292631480

Aktieselskabet De Danske Sprængstoffabrikker

b e s t y r e l s e : H. O . D a m g a a r d - N i e l s e n [formand], T . O b e l - J ø r g e n s e n , I. C. T h y c e s e n

d i r e k t ø r : H. O . D a m g a a r d - N i e l s e n

virksomhedens overgang på udenlandske hænder. På det kritiske tidspunkt, den 15. marts 1929, blev samtlige selskabets aktier imidlertid overtaget a f den fri del a f Aktieselskabet D e D anske S prit ­ fabrikker ,D ansk C loc -C ompagni , hvor­ fra de i 1934 blev skilt ud i D anisco . Det havde hurtigt vist sig nødvendigt at reorganisere selskabet både teknisk og økonomisk fra bunden, herunder at gen­ erhverve stykke for stykke a f det oprinde­ lige store areal, som havde måttet beslag­ lægges for at skabe et sikkerhedsbælte om­ kring sprængstoffabrikken i Jyderup. Som sprængstoffabrik arbejder selska­ bet på grundlag a f en tilladelse fra Sta­ tens Våbenkontrol og under tilsyn a f denne. Desuden er selskabet underkastet Justitsministeriers tilsyn i henhold til loven om sprængstoffer a f 7. april 1899. Fremstillingen a f lakker og emailler, der efterhånden fra det snævre udgangs­ punkt i nitro-cellulosen har fulgt den tek­ niske udvikling indenfor branchen, ud­ gør efterhånden langt den største del a f selskabets produktion, og virksomheden må nu betragtes som værende både tek­ nisk og økonomisk velkonsolideret. Selskabet har a f praktiske grunde ho­ vedkontor i København.

I årene forud for den første verdenskrig havde ingeniør K. W. Nielsen udarbejdet en ny metode til fremstilling a f sikker­ hedssprængstof, og det skyldes således hans initiativ, at fremstillingen a f sikker­ hedssprængstoffer overhovedet blev ta­ get op her i landet, hvor denne eneste danske virksomhed i sin art siden trods mange vanskeligheder og under skiftende betingelser har kunnet hævde sig. Allerede i 1914 blev der indrettet en fabrik i Jyderup, hvor man gik igang med fremstillingen a f det ny sikkerheds­ sprængstof, der fik navnet A erolit , og den 15. marts 1917 stiftedes Aktieselska­ bet D e D anske S prængstoffabrikker . Årene efter den første verdenskrig med­ førte finansielle vanskeligheder, som bragte selskabet i økonomisk afhængighed a f dets bankforbindelse og til tider truede med at standse virksomheden. - Medvir­ kende hertil var det, at man som nogle a f de første i Danmark allerede i 2o’erne udvidede arbejdsområdet til at omfatte også fremstillingen a f de ny nitro-cellu- loselakker, der på det tidspunkt var kom­ met frem i udlandet; disse forsøg tærede yderligere på selskabets økonomiske kraft og bragte det ud i en alvorlig krise, som på et hængende hår havde medført

20