292632193

DAMES KRÆ DE RIETS HISTORIE I KØBENHAVN BELYST I KORTE TRÆK

EN BERETNING, UDGIVET AF DAME- SKRÆDERMESTRENES FORENING I ANLEDNING AF UDS T ILL ING EN I RAADHUSHALLEN D. 20. NOVB. 1915

UDARBEJDET VED

B. TENGNAGEL JØRGENSEN

KØBENHAVN GAMMELHOLMS BOGTRYKKERI 1915

m 6 '

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord......................................................................................... Side 5 I Da Kvinderne var alene om Dameskræderiet.................. „ 7 II Dameskræderne begynder af vise sig ................................ „ 9 III Dameskræderne organiserer s ig ........................................... „ 18 IV Udstillingen i Raadhushallen den 20.November 1915. * 24 V Medlemmerne i Dameskrædermestrenes Forening i København................................................................................. 25

FORTEGNELSE OVER ILLUSTRATIONER J. Moresco...................................... ........ • ............................ Side 11 I. B. Schwartz................................................................................... „ 14 Hultgren . . . ...................................................................................... „ 16 Den første Bestyrelse for Dameskrædermestrenes Forening. „ 20 Dameskrædermestrenes Fagmærke............................................ „ 23 Morescos første Butik...................................................................... „ 12 Modejournal 1865 ............................................................................. „ 28 do. 1869............................................................................. , 29 do. 1884?............................................................................... 30 do. 1896—9 7 .................................................................... „ 31

FORORD D e t har været Dameskrædermestrenes Forenings Hensigt gennem denne Beretning at vise Fagets Beret­ tigelse og naturlige Opstaaen i København , og en kær­ kommen Anledning til at udsende denne Beretning var saa Haandværkerforeningens Udstilling i Raadhushallen den 20. November 1915 i Anledning a f denne Forenings 75-Aars Jubilæum , i hvilken Forenings Repræsentant­ skab Dameskrædermestrenes Forening i København blev optaget i Begyndelsen a f Aaret 1915. En saadan Beretning kræver baade Arbejde , Tid og Penge, men disse Vanskeligheder kom. vi ud over ved den Imødekommenhed , vi har mødt hos Grosserer C. L. Seifert og Aktieselskabet J. Moresco, der begge velvillig har skænket Foreningen et Pengebeløb , og sidstnævnte har endvidere stillet til vor Raadighed et Antal inter­ essante gamle Modejournaler, hvoraf nogle er afbildet i nærværende Hefte. For denne Vænlighed frembærer Foreningen sin for­ bindtligste Tak. København i November 1915. BESTYRELSEN FOR DAMESKRÆDERMESTRENES FORENING I KØBENHAVN

I.

DA KVINDERNE VAR ALENE OM DAMESKRÆDERIET

I DE TIDER, da ethvert Haandværk og Fag var organiseret saaledes, at det at naa frem til at blive sin egen Herre som Mester i et af Laugene var forbundet med store Vanskelig­ heder, ser det jo unægteligt underligt ud, at en saa vigtig Ting som Dameskræderi aldeles ikke var organiseret eller ordnet efter visse Regler; men set fra de Tiders Aand, har der sikkert været god Mening deri, thi Dameskræderiet udførtes jo kun af Kvinder. Dameskræderiet var dog alligevel langt fra fri Næring. Dameskræderindernes høje Øvrighed eller Patroner var det store Silke-, Ulden- og Lærredskræmmerlaug, som efter Skøn gav Kvinder Tilladelse til at nedsætte sig som Dameskræder- inder*). — I disse Ansøgninger omtales aldrig Dygtighed, Lære­ tid eller lignende; de, der egentlig kom med i Betragtning, var dem, der kunde fremføre daarlige økonomiske Forhold, og som derfor søgte Bevilling til at „forfærdige og falholde Dameklæ- der og Pynt, Hatte, Kapper o. lign.“ — Af og til kan der ogsaa i Laugets Kopibøger træffes Ansøgere, der søger for deres Hu­ struer, men saa er Lauget mindre glad for at bidrage sit til Bevillingens Udfærdigelse, thi „det er vel sandt, at det er Man­ dens Pligt at sørge for sin Familie1 (Kopibog 18488/3). — En *) Det var vel ikke Lauget, der gav Tilladelsen, men kun en Anbefaling, men til en saadan har Magistraten sikkert taget saa meget Hensyn, at man nok kan tale om Laugets „Bevillingsret".

