292633505

NORREBRO

OG

DENS OMGIVELSER

1 SAKITSS HENSEENDE.

VED

KNUDSEN, lifflgo, R. af D.

P.

KJOBENtiAVN.

FORLAGT AF BOG- OG PAPIIRHANDLEU V. H. EIRE.

TKYKT H08 LOUIS KLEIN.

1854.

Undertegnede har deeltaget i Udarbejdeleen af ct An- dragende til .lustitsministeriet angaaende Renovationsoplaget ved Norreallee. En Opfordring til mig fra Here Sider oni yderligere at begrunde det indlevercde Andragende har jeg troet at burde efterkonmie, og det saa meget bellere, som Renovationssagen paany er bleven optaget til Forhandling i Borgerrepraesentationen. At jeg i disse Blade ikke blot har behandlet dctte Emne, men dvadet ved Here Mangier i sanitaer Henseende, grander sig naturligt paa det Raid, jeg som Laege maa foie til ikke alene at helbrede Sygdomme^ men om muligt at forebygge dem. Maj 1854. P. Knudsen.

.

'

V •

1.

■

■

(ft- ■ /; ■ j ; I '!

:f;

E n Choleraepidemie angiver os med en hoj Grad af Nojagtighed de usundeste Steder; det er fortrinsviis disse den haerger saavel ined en storre Sygelighed som med en storre Dodelighed; livor derfor Epidemien liar raset staerkt, kunne vi drage den sikkre Slutning, at paagjaeldende Steder maae henregnes til saadanne, livis sanitaere Mangier bor efterspores, og om muligt af- hjaelpes. Overfore vi disse Bemaerkninger paa Norre- bro og dens Omgivelser, livilke Egne af den offentlige Mening bleve ansete for meget hjemsogte, da skulle vi l'orst undersoge, om denne Dom virkelig stotter sig paa Facta, og, hvis dette bekraefter sig, hvad Aarsagerne da ere til denne storre Styrke af Epidemien. Ilvad Antallet af de indtrufne Choleratilfadde angaaer, da troe vi at kunne saette det med temnie- lig Nojagtighed for Norrebros og Blegdarnsvejens Ved- kominende til 302, af livilke 220 endte med Doden. Det forste Tal vil muligviis vaere sat noget for lavt, da nogle enkelte Tilfaelde maaskee ere undgaaede Opmaerksomheden, men i hvert Fald bliver det kun en meget ringe Forskjel. Vel differerer Sygetallet, ikke ganske lidet fra de i sin Tid anmeldte Tilfaelde,

6 men, da man ofte forst under Sygdommens Forlob kommer til Erkjendelse af, at mange for Cholera an- meldte Tilfaelde ikke ere diagnosticerede rigtigt, have vi tilladt os at reducere de oprindelig anmeldte Syge til deres formeentlig rette Ta l; derimod er Dode- tallet mere overeensstemmende, skjondt det maaskee ogsaa er noget for lavt ansat. Benytte vi nu disse Tal, navnlig Dodetallet, og sammenligne dette sidste med hele Stadens Middeldodelighed, der udgjorde 3,2 °/o af Befolkningen, denne regnet efter Folke- taellingen i 1850, da finde vi, at Norrebro og Bleg- damsvejen, der i 1850 havde en Befolkning af 3730, har liavt en Dodelighed af 5,9 °/o. Dette Tal er imidlertid heldigviis aldeles unojagtigt. efterdi Befolk­ ningen var meget storre i 1853 end i 1850, tildeels paa Grund af, at ikke faa Familier vare udllyttede fra Byen, i det Haab. derved at blive forskaanede, hvilke Familier senere alter flyttede tilbage, men vaesent- ligst paa Grund af, at Befolkningen stadig er i meget staerk Tilvsext. Hvor stor denne Tilvaext var i 1853. kjende vi ikke; det vil derfor vaere et aldeles unyttigt Arbejde hypothetisk at ville benaevne denne Tilvaext med et bestemt Tal; medens det dog maa ansees for utvivlsoint*), at Tilvaexten ikke var saa betvdelig. at Broens Middeldodelighed kommer under hele Stadens. Da vi altsaa ere berovede det sikkreste Middel. hvorved vi kunne erfare det rette Udtryk for Choleraens Styrke hos os, have vi forsogt ved nedenstaaende

*) See Efterskrivten.

7 Tabeller at bringe i Erfaring: 1) hvor stor Udstraek- ning Epideinien har havt i de angrebne Huse, 2) Tallet af disse i Sammenligning med de uangrebne, og 3) i hvilket Forhold Dodeligheden har staaet til Sygeligheden paa de forkjellige Steder, idet vi nemlig troe at kunne ansee de Egne for haardest angrebne, hvor Procentantallet af de angrebne Huse var storst, hvor det storste Antal Syge fandtes i de enkelte Huse, og endelig hvor Dodeligheden var den storste. I den forste Tabel have vi inddeelt Terrainet i 6 Underafdelinger, tildeels fordi denne Inddeling faldt os naturligst, men vaesentligst fordi Tallet af de an­ grebne Huse viste sig saa paafaldende forskjelligt. I den anden Tabel ere Underafdelingerne reducerede til 4, efterdi Dodeligheden ikke differerer maerkeligt i de paa forste Tabel opforte Underafdelinger Nr. 1— 5 og 2— 6. Uagtet saaledes Dodelighedens Stor- relse ikke holder ganske Skridt med Maengden af de angrebne Huse, troe vi d og , at have overvejende Grunde for at ansee den Orden, Underafdelingerne have i den forste Tabel, for svarende til den for- skjellige Styrke, Epideinien viste paa de forskjellige Steder. Vi have saaledes givet Matr. 171 D paa Jagtvejen Plads under Nr. 5 , uagtet den ringere Dodelighed, fordi disse Huse, foruden at de Syges Tal i hvert angrebet Huus var stort, og Tallet af de angrebne Huse ligeledes var stort, vare meget hjemsogte af Cholerinetillaelde, og det i langt hojere Grad end nogetandetsteds herude; vi have saaledes hensat Norrebros hojre Side under Nr. 3 , uagtet de

Antal Syge i hvert angrebet Huus.

