292631189

14

N. F. LARSKN & SØNNER

nok kunde være Grund for fornuftige Folk til at prøve at dæmme op for den overhaandtagende „Forfinelse*. Det skal være gaaet saa vidt, at man endog havde smaa tynde Læderfoderaler til Beskyttelse af Tungen. En særlig Rolle spillede Handsker i den gamle katolske Kirke. De gjaldt her som et Værdighedstegn, og der var bestemte Farver for de forskellige Rangklasser. Pavens Handsker var hvide, Biskoppernes røde, andre højt- staaende Prælater kroede sig i violette Handsker, medens de alminde­ lige Præster maatte nøjesmed sorte. I Klostrene beskæftigede Munkene sig foruden med mange andre Haandværk ogsaa med Handskemageri. Ofte blev der indenfor Gejstligheden udvist stor Luksus med Hand­ sker, hvilket førte til kirkelige Forordninger, der ligefrem fastsatte, hvor meget man indenfor de forskellige Klasser kunde tillade sig i den Retning. At Handsker var højt estimeret ses ogsaa deraf, at højere Gejst­ lige og Adelsmænd ofte blev begravet med Handsker paa. Den symbolske Anvendelse af Handsker holdt sig lige fra Oldtiden og langt op gennem Tiderne. Naar en middelalderlig Ridder kastede sin Handske for en andens Fødder, vidste enhver, at det var en Ud­ fordring, og naar Handsken blev taget op, betød det, at Udfordringen blev modtaget. Begge disse Betydninger er jo endnu bevaret i gængse Talemaader. Mindre kendt er det, at man ved Indgaaelse af en Over­ enskomst ofte tilsendte en Handske til Besegling af Aftalen, og hvis den anden Part senere ønskede at opsige Overenskomsten, tilkendegav han det ved at returnere Handsken. Man sendte ogsaa Handsker som Tegn paa Hyldest og kunde endog overdrage Gods og Embede og indsætte Arvinger ved Tilsendelsen af en Handske. Et sort Blad ogsaa i Handskernes Historie er Inkvisitionstiden, hvor man undertiden sønderflængede et ulykkeligt Offers Hænder ved Hjælp af Jern­ handsker, og hvor man under Forhør kunde tvinge en anklaget til at trække glødende Handsker paa for derigennem at faa et soleklart