7

anden Dameskræderindes Ansøgning bør fremdrages: hun er „ikkun“ 28 Aar, og hendes Fader en 53-aarig Opsigtsbetjent, der har „7 endnu levende Børn,“ ansøger for hende. — Lauget anbefaler hende til Magistraten, dog kun som Modehandler og ikkun saalænge hun forbliver i ugift Stand. Den bedste Adkomst var saaledes Trang og Fattigdom, ikke Dygtighed. — Magistraten og Ansøgerne var godt tjent med denne Ordning, idet nogle Mennesker saa mentes at være for­ sørget. Men mon de var det? og mon Kunderne var godt tjent hermed? Sikkert ikke, og der var jo i Virkeligheden en iøjnefaldende Forskel. — Skræderne, der forarbejdede Herretøj udelukkende ved Mænd (i 1854 var der saaledes en Retssag i Anledning af, at en Skræder havde ladet Kvinder sy nogle Dele af Frak­ ker)*), havde en lang Lærlinge- og Svende-Tid, inden de naaede saa vidt, at de kunde blive Mestre, men det tilsvarende Dame- tøj forarbejdedes af tilfældige, trængende Kvinder. Skulde en Dame altsaa have noget Tøj syet, maatte hun sætte sig i Forbindelse med en af disse Sy-Jomfruer, med min­ dre hun da selv var i Stand til at sy det. Set paa denne Baggrund lader det sig jo ikke nægte, at hvad der er sket i de sidste 60 Aar, er en naturlig Reaktion mod de tidligere Tider; Mændene begynder fra 1854 at gøre sig gældende paa dette Omraade, og der er saa at sige vokset et helt nyt mandligt Virkefelt frem, der jo ved Siden af den gamle Tids Dameskræderi viser sig som et helt nyt Laugs Dannelse, et Laug eller, som det nu kaldes, en Forening, gan­ ske som andre Haandværk og Fag, ved Stiftelsen af Dame- skrædermestrenes Forening i 1913.

*) Skrædderlaugets Domssager 1750—1854 (Raadstuearkivet).

8

II. DAMESKRÆDERNE BEGYNDER AT VISE SIG F RA 1854 daterer sig Dameskrædernes Fremtonen i Køben­ havn, idet Firmaet Steen Møller (senere Steen Møller & Co.) etableres i det Aar. Jørgen Steen Michael Christian Møller lærte ved Silke-, Ul­ den- og Lærredskræmmerlauget som Lærling og Svend, indtil han blev indskrevet som Interessent i Lauget, samtidig med at han tog Borgerskab som Silke-, Ulden- og Lærredskræmmer den 27. April 1854 og etablerede sig paa Hjørnet af Gothers- gade (nuv. Nr. 18) og Borgergade (nuv. Nr. 2). Her var Forret­ ningen Manufakturhandel, hvad han ogsaa selv skriver i et Avertissement i „Adressekomptoirets Efterretninger" for d. 28. April 1854, at i Morgen Lørdag d. 29. ds. aabnes Forretningen, der anbefaler sine billige Priser, sin reelle Behandling og haaber at erhverve sig et æret Publikums Tillid; i Maj s. Aar har han stort Udvalg af hvide Gardintøjer og franske Straahatte. — Aaret efter optog han en Kompagnon, samtidig med at Forret­ ningen flyttedes til Østergade Nr. 75, nuv. Nr. 10. Det var egent­ lig først her, at det epokegørende fandt Sted, at man kunde faa Damedragter færdigsyet. I sit Vindu havde han her til Kø­ benhavnernes store Forundring og Forbavselse Dragter staaende, som Prøver paa, hvad Firmaet kunde præstere. — Det var især Overstykker, Foraarsoverstykker, af hvilke han i Følge et Aver­ tissement i Adresseavisen for 28h 1865 udsælger et Parti be­ skadigede for en Pris af 3, 4 og 5 Rigsdaler. — Foreløbig var det dog Kvinder, som Firmaet lod udføre