Antal beboede Huse.

Antal angrebne Huse

Af 100 Huse bleve angrebne.

Antal Choleratllfaelde

1. Lygte- og Jagtvejen, soe Nr. 5. . og fremhaeves her saerligt 1 Huus 2. Nurrebros venstre Side mellem Blaa gaards Korsvej og Norrebrogade .. 3. Norrebros hojre Side....................... og fremhaeves her sa.*rligt 4 Huse . 4. Blegdamsvejen.................................... og fremhaeves her saerligt 2 Huse . 5. Jagtvejen Matr. 171 D..................... 6. Norrebros venstre Side mellem Kors vejen og Ladegaardsaaen.. . . . . .

c. 50

2 ,

1 .

1 51.

17.6.

9.

46.

29,0.

22 , 2 . 36.6. 37,5. 50,0. 60.7. 37,4.

c. 54.

12 .

22 . 111 .

1 . 8 . 2,9.

c. 56 4 c. 54

18 4 19 2

60.

22 .

14,5.

2 , 2 .

56. c. 14.

65. 17.

21 . 7.

11,5.

2.4.

c. 28. c. 263.

41. 302.

2.4.

17.

2 . 8 .

88 .

De 7 Huse, i hvilke fandtes 10 eller flere Syge, ere saerskilt auforte, og ere ikke medreguede for at udflude Antallet af de Syge i hvert Huus, da de Aarsager, der betingede denne storre Styrke, for de fleste Huses Vedkommende vare saadanne, at de kun virkede paa disse enkelte Huse, saasom hoj Grad af Usselhed, Overbefolkning, meget slet Drikkevand o. s. v.

9

Dodelig- heden af 100 An- grebne.

Antal Cholera- tilfaelde.

Antal Dede.

1. Lygte- og Jagtvejen incl. Husene paa Matr. 171 D......................... Fradrages l saerligt fremhaevet Huus ........................................... med bliver Dedeligheden kun........... 2. Nbrrebros hejre Side................. 111. Fradrages 4 saerligt fremhaevedc Huse............................................. med bliver Dedeligheden kun........... 63. 8. Rlegdamsvejen............................ Fradrages lste Blegdamsgade.. med bliver Dedeligheden kun........... 4. Nerrebros venstre Side............. 65. 63.

42.

66,7.

29. og

22.

58,8.

71,2.

79.

58. og

43.

67,y.

48.

73,8.

16. og

13.

71,4.

80,9.

51.

302.

220.

72,8.

Syges Tal i livert angrebet Huus var meget stort, l'ordi Belolkningens Tsethed i de enkelte Huse langt overgik den i de andre Underafdelinger; og ende- lig have vi sat en Deel af Norrebros venstre Side under Nr. 2, uagtet den store Dodelighed, fordi denne synes at skyldes det Tilfselde, at nogle enkelte meget odelagte Constitutioner boede i denne Egn ; og lige- soin de hygiejniske Mangier, vi nedenfor skulle paavise, I vaesentlig maae baere Skylden for, at Norrebro paa en mindre god Maade udmau-kede sig fremfor Vester- og Osterbro, saaledes maae de ogsaa ansees for Aar- sagerne til, at Epidemien optraadte med denne for- skjellige Intensitet paa de forskjellige Steder hos os. Da den storre Spredning af Beboerne syntes apriorisk at maatte tilsikkre et bedre Resultat udenfor

10 end indenfor Voldene, og da denne Forudsaetning ej holdt Stik hos os, medens den stod sin Prove i de to andre Forstaeder. bleve vi naturligviis lienviste til at undersoge de hygiejniske Betingelser, der kunde antages at baere Skylderi, og vi havde ikke nodig at lede laenge, for at linde, at det Vand, vi drikke, den Luft, vi indaande, og den Jordbund, paa hvilken vi boe, ere meget slette. Hvad forst Drikkevandet an- gaaer, behove vi vel neppe at bringe Koldings og Thomsens Undersogelser i vore Laeseres Erindring; de inindes vist fuldtvel disse Forfatteres Mening om den Indflvdelse, soin Grundvandet fra Kirkegaardene sandsynligviis har til at gjore Vandet kulbrinteholdigt i de Bronde, der ligge paa det Strog, livor Jord- bunden inaa antages at gjennemsives af dette Grund- vand; men selv udenfor dette Strog kunne vi ingen- lunde i Reglen glaede os over reent og sundt Valid, hvilket traeder saa meget mere paafaldende frem, som Brondvandet paa enkelte heldigt situerede Steder er ganske udmaerket. Det fortjener saaledes at frem- haeves. at Brondvandet blev befundet saa saerdeles sletsmagende, men isaer ildelugtende, at Politiet fandt sig befojet til under Choleraepidemien at allaase Brondene paa 3 Steder; en Forholdsregel, der paa disse 3 Steder vistnok isaer foranledigedes ved Cho- leraens staerke Forekomst d er, men som muligt burde have vaeret ivacrksat efter en storre Maalestok som en forebyggende Forholdsregel. Da vi imidlertid vel med nogenlunde Sikkerhed kunne udregne. at det ikke kan vare mange Aar,

