292636768

■

SYGEPLEJESELSKABET FOR DET MOSAISKE TROESSAMFUND I KOBENHAVN 1821-1Q21

153 53

A det i Aar er 100 Aar siden, Grunden til Sygepiejeselskabets Virk- somlied blev lagt^ foler Bestyrelsen sig foranlediget til at give Med- lemmerne en Beretning om den Udvikling, der er foregaaet indenfor Selskabet i den forlobne Période, og en Skildring af de Begiven- heder, der bar sat sig Spor i Selskabets lange, men stilfærdige Ar- bejde. Det ligger imidlertid i selve dette Arbejdes stilfærdige Karak-

ter, at det som et Led i den jodiske Menigheds daglige Liv igennem Aarene ikke bar efterladt sig Dokumenter eller Mindesmærker af varig og iojnefaldende Art, og det saa meget mindre, som Udviklingen og Befæstelsen af Selskabets Stilling igennem dette lange Tidsrum ikke er sket i Spring, men organisk og Skridt for Skridt.

Sygeplejeselskabet for det mosaiske Trossamfund i Kobenbavn blev stiftet den îgde Februar 1821 under Navnet „Tiferes Jedidim" (d. v. s. Vennernes Pryd) med det Formaal at skaffe Vaagere til Menighedens syge. For noget over 100 Aar siden blev en i Menigheden agtet ung Mand angrebet af en meget liaard og langvarig Sygdom, for livilken han forst blev befriet ved Doden. Under Sygdommen viste det sig meget vanskeligt for barn at fremskaffe »Vaagere" til Natten. Hos en af bans Venner, Ffosekræmmer Heimann Simon Jacobsen, opstod derfof den Tanke at danne en Forening, der kunde bjælpe de syge i Menigheden ud over en saadan Nodstilstand. DaTanken vandt Tilslutning, stiftede ban i 1821 sammen med Guldtrækker Wulff Levin Nathan et Selskab med dette begrænsede Formaal, og med et Antal af 30 Medlemmer begyndte Selskabet sin Virksomhed. Med smaa Virkemidler lykkedes det at faa Ar- bejdet i Gang, og netop i Kraft af det beskedne Maal, man bavde sat sig, blev Resultatet tilfredsstillende. Medlemmerne ydede et aarligt Bidrag paa 2 Rigsdaler og maatte desuden forpligte sig til paa Forlangende at give Mode som Sygevogtere om

Natten hos rige som fattige, hvad enten de paagældende var Medlemmer af Selskabet eller ikke. Det Medlem, der tilsagdes til Nattevaagen og ikke saa sig i Stand til at opfylde denne Forpligtelse, maatte enten stille en anden i sit Sted eller erlægge et Belob paa tre Mark for Fritagelse derfor. 1 Begyndelsen af hvert Aar afholdtes et Mode, i hvilket der aflagdes Beretning for Medlemmerne om det forlobne Aars Virksomhed. Ved det forste Mode af denne Art (1822), livori næsten aile Medlem­ merne deltog, var deres Antal steget til 47. Virksomheden gik nu stot fremad fra Aar til Aar under Ledelse af Selskabets oprindelige Stiftere. I Aaret 1828 afgik den ene af Stifterne, Heimann Jacobsen, ved Doden, og i hans Sted valgtes J. A. Schottlânder til Medbestyrer, medens den anden af de oprinde­ lige Stiftere, Guldtrækker W. L. Nathan, vedblev at fungere som Bestyrer til sin Dod i 1860 og saaledes ydede en meget betydelig Indsats i Selskabets Tjeneste. Ved det tiende Regnskabsaars Begyndelse liavde Selskabet en Kassebelioldning paa 202 Rigsdaler 15 Sk., der indsattes paa dets Navn i Kobenliavns Sparekasse. Efter seks Aars Virksomhed aflostes J. A. Schottlânder af Mobelhandler M. M. Gold- schmidt, der fungerede i tre Aar. I hans Sted valgtes Silke- og Klædehandler, senere Vaskeriejer N. L. Dehn, der beklædte Bestyrerposten til 1840. Paa Generalforsam- lingen i 1840 valgtes til Bestyrer Silke- og Klædehandler Moses Magnus Ruben, der fra den Tid og til sin Dod i 1870, altsaa i over 30 Aar, uafbrudt deltog i Selskabets Ledelse, og hvem der tilkommer stor Ære for ved sine utrættelige Bestræbelser at hâve hævet Selskabet til den fremragende Plads, det indtager blandt vore velgorende Foreninger. Det hedder om ham i en Beretning fra 1881 : „Stadig sogte han at værne om Selskabets Bestaaen, at tilfore det nye Medlemmer, at skaffe det foroget Indtægt o. s. v., hvorfor man med Glæde benyttede Femogtyveaarsdagen for hans Indtræden i Bestyrelsen til at vise ham Anerkendelse og Paaskonnelse af hans Vir- ken ved at overrække ham en Solvpokal med Emblemer*) og et Jubellegat, Iydende paa hans Navn, ligesom han hædredes ved et Festmaaltid, livori 160 deltog. Det forundtes ham ikke at opleve Selskabets 50 Aars Jubilæum, som ved hans Dod var nærforestaaende. Hans Minde vil for stedse være knyttet til Sygeplejeselskabet." Omtrent samtidig med M. M. Rubens Indtræden i Bestyrelsen skete der en ret betydelig Udvidelse af Selskabets Virksomhed, idet man mere og mere gik over til at yde de trængende syge indenfor Menigheden Understottelse til Lægehjælp, For- plejning o. s. v., ligesom man forst nu begyndte at forsyne Menighedens kvindelige syge med Vaagere. Denne Udvidelse af Selskabets Gerning krævede dels betydeligt storre Virkemidler end de begrænsede Summer, man liidtil liavde haft til sin Raa- dighed, dels en Ændring i Selskabets Organisation. De stigende Udgifter var liidtil *) I 1910 modtog Sygeplejeselskabet fra Generalkonsulinde Betty Rubens Bo demie Pokal (se derom Aarsberetningen fra 1910, hvori Pokalen er afbildet og nærmere beskrevet).

