292563930 efter elena ny vers

Det er intetsomhelst værdt, og dog kan hver Stump og Trevl anvendes. Hvorfor ikke lade dertil egnede Fattige afhente disse Sager og bringe dem til de Fattiges Anstalt, for der at lade fattige Folk sortere, rense, rette og efterse dem? Hvad kan der ikke bringes ud af al dette Skram­ leri. I hvor hoi Grad kan ikke den forstandige Hus­ moders Princip: „At bringe meget ud af lidt, noget ud af alting“, komme i Agt og Ære? Lad os f. Ex. tage den mest snavsede, fedtede,, tjærede og lasede Stortrøie i hele Byen, som en Klude­ kræmmer slet ikke vil kjobe, og se, hvad den formaar. Den bliver sprættet op, befriet for Smuds og Pletter ved Vask og Afdampning; dernæst bliver den presset og skaaret i saa store Stykker, som Hullerne tillade det, for at finde sin Anvendelse som Lapper, til Frem­ stilling af Kludetæpper eller Pampusser. Af Hullernes. Grændser laves Kradsuld. Dette for saa modbydelige Klædningsstykke har havt en opdragende og arbeids- givende Mission, paa samme Tid, som det fra intet at være værd har faaet en vis Værdi. Lad os tænke os de fremstillede Pampusser paa Fodderne af fem ulykke­ lige Born, der uden dem maatte gaa barbenede i den iskolde Stue. En Arbeidsmands Bluse, der ved Ælde, Slid og Griseri er bleven til en Pjalt, ingen gider rore ved, kan lære een Kvinde at vaske, en anden at sy, for endelig at gaa ud i Verden i Form af en ren og hel Bårne- kjole. Saaledes er der ikke den Ting, som der ikke kan bringes noget ud af, naar man har Tid og Lyst dertil, samt Forstand derpaa. Da den arbeidsløse Fattige har Tid nok, da man tør vente, at han igjennem de Goder, Arbeidet vil bringe ham, faar Lyst nok, saa maa vi give ham For