11 forinden den nye Vandforsyning vil kunne traede i Kraft, og da vi tilmed med Tak inaae paaskjenne, at de sidste Hindringer for den Plan, allerede i dette Aar at forsvne en stor Deel af Blaagaardsvejens Om- givelser med bedre Valid, forhaabentlig ere haBvede ved Borgerrepraesentanternes Afstemning i Modet den 8de Maj, hvorved Vandcommissionen gives frie Haen- der, skulle vi ikke opholde os laengere ved vort Drikke- vands Slethed, medens vi dog inaae udhaeve, at de samme Bemaerkninger, vi finde Anfedning til at gjore over Luftens og Jordbundens Bonitet, ogsaa kunne finde Anvendelse paa Drikkevandet, idet neinlig en- hver Foranstaltning, der traeffes til Forbedringer i den ene Retning, indirecte virker gavnligt i de to ovrige. Hvad angaaer Jordbunden, da ere vi, for strax at konime ind paa Sagen, overbeviste om den hojst skadelige Indflydelse. dens overordentlig betydelige Fugtighed liar. Denne Fugtighed skvldes ingenlunde udelukkende Regnvandet, men, hvad vaerre er, den betinges isaer ved mangelfuldt Allob af Spildevandet fra Husene, der paa mange Steder slet intet Aflob have, men lade Vandet sarnie sig i Gruber i deres umiddelbare Najrhed; og selv hvor Allobet er regule- ret hen til en Grovt. er Forholdet ikke stort bedre, da disse Grovter kun undtagelsesviis ere brolagte i Bunden, og tilmed have et saerdeles ringe Fald, hvor- for Vandet i dein siver ind i Jorden. Enhver vil saaledes let see, at Jordbunden bestandig gjennem- sives af ureent. stinkende Vand, hvori findos en Masse halvt og heelt forraadnede organiske Bestand-

12 dele, og at Uddunstningerne fra en saadan Jordbund, der i varmt Solskinsvejr strax rober sin Beskaffenhed, ikke kunne vaere andet end ineget skadelige. Ere disse Uddunstninger under saedvanlige Forhold end ikke maerkelige, kan der fornuftigviis ikke vaere nogen Tvivl om deres Tilstedevaerelse selv i Husenes Indre, og at disse Uddunstninger ikke formindskes ved den Omstamdighed, at Jorden optager en Masse flydende Renovation fra Oplagsstedet ved Norreallee, og del­ ved , at Grundvandet fra Kirkegaardene medforer en Maengde stadig gjaerende Stolfer, vil fremdeles vaere indlysende. Vi have sagt, at Jordens Uddunstninger under saedvanlige Forhold maaskee neppe maerkes; livad vi derimod uden Vanskeliglied maerke, er det, at Luften forpestes ved de giftige Uddunstninger fra de talrige Grovter samt fra ovennaevnte Renovationskule; og kunne vi derfor i Hovedsagen indskraenke os til at paapege den mangelfulde Afledning af skadeligt Valid, og denne Ilenkasten af Natterenovation paa lri Mark, i Naerheden af beboede Straekninger, som de sand- synlige Hovedaarsager til Broens slette hygiejniske Tilstand. Det Terrain, vi naermest have for 0 j e , be- graendses imod SO. af Sorte- og Peblingeso, imod SV. af Drikkevandsaalobet fra Leersoen til Peblingeso, imod NV. af Leersoen og imod NO. af en Linie fra denne So gjennem de nye Sandgrave til Sorteso; det udgjor. Faellederne lraregnede, ointrent 400 Tdr. Land, og skal, med Undtagelse af dets ostlige Deel, allede

13 alt sit Overfladevand gjennem Grovter, der tilsidst munde ud i 3 Render under Drikkevandsaalobet, hvorimod dets ostlige Deel tildeels bortleder sit Spilde- vand gjennem Grovten langs Blegdamsvejen. For denne Vejs Vedkommende gjaelder Afledningen dog kun for de Bygninger, der ere opforte uiniddelbart ved Vejen, hvorimod t. Ex. alle de Bygninger, der ere opforte paa forste Blegdam. ved den saakaldte St. Hansgade, aldeles ikke have nogetsomhelst Allob for Spildevandet, da Gadens naturlige Fald er mod Sorteso. og der langs denne ikke iindes nogen af- grovtet Dossering. Overfladevandet ledes derfor hen i Gruber, hvorfra det enten siver i Jorden, eller for- damper, eller. eftersom Befolkningen tiltager og med den Spildevandet, flyder ud over Grubernes Omgivel- ser. Dette Parti, der allerede for dets Bebvggelse. isser mermest Sorteso, var meget fugtigt, bliver der­ for, naar der ikke itide tages Forholdsregler derimod. hvert Aar usundere. Denne Fugtighed i Naerheden af Sorteso frern- traeder endnu tydeligere paa nogle af de ovrige Bleg- damme. saaledes isaer paa syvende. hvis mod Seen beliggende Deel oftere staaer aldeles under Vand, og gaae vi langs Peblingesoen og folge Ladegaardsaaen. ville vi ogsaa her snart overbevise os om Omgivel- sernes Fugtighed, der allerede er en naturlig Folge af, at Ladegaardsaaens Vandspejl holdes henimod 2 0 ' over dagligt Vande, medens Terrainet fra Leer- soen, langs Aalobet og tildeels langs Peblingesoen. i en ikke ganske ubetydelig Brede er under 2 0 '.

14

De Grovter,. der inaae betragtes soin Iloved- aflobsgrovter. ere for den ostlige Deels Vedkominende Blegdamsgrovten; denne Grovt liar i mange Aar vaeret Gjenstand for gyldige Klager paa Grund af de overordentlig stinkende Uddunstninger, dens stille- staaende Vand udsender, og som kun i ringe Grad aflijaelpes ved de jevnlige Udskylninger nied reent Vand, der fmde Sted ifolge Indstilling af den ved Commissorium af 12te Marts 1851 nedsatte Sundheds- commission, ligesoin de ligeledes omhyggelige Op- rensninger ej heller nytte stort, efterdi Grovtens Bund aabenbart komrner dybere ned efter liver Op- rensning, og saaledes Steenkisterne liver Gang konime til at ligge forholdsviis hojere og hojere, og Ailobet derved bliver mere og mere forhindret. Fra Terrainets sydlige I)eel skal den i Bunden brolagte Grovt langs Blaagaardsvejen optage Spilde- vandet; da den liar nogenlunde godt Fald, og ud- munder directe i den, for faa Aar siden anlagte, ud- maerkede Kloak under Ladegaardsaaen, er det derved blevet de tilstodende Ejendomme muligt at blive af med det overllodige Vand; men uden at der fores en nojagtig og virksom Control med de mange mindre Grovter, der ere, og blive gravede isaer paa Par- cellerne 36 U., X. og W ., ville de snart blive stinkende Pole, l'ulde af Mudder. Det er nemlig isaer paa disse Parceller, at Speculationen for nye Bvg- ninger forrige Aar var henvendt; det er vaesentligst forst i Aar, at de blive beboede fuldstaendigt, og da Bygningerne ere fra en Tid, der er tidligere end

