292563493
26 da det saa blev alt for langt, Minder, som har gjort sit til at præge mit Syn paa Mennesker. Alt i alt mindes jeg Højskoleforeningen som et Sted, hvor jeg var glad ved at komme; thi der brødes An skuelserne, der var Liv. Og det trængte min Natur til. Den var — og er forhaabentlig endnu — de gode In teressers Arnested. Og naar jeg ønsker til Lykke i Da gens Anledning, saa er det med det Haab, at Højskole foreningen ogsaa i Fremtiden maa høre til de Steder, hvor Livets Pulsslag føles stærkt og sundt. J. Høgild.
Signe Høgsbro, Bestyrerinde paa Buddes-Minde ved Juelsminde.
/'■'I ertrud M adsen og jeg dvæler sommetider og gerne ^ ved Minder fra Højskoleforeningen, og vi er enige om, at det er egentlig den eneste Tid, vi rigtig har faaet Lov til at være unge, unge i Leg og Sang og unge i Meningsudveksling. Vi har kun lyse Minder at se tilbage paa der. Senere har det mange Gange trø stet os at tænke paa, at vi der havde set en Kreds unge Mennesker, der kunde leve et naturligt og rent Ung domsliv sammen „med Øjet som det skabtes himmel vendt, lysvaagent for alt stort og skønt herneden", i Stue som i fri Luft. Signe Høgsbro.
Made with FlippingBook flipbook maker