9

Dragterne. Paa Østergade boede det til sidst i Treserne og fik i 1867 en gros Lager i Holmens Kanal 7, hvorhen senere Forretningen flyttedes, medens der i Østergade Nr. 10 kom til at bo: Firmaet Møller jun. & Co., men inden Midten af Halv­ fjerdserne var begge Firmaer ophørt. Et Firma, der endnu lever i største Flor og ikke som Steen Møller sygnede hen, er det nuværende Aktieselskab J. Moresco, der blev stiftet i 1856 af J. Moresco. Efter i et Par Aar at have assisteret sin Fader, der var Hoftandlæge, kom Jacob Moresco 1847, 19 Aar gammel, i Lære hos Manufakturhandler Unna paa Hjørnet af Østergade og Køb- magergade. Allerede efter et Par Aars Virksomhed i Forretnin­ gen, opfordrede hans Principal ham til at gøre et Forsøg med at arrangere nogle Silkemantiller, en Artikel som den Gang brugtes af bedrestillede Damer. Forsøget lykkedes over al Maade, og det paafølgende Aar blev der forarbejdet og solgt et betydeligt Antal. Kort Tid efter at Unna havde ophævet sin Forretning, fik J. M. Plads som Førstemand hos den kendte og betydelig større Manufakturhandler Carl Løvgren paa Østergade, og her fik han yderligere Lejlighed til at udvikle sine Konfektionsevner ved Arrangements af Saavel Sommer- som Vinterkaaber, ogsaa efter udenlandske Modeller. Under et Ophold hos Løvgren blev Jacob Moresco en Gang sendt med et større Parti Overstykker til Sankt Olufs-Markedet i Aarhus, hvor en Del blév afsat. Han blev ogsaa sendt paa lange Indkøbsrejser for sin Principal, Saavel til Berlin som til Paris, og fik saaledes direkte Lejlighed til at uddanne sig i Faget. Aar 1856 lejede Jacob Moresco 1ste Sal i Ejendommen Nr. 13 paa Amagertorv, og aabnede sit Udsalg der d. 16. April s. A. — Forretningen havde stor Fremgang i Aarenes Løb, men efterat han havde taget den Bestemmelse at udvide den ogsaa til en gros Forretning, fordredes en langt større Plads,

10

hvorfor han ogsaa lejede de store Lokaler i Ejendommen Nr. 14, skraas overfor Detailforretningen, men ogsaa disse Lokaler blev efterhaanden for smaa i Forhold til den store Fremgang For­ retningen havde, og derfor købte han den store Ejendom Øster­ gade 24 og flyttede der hen i Foraaret 1882. Det kan her bemærkes, at den senere omtalte Schwartz i 1886 begyndte som den første Tilskærer hos Moresco. Alt i en Aarrække var baade Sverrig og Norge blevet be-

JAC. MORESCO

rejst, men da Tolden i disse Lande betydeligt forhøjedes, fandt Jacob Moresco det formaalstjenligt at etablere Filialer begge Steder, — saaledes 1892 i Malmø og 1897 i Kristiania, i begge Lande som Aktieselskaber. I Aaret 1900 blev Hovedforretningen her i København om­ dannet til Aktieselskab, og fra den beskedne Forretningsstart, hvor J. M. saa godt som var ene om alt, beskæftiger Aktiesel­ skaberne nu ca. 3000 Mennesker.