15

Bvggeloven af 19de Marts 1854, vedkommer altsaa Tilsvnet med, at Vandaflobet er reguleret, ikke det Offentlige (Lovens § 2). Hvad angaaer Aflobene til Blaagaardsvejens Grovt igjennem de brolagte Rende- stene, da ere disse saerdeles gode; kun maae vi be- klage, at Spildevandet fra enkelte Ejendomme, der tilrned ikke ligge frit, men klods paa Naboerne, trods den lette Afledning til Rendestenene, ledes bort paa en endnu lettere Maade, nemlig til Gruber i Gaardene, og, oin vi ikke fejle, lindes denne Grube i det mindste ved een Bygning i ikke mange Alens Afstand fra Bronden. For Tiden give de ovrige Grovter ikke nogen sserdeles Anledning til Klager paa Grund af deres Uddunstninger; da Jorden har vanet saa sairdeles tor, er Fugtigheden snart trukket ind i den; imidlertid er Jorden dog hist og her maettet, hvorfor Lugten begynder at advare os om , hvad vi have at vente; naar saaledes Spildevandet fra det store Antal Huse paa Nr. 171 D. og E. paa Jagtvejen konnner i den for det bestemte Grovt langs Jagtvejens nordvestlige Side, for at ledes langs Lygtevejens nordostlige Side, bag Lygten og under Leersoens Aflobsrende, da vil uden Tvivl hele denne Grovt inden kort Tid blive ligesaa slem som Blegdamsgrovten, da den tilrned ikke har den Fordeel jevnlig at kunne udskvlles med reent Vand. Vi have ovenfor yttret, at dette vil skee, naar Spildevandet faaer sit Allob til Grovten; dette er nemlig ingenlunde Tilfaeldet overalt paa dette meget bebyggede Terrain; Spildevandet har paa here Steder

16

faaet Lov at skvtte sig selv, og forst nu synes Nod- vendigheden af en virksom Afledning at ville gjore sig gjaeldende. Ailobsgrovten. der begynder udenfor Pedersdal paa Lygtevejens sydlige Side, drejer, naar den model* Leersoens Aflobsrende, imod Syd. Efterat have udvidet sig i Ventegodts Have til et Par smaa Bas- siner. folger den langs Aalobet, indtil Ladegaards- aaens Begyndelse, paa hvilken Straekning den optager igjennem 3 h 4 storre Grevter Storstedelen af Lygte­ vejens sydvestlige Sides Spildevand, lober dernaest videre langs Ladegaardsaaen under Falkoneeralleen, hvor den optager Spildevandet fra Resten af Lygte- vejen, fra Jagtvejens sydostlige Side, fra Grovterne langs Norrebro indtil Jodekirkegaardsvejen. og fra Grovterne langs den Deel af Falkoneeralleen. der er beliggende mellem Aaen og Runddelen ved Kirke- gaarden; herfra fortsaetter Allobsgrovteii sit Lob langs Ladegaardsaaen, indtil den i ikke lang Afstand fra Kloaken for Enden af Blaagaardsvejen udmunder i en Traerende under Aalobet. Ved denne Aflobsgrovt findes kun nogle enkelte Bygninger, og vil der neppe blive bygget meget del*, paa Grund af Terrainets allerede tidligere omtalte lave Beliggenhed: den giver derfor for Gjeblikket ikke megen Anledning til Anke, hvorvel det dog fore- kommer os ikke ganske usandsynligt, om man vilde give de omtalte Bassiner i Ventegods Have nogen Skyld for den Voldsomhed, Choleraepidemien yttrede paa det saa naeiliggende Pedersdal. Men da Grovten

17 daglig modtager Here og flere Ureenligheder, der om ikke lang Tid riineligviis ville foroges betydeligt, saa- fremt en projecteret Steenkiste bliver opfort under Jagtvejen, idet nemlig Spildevandet fra begge Sider af Jagtvejen derved vil blive fort langs Falkoneer- alleens sydostlige Side til Hovedgrovten, ville vi uden Tvivl snart spore sorgelige Folger af disse bestandig sig ophobende Ureenligheder. Ville vi dernaest gaae over til at undersoge, hvorledes Forholdene burde ordnes paa en for Sund- lieden mere hensigtssvarende Maade, da skulle vi forst berore de Foranstaltninger, der fra oflentlig og privat Side paatamkes udforte i anstundende Soininer. Foruden den allerede ointalte Steenkiste under Jagt­ vejen vil saaledes Vejconnnissionen efter Forlydende foreslaae, at Blegdamsgrovten haeves og brolaegges i Bunden, og have Ejerne af de naermest Norrebro be- liggende Blegdainme forenet sig om at refundere Ud- givterne ved et Allob parallelt med Sorteso, for der­ ved at aflede det stillestaaende Vand over imod Norrebro, saafremt det Olfentlige overtager Udldrel- sen o. s. v. Blot disse projecterede Arbejder vilde blive fremskyndede saaledes, at vi allerede i Aar maatte kunne hoste Frugterne. Saavidt vi vide, kunne vi i Aar ikke vente Here Forbedringer, og maae vi end saerdeles paa- skjonne disse, ligesom de, der ved den overordentlige Sundhedscommissions Foranstaltning bleve foretagne forrige Aar, navnlig Brolaegningen af Here Grovters Bund, saa staaer der dog i denne Retning endnu 2

