292632894

9

Sygdomme kuune jo smitte. Jeg havde i »andre Bemærkninger« nævnt Oeder først blandt de Mænd, der havde undfanget Tanken om at bringe al høiere Underviisning under een Hat. Men gjorde han da Noget for at realisere denne Tanke? Jo, han skabte først »et femte Fakultet« udenfor Universitetet, og saa bragte han det, det nuværende »mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet« ind i Univer­ sitetet, hvilke Foretagender naturligviis ikke gik af uden Krig. Men han skabte meget Andet, saaledes den Bevægelse, der foreløbigt fandt en Afslutning i Stavnsbaandets Løsning, og saa skabte lian Landbohøiskolen. Passiar, siger man: vi veed saamænd nok, hvem der skabte den. Ja , men dens Forudsætning, Veterinærskolen? Nei, den skabte Abildgaard! Ja , det er ganske sandt; men hvor­ ledes blev det gjort muligt for ham? Abildgaard fortæller det selv: da Oeder havde læst min Bog: En dansk Heste- og Kvæglæge, til Bøndernes Brug, saæ stormede han op til Struensee, og jeg fik Ordre til at indrette Veterinærskolen. Det er netop nu 100 Aar siden, at Oeder gjennem Krig skabte et naturhistorisk Element i Universitetet; han havde nyligt »i sin Have seet de meest opvakte Hoveder blandt de Studerende at lægge sig efter Botaniken, en Abildgaard, Otto Fr. Muller, Bang, Kønig, Fabricius og Zoega«, og saa laa det ham dog ikke for langt borte at tænke paa Midler til at bibringe en Grovsmedsvend et saa overkommeligt Spand af Viden­ skab, at Manden kunde tjene sig, tjene Landmanden, tjene Staten paa en meget fyldigere, meget rigere Maade end tidligere. Og saa havde Oeder alt forud havt fri Tale hos Frederik den 5te, og Gart­ nere, Forstmænd og Mænd, der skulde studere Veterinærvidenskaben i fremmede Lande, bleve rigeligt understøttede af Kongen for at kunne blive dygtige Mænd, maaskee Lærere hjemme, hvad f. Ex. Abildgaard, blev. Men Oeder selv deeltog personlig i den praktiske Undersøgelse af den grasserende Kvægsyge. Og saaledes troer jeg at turde sige, at den Udvikling »den kgl. Veterinair- og Landbo- høiskole« har havt i 100 Aar, dateres fra Oeders af Kabinettet vel- optagne Forslag. Oeder skabte Muligheden af en botanisk Have, Muligheden af et naturhistorisk Fakultet, Muligheden af en Veteri­ nær- og Landbohøiskole. Men skulde en saadan Mand frygte for sine egne Skabninger, naar de bleve voxne, frygte for at de skulde lære hinanden onde Noder, frygte for at f. Ex. naturhistorisk Fakultet skulde skade Landbohøiskolen, at den botaniske Professor skulde gjøre »vore unge Landmænd til Videnskabsmænd?« Han maatte da med Hr. Warming forudsætte, at de styrende Mænd vare rene Mæhæ. Nei, det vilde han ikke. Han vilde ordne deues særlige og ind­ byrdes Forhold, og saa vilde lian mene, og han vilde sige: »bring