li

Jac. Moresco blev udnævnt til Etatsraad sidst i Halvfems­ erne, efterat han i Aarenes Løb var blevet hædret paa forskellig Maade for sin store Virksomhed, som den samfundsnyttige og offervillige Borger. J. Moresco døde den 29. Oktober 1906. Tilsyneladende er der mindst 3 Firmaer, der er ældre, nem­ lig Wilh. Schwanenfltigel, Borgerskab d. 11. April 1846, og Bendix fra April 1847 og Børre Lorenzen & Co. fra samme Aar; deres Borgerskaber lyder alle paa Silke-, Ulden- og Lær­ redskræmmer, ligesom Steen Møllers og Morescos. Det var altsaa det samme Laugs Interessenter, af hvilke Dameskræ- derinderne fik Anbefaling. Der kan saaledes med det samme gøres opmærksom paa dette, at Dameskrædernes Begyndelse er ikke udsprunget, som man kunde vente fra Skræderne, men fra en helt anden Side, nemlig fra Silke-, Ulden- og Lærredskræmmere, som hele deres lange Titel lyder. — En enkelt Skræder kan der nok være; saaledes vil man ikke finde Faget som selvstændig i Vejviserens Fagregister før fra 1903, men gennemgaar man de ældre Vejvisere, vil man første Gang Vejviseren har Fagregister (i 1863) træffe under Faget Dameskrædere: H. Hansen, Vin- gaardsstræde; hvis denne H. Hansen nu er den samme som en H. Hansen, der tog Borgerskab i April 1849, saa er han en Skræder, der har nedsat sig som Dameskræder. Fra nyere Tid findes i Vejviseren 1903 H. P. Geill opført som Dameskræder, men baade før denne Tid og efter opføres han som Skræder. De 3 ovenfor nævnte Firmaer fra Fyrrernes Slutning, Schwa- nenflugel, Bendix og Børre Lorenzen, begyndte imidlertid først Dameskræderi langt senere, engang i 70’erne, idet Bendix i 1876 antog 1. B. Schwartz som Tilskærer; senere kom Schwartz i samme Stilling hos Børre Lorenzen, og i 1888 nedsatte han sig som selvstændig Mester paa Sortedamsdosseringen Nr. 11; han bor nu (1915) samme Gade Nr. 13. Firmaet Bendix bor nu paa Østergade Nr. 16, ledet af

Louis og Martin Bendix (om dette og de 2 følgende Firmaer kan yderligere Oplysninger søges i Krak: Danmarks ældste Forretninger). Firmaet Børre Lorenzen & Co. blev i 1875 delt i 2 Forret­ ninger, hvoraf den ene, der beholdt det gamle Firmanavn, i 1875 gik over til Johannes Børre Lorenzen og til Joseph Her-

I. B. SCHWARTZ

forth; nu er Indehaverne d’Herrer Ringberg og Christensen; bor nu Østergade 13. Firmaet Schwanenflugel overtog Grosserer William Ras­ mussen i 1889, Vimmelskaftet 30; i 1914 flyttede han til Amagertorv 33, hvor Forretningen holdt op til Oktober Flytte­ dag 1915. Fra 70’erne daterer sig ogsaa Begyndelsen til Damekonfek- tion i Magasin du Nord, idet Firmaet begyndte i 1879 med 1 Tilskærer; det havde i 1885 3 Tilskærere og 1 Svend, og