18

meget tilbage at haabe. En Brolaegning i Bunden af samtlige Grovter langs med de offentlige Veje stiller sig som en uafviselig Nodvendighed, naar et nogen- lunde Resultat skal blive opnaaet; man tage kun det ringe Fald, Terrainet bar, i Betragtning, at t. Ex. Falkoneeralleen fra Runddelen ved Kirkegaarden til Ladegaardsaaen kun falder omtrent 1 " paa 10 Alen, at Blegdainsvejen omtrent liar et Fald af 1 " paa 18 Alen, og man vil indsee Uinuligheden af at faae Spildevandet bortledet blot ved at holde Grovterne oprensede, isaer naar man vil sammenligne dem med Rendestenene i Byen, hvilke skulle have et Fald af rnindst 1 pr. Alen. Bestemmer man sig til denne Brolaegning, ville de private Grundejere maaskee derved foie sig opfordrede til at brolaegge Aflobsrenderne fra deres Bygninger, ligesom i saa Fald den Bestemmelse i den nye Byggelov, at Vandaflobet skal vaere reguleret, forinden en ny Bygning maa paabegyndes, maaskee kunde fortolkes derhen, at Allobet skal finde Sted i en brolagt Rendesteen. Gjaelde disse Bemaerkninger Grovterne langs Vejen, da linde de tilined Anvendelse paa Grovterne langs Drikkevandsaalobene; disse Grovter have et endnu ringere Fald, saa at de naermest kunne be- tragtes som Moradser; kunne de blive forandrede til ordentlige brolagte Grovter, ville vi snart spore deres gavnlige Indflydelse til at skille det fugtige og sure orngivende Terrain af med denne Fugtighed, hvilket dog kun vil kunne skee fuldstaendigt, naar Spilde­ vandet faaer et lettere Allob under Ladegaardsaaen

19

end det nuvaerende, der ligger meget lor hojt til at kunne hjaelpe grundigt. Da Aalobet fra Leersoen for Fremtiden ikke vil blive benyttet af Vandvaesenet, vil formodentlig dette Aalob, saafreint det ikke maatte vaere bestemt at aflaegge det aldeles, smelte saminen med Aflobs- grovterne paa begge Sider af det. For at holde denne Grovt nogenlunde reen, vilde det i Sundhedens Interesse vaere meget gavnligt, om den jevnlig kunde blive gjennemskyllet af reent Vand, hvilket med Let- lied vilde kunne skee, naar det nuvaerende Tillob fra Gjentofte- og Lundehuussoen blev conserveret. En saadan Gjennemstromning kan vel for Djeblikket ikke ansees for aldeles paatraengende, men, naar den Tid uundgaaelig indfinder sig, at Grovten ved den til— tagne Befolkning er lorand ret til en stinkende Mudder- ansamling, og det rene Vand imidlertid er ledet andetsteds hen, vil det neppe nogensinde komme til- bage. 1 det Fald derimod, hvilket er antydet i Koldings Plan til den nye Vandforsviiing, at Vandet fra Damhuussoens Opland vil kunne lodes langs med Drikkevandslobet for at forfriske Vandet i Sorte- og Peblingeso , vilde denne Ledning vel ogsaa kunne komme Spildevandsgrovten tilgode, og skjondt denne saaledes ikke vilde blive gjennemskyllet i sin Heel- lied , vilde der dog vaere vundet meget. Men en foroget Vandmasse fordrer forogede og forbedrede Allob under Ladegaardsaaen, og da det i Iloved- sagen er dennes Skyld, at Spildevandet alledes saa inangelfuldt, synes det ikke formeget at fordrg, 2’

20 at det Offentlige gjor os Ulemperne. som Aaens Tilstedevaerelse forer ined sig, saa faa som muligt. Og er det ined i'uld Fortrostning vi vide, at Com- munalbestyrelsen liar overdraget Vandinspecteur Kol- ding at udarbejde en Plan for skadeligt Vands Afledning paa Stadens udenbyes Grunde, et Hverv vi for yort Vedkommende ikke kunne onske lagt i bedre Haender. Koinme vi dernaest til det siden 1850 etablerede Natterenovationsoplag ved Norreallee. da ansee vi dette for en endnu storre Kilde til Luftens og Jord- bundens Fordaervelse. Det er liverken mere eller mindre end en stor Renovationskule, tildeels omgiven med et Plankevaerk. men beliggende under aaben Himinel. udsat for Regn, Sol og Bluest. Beboerne i dens Naerhed. ja selv i lang Afstand fra den, saa- som paa Jagtvejen. Blegdamsvejen og langt ind pay selve Norrebro. kjende de ildelugtende Dunster, den udsender; de vide, at det oite, undertiden i Here Dage, er umuligt at aabne et Vindue, naar Vinden forer fra Renovationspladsen imod deres Uuse. og for saadanne mephitiske Duiisters Skadelighed behove vi vel neppe at fore noget Beviis, ligesom det ogsaa maa ansees for liojst sandsynligt. at den flydende Gjodning. der i rigt Maal foroges derved. at hele Oplagsstedet er udsat for Regn. synker i Jorden, og deels folgende med Leerlaget, deels gjennemtrsengende dette. baner sig Vej til Brondene, og saaledes paa endnu een Maade bidrager til at odelaegge Sund- heden. Th i, skjondt Oplagsstedet er beliggende paa

