292634900

11 ning om. Hr. Grossereren har selv ikke ladet foretage Bo­ ringer hvor han vil grave sin Canal, men derimod ved Knippels- og Langebro og med Udbyttet deraf, som en Slags Surrogat for det hvorpaa det her kommer an, fylder han omtrent 2 Sider af sin Piece. Hr. Grossereren bemærker, at et Skib under Giennemfarten i kke risikerer at komme i Klemme, som de 9 Herrer Sekyndige have antaget, undtagen naar det bevæges i samme Retning som Strømmen; men det er da ogsaa Risiko nok, thi derved kommer over Halvdelen af det Antal Skibe, som passerer Canalen, ind under Klemme-Kategorien. „Menw, siger saa Hr. Grossereren, „skulde en saa simpel Ting, som den at holde et Varpanker klar agter, ikke her være tilstrække­ ligt ?“ Jo maaskee kunde det være tilstrækkeligt, men man vil ikke have et saadant Bryderi med at slæbe sit Varpanker med Trosse etc. for fra og agter efter og kathalse dermed om­ bord i en med faae Folk bemandet Coffardimand, der kommer ligefra Søen, blot for at benytte en Passage fremfor en anden, især, da Fordelen er saa ringe. Desuden vilde Brugen af et Varpanker agter fra som oftest ikke være tilstrækkeligt for at fri et saadant giennemfarende Slub for Grundstødning, Paasei- ling eller Ombordragning. Hr. Grossereren giver derpaa den flotte bekiendte Mand, ved at berette om den „ri ve nd e “ Strøm som ved Karrebeksminde altid løber den ene, eller den anden Vei; men hvorfor giøre en Myg til en Elefant, Hr. Grosserer? Der k a n løbe en ganske ordentlig Strøm ved Karrebeksminde, hv i s der er nogen Kuling til at bevirke den; men Skibsfarten er ikke betydelig der, saa,at det ei gaaer ofte paa, at 2 Far- tøier komme til at passere hinanden i Canalen og desuden er man jo tvungen til at benytte denne Passage saaledes som den er, thi der gives ingen anden; men det er ikke Tilfældet her ved Kjøbenhavn, hvor vi altid have Drogden at tye til, og derfor fordre vi en bedre, ja en meget bedre end den vi alle­ rede have, hvis man vil, at vi skulle benytte den. Hr. Grossereren beretter derpaa, „at man aldrig, eller yderst sielden hører om Paaseilinger ved Passagen giennem den ofte belemrede Rhed, eller den af de Søkyndige selv fremhævede snevre Bomaabning, hvor Vinden ligesaa godt kan øve sin