292563493

38 forskellene kunde være store, og Bølgerne gik under­ tiden højt i Højskoleforeningen. Vor Formand, Harald Holm, udtalte ofte, at vi var et uroligt Folkefærd, og at vi gjorde ham mange Bryderier; men lad mig til­ føje, at han var Mand for at rydde dem til Side. Enden paa Kampene blev altid, at han vandt Sejr, dog har jeg hørt ham sige, at disse Smaafægtninger gød frisk Blod ind i Foreningen og holdt Interessen for den vedlige. I de Tider kom der adskillige Studenter, som boede paa Regensen, i Højskoleforeningen, og det kunde godt ske, at vore Debatter en Gang imellem forlagdes til den gamle Studentergaard i Kannikestræde. Jeg vil ligeledes omtale, at mange Soldater fandt et godt Hjem i vor Forening, og jeg, der selv var i Tje­ nesten, hørte ofte Udtalelser om, hvor glade de var ved dette Tilholdssted. ■ Til mine kæreste Minder fra den Tid hører ogsaa den Maade, hvorpaa vi tilbragte Søndagene. Søndag Morgen mødtes adskillige af os i Foreningen og fulg­ tes saa ad til Vartov Kirke, hvor dengang Pastor Brandt prædikede. Efter Kirketid gik Kostgængerne til­ bage til Fiolstræde for at spise til Middag, og lidt senere hen paa Eftermiddagen samledes de unge Med­ lemmer, der kunde komme til Stede, i Lokalerne, hvor der da blev talt, diskuteret eller læst højt, og fremfor alt blev der sunget, og det gode Sange med Marv og Kraft i. Vi benyttede Højskolesangbogen, og særlig maatte Kæmpeviserne holde for. Hvor ofte har vi ikke frydet os over saadanne Viser som „Den skuffede Brud­ gom, der ikke turde ride sin Mø i Møde, fordi det reg­ nede", eller „Roselil og hendes Moder" o. m. a. Ikke sjældent endte Søndag Aften med Leg, og det kunde