21

et nogenlunde ophojet Terrain, der skraaner jevnt ned mod 0 s t, Syd og Vest, vil det dog kun med betydelige Bekostninger vaere inuligt at aflede det Flydende, og da naturligviis de skadelige Folger af Uddunstningerne derved vilde spores i en endnu videre Kreds, efterdi Grovterne ikke fore en saadan Vand- maengde, at de derved kunne blive udskylte, vilde det maaskee ikke heller vaere tilraadeligt at forsoge en saadan Bortledning. Det er en bekjendt 8ag, at det Sporgsmaal, om der ikke kunde og burde traelfes forandrede Be- stemmelser om Natterenovationens Udforsel og Be- nyttelse, liar vaeret discuteret i mange Aar. Den i Aaret 1841 nedsatte combinerede Comitee af nogle af Magistratens og Borgerrepraesentationens Medlemmer gjorde blandt andre folgende Forslag: 1) at det til- lades enhver, livis Lokum er forsynet med Latrin- tonder, at lade dissc udfore af Landmaend, naar Tonderne forsynes med et Lag Halm samt et Laag, og Vognene bedaekkes; dette Forslag blev tiltraadt af Borgerrepraesentationen. Politidirecteuren, Magistraten, Stadsphysikus og Sundhedscollegiet; 2) at det bor vaere forbudet at anlaegge Kuler, eller have Oplags- steder indenfor Demarkationslinien, eller indenfor Falkoneeralleen, eller saa naer ved Alfarevej, at vej- farende Mand kan besvaeres af Stanken. Dette For­ slag tiltraadte Borgerrepraesentanternes Majoritet med det Tillaeg, at Kuler for ublandet Natterenovation aldeles ikke maa Andes paa Stadens Grand, medens Minoriteten fordrede endnu vderligere Betryggelses-

22

foranstaltninger. Politidirecteuren meente, at For- budet mod Kuler bor gjaelde for hele Stadens Grund, hvorimod saadanne Oplag, der i tilstraekkeligt For- hold ere blandede ined andre StofTer, bor behandles efter de gjacldende Forskrivter, og sluttelig anseer hail det for rigtigst at forbyde Natterenovationens Anvendelse som Gjodning i Naerheden af alfare Veje. Magistraten henholdt sig til Politidirecteurens An- skuelse. Stadsphysikus formeente, at Kuler hverken bor tillades ved alfare V e je , eller i Naerheden af Staden og dens Forstaeder, og Sundhedscollegiet til- traadte denne Anskuelse. Efterat Sagen dernaest var forelagt Cancelliet, underrettedes Borgerrepraesentan- terne i Modet den 3die August 1848 om, at Can­ celliet antog, at Forslaget vilde medfore saa mange Ulemper og Ubehageligheder, at det vistnok vilde vaekke almindelig Misfornojelse, navnlig hvad angaaer Udforslen gjennem Norreport og Oplag*) udenfor Sta­ dens Grund, da en saadan Tilladelse formeentlig i hoj Grad vilde forvaerre Sundhedstilstanden her i Byen og paa Broerne. og Stadens Omegn derved vilde blive ikke lidet inficeret. I here Moder discu- teredes Sagen paany i Communalbestyrelsen, indtil det i Borgerrepraesentationens Mode den 31te Maj 1849 blev besluttet at andrage Sagen for Inden- rigsministeriet, som dens formeentlig rette Forum, og endelig underrettedes Forsamlingen i Modet den 16de

*) ,,Udenfor Stadens Grund“ , skal formodentlig lasses udenfor Byen paa Stadens Grund“ .

23 August 1849 om, at der var raeddeelt, Landmand Jerichau allerhojeste Bevilling til, indtil videre i 3 Aar, fra lste Januar 1850 at udfore Latringjodning herfra Staden. A f denne Bevilling udhaeve vi folgende Be- tingelser: 1) Latrinerne, hvorfra Renovationen ud- fores, saavelsoin de dertil afbenyttende Beholdere, bur have en saadan Indretning, at Urinen adskilles fra de faste Dele, og opsamles i et eget Ruin, og 2) Opsamling af de udforte Ureenligheder inaa ikke finde Sted paa Stadens Grund uden Politidirecteu- rens Tilladelse, og er der til Bevillingen knyttet den Bestemmelse. at Paagjaehlende i modende Til- faelde skal vaere undergivet Indenrigsministerens Kjen- delse. Vi skulle ikke dvaele laenge ved det saerdeles besynderlige Tilfaelde, hvilket vi dog ikke kunne forbigaae aldeles, at Indenrigsministeriet har bevilget en Entreprise, der, efter livad der foreligger, og navnlig, naar vi see hen til, at Loven af lOde Marts 1852 , angaaende visse for Sundheden skade- lige Naeringsveje, er udkommet med Justitsministerens Underskrivt, utvivlsoint maa ligge under sidstnaevnte Ministers Omraade; thi denne ikke blot formelle. men ogsaa reelle Fejl vil nu neppe give os noget praktisk Resultat, eftersom Politiovrigheden ved be- meldte Lov (§ 3 og 4) har erholdt den Bemyndigelse, som Indenrigsministeriets Bevilling omtaler under Nr. 2. Vi skulle derimod tillade os at fremhaeve den saerdeles Varsomhed, med hvilken naesten alle

24 Autoriteter fra Begyndelsen af have behandlet Sporgs- maalet om nve Renovationskulers Beliggenhed, hvil- ken Varsomhed contrasterer saa staerkt med Be- liggenheden af den her udviste Plads; vi skulle end- videre fremhaeve den overordentlig vigtige, af Inden- rigsministeriet paabudne Betingelse angaaende Be- holdernes Indretning, hvilken Bestemmelse saa godt soni aldrig er bleven overholdt; vi skulle henlede Opmaerksomheden paa, at alle Sundhedsautoriteter have udtalt sig for Nodvendigheden af, at de flydende Excrementer kunne i Beholderne adskilles fra de faste; men vi skulle fremfor alt udhaeve, at det af alle Forhandlinger tydelig fremgaaer, at Tonde- systeinet kun er blevet anseet soni en midlertidig Foranstaltning, der maatte foretraekkes for Grube- systemet, indtil et Kloaksystem kunde blive indfort, og Indforelsen af dette System, livad enten det blev indrettet til Optagelse af al Latrinindholdet, ellcr blot til Optagelse af Overfladevandet saint den flydende Renovation. har vel i Almindelighed vaeret anseet soni en, om end fjern, saa dog sikkert fore- staaende Begivenhed. Kloaksagen er imidlertid idet- mindste for en Tid begraven; det Haab, vi hidtil have havt, at Renovationsoplagets Dage kunde tallies, har saaledes svigtet o s , og kunne vi derfor ikke laengere linde os med Rolighed i de Ulemper, vi ere underkastede, uagtet selv Sundhedscommissionen af 12te Marts 1851 i sin Beretning Pag. 11 siger, at den har undersogt Oplaget af Natterenovation udenfor Norreport, og befundet sainme i saadan Stand, at

