292632452

- 9 -

FI alt eriet blev ombygget i 1879. F or den tid var malterier a l - TID GULVMALTERIER, MEN J. C. JACOBSEN INDF0RTE ET HELT NYT SYSTEM, DET PNEUMATISKE MALTERI, ELLER KASSEMALTERIET. AT DETTE SYSTEM VAR GODT OG FORUD FOR SIN TID FREMGAR AF, AT DET UDEN ST0RRE /ENDRINGER VAR I DRIFT TIL MALTPRODUKTIONEN p A G l . C arlsberg blev indstillet I 1965. D et pneumatiske m a l ­ teri HAR SIT NAVN EFTER SPIREKASSERNE, HVIS BUNDE BESTAR AF GENNEMHULLEDE PLADER, HVOR IGENNEM LUFTEN SUGES GENNEM MALTEN, SA VARMEN OG KULSYREN, DER UDVIKLES VED SPIRINGEN, FJERNES. 8. S pirekasserne , pneumatisk m a l te ri . VENTILATOREN BLEV TRUKKET AF DEN ELEKTROMOTOR, DER STAR VED SIDEN AF DAMPMASKINEN, SOM VI SA TIDLIGERE PA VOR TUR. INDEN LUFTEN, SOM BLEV SUGET IND FRA DET FRI, KOM IND I SPIREKAS- SERNE, PASSEREDE DEN ET KAMMER MED VANDDYSER. HERVED KUNNE MAN REGULERE FUGTIGHEDSGRADEN I DEN LUFT, DER BLEV SENDT IND OVER GR0NMALTEN. FOR AT FA DEN RIGTIGE FORDELING AF LUFTEN VAR DER, DER HVOR DEN BLEV SUGET IND, OPHyENGT L£RREDSSTYKKER FORAN SPIREKASSERNE. OM VINTEREN KUNNE MAN H£VE LUFTENS TEMPE- RATUR VED AT SENDE VARMT VAND GENNEM NOGLE R0R. D en bedste mal t n i n g s t e m p e r a t u r er 10 - 13° C e l c i u s , og t e m p e - RATUREN MA VED SLUTNINGEN AF SPIRINGEN IKKE V£RE H0JERE END 18 - 22°. D e r f o r m a t t e m a n s t a n d s e m a l t n i n g e n o m s o m m e r e n , NAR MAN IKKE KUNNE HOLDE TEMPERATUREN LAVT NOK I SPIREKASSER­ NE. DE SMA VOGNE BLEV BRUGT, NAR LUFTKANALEN I MIDTEN SKULLE REN- SES. GULVET BESTAR ENDNU AF DE OPRINDELIGE FLISER FRA DET GAMLE GULVMALTERI . 9j_

BYGGEN KOM NED TIL MALTERIET FRA ST0BEKARRENE OG VANDST0BS- STUEN GENNEM NOGLE ABNINGER L£NGST TILBAGE I LOKALET.