik for Skolerne paa Vesterbro, beliggende i Skolen paa Ny Carlsbergvej. Med en Be­ kostning af ca. 60,000 Kr. blev her i Skolens Tagetage indirettet en fuldt moderne Tandklinik, hvor der nu beskæftiges 6 Tandlæger og 3 Klinikdamer. 12,000 Børn fra Skolerne paa Vesterbro, i Valby og Vigerslev, faar her to Gange om Aaret deres Tænder undersøgt og hvis de er angrebne af Tand- sygdom, behandlede ’ og gjort i Stand. Bliver Tænderne i Tiden mellem disse Undersøgelser syge, sendes Børnene til Kliniken og bliver-straks taget under Behand­ ling. Kun ad denne Vej er det muligt, at alle Børn kommer un­ der Behandling og i Tide faar de­ res Tænder sat i ordentlig Stand. Værdien, heraf lader sig vanske­ ligt overvurdere. Resultaterne vil vises i det næste Slægtleds forbed­ rede Sundhedstilstand. Fra denne Begyndelse gik man

— 17 —

Række Aar. Studenterkursus blev oprettet 1921, idet Staten og de tre Hovedstadskommuner Køben­ havn, Frederiksberg og Gentofte i Fællesskab overtog et tidligere privat Kursus og nu fortsatte Driften heraf, saaledes at Elever, der har gennemgaaet Kommu­ nens Præliminæreksamenskursius, vederlagsfrit kan gennemgaa det offentlige Kursus til Studenter­ eksamen. Alle Skoleformer er nu repræ­ senterede inden for den offentlige Skole. Disse Reformers Vej har ikke altid været lige let. Betalingssko­ lens og Friskolens Forening blev kun gennemført ved Socialdemo­ kratiets og Frk, Biørns Stemmer mod Højres, medens de Radikale undlod at stemme. Bevarelsen af den højere Skole som en privat Institution fortsattes med Højres og de Radikales Stemmer, indtil Socialdemokratiet fik. Flertallet. Oprettelsen af Skoletandkliniker er ganske vist paabegyndt paa Vesterbro uden Modstand af Stemmer, men under megen Tvær­ hed fra Højres Borgerrepræsen­ tanter og Borgmester, og Fortsæt­ telsen paa Nørrebro mødte da og- saa disses absolute Modstand. J?ra Statens Side ha.r den køben­ havnske Skole heller ikke altid mødt Velvilje og Forstaaelse un­ der dens Udvikling. Det Tilskud, som Staten yder til Kommunens Skolevæsen, blev gennem lange Tidetr kun ydet København i langt ringere Maal end andre Kommu-

i 1924 videre og aabnede en til­ svarende Klinik i Skolen i Stevns­ gade for Skolerne *paa Nørrebro, i Brønshøj og i Vanløse. Fortsæt­ telsen er planlagt og vil efterhaan- den følge flor de andre Bydele. Ved Gennemførelsen vil Kom­ munen paa dette Omraade anven­ de ca. 5 Kr. aarligt paa hvert sko­ lesøgende Barn. For Ungdommens Uddannelse efter den skolepligtige Alder og uden 'for den almindelige Skole sørges der gennem Ungdomssko­ len og forskellige Kursus, der har en bestemt Eksamen som Maal. Ungdomsskolen er stadig Gen­ stand for Opmærksomhed og for Forandringer, sigtende til at til­ rettelægge Undervisningen saale- des, at den ifalder nøje sammen med Elevernes praktiske Uddan­ nelse inden for de forskellige Er­ hvervsgrene. 30QØ unge Mænd og Kvinder Modtager her i Eftermid- 'dags- og Aftentimer Undervis­ ning i Dansk, Regning, Sprog, Maskinskrivning, Husgerning, Kjolesyning og anden faglig Ud­ dannelse. Den normale og sikreste Vej til Studentereksamen er Mellem­ skolen og Gymnasiet. For dem, der ikke ved 11 Aars Alderen har 'fulgt denne Vej, er der imidlertid gennem Kommunens Præliminær -1 eksamenskursus og det offentlige Studentereksamenskursus Adgang til at naa frem til samme Maal ef­ ter Afslutningen af Barneskolen. i Det kommunale Kursus til Præli­ minæreksamen har bestaaet i en j

18 —

—

ner. Dens Krav om Ligestil!©thed med disse er kun under stærkt Pres og gradvis i Forhold til So­ cialdemokratiets voksende Indfly­ delse ogsaa i Staten blevet imøde­ kommet. Først efter Udnævnelse af et socialdemokratisk Ministe­ rium i Sommeren 1924 faldt den

sidste Hindring for Københavns Ligeberettigelse med Hesnyn til Statens Støtte ti) Skolevæsenet. . Paa dette Grundlag vil Byen kunne fortsætte sit Arbejde for ved Ungdommen at skabe. Betin­ gelserne for vort Folks Selvhæv­ delse. '

Omsorg for syge og sunde.