blevet dækket ved den forogede Tilgang af Medlemmer, i 1843 var man naaet op paa 128 Medlemmer, hvilket vil sige en Fordobling i Lobet af de sidste ti Aar, men i dette Aar forhojede man det aarlige Bidrag fra 2 Rd. til 15 Mark. Dels derved, dels ved frivillige Gaver indkom der saa mange Penge, at man kunde yde trængende syge ugentlige Pengeunderstottelser, og.hvor det gjordes fornodent yderligere Pleje og Forfriskninger. Fra denne Période stammer ogsaa de forste Legater, hvis Renter tilfaldt Selskabet, nemlig fra 1842 Scheberschins Légat paa 100 Rdlr. I 1845 modtog Selskabet fra Jomfru Wilhelmine Calmar Tilsagn om et Légat paa 500 Rdlr., og i 1847 skænkede Silke- og Klædehandler Salomon Davidsen et Légat paa 500 Rdlr. til Minde om hans nylig afdode Hustru Mathilde Davidsen, fodt Levy. En anden Indtægtskilde fik man i de Bosser, der ved hojtidelige Lejligheder soin Bryllupper og lignende blev baaret om blandt Gæsterne. Selskabets forste Love saavel som dets Kvitteringer og ovrige Dokumenter var affattet paa Hebraisk, men i 1837 gik man over til overalt at anvende det danske Sprog. Selskabets Love, der ikke mere passede til Tidens Fordrin'ger, gennemgik nu en Révision i en dertil særlig nedsat Komité, hvis Forslag blev vedtaget paa en Generalforsamling i 1841. Medlemmerne fritoges nu for den personlige Pligt til at vaage om Natten hos de syge, idet der af Selskabet blev antaget fiere faste Sygevogtere. I 1843 blev der udsendt Indbydelse til Menighedens kvindelige Medlemmer om at indtræde i Selskabet, en Opfordring, der i Lobet af kort Tid blev efterfulgt af 153 Damer, der liver ydede et aarligt Bi­ drag af 1 Rdlr. Selskabets 25 Aars Jubilæum fejredes i Februar 1846, hvorom en gaminel Beret- ning fortæller folgende: „I et dertil passende Lokale samledes Medlemmerne af begge Kon om Formiddagen til en Hojtidelighed, soin aabnedes med en dertil skrevet Kantate af G. Siesby, komponeret af Sicgfr. Salomon, der udfortes af Dilet- tanter, hvorefter Menighedens Præst, Hs. Flojærværdighed Dr. A. A. Wolff, i et op- loftende og begejstrende Foredrag udviklede Dagens Betydning navnlig for dem, der fra Selskabets Stiftelse af havde ofret samme Tid og Kræfter. Om Aftenen var der arrangeret et Festmaaltid, livori næsten aile Medlemmer deltog. Lokalet var fest- ligt smykket med Guirlander, Transparenter og passende Emblemer, og der herskede under samme til langt ud paa Natten den gladeste og hjerteligste Stemning." Et Vidnesbyrd om Selskabets fæstnede Stilling er det, at man i 1848 af Selska­ bets Midler tilstillede Krigsministeriet et Belob paa 300 Rdlr. til saarede Krigere eller til fattige Krigeres Efterladte. Den vedvarende Tilgang af Medlemmer fortsattes, og i 1851 skaffede Bestyrelsen Selskabet en ny Indtægtskilde ved at lade hvert af de kvindelige Medlemmer tilstille en Bosse med Anmodning om at give den Plads i deres Hjem og ved Lejlighed betænke den. Dette viste sig saare gavnligt, idet der herved aarligt tilflod Selskabet betydelige Midler. Disse Bosser bar tidligere som