25

efter Omstaendighederne Intet var derpaa at udsaette. Dengang var iinidlertid Etablissementet i sin Barn- dom, der fandtes da ikke saadanne Masser af Ex- crementer oplagte, som senere er skeet, dengang blev der ikke, soin nu, paa Pladsen oplagt Natte- renovationen fra (ei'ter Entrepreneurens Opgivelse) l /s af Kjobenhavn; dengang var det maaskee muligt at desinficere det udforte, hvilket nu maa ansees for fuldkomment umuligt, dengang kunde den ilydende Renovation hurtig svnke i Jorden, der ej var saa overmaettet, som den nu er. Vi troe neppe, at nogen nu vil finde, at intet er at udsaette paa Etablissementet. Kominer nu hertil, at Tondesystemet i ikke faa Ejendomme er sat i Forbindelse med Waterclosets i Etagerne, og at den nye Vand- forsyning nodvendigviis vil inangfoldiggjore disse Be- qvemmeliglieders Antal, og denned Maengden af den Renovation, der skal udfores, og saaledes ogsaa Maengden af den Ilydende Renovation, der skal traenge ind i vor Jordbund, kunne vi med fuld Foje under- skrive, hvad den combinerede Comitee angaaende Valid-, Gas- og Kloakanlaeg i Kjobenhavn siger oin Tondesystemet: det v il, naar det ikke saettes i For­ bindelse med Priveter i Etagerne, vaere et Fremskridt, men sat i Forbindelse med Waterclosets, som det er at forudsee, at det i Tidens Lob vil blive, er det vaerre end Grubesystemet. Samme sidstnaevnte Comitee yttrer sig endvidere saaledes: det farlige for Sundheden ligger deri, at Latrinindlioldet undergaaer en forraadnende Gjaering,

26

der udvikler stinkende og giftige Gasarter, som indaandede i ublandet Tilstand ere draebende, og ind- aandede fortyndede have en stor Indilydelse til Ud- viklingen og Forvaerrelsen af Epidemier; og , naar vi i Hornemanns: Den seneste Choleraepidemie i Eng­ land, linde nogle meget slaaende Exempler paa, hvad Ureenlighed, Uddunstninger og Fugtighed formaae at udrette, vil det formeentlig fremgaae, at det ikke kun er en Caprice, der nylig liar forenet et betyde- ligt Antal Omboende om et underdanigt Andragende til Justitsministeriet, om at faae oftnaevnte Reno- vationsoplag flyttet andetstedshen; det e r , hvilket ogsaa Sundhedscommissionen for udenbyes Klaedebo- qvarteer gjentagne Gauge, navnlig den 9de August 1853, med megen Styrke fremhaever i en Indstilling til den overordentlige Sundhedscoinmission, Bevidst- heden om dets skadelige Indilydelse paa Sundheden, der har forenet os til dette Skridt. Lader det sig muligt ikke gjore at finde noget andet mere passende Sted, da forlange vi vistnok ikke mere, end hvad Billigheden tilsiger, naar vi fordre. at Oplagsstedet gjores saa lidet skadeligt for Sundheden som muligt, hvilket navnlig vil skee, naar de llydende Dele, der allerede i Beholderne forudsaettes skilte fra de faste, ikke atter samrnen- blandes paa Oplagsstedet, men holdes afsondrede i murede, lukkede Kasser, indtil de atter bortfores ligeledes under Lukke. Det maa uden al Tvivl an- sees for en meget utilstraekkelig Forholdsregel, at Politidirecteuren i sin ovenfor anforte Erklaering

27

fordrer soin betryggende Foranstaltning, at Oplagene skulle vaere blandede i tilstraekkelig Maengde med andre Staffer; thi deels vil Udtrykket: i tilstraekkelig Maengde, altid kunne fortolkes paa en ineget vag Maade, deels vil Anvendelsen af disse andre Stoffer vistnok strande paa Grand af deres Kostbarhed eller Uanvendelighed. idet t. Ex. Traekulspulver, der inaa henregnes til de virksomste, skal tilblandes i ineget flint fordeelt Tilstand og i ineget stor Maengde, og at t. Ex. Jernvitriol skal vaere oplost i ineget Vand, hvorved altsaa de ttydende Dele betydeligt forages, og at det har den samine Egenskab. soin vel de fleste uorganiske Desinfectionsrnidler. at det muligviis er skadeligt for Jorden, naar Renovationen senere afbenyttes som Gjodning, og desuden bor man vist­ nok ikke tabe af Sigte, at den Mislighed dog altid bliver tilbage, at vi ikke vide, oni de desinlicerende Midler, fordi de borttage den stygge Lugt, tillige borttage Giften af Uddunstningerne. (Yi henvise iovrigt til, hvad der anfores oin Desinfectionen af Excrementer i Beretningen om Virksomheden af Sundhedscommissionen af 12te Marts 1851, Pag. 51— 59). Men hvad der end maatte besluttes, bor Oplagsstedet sa3ttes under fuldstaendig Control af det Offentlige, og, naar det Offentlige ikke selv overtager Bestyrelsen af liele Renovationsudforslen, bor det sikkre sig ved en ineget omhyggelig. i storste Detail gaaende Instrux, der kan betrygge fuldkominent. Vi ere ikke blinde for den Nodvendighed, at Stadens Omgivelser maae inodtage dennes Ureenligheder: vi

