292563930 efter elena ny vers

48 vendighed. Uden dem kunde man jo ikke have afbrudt den Hjælp, der kun havde virket til at gjore Manden mere doven og drikfældig og Konen mere løgnagtig, end de vare iforveien. Folgende lille Tildragelse er 15 Aar gammel, men derfor ikke mindre god at faa Forstand af. En Familie søgte en Forening om Hjælp. Alt tydede paa, at det var Folk, der sad ualmindeligt haardt i det; der var forholdsvis mange Børn, hvoraf et stadig var sygt, og der var en meget betydelig Gjæld. Paa Mødet udviklede Undersøgeren, hvad der talte til Familiens Fordel, blandt andet fremhævede han Mandens ringe Fortjeneste, ca. 800Kr., der var begrundet i hans store Svagelighed. Tilfældigvis var Mandens Arbeidsgiver for ganske kort Tid siden blevet optagen i Foreningens Bestyrelse. Han vilde i Begyndelsen ikke rigtig tro, at det var en af hans egne Folk, der var Tale om; men da der ikke længer var nogen Tvivl i saa Henseende, udtalte han sin Forbauselse over, at Undersøgeren havde bygget sin Undersøgelse paa et saa løst Skjøn og spurgte ham, hvorfor han ikke havde søgt Yeiledning der, hvor den var at finde. Undersøgeren svarede, at Manden og tildels ogsaa Konen havde gjort et saa tilforladeligt Indtryk, at han ikke et øieblik havde tvivlet om Sand­ heden af den Søgendes Udtalelse. Arbeidsgiveren paaviste nu, at Fremstillingen inde­ holdt 9 Dele Løgn og 1 Del Sandhed. Manden var gjældbunden, han selv var sparsommelig nok, han var meget ædruelig, saalænge ingen trakterede ham, men heller ikke et øieblik længere, han var ganske dygtig, men over al Maade lad og ligegyldig, han var noget astmatisk, men benyttede dette til i en utilbørlig Grad at knibe ud fra sit Arbeide, indtil det blev betydet ham, at i Fremtiden vilde Sygdommen ikke skaane ham for Afkortning i Lønningen, fra hvilket øieblik,