Indskrift et saa ejendommeligt og smukt Vers (forfattet af G. Siesbye), at det for- tjener at nævnes her: Naar Barmen hoj og festlig Glæde aander, At mindes den, der sig paa Smertens Leje vaander;

Naar Sorgens Piil har saaret dybt vort Bryst, At kunne bringe dog et sorgfuldt Hjerte Trost; I Lykkens Glands at mindes den, som lider, I Smertens Stund at lijælpe den, som strider, Saa byder Hjertets Trang! — Du Stemmen folge, Og i Din Gave vil sig Lonnen dolge!

Man kunde paa demie Maade stadig udvide Selskabets Virkekreds: Pengeunderstottel- serne til uformuende Patienter forhojedes, der skaffedes Sygepassere ogsaa oin Dagen, hvis dette var fornodent. Man tog sig endvidere af Boni og aiderdomssvage saint af Patienter med kroniske Sygdomme. Der blev uddelt Linned, Klædningsstykker og Sengeklæder. Lovene blev paany reviderede i 1854, og det bestemtes blandt andet, at Bestyrelsen for Fremtiden skulde bestaa af tre Medlemmer. Soin tredje Medlem af Bestyrelsen valgtes Manufakturhandler B. M. Goldschmidt. Selskabets Udgifter var i 1854 800 Rdlr., i 1858 var de steget til 12Ó5 Rdlr. De kvindelige Medlemmer, der var blevet optaget i Selskabet 1843, deltog ikke i Selskabets egentlige Arbejde, men i 185g fremkom Agent S. L. Simonsen paa en Generalforsamling med Forslag om at danne en særlig kvindelig Afdeling, der skulde overtage Omsorgen for og Tilsynet med de kvindelige Patienter. Dette Forslag vandt almindelig Tilslutning, og 1860 stiftedes Sygeplejeselskabets kvindelige Af­ deling med det Hverv at besoge, pleje og understotte samtlige kvindelige Patienter, der sogte Hjælp hos Selskabet. Den mandlige Bestyrelse fritoges herved for et betydeligt Arbejde, og det viste sig gennem Aarene, at Oprettelsen af en særlig kvindelig Afdeling blev til stor Gavn for Sygeplejeselskabets Udvikling. Der valgtes en Damekomité paa 7 Medlemmer, nemlig Fruerne Johanna Wolff, Johanna Fiey- mann, Henriette Ehrlich, Rosa Melchior, Frederikke Baruch, Rosa Mendel og Rosa Salomonsen. Komiteen valgte til Overbestyrerinde Fru Henriette Ehrlich, der funge- rede gennem en meget lang Aarrække (til 1883), da hun forlod Landet. Hun var en klog og regnskabskyndig Dame, hvorfor hendes grundlæggende Arbejde fik stor Betydning for den kvindelige Afdeling. Hun efterfulgtes af Fru Frederikke Nathan, f. Ruben, der var Overbestyrerinde til 1893; hun omtales som myndig og omsorgs- fuld og forstod paa en kærlig Maade at vejlede og raade Patienterne. Efter bende er Fru Louise Melchior, der har været Medlem af den kvindelige Afdelings Besty­ relse siden 1884, indrraadt som Overbestyrerinde i 1893.

I i86o dode W. L. Nathan efter at bave deltaget i Selskabets Styrelse fra dets Stiftelse, altsaa i næsten 40 Aar. I bans Sted valgtes Tojfabrikor David Mendel, der i il Aar med sjælden Iver og Nidkærhed rogtede sit Hverv især som tilsynshavende med de syge. Paa Generalforsamlingen i 1861 lagdes Grunden til en Foranstaltning af særlig Betydning for Selskabets Virksomhed, nemlig den anonyme Understottelse, idet Bureauchef D. Dessau foreslog, at Bestyrelsen bemyndigedes til frit at raade over et Belob af indtil 200 Rdlr. aarlig uden at skulle aflægge særligt Regnskab derfor. Dette Belob skulde anvendes til Understottelse af syge, der ikke kunde eller ikke vilde være deres Trang bekendt. Forslaget, der fra alle Sider modtoges med Vel- vilje, vedtoges enstemmigt, men da det i Tidens Lob viste sig, at den saaledes bevilgede Sum var utilstrækkelig, blev det ved en Lovændring i 1870 bestemt, at Bestyrelsen frit kunde raade over en Tredjedel af Selskabets Indtægt i dette 0 jemed. Navnene paa dem, der faar Del i denne Understottelse, anfores ikke i Selskabets Boger. Den anonyme Understottelse har været til betydelig Gavn, idet man derved har set sig i Stand til at understotte særligt værdige trængende, der under ingen Om- stændighed ellers vilde hâve sogt Selskabets Ffjælp. Ved Udgangen af 1865 var Medlemstallet steget til 588, og Selskabet ejede nu en Legatkapital paa ialt 13,500 Rdlr. B. M. Goldschmidt trak sig tilbage paa Grund af sin boje Aider i 1868 og udnævntes til Æresmedlem af Selskabet. 1 bans Sted valgtes Kommerceraad, senere Etatsraad J. W. Heyman. I 1870 dode Bestyrelsens Formand M. M. Ruben, og Grosserer Julius M. Goldschmidt indvalgtes da i Bestyrel­ sen. J. W. Heyman blev nu Formand. 1871 fejrede Selskabet sit 50-Aars Jubilætnn under stor Deltagelse. Sondag den igde Februar samledes de fleste mandlige og kvindelige Medlemmer af Selskabet til en Hojtideligbed i Frimurerlogens Festsal, soin man havde faaet overladt. Der udfortes en i Dagens Anledning af Gottlieb Siesbye forfattet Kantate med dertil komponeret Musik af Nicolai Berendt, og Professor Dr. A. A. Wolff holdt Festtalen. Selskabets Generalforsamling, der afholdtes den folgende Tirsdag, sluttede med et Festmaaltid. Det er i det hele taget bemærkelsesværdigt, med bvilken Interesse Syge- plejeselskabets Virksomhed og Trivsel dengang fulgtes af Menighedens Medlemmer. Dette gav sig især Udtryk ved Generalforsatnlingerne, der var stærkt besogte, og hvor de mest fremragende Medlemmer af Menigheden tog livlig Del i Diskussionen, ligesom Dagspressen bragte udforlige Referater fra Moderne. Ved David Mendels Dod 1871 valgtes Grosserer M. J. Meyer, der imidlertid allerede dode Aaret efter. I bans Sted valgtes Grosserer Benny Henriques, der var Medlem af Bestyrelsen til 1908 (i 36 Aar) og udforte et meget betydeligt Arbejde til stor Gavn for Sygepleje-

selskabet, hvorfor han ogsaa ved sin Fratræden som Tak derfor hædredes med Ud- nævnelse til Æresmedlem. I 7oerne udvidede Selskabet stadig sin Virksomhed, idet man gav betydeligere Understottelser end hidtil til Mad, Forfriskninger og Sygerekvisitter. Man ydede nu ogsaa i storre Omfang Bidrag til Kure, Landophold, Operationer og Specialbehand- ling af Patienter. Ved Begyndelsen af 1881, da Selskabet havde bestaaet i 60 Aar, var Legatkapitalen vokset til 75,000 Kr. I dette Aar udnævntes Kollektor Moses' L. Nathan, der havde været Medlem fra Selskabets Stiftelse og udfort den forste Natte- vagt, til Æresmedlem. 1 1884 dode J. W. Heyman. Han fremhæves i Beretningen i i8g6 blandt de Bestyrelsesmedlemmer, der virksomst og kraftigst har arbejdet for Sygeplejeselskabets Fremine. Paa den folgende Generalforsainling valgtes Etatsraad Moritz G. Melchior, der imidlertid kort efter sin Indtrædelse i Bestyrelsen afgik ved Doden. Grosserer Moses Melchior valgtes i hans Sted. I 1889 udnævntes Menig- hedens hojtansete Præst, Prof. Dr. A. A. Wolff, til Æresmedlem som Tak for den Interesse han gennem hele sin Embedstid havde vist Selskabet. Aar igoo trak Julius M. Goldschmidt sig tilbage efter 30 Aars velsignelsesrigt og frugtbringende Arbejde og efterfulgtes af sin Son Overretssagforer Albert Gold­ schmidt. Da i igo8 Benny Henriques paa Grund af sin lioje Aider udtraadte af Bestyrelsen, valgtes Grosserer Frederik E. Salomon. I November 1912 afgik Selskabets mangeaarige Formand Grosserer Moses Melchior ved Doden. Hans store Indsats i Velgorenhedsarbejdet kom ogsaa Sygeplejeselskabet tilgode og vil længe blive be- varet i frisk Erindring. I hans Sted valgtes Overretssagforer Arthur Henriques til Medlem af Bestyrelsen, Fr. E. Salomon blev valgt til Formand. Efter 15 Aars utrætte- ligt Arbejde traadte Albert Goldschmidt tilbage i 1915, og i hans Sted valgtes Fa- brikant Cari Schottlànder. Onsdagen den îgde Februar 1896 fejrede Selskabet sit 75aarige Jubilæum. Hoj- tideligheden afholdtes i Koncertpalæets lille Sai, og ca. 260 Herrer og 300 Damer havde anmeldt deres Deltagelse. E11 Kantate, forfattet af Herr Simon Kalckar med Musik af Herr Albert Meyer, blev afsunget. Talen holdtes af Menighedens da- værende Præst, Overrabbiner David Simonsen, der saavel dengang som senere lien har vist Selskabet megen Interesse. I Festmaaltidet bagefter deltog omtrent 250 Da­ mer og Herrer; — der havde meldt sig mange fiere, men disse kunde ikke med- tages paa Grund af manglende Plads. I Selskabets Forhandlingsprotokol liedder det: „ . . . at Stemningen var ualmindelig livlig og loftet, og man havde Indtrykket af den store Tilfredshed samtlige modte folte ved denne smukke Sammenkomst. Præsten forrettede Bordbonnen Kl. 11, men Deltagerne blev endnu fiere Timer samlede. Der arrangeredes en meget livlig improviseret Dans, og saavel Udtalelserne