efterhaanden udvidede Forretningen sig saadan, at den i 1894 oprettede et særligt Værksted med Svende til Dameskræderi. Fra 80’erne stammer Begyndelsen til det nuværende Aktie­ selskab Ove Thomsen, idet denne begyndte Dameskræderi dengang; først var det i Dronningens Tværgade, senere i Lille Kongensgade Nr. 1; nu drives Forretningen som Aktieselskab i Christian den Niendes Gade. I 90’erne begyndte Dameskrædderiet hos Skrædermestrene kgl. Hofleverandør Iver Børresen og N. Sjørén; i 1904 overtog Børresen efter Sjøréns Død dennes Forretning og har vedbli­ vende Dameskræderi, ligesom D. Therkelsens Enke & Søn tra omkring 1890, der fremdeles har Dameskræderi. Fra 1897 maa her medtages „the well-known Ladies Tailor & Habit Maker“, Eduard Spies, Østergade 9; om dette Firma kun det, at det f. Eks. i 1903 er den eneste Dameskræder, der har Telefon; Firmaet bor nu Chr. IX’s Gade 5. Efter 1900 er det saa, at adskillige Dameskrædere nedsætter sig selvstændigt; Størsteparten af disse findes nævnt i det sid­ ste Afsnit om Foreningens Medlemmer; foruden disse er der endnu nogle faa flere. Forskellige Noter om Faget: Den første, der skar til efter geometrisk Beregning, i Mod­ sætning til de Tilskærere, der brugte Modeller til at arbejde efter, var Hultgren, der blev ansat 1884 hos Dameskræder- inden Frk. Nielsen i Bredgade. Hultgrens Erfaringer paa dette Omraade har han nedlagt i et af ham i 1909 udgivet Værk: Det Hultgrenske System, Lære­ bog i Maaltegning og Tilskæring; der findes jo nok udenland­ ske Bøger herom, men de er alt for videnskabeligt anlagt; derfor har Hultgren her ved egen Opfindelse fremstillet Reg­

i s

lerne Saavel for Maaltagning som Tilskæring saa elementært, at enhver, som blot sidder inde med noget Kendskab til disse Ting, let vil kunne tilegne sig dette System. I sin Tid har Hultgren syet for store Kunder, ja forsynet mange af Europas Dronninger og Prinsesser med Dragter, saa­ ledes den engelske Dronning (Alexandra), Kejserinde Dagmar

HULTOREN

af Rusland, Dronning Olga af Grækenland, Hertuginden af Cumberland, men betydeligst staar dog Kronings- og Jubilæ­ umsdragterne til den afdøde Dronning Louise; disse Dragter kan endnu ses, dels paa Rosenborg og dels paa et Maleri paa Fredensborg Slot. Geometrisk Beregning i dette Fag var aldrig før benyttet; hos Skræderne var den derimod brugt; i 1854*) ansøger saa- *) 2 Sekr. 277/18r,4 (Raadstuearkivet).

16

ledes en Skræder om Bevilling i 5 Aar at være den eneste, der har Ret til at skære til efter geometrisk Beregning.

Men det er jo ikke nok, at de nuværende Dameskrædere gør alt, hvad de kan til Fagets Ære og Berømmelse, der maa jo ogsaa nogle til engang at afløse dem; og det er da saa heldigt, at der er ikke saa faa Lærlinge, som lærer Faget som Specialitet.

17

r

in DAMESKRÆDERNE ORGANISERER SIG E N SAMMENSLUTNING af de københavnske Dameskræ- dere kom først meget sent i Stand. I 1898 begyndte en Bevægelse blandt Dameskrædersven- dene, og den resulterede i, at der i 1900 oprettedes en sær­ skilt „Klub" for dem*). Derefter ønskede de en Priskurant for denne Branche, og der blev indledet Forhandlinger mellem dem og 9 af de største Forretningers Indehavere; men de ud­ arbejdede Udkast tilfredsstillede ikke Arbejderne, og For­ handlingerne blev ikke til noget, hver Forretning havde sin Priskurant. Senere, efter 1904, kom en Priskurant, underskrevet af 9 store Konfektionsforretninger og af I. L. Alm og V. Madsen, og den blev i 1913 opsagt, idet den udløb 1. Februar 1914. Denne Opsigelse, kan man godt sige, gav nu Stødet til, at der dannedes en fagmæssig Sammenslutning af Mestrene. Et tidligere Forsøg paa at danne en Forening var allerede gjort i 1908, idet Dameskrædermestrene B. C. Lønholm (etableret 1900, død 1913) og Jens Jensen forsøgte at starte en saadan, men der kom intet Resultat ud deraf. Men efter at, som sagt, Svendene havde opsagt den gæl­ dende Priskurant, vaagnede igen Bestræbelserne for at danne en fagmæssig Sammenslutning af samtlige københavnske Dame- skrædermestre op til nyt Liv, idet ovennævnte Dameskræder- *) Denne Klub sygnede dog snart hen; se Arup: Festskrift for dansk Skræderforbund.

