292563493

18 nævnt noget bestemt Ankepunkt, for de styrede vist nok Foreningens Sager udmærket; men de var os lidt for „faderlige"; vi var klare over, at de gærne vilde gøre alt det, de kunde, for at gøre det godt for os; men vi mente, de ikke til fulde skønnede, at vi var voksne nok til selv at have et afgørende Ord med i Laget. Svend Høgsbro blev udset som Offer, for Ha­ rald Holm var vi klar over, at vi ikke kunde undvære, og vi betragtede Johannes Schrøder med en vis stil­ færdig Ærbødighed, der sikrede ham mod Angreb. Høgsbro faldt. Høgsbro, der selv læste Stemmesedlerne op, tog det med godt Humør og morede sig vist egentlig over, at Højskoleforeningens Ungdom var ble­ vet saa frisindet, at han ikke var dem frisindet nok,, men skulde kasseres som værende for konservativ. Dette Valgarbejde, hvor hver kæmpede for sit og maatte bekende Kulør, gjorde en Del til, at vi yngre i Foreningen kom til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende. Vi havde stadig Samtaler om Dagens Spørgsmaal — ikke Diskussionsmøder med en Indleder paa en Talerstol, Ordstyrer o. s. v., det vilde vist ingen af os have haft Mod til, men vi sad i Flok, