292563930 efter elena ny vers

37

Dagen, at ikke alene vi tre, men flere til, have bragt Hjælp ind ad de samme Døre. Den ene er kommen, naar den anden er gaaet, hver af os har gladelig passet sit uden at bryde sig om andre. I al vor Elskværdighed have vi gaaet omkring og gjort vel. Men dersom vi i en Række saa opstillet, hvonnange Familier vi paa denne ufornuftige Maade have bragt tilbage istedetfor frem, ned istedetfor op, dersom det stod rigtig klart for os, hvormegen Doven­ skab, Drikfældighed, Hykleri og Logn vi imod vor Yillie have fristet de stakkels Mennesker til, som det var vor Hensigt at opdrage, opreise, støtte og hjælpe, saa kan det hænde, at Forgyld­ ningen gik af vor Stolthed, og at vi begyndte at indse, at Samarbeide er en Nødvendighed. Og naar dette kan naas, uden at man behøver at bøie alle Hoveder ind under een Hat, men at enhver kan gaa med sin egen og sætte den, som han vil, naar dette kan naas, uden at man behøver at gjøre sig den ringeste Uleilighed dermed, men Midlet dertil bliver bragt en lige ind ad Døren, saa forstaar jeg ikke, at man kan stille sig afventende og kolig. Tror De ikke nok, at der vilde komme et andet Resultat ud af vort Arbeide, naar vi tre, sammen med de andre tre, fem eller syv Vel- gjørenhedsfaktorer, der efter al Sandsynlighed arbeide i vort Kvarter, enedes om en nem og praktisk Maade til Fordeling af vore 30—35 eller 40,000 Kr., hvonnange det nu er, blandt de Fattige. “ B. „Jeg skal ikke nægte, at Deres Udtalelser lader mig se Sagen under en anden Synsvinkel end tidligere, men ser De ikke noget for mørkt paa Tingene? Er De f. Ex. overbevist om, at Mislig-