■ •København er en sund By. Dens Beliggenhed ved Havet er gunstig Ogsaa i sundhedsmæssig Henseen­ de, og de Bestræbelser, der udfol­ des for at forbedre Bebyggelses- og Beboelsesforholdene samt Le- vevilkaarene i Almindelighed, er af en stadig mere omfattende Ka­ rakter. Et uomtvisteligt Bevis herpaa faar man ved at betragte den stadig formindskede Dødelig­ hed blandt Byens Befolkning. I Aarene 1890—94 var den aarlige Dødelighed for hvert 1000 Indbyg­ gere 21,4, i Aaret 1923 var det til­ svarende Tal kun 11,4 eller om­ kring Halvdelen heraf. Disse Bestræbelser giver sig til Kende paa en Række af Omraa- der. • Den ældre Del af Vesterbro og -den forreste Del af Nørrebro staar som Eksempel paa, hvorledes By­ ens Styrelsefør 90-erne tillod en Bebyggelse; ved hvilken ethvert rimeligt Hensyn til Befolkningens -Sundhed blev tilsidesat. Efter

denne Tid er dier ved Bebgyggel- sesplaner, ider skuldle godkendes af Bystyrelsen, i stigende Grad stillet Krav om Adgang for Lys og Luft til Beboelseslejligheder. Nye Ga- deanlæg er foretaget, og Trafik­ midler er efterhaanden tilveje­ bragt, som har gjort det muligt at sprede Bebyggelsen over større Arealer og at undgaa den Sam­ menstuvning af Bygninger og Lejligheder, som tidligere; fandt Sted. Der er efterhaanden;stillet større Krav til Gadernes Bredde og til Anlæg af aabne Pladser, Gader og Pladser er blevet forsy­ net med Beplantning, offentlige Have- og Parkanlæg er foretaget. Anlæg af Sportspladser har fun­ det Sted. Fra de sidste Aar kan som Eksempel herpaa nævnes Genforeningspladsen, Anlægene ved Skolerne véd Vibevej og i Brønshøj og paa Guldbergsplads. Københavns offentlige Park- og Haveanlæg omfatter nu et Areal af 155 ha, i gammelt Maal 280 Tdr.

19 ; - -

' —

byerne, gennem; Lersøenj rover Ujh terslev Mose og Brønshøj] foregaar der for Tiden store Arbejder-,. be7 regnede paa at gøre nye Arealer tjenlige til Bebyggelse til-, Fordel ogsaa for de .paagældende Grund-; ejere. Kommunen maa stadig-u^ lægge den Kapital, d e r ' Skaltafe bringes i disse Anlæg. Grundejer nes Afdrag herpaa er fordelt øve$ en lang Aarrække. * ■Med1 Boligers Indretning, ■: ihed Renholdelse af Ejendomme, med Sundhedsforholdene i Værksteder, og Fabrikslokaler føres der af Sundhedskommissionen med Bi­ stand af Politiet et indgaaende Tilsyn. Med de Fødevarer, der.til-j føres Byen, og disses Tilberedning og Opbevaring føres der. paa -sam­ me Maade Tilsyn. Til disse. For­ anstaltninger og til de . ligeledes herhen hørende Foranstaltninger mod Udbredelse af • smitsomme Sygdomme anvender Kommunen aarligt 1 Miil. Kr. • „ ' /:;] Paa Grænsen mellem de foran omhandlede Bestræbelser..for at opretholde Befolkningens Sund­ hed og saaledes forebygge Sygt' dom og de i det- følgende omhand­ lede, der tager Sigte paa at hjæl­ pe den til at genvinde den tabte Sundhed, staar Udsendelsen af Børn til Ophold paa Landet : :I Feriekolonier og Kolonier for svage Børn anbringes der under gode Forhold med Adgang til frisk Luft og ' rigelig Forsyning med Mad hver Sommer et betyde­ ligt Antal Børn. Anbringelsen finder Sted ved Skolernes Perso

Landf hvoraf Fælledparken, By­ ens. nyeste, store Park, alene omfat­ ter 67 haj Paa Københavns Gader og Pladser vokser der 15,000 Træer, heraf: i Vesterbros og Nørrebros Stenørken ikke et eneste. Af ■ største Betydning for en Bysi Sundhedsforhold er dens Vandforsyning.,. Denne foregaar fra stærkt vandførende. Jordlag N o rdog Vest for .Byen. Vandet* herfra er kimfrit og underkastes kun Rensning for.at fjæme visse mineralske Stoffer. Forbruget af Vand er stadig stigende, ikke blot i Forhold til- Befolkningstilvæk­ sten, men langt ud over denne. Aarlig forbruges der 27 M11L Ku­ bikmeter Vand eller daglig for hvert Individ 128 Liter. Tilførse­ len heraf nødvendiggør en stadig Udvidelse af Ledningsnettet, af Rensningsanlægene, af Oppump­ nings- og Boringsanlæg, Sikring af .nye Kildepladser, der atter nød­ vendiggør Anbringelse af bety­ delige Kapitaler. I samtlige An­ læg er saaledes for Tiden anbragt 29 Miil. Kr. Afledning af Spildevand er en lige ■ saa vigtig Foranstaltning. Tidligere førtes dette til Stranden, hvor Vandet i Havn, Kanaler og Sund forurenedes til stor Ulempe for Befolkningen. Nu føres Spilde­ vandet gennem et vidt forgrenet Ledningsnet til store Samlelednin- ger med Pumpestationer, hvorfra det føres ud til dybt Vand i Øre­ sundet. Disse Kloakledninger, hvis samlede Længde udgør 300 km,- forlænges stadig. I Sund­

20

—

'

male Og delvis for Midler, der ind­ samles af Lærerpersonalet. Kom­ munen støtter denne Virksomhed med 100,000 Kr. om Aaret. De helbredende Foranstaltnin­ ger træffes ved! Byens Hospitals- væsen, der indttaiger en fremtræ­ dende Pladis blandt tilsvarende Væsener andet Steds, saavel her til Lands sorn uden for Landets Grænser. Bispebjerg Hospital har tjent som Monster ved Opførelsen af adskillige Hospitaler uden for Kø­ benhavn. Kommunehospitalet, der har holdt 50-Aars Jubilæum, hol­ des ved stadige Forbedringer paa Højde med Tidens Krav. I den seneste Tid er her ved Ombyg­ ninger og Tilbygninger skabt et velindrettet Apotek til Forsyning af dette og andre Hospitaler, en moderne Røntgenklinik samt for­ bedrede Boligforhold for .Persona­ let. Tilsvarende Foranstaltninger har fundet Sted paa Blegdiamsho- spitalet, Øresundshospitalet, Ru­ dolph Berghs Hospital og Sundby Hospital. Paa disse, paa det paa Fuglebakken paa Frederiksberg beliggende Børnehospital og det i Boserup Skov ved Roskilde be­ liggende Sanatorium for Tuberku­ losepatienter samt paa Rekonvale­ scenthjemmene har Kommunen et betydeligt Antal Pladser for By­ ens syge. Desuden har den sikret sig Adgang til at indlægge Patien­ ter paa forskellige private Klini­ ker. Ialt raader Kommunen paa denne, Maade over 3700 Senge­ pladser eller 64 Pladser for hvert 1000 Indbyggere.

