292634900

7

maatte komme i Henrykkelse over et Projekt, hvor der alene i forlods Salair til Ophavsmændene skulde udredes henved en fjerdedeel Million og næsten en heel for Tilsynet med Udførelsen? Og for Pengene vidste man, at der var ingen Nød; dem kunde man faae hos Englænderne, der ere Folk, som have’ Penge i Tøndeviis og give dem bort for raadne Æbler. Det sagde A. W. Andersen, og hos H. C. Andersen kunde mau læse det Samme. \ Blandt dem, som ydede Grosserer Andersen Bistand, indtog Ingenieurkapitain Købke meget snart den første Plads. De Tvende ere, idetmindste i Kallebodsagen, bievne til Een; det er to Hoveder og een Mening. Begge ere de paa det Rene med, at Lykken holder sig kryd­ sende i Østersøen, hvor den, for at laane et Udtryk fra et af Grosserer Andersens Andragender, »saa at sige, paa enhver Bout befinder sig paa en Læger«, ventende paa, at der skal blive gravet en ganske smal Rende igjennem Kallebodstrand. Gjennem Drogden kan den ikke komme; den er for bred. , Saasnart Kapitain Købke havde sluttet sig til Ander­ sen henvendte han strax sin Opmærksomhed paa Knip­ pelsbro, hvis Ombygning længe havde været anseet nød­ vendig. Helst vilde de Herrer have alle de forestaaende Arbeider i den gamle Havn slaaede sammen med Kalle- bodstrands Uddybning, men lykkedes dette ikke, og der­ til var kun ringe Udsigt, saa vilde man ialfald tilveiebringe en Forbindelse med Knippelsbro. I Kallebodsagens unge Dage betragtede man Broen som en brugbar Støtte; nu synes den at skulle være Redningsjollen, hvori man vil bjerge det som Vrag omdrivende Projekt og atter bringe det paa tørt Land. Jeg kan ikke undlade her at indskyde den Bemærk­ ning, at Kapitain Købke er urimelig, naar han i sin ny­ lig udgivne Piece »Om Knippelsbroes Ombygning« anker over, at Kjøbenhavns Kommune for den overveiende Deel