292634900

1 4

Sagen, hvorledes kan man fra Strømmens V i r k n i n g i bugtede Løb drage nogen Slutning til dens R e t n i n g i Havnen mellem Langebro og Knippelsbro? Var det endda Strømmens Indflydelse paa sit Leie, hvorom det gjaldt, saa var Sagen nogenlunde forstaaelig, men herom er ikke Spørgsmaal, og man kan i det foreliggende Tilfælde og­ saa aldeles bortsee herfra. Hvorledøs kan. det endvidere udfindes, at Strømmen vil træffe et Skib, der bugseres gjennem Knippelsbro, under en Vinkel, der netop er 40 og ikke 30 eller 50°? Og dersom Vinklen, hvad Kapitai- nen antyder, er variabel og afhængig af Strømhastigheden, til hvilken Hastighed svarer da de 40 Grader? Man seer, her ligger en Række af ubesvarede Spørgsmaal. Til den Yttring, at Mange have s e e t, at Strømlinierne i bugtede O Løb ere mere bugtede end gelve Kystlinierne, skal jeg bemærke, at dette ikke kan betvivles, thi hermed forhol­ der det sig rigtigt, men de Mange ville da ogsaa have seet — eller have idetmindste kunnet see — at Dybet isaafald ligeledes er mere bugtet end Kystlinierne , og at den stærkeste Strømning følger dette. Den fremhævede Erfaring taler altsaa ikke for , men i mod Kapitain Køb- kes Strømlinier. Men fordi Paastanden ikke er godtgjort, derfor kunde den jo gjerne være rigtig. Ja, det k u n d e vær e , men det e r ikke saaledes. Dersom Havnen var en tom Be­ holder og Langebro en Dæmning med en Aabning, gjen­ nem hvilken Vandet blev indladt under et høit Tryk, saa Vilde den meddeelte Skildring af dets Bevægelse kunne passe. Isaafald vilde den gjennem Aabningen indtraadte Vandstrøm fortsætte sin Vei ligefrem, uafhængig af Be­ holderens Sider, indtil den traf en Hindring, som viste den i en anden Retning. Det Samme vilde, skjøndt i svagere Grad, være Tilfældet, dersom Beholderen var fyldt med en stillestaaende Vandmasse. Men disse For­ udsætninger mangle. Vandet træder ikke ind gjennem