292563930 efter elena ny vers

39 standere, at de, naar deres Anker kun angik Planens Form, men ikke dens Realitet, burde foreslaa en anden Form, der var bedre og hvor disse formentlige Mangler vare afløste af ligesaamange Fortrin; men dette have de ikke gjort. Vi driste os selvfølgelig ikke til at paastaa, at den foreslaaede Form er Fuldkommen­ heden selv, hvor der intet er at rette eller ændre; tvertimod erkjende vi, at denne Plan lige saavel som ethvert andet menneskeligt Foretagende har sine Mangler - vi have selv et aabent øie for en saadan, som vi i det Følgende skulle komme nærmere ind paa — men vi ere paa den anden Side glade over, at de fremsatte Anker ved nærmere Eftersyn ere særdeles lette at imødegaa. Naar vi nu underkaste disse Anker en nærmere Prøvelse, maa vi bestemt fastholde, at vi ikke ønske at fremkalde nogen Disput, endmindre er det vor Agt at sige de Mænd, der have fremsat Ankerne, endog den ringeste Ubehagelighed, tvertimod vi ere be­ sjælede af det mest levende Ønske om at vinde dem for Sagen, da den kun kan lide ved at have dem til Mod­ standere. Vi skulle først omtale vor egen Betænkelighed, der gaar ud paa, at Oplysningskontorets Nyttevirkning tildels — men rigtignok ogsaa kun tildels — er af­ hængig af den Velvillie, hvormed det modtages og be­ nyttes. Denne Betænkelighed formindskes imidlertid be­ tydeligt ved Forvisningen om, at Kontoret med den Tilslutning, det allerede nu er i Besiddelse af, hurtigt vil være istand til at overbevise enhver, der giver sig af med Velgjørenhed, om, at de tjene sig selv, den øjerning, de have viet deres Kræfter, og de stakkels Mennesker, for hvem de virke, bedst ved at modtage dets Hjælp; thi det maa atter og atter siges, at Kon­ toret kun vil tjene, tjene uden Løn eller Tak.

Made with FlippingBook flipbook maker