28 finde os saaledes uden Klage i , at Dagrenovationen oplaegges uiniddelbart ved vore Iluse; thi vi vide, at dette ophorer, naar Terrainets Fordybninger ere op- fyldte; vi klage t. Ex. ikke over Kirkegaardenes Nserhed, uagtet de store Ubehageligheder vi ved dem ere underkastede, o. s. v .; men vi klage over, at de for- nodne Foranstaltninger ikke trseffes fra det Offentliges Side for at bevirke, at vi ikke uforskyldte skulle rammes af de skadelige Folger, sorn de udforte Urecn- ligheder i storre og mindre Grad maae fore med sig. Vi klage saaledes over, at Grundvandet fra Kirke- gaardene ikke ledes saaledes bort, at det bliver uskadeligt; vi mene at kunne gjore Paastand paa, at t. Ex. Jodekirkegaarden, fra hvilken Grundvandet kun vil kunne bortledes vanskeligt, ikke maa ud- vides paa det Terrain, hvor den nu er beliggende, livor den naesten aldeles er omgiven af beboede Byg- ninger, og livor den stadig udvider sig ved Tilkjob af de tilgraendsende Haver, og derved kommer Husene stedse naermere; og vi mene, at denne Paastand vil finde Medhold idetmindste hos Communalbestyrelsen, der ved for et Par Aar siden at afslaae en Be- gjsering fra den mosaiske Menighed, der onskede at tilkjobe sig et Communen tilhorende Jordstykke, som stodte op til Kirkegaarden, og ved at ledsage Af- slaget med et Tilbud om at overlade Menigheden et passende Stykke .lord ved den almindelige store Kirkegaard, synes at have erkjendt det Urigtige i at udvide en Kirkegaard, der ligger paa det for nye Bygningers Oplorelse bedst beliggende Strog. Da

29 Menigheden imidlertid har besvaret Cominunalbestyrel- sens Tilbud ved at tilkjobe sig et andet Jordstykke af en privat Grundejer, og den derved har givet til- kjende, at den vil udvide sig paa det Terrain, den nu besidder, saalsenge det er den muligt, synes det ikke ubetimeligt, om der kunde udvirkes et Forbud mod saadanne eventuelle Udvidelser. Saadanne Ulemper bi- drage neppe til at drage den overbefolkede Stads Be- boere udenfor Voldene, hvilken Udflytning det i Sund- hedens Interesse maa vane rigtigt at befordre; nu forlade de llestc sanivanligviis kun nodtvungne Bven. og gjore de det, skeer det vistnok med den Fortrostning at finde en Erstatning for de Ulernper, den lange Afstand fra Byen i mange Henseender forer med sig. i et sundere Opholdssted. end det, de forhen have havt. Ved Loven angaaende visse for Sundheden skadelige Naeringsveje har man sikkret Staden samt detmermest liggende Terrain; den ovrige Deel af Stadens Grund har man villet sikkre ved at fordre Sundhedspolitiets Samtykke med Hensyn til Stedet. hvor en saadan Nseringsvej agtes anlagt. Denne Sag kan vel ikke onines paa nogen anden Maade. medens vi dog mene, at der t. Ex. fra Politiets Side kunde udgaae et bestemt Forbud mod. at Latrin- gjodning nedgraves i Kuler i Husenes umiddelbare Nserhed. Vi have for nogle Aar tilbage oftere vseret Vidne til slige Nedgravninger, der endnu skulle linde Sted ved enkelte Ejendomme, og da disse Ejendomme kun ere i Besiddelse af mindre Jordstykker. der ikke

30

kunne benytte den storre Maengde Gjodning, der i modsat Fald neppe vilde blive nedgravet, lide selv- folgelig disse Ejendommes Beboere, samt de nsermest Omboende i ikke ringe Grad, forst ved Gjodningens Udforelse, dernaest ved at Kulerne saedvanligviis ere ineget slet tildaekkede, og selv, hvor de ere godt dajkkede, kunne Uddunstningerne, der for mange maa- skee ere uinaerkelige, inen maaskee just derfor desto farligere, i lang Tid spores af skarpe Sandser. Og hermed vaere disse Blade anbefalede til ved- kommende Autoriteters Opmaerksornhed. E f t e r s k r i v t . Efterat Ovenstaaende er ned- skrevet, ere vi ved Hjaelp af Politiets Mandtalslister komne til Kundskab ora, at der i Maj 1854 fandtes 3724 Personer over 10 Aars Alderen paa Norrebro (Blegdamsvejen ikke medregnet). Ifolge det statistiske Tabelvaerk udgjorde ved Folketaellingen i 1850 de samine Aldersklasser 2369 ; de ere altsaa tiltagne med 64 °/o. Saafremt vi kunne antage, at Alders- klasserne under 10 Aar ere tiltagne i samme For- liold, vil Befolkningen paa Norrebro, der i 1850 ud­ gjorde 3046 , nil belobe sig til 4788. Benytte vi dette Tal, der, saavidt vi kunne bedomme Forholdene, neppe nok har naaet det Antal Mennesker, der under Choleraepidemien havde sammenstuvet sig herude, ned- bringes Dodeligheden (172 af 4788) til 3,6 °/o , da de 48 Dodsfald forekom paa Blegdamsvejen. Skjondt

31 det saaledes viser sig, at Dodeligheden paa Norrebro har vaeret inindre end paa mange Strog inde i Byen, formindskes ikke Forpligtelserne til at soge de hy- giejniske Forhold forbedrede; de maae idetmindste kunne bringes til ikke at vaere slettere her end i de evrige Forstaeder. og Forbedringerne maae ikke blot holde Skridt med den forogede Befolkning, men de maae gaae forud for denne.