under som efter Festen vidnede om den almindelige Tilfredsbed, Arrangementet af Jubilæets baade alvorlige og fornojelige Del havde vundet." I Anledning af Jubilæet stiftedes et Jubilæumsfond, der skulde finde Anvendelse til Understottelser i særlige Tilfælde, hvor de ordinære Indtægter ikke var tilstrække- lige til at yde saadanne i saa rigeligt Onifang som onskeligt. Det forste Bidrag til dette Fond blev skænket af Veksellerer J. S. Salomonsen og Hustru (1000 Kr.), og i Lobet af faa Dage var der indkommet ialt 2500 Kr. Iiertil. Om de sidste 25 Aars Virksomhed kan der vel nærmest siges, at der er stræbt efter at holde Flævd over Selskabets gode Traditioner og kun at foretage de Æn- dringer, som den fremadskredne Tid fordrer. Saaledes blev der gjort et Forsog i Aaret 1900 med at antage en fast Sygeplejerske, men det opgaves destoværre atter efter ca. 4 Aars Forlob, da det efter den daværende Bestyrelses Mening viste sig at stode paa praktiske Vanskeliglieder. Frk. S. Wreschner fungerede i 1 Aar og Frk. Edel Heckscher i 3 Aar. Senere ben i 1910 blev Tanken optaget paany om end paa noget anden Maade, idet man forsogsvis vilde ansætte en Kvinde, som skulde kunne hjælpe Lægen, be- soge de syge og mindre bemidlede indenfor Trossamfundet, fungere som en Slags Menighedssoster. Men ogsaa dette Forsog maatte af forskellige Grunde opgives efter lienved 4 Aars Forlob. Men da Tanken i og for sig er god, vii den vel nok ved Lejlighed atter blive taget op, — bedst var det, hvis en Jodinde selv vilde fole Kaldet i sig og melde sig. 1 Aaret 1901 inddroges de gamie Bosser og erstattedes med nye, hvortil Udkastet var givet af Billedhugger Siegfried Wagner; de bærer folgende Indskrift: „Ascbrë maskil el dol", „Held den, som med Forstand tager sig af den svage". I den sidste Snes Aar bar man ogsaa maattet yde Hjælp til de mange indvandrede russiske Joder, uden at Omsorgen for de fattige syge i den gamie danske Menig- bed derved paa nogen Maade er blevet svækket. Især bar man ved rigelig Uddeling af Mælk sogt at lijælpe nodlidende syge, trængende Familier med smaa Borii, som under Opvæksten ikke maa savne dette nærende Middel, samt diegivende fattige jodiske Kvinder. At Selskabet bar liaft Held med sig med Hensyn til Mælkeuddelingen, der- oin vidner en Udtalelse fra Menighedens Læge: at den bar bidraget til færre Dods- fald blandt Bornene. For at bidrage til, at de bygiejniske Forbold bos de indvan­ drede kunde blive forbedrede, udsendtes i Foraaret 1913 en lille Piece „Hygiejniske Vink‘;, udarbejdet af Selskabets Læge, Herr A. Friedlænder. Den er affattet paa Dansk og Jiddiscb og omdelt til alle de indvandrede, som man bar kunnet opspore. Den ombandler folgende Hovedkapitler: Boligen, personlig Renlighed, Nydelses- midler og smitsomme Sygdomme. Det er at haabe, at Læsningen af denne lille Bog bar givet Lejligbed til Eftertanke og som Folge deraf, især for Bornenes Ved-

kommende, fremkaldt forbedrede hygiejniske Forhold. Man har ogsaa ment, at en god Sundhedspleje ofte kan virke fremmende baade i kulturel og i okonomisk Hen- seende. De sidste Aar har været præget i hoj Grad af Dyrtiden og den megen Sygdom — især den spanske Syge og dens Efterdonninger. ï de forste 50 Aar af Selskabets Levetid har Menighedens Læger bistaaet de syge — Etatsraad S. M Trier og derefter Professor S. J. Baliin, men i Aaret 1875 antoges Menighedens Læge Dr. Isac Adler som fast Læge „for at fore særligt Tilsyn med de Patienter, der soger Sygeplejeselskabets Hjælp og for tillige at stotte Besty- elsen i dens Bestræbelser og for i paakommende Tilfælde at meddele Oplysning og Vejledning". Han fratraadte 1880; derefter var Dr. med. Louis Salomonsen i 28 Aar Selskabets Læge, de forste 12 Aar alene — derefter i 16 Aar sammen med Dr. Benny Meyer, og begge modtog ved deres Fratræden fra Selskabet en oprigtig Tak for det overordentlig dygtige og Immane Arbejde, de havde udfort. Fra iste Aprii 1908 er Kommunelæge A. Friedlænder vor Læge. Indenfor den kvindelige Afdelings Bestyrelse fungerer stadig lige energisk og utrættelig Fru Louise Melchior som Overbestyrerinde. Da hun den 6te Aprii 1918 fyldte 70 Aar, modte den samlede Bestyrelse hos bende og overrakte bende som en Anerkendelse og Tak et Solvbæger med Inskription. 100 Aar er nu tilbagelagt. Med faa Midler begyndte Selskabet sin Virksomhed — aldrig har det manglet Menighedens Sympati og Interesse, og med den hjerteligste Tak til aile Bidragydere igennem de mange Aar ser Bestyrelsen tryg Fremtiden imode.