18

mester Jens Jensen sammenkaldte 6 af Mestrene til et Møde. De 5 mødte, nemlig Jens Jensen, Pilestræde 6, I. L. Alm, Fredericiagade 12, Sigurd Normann, Vesterbrogade 43, J. An­ derson, Holbergsgade 16, og C. M. Tregiirtha, Pilestræde 45. Paa dette konstituerende Møde bestemtes det, at sammen­ kalde samtlige københavnske Mestre til et Møde den 15. De­ cember 1913 i Café du Parc:i:); paa dette Møde kom man til det Resultat, at danne en Forening med Navnet: Dame- skrædermestrenes Forening i København. Derpaa nedsattes et Udvalg til at udarbejde Foreningens Love og til at forhandle med Svendene. Dette Udvalg kom til at bestaa af de oven­ nævnte 5 Herrer, Jens Jensen, Alm, S. Normann, Joh. Ander­ son og Tregiirtha, og det blev senere suppleret med Anton Christensen og Viggo Mikkelsen. Lovene blev vedtaget den 30. December samme Aar paa en Generalforsamling, hvor endvidere den første Bestyrelse for Dameskrædermestrenes Forening valgtes: Formand: Jens Jensen. Kasserer og Sekretær: Sig. Normann. Repræsentanter: /. L. Alm , V. Mikkelsen og C. M. Tregiirtha. Revisorer: Chr. Jensen og Carl Nicolaisen. Paa det første Bestyrelsesmøde konstituerede Bestyrelsen sig og valgte C. M. Tregiirtha til Næstformand. Forhandlingerne med Svendene var imidlertid .bleven udsat til den 10. Januar 1914; det paa Generalforsamlingen nedsatte Udvalgs Forhandlinger med disse opnaaede en Overenskomst om den nu i Kraft værende Priskurant, der gælder til den 1. Februar 1916; endvidere opnaaedes Overenskomst om de for­ skellige Mestres Klassificering. Den nydannede Forening holdt sin næste Generalforsam­ ling den 17. Februar 1915. Den afgaaede Bestyrelse genvalg­ tes, dog saaledes, at Mikkelsen valgtes til Sekretær. *) Senere blev Samlingsstedet „Søpavillonen

19

M. TREGURTHA VIGGO MIKKELSEN

SIGURD NORMANN JENS ALM

JENS JENSEN

20

Paa Generalforsamlingen blev derefter paa Forslag- af C, M. Tregurtha vedtaget at søge Optagelse i Haandværkerstandens Repræsentantskab, og paa Forslag af Gottfr. Swensson ved­ toges at faa lavet et Fagmærke. Der afsendtes da følgende Skrivelse: Dameskrædermestrenes Forening i København, stiftet den 15. De­ cember 1913, tillader sig herved at anmode om Optagelse i „ Haand­ værkerstandens Repræsentantskab “ ander Haandværkerforeningen i København. Foreningen er dannet for at samle Fagets selvstændig virkende Mestre i en fast Organisation. En saadan har vi ikke tidligere haft, thi vel har det altid staaet os frit at indtræde i Skræderlauget i København, men vort Fag er saa lorskelligt fra Herreskræderiet, at Optagelse i Skræder­ lauget ikke har nogen reel Betydning for os. Vi tillader os at vedlægge en Medlemsliste, som viser, at For­ eningen allerede efter et Aars Forløb tæller 28 Medlemmer. Der findes for Tiden ialt circa 40 Dameskrædermcste i København. Ligeledes vedlægges 2 Eksemplarer af Foreningens Love. Med særdeles Agtelse P. B. V. ' P. B. V. Jens Jensen, Sigurd Normann, Formand. Sekretær. Til „ Haandværkerstandens Repræsentantskab “ under Haandværkerfor­ eningen i København, Kronprinsensgade 9, St.