Det tidligere private Rekonvale­ scenthjem Fr. Vilh. Hegels Mind*1 i Fredensborg er for et Par Aar siden skænket Kommunen* der ved Tilbygning har udvidet og nu fortsætter Driften deraf som et Led i Byens Hospitalsvæsen. En betydningsfuld Udvidelse af dette har i 1924 fundet Sted ved' Oprettelsen af en kommunal Fødeklinik. Ved1 .Behandlingen af Budgettet for 1924—25 vedtog Borgerrepræsentationen at op­ fordre Magistraten til at- under­ søge Muligheden for Oprettelsen af en saadan. Højres Repræsen­ tanter tog ganske vist •Forbehold over for Resultatet af denne Un­ dersøgelse og stillede sig ogsaa til en Begyndelse ret afvisende over for det af Magistraten kort efter fremsatte Forslag om at overtage en privat- Klinik og ind­ rette den til Fødehjem. Ved fort­ satte Forhandlinger blev der imid­ lertid truffet en Ordning, som og­ saa. Højre tiltraadte. Herefter raa­ der Kommunen paa en velindret­ tet Fødeklinik over 28 Sengeplad­ ser for fødende. Lejemaal herom er indgaaet med Ejeren af denne. Driften sker paa Kommunens Regning, og Afdelingen ledes i Forbindelse med Rigshospitalets Fødeafdeling, saaledes at der lige­ som paa denne fortrinsvis er Ad­ gang for dem, der paa Grund af daarlige Boligforhold eller legem­ lig Svaghed tiltrænger kyndig Hjælp uden for Hjemmet For ogsaa at komme dem til' Hjælp, der ved Fødsel i Hjemmet tiltrænger saadan Hjælp, er den

— 21

kommunale Sygepleje samtidig lig Kommunen 12,5 Mili. Kr. og udvidet til for en Del af Byen at omfatte Barselpleje i Hjemmet. Lægehjælp til ubemidlede, der kan behandles uden Hospitalsind­ læggelse, ydes af de til Hospita­ lerne knyttede Kliniker. Den tid­ ligere private Poliklinik i Lønpor­ ten, til 'hvis Drift Kommunen yde­ de et væsentligt Bidrag, drives nu for Kommunens Regning. >af Sind&sygehospitalerne 3 Mill. Kr., hvortil Staten yder et Tilskud af c. 1 Mill. Kr.

Betalingen, der maa udredes af dem, der maa søge Helbredelse paa disse Anstalter, er i . Forhold til disse Udgifter forholdsvis rin- |ge. Den daglige Udgift ved en i Patients Behandling paa Kommu- j nens almindelige Hospitaler er c. 13 Kr. pr. Dag, paa Boserup Sana­ torium r 8 Kr. pr. Dag og paa Sindssygehospitalerne' 6 Kr. pr. Dag. Betalingen for Opholdet ud­ gør i Almindelighed 1 Kr. 20 Øre om Dagen, for Sygekassemedlem­ mer 60 Øre om Dagen. Man har fra Socialdemokratiets Side set det som en fortjenstfuld Frem­ gångsmaade at give Plads for den bedst mulige og lettest mulige Ad­ gang til Helbredelse .for Byens syge. ' Skal denne bevares? < Herom staar Spørgsmaalet. Vil man be­ vare den, maa Kommunen have. Midler til at opretholde, den, og det baade Midler til at afholde Udgifterne ved Hospitalernes Drift og Midler til at foretage de Forbedringer og Udvidelser ved Hospitalerne, som Forholdene til enhver Tid gør nødvendige. Det er Socialdemokratiets Standpunkt og Ønske, at dette maa vedblive at være Tilfældet. Heroverfor staar Højres Ønsike og Forslag om ikke at skaffe Mid­ lerne til Driften ad sædvanlig Vej, men at forhøje Betalingen for. Ophold paa Hospitalerne til 4

Foruden det almindelige Hospi­ talsvæsen har Kommunen til Raa- dighed for en særlig Art af Syg domme, Sindssygdomme, et omfat­ tende Anlæg paa det tidligere Gods Bidstrup ved Roskilde, kal­ det St. Hans Hospital, med Plads for J600 Patienter. Det er meget betydelige Kapitaler, der efter* haanden er anvendt for at indret­ te denne Anstalt til det nævnV Formaal. Paa Grund af den sti­ gende Trang til Pleje for syge paa dette Omraade, har man jævnlig maattet foretage Udvidelser, lige­ som Plejeforholdene er blevet for­ bedrede ved Ændring af Kurfor­ holdene, bedre Uddannelse af Plejepersonalet, Adgang til pas­ sende Beskæftigelse for Patien­ terne m. m. • Hospitalet, der ogsaa for Tiden er Genstand for Udvi­ delse, omfatter nu to i kurmæs­ sig Henseende adskilte Afdelin­ ger, henholdsvis for Kvinder og for Mænd. I Kommunens almindelige Ho­ spitaler er anbragt en Kapital af 20 Miil, Kr. og i Sindssygehospi­ talerne 5 Mili. Kr. Driften af de almindelige Hospitaler koster aar-