STATISTISKE OPLYSN1NOER

Medlei

nsantal

Selskabet ejede

Selskabets U d g ifte r

A a r

M a n d lig e

K v in d e lig e

Kroner

Kroner

18 21 18 2 2 18 3 2 18 4 3 18 5 4

30 4 7 68

5 4 6

12 8 2 1 0 3 1 0 3 6 3 4 7 0 500 568 50 2 5 5 5 4 1 3 4 6 5 401 3 7 4 3 9 0 380

153 17 0 208 2 1 5 238 2 3 4 2 5 7 3 4 0 4 7 0 4 6 8 431 4 5 0 4 1 6 4 2 1

1,684

6 ,5 1 1

1861

16 ,2 4 6

3 ,8 78 3 ,2 4 6 6,422 6 ,3 3 8 7,351 8,131 1 1 ,4 3 0 1 3 ,7 3 3 1 5 ,3 4 2 14 ,6 7 1 17 ,9 8 2 2 0 ,346

18 6 6

2 9 ,1 9 5 4 5 ,8 3 6 6 3 ,9 3 6 6 9 ,6 3 6 1 1 6 ,7 9 0 1 3 7 ,0 4 4 2 0 0 ,4 0 7 2 2 3 ,4 7 6 2 7 8 ,4 6 1 3 1 9 ,0 2 6 3 5 4 , 8 o 8 4 5 5 ,7 5 4

1 8 7 1

.

1 8 7 6 1881 188O 18 9 1 18 9 6 190 1 19 0 6 1 9 1 1 1 9 1 6

1 9 2 0 ( 7 ,)

3 7 7

—

FORTEGNELSE OVER DEN MANDLIGE BESTYRELSES MEDLEMMER

Hosekræmmer Heimann Simon Jacobsen .............................................fra 1821 til 1828 Guldtrækker Wnlff Levin Nathan ........................................................ - 1821 - 1860 Grosserer /. A. Schottlànder ................................................................ - 1828 - 1834 Mobelhandler M. M. Goldschmidt ..................................................... - 1834 - 1837 Silke- og Klædehandler N. L. Dehn ..................................................... - 1837 - 1840 Silke- og Klædehandler Moses Magri. Ruben ..................................... - 1840 - 1870 Manufakturhandler B. M. Goldschmidt ............................................... - 1854 - 1868 Tojfabrikor David M end e l ................................................................... - 1860 - 1871 Etatsraad J. W Heyman ........... • .................................................. * . - 1868 - 1884 Grosserer Julius M. Goldschmidt ........................................................ - 1870 - 1900 Grosserer M. J. Meyer ........................................................................... - 1871 - 1872 Grosserer Benny Hcnriques ................................................................ - 1872 - 1908 Grosserer, Etatsraad Moritz G. Melchior .......................................... - 1S84 - 1884 Grosserer Moses Melchior ................................................................... - 1884 - 1912 Overretssagforer Albert Goldschmidt .................................................. - 1900 - 1915 Grosserer Frederik E. Salomon ........................................................... - 1908 Overretssagforer Arthur Henriques ..................................................... - 1912 Fabrikant Cari Schottlànder ................................................................ - 1915

Wulff Levin Nathan, Guldtrækker, 1789— 1860.

J. A. Schottlander, Grosserer, 1788— 1852.

M. M. Goldsckmidt, Mobelhandler, 1789— 1861.

M. M. Ruben, Silke- og Klædehdlr, 1804— 1870.

N. L Dehn, Silke-og Klædehdlr., 1806— 1872.

B. M. Goldschmidt, Manufakturhandler, 1791 — 1874.

David Mendel, Tojfabrikor. 1806— 1871.

J ■ M. Goldschmidt, Grosserer, 1828— 1908.

J. W. Heyrnan, Kommerceraad, senere Etatsraad, 1818— 1884.

Bentiy Henriques, Grosserer, 1829— 1912.

M. J. Meyer, Grosserer, 1814— 1872.

M. Melchior , Grosserer, 1825— 1912.

M. G. Melchior. Grosserer, Etatsraad, 1816— 1884

A. Goldschmidt, Overretssagforer, 1869.

F. E. Salomon , Grosserer, 1854.

Arthur Henriqiies,

Cari Schottliinder, Fabrikant, 1871.

Overretssagforer, 1878.

FORTEGNELSE OVER DEN KVINDEL1GE BESTYRELSES MEDLEMMER

Fru Frederikke Baruch .......................................•................................ fra 1861 til 1869 - J oliatina H ey tnan ........................................................................ - 1861 - 1863 - Rosa Melchior ....................................................................................- 1861 - 187g - Rosa M e n d e l ................................................................................... - 1861 - 1863 - Rosa Salomonsen ..................................................................................- 1861 - 1863 - Joliatina W o lf f ................................................................................... - 1861 - 1863 - Henriette E hr lich ...............................................................................- 1861 - 1883 - Rikke L e v in ........................................................................................- 1863 - 1869 - Esther H a r t ig ................................................................................... - 1864 - 1869 - Fanny K a lk a r ................................................................................... - 1864 - 1891 - Helcne Ka lka r ................................................................................... - 1864 - 1870 - Hantie M e y e r ............................................................................. - 1868 - 1873 - Hanne M irk in ................................................................................... - 1869 - 1881 - Frederikke P. N a t h a n .....................................................................- 1869 - 1895 - Frederikke M. N a th a n ..................................................... . . - 1869 - 1893 - Addine I s r a e l ................................................................................... - 1873 - 1883 Frk. Sophie Jacobsen ...................................................................................- 187g - 1886 Fru Louise M e l c h i o r ...............................................................................- 1881 - Cora Sirnonsen ................................................................................... - 1883 ' Frk. Galathea M e l c h i o r ....................................................................- 1883 - 1915 Fru Betzy Meyer ................................................................................... - 1887 - 1897 - Dina Kalkar ........................................................................................ - 1891 - 1910 - Flora E i c h e l ........................................................................................- 1893 - igi2 - Ida M annh e im er ...............................................................................- 1895 - 1901 - Emma F r id e r ic ia ................................................................... . - 1898 - 1914 - Pauline Drucker .............................................................................. - 1902 -1908 - Fanny Cohen ................................................................................... - 1908 - Esther Levysohn ................................................................................... - 1910 Frk. Friederike L a n i n i .............................................................................. - 1912 Fru Flora B e r e n d t ............................................................................. - 1914 - Pouline Kalckar ....................................................................................- 191Ó

Fru Henriette Ehrlich, f0dt Eichel, 1828— 1904.

Fru Fredérikke Baruch, fodt Kaiser, 1827 — 1905.

Fru Johanna Heyman, fodt Levisohn, 1824— 1885.

Fru Rosa Melchior, fodt Lazarus, 181? - 1899.

Frii Rosa Mendel, f0dt Jacobsen, 1815— 1905.

Fru Rosa Salomonsen, fodt Goldschmidt, 1800— 1877.

Fru Johanna Wolff, fodt Goldschmidt, 1806 —1876.

Fru Rikke Levin, fodt Weel, 1808— 1894.

Fru Fanny Kalkar, fodt Nathan, 1832 —1894.

Fru Esther Hartig, f0dt Heimann, 1816— 1880.

Fru Helene Kalkar, f0dt Hartvig, 1822— 1903.

Fru Manne Meyer, f0dt Levin, 1810— 1897.

Fru Haune Mirkin, f0dt Meyer, 1809— 1890.

Fru Frederikke P. Nathan, fodt Nathan, 1838— 1909.

Fru Frederikke M. Nathan, fodt Ruben, 1835 — 1914.

Fru Adeline Israel, fodt Rosenthal, 1826-1897.

Fru Louise Melchior, f0dt Meyer, 1848.

Frk. Sophie Jacobscn. 1829— 1886.

Frk. Galathea Melchior, 1853 — 1915.

Fru Professorinde Cora Simonsen, fodt Salomon, 1856.

Fru Dina Kalkar, f0dt Henriques, 1842.

Fru Betzy Meyer, fodt Salomonsen, 1842— 1897.

Fru Ida Mannheimer, f0dt Fischi, 1856-1901.

Fru Flora Eichel, f0dt Ruben, 1842.

Fru Pauline Drucker, fodt Jacobson, 1862.

Fru Emma Fridericia, f0clt Fraenckel, 1845 — 1919.

Fru Fanny Cohen, fodt Hannover, 1863.

Fru Esther Levyso/m, fodt Michaelsen, 1874.

Frk. Friederike Lanini, 1860.

Fru Flora Berendt, fodt Levy, 1876.

Fru Pauline Kulckar, fodt Nathan, 1862.

SY GEPLEJESELSKABETS LÆGER

_______«i Professor Samuel Jacob Balliti , 1802— 1866.

Etaisraad Seligman Meyer Trier, 1800— 1863.

Dr. Isac Baruch Adler, 1817— 1880.

Kommunelæge Arti. Friedlœnder, 1868.

-r*

Trykt hos Simon Bernsteen Kjabenhavn

■