Som Svar herpaa indløb følgende Skrivelse af 4. Maj 1915:

/ Anledning af „Dameskrædermestrenes Forening" s Skrivelse af Februar d. A., hvori anmodes om Foreningens Optagelse i Haand­ værkerstandens Repræsentantskab, undlader v i ikke at meddele, at Repræsentantskabet i sit Aløde den 22. f. M. enstemmigt har opta

get „Dameskrædermestrenes Forening i København,u repræsenteret ved sin Formand, Dameskrædermester Jens Jensen, i „Haandvær­ kerstandens Repræsentantskab. “ Det tilføjes, at v i anser det for givet, at den ærede „ Dame- skrædermestrenes Forening“s Medlemmer v il søge Optagelse som Medlemmer af Haandværkerforeningen, og skal v i i den Anledning anmode Hr. Foreningsformanden om at virke herfor i videst muligt Omfang. P. B. I/. Johs. Pitzner, A. S. Thomsen, Formand. Sekretær. TH Hr. Dameskrædermester Jens Jensen, Pilestræde 6. Generalforsamlingens ene Ønske var herved opfyldt; det andet, om et Fagmærke, opfyldtes i Juli 1915, idet hosstaa- ende Fagmærke tilsendtes Foreningens Medlemmer. (En For­ tegnelse over disse, ordnet efter deres Etableringsaar, findes som sidste Afsnit). Den i vedstaaende Fagmærke nævnte H. P. Christensen er en af de ældste Dameskrædere. Ved Dameskrædermestrenes Forenings Bestræbelser lykkedes det i Juni Maaned i Aar at skaffe H. P. Christensen og hans Hustru ind i „Alderstrøst.“

\

■I - • • •

IV.

UDSTILLINGEN I RAADHUSHALLEN DEN 20. NOVEMBER 1915.

I AUGUST Maaned 1915 modtog Foreningen en Indbydelse fra Haandværkerforeningen til sammen med de øvrige Fag at deltage i en Udstilling i Raadhushallen i Anledning af Haand- værkerforeningens 75-Aars Jubilæum den 20. November 1915. Udstillingens Formaal skulde være at vise Haandværkets Fremskridt fra Fortid til Nutid; det blev besluttet at modtage Ind­ bydelsen og at lade forfærdige 2 Damekostumer, et Fløjls­ kostume udført efter en smuk, moderne Fantasifacon, samt et Stofkostume udført i mere enkelt Stil. Som Pendant til disse nye Dragter findes paa Udstillingen 2 gamle, udlaant ved velvillig Imødekommenhed fra Det konge­ lige Teater. — Foreningen har ligeledes faaet velvillig Imøde­ kommenhed fra en anden Side, nemlig fra Aktieselskabet J. Moresco, idet dette har udlaant Foreningen en Samling gamle Modejournaler fra 1865 til 1916, der ligeledes findes paa Ud­ stillingen.

24

V.

MEDLEMMERNE I DAMESKRÆDER- MESTRENES FORENING I KØBENHAVN (Ordnet efter opgivet Etableringsaar). 1892. A. Svensson, Gothersgade 105. Indmeldt i . Foreningen 4/» 1915.

1896. I. L. A/m, Fredericiagade 12. Indmeldt 15/i 2

1913. Re­

præsentant i Foreningens Bestyrelse.

