292634900

13

vil gaae under Langebro omtrent lodret paa Broen, fordi denne Retning er den for Gjennemgangen beqvemmeste og tillige falder i Forlængelsen af det projekterede Løb gjennem Kallebodstrand. Efter at være gaaet igjennem Broen fortsætter den sin Vei i tilnærmelsesviis lige Ret­ ning, indtil den af Tøihuusbolværket vises til Siden, og dernæst vil d§n gaae i lige Linie langs dette Bolværk, indtil Fremspringet ved Sukkerraffinaderiet Phønix tvinger den til at bøie sig og fortsætte sit Løb over mod den modsatte Bred, hvilken den paa Grund af den forøgede Hastighed paa dette Sted vil nærme sig forholdsviis me­ get, førend den atter tvinges til at forandre Retning og gaae over mod Gammelholm. Men hvorfor løber Strøm­ men paa denne Maade? Svaret herpaa —- og dette er den egentlige Motivering -* ■ lyder saaledes: »Nø d v e n ­ d i g h e d e n h e r a f er i n d l y s e n d e f o r E n h v e r , som e n t e n a f P r a x i s e l l e r af oms t æn d e l i g e B e s k r i ­ vel s er « — her henvises til Beskrivelserne over Strøm­ reguleringer t i Tydskland — »k j e nde r S t r ømm e n s V i r k n i n g i b u g t e d e Løb, « og der tilføies, at Mange selv ville have havt Leilighed til at bemærke, at i et bug­ tet Vandløb kaster Strømmen sig ind i Bugterne, saa at Strømlinien er mere bugtet end Kystlinierne. Hvad nu for det Første Motiveringen angaaer, saa maa det være tilladt at opkaste det Spørgsmaal, hvormange af vore Dag­ blades Læsere i Almindelighed og blandt Medlemmerne af Kjøbenhavns Magistrat og Borgerrepræsentantskab i Særdeleshed mener Hr. Kapitainen vel have befattet sig med Flodreguleringer eller læst Beskrivelserne over de i Tydskland foretagne? Og hvis deringen findes, hvor bli­ ver saa Beviset af? Naar beder om Grunde for en Paastand, hvorom man selv har indbudt til Diskussion, er det ikke heldigt at svare ham, at Sagen vil være ind­ lysende for B; men hvad skal A holde sig til, naar B slet ikke existerer? Og for at gaae lidt nærmere ind paa