1897. H. P. Chrisensen, „Alderstrøst“, Nørrebrogade. 20 Aar Tilskærer. Indmeldt 3I/5 1915.

1900. Jens Jensen, Pilestræde 6. Indmeldt 15/i 2

1913. Forenin­

gens Formand.

1901. M. C. Andreasen, Frederiksberg Allé 32. Indmeldt 2/i 2 1914. 1903. V. Madsen , Østergade 60. Ophold i Udlandet. 7 Aar som Tilskærer. Indmeldt 4/s 1915. V. Mikkelsen, .1. E. Ohlsonsgade 3. 2 Aar som Tilskærer. Indmeldt 15/i 2 1913. Repræsentant og Sekretær i For­ eningen.

1904. Chr. Jensen , Graabrødretorv 6. Indmeldt 3% 2

1913. For­

eningens Revisor. Gottfr. Szvensson, Kompagnistræde 2. 6 Aar i Udlandet. Tidligere Tilskærer. Æresdiplom: Paris 1900. Indmeldt 30/i 2 1913.

25

1905. C. M. Tregiirtha, Pilestræde 45. Tilskærer i 2‘A Aar. Indmeldt 15/i 2 1913. Næstformand i Foreningens Besty­ relse. 1906. /. C. Berthelsen, Nørrebrogade 63. Indmeldt l5/i 2 1913. Chr. Jensen, Slagelsegade 12. 2 Aar i Udlandet. Ind­ meldt ,5/i 2 1913. 1907. Aug. Alm, Nørrevoldgade 106. Indmeldt 2/i 2 1914. Anton Christensen, Gothersgade 13. Tilskærer i 1 Aar. Indmeldt l5/i 2 1913. F. V. Hansen, Vævergade 10. Indmeldt 15/i 2 1913. Jørgen Koldt, Tordenskjoldsgade 11. Tilskærer 14 Aar. Flere Ophold i Udlandet. Indmeldt nh 1915. Midi. Nielsen, Blaagaardsgade 27. 3 Aar i Udlandet. Indmeldt 15/i 2 1913. 1908. Carl Nicolaisen, Strandvej 183. 2 Aar i Udlandet. Ind­ meldt 30/i 2 1913. Foreningens Revisor. 1910. Sigurd Normann, Vesterbrogade 43. Tilskærer i 10 Aar. Indmeldt 15/i 2 1913. Foreningens Kasserer. P. L. Petersen, Peder Skramsgade 1. 4 Aar i Udlandet. 8 Aar som Tilskærer. Indmeldt 15/i 2 1913. Alfr. Svanherg, Fredericiagade 14. Indmeldt l5/i 2 1913. 1911. 5. A. Hedstrom, Studiestræde 21. Indmeldt 46 1914. Anton Korfitsen, Købmagergade 13. 10 Aar i Udlandet. Indmeldt 2/i 2 1914. Bentzon, Stormgade 29. Tilskærer i 8 Aar. 2 Aar i Ud­ landet. Indmeldt Novbr. 1915. 1912. Joh. Anderson, Holbergsgade 16. Tilskærer i 12 Aar. Indmeldt I5/i 2 1913. 1913. Hjalmar Christensen, Købmagergade 8. 7 Aar som Til­ skærer. Indmeldt 15/i 2 1913.

1914. F. H. Schulze, N. Farimagsgade 58. 30 Aar som Til­ skærer. Indmeldt l7h 1915. N. Trulsson, Sølvgade 12. 4 Aar i Udlandet. Indmeldt I5/i2 1913. 1915. Lundgren, St. Kongensgade 42. Tilskærer i 5 Aar. Ind­ meldt Novbr. 1915. Olsen , Øster Farimagsgade 16 a. 34 Aar i Udlandet. Ind­ meldt Novbr. 1915.

Uden opgivet Etabieringsaar: Th. Andersen, Nansensgade 43, tidligere Tilskærer. Ind­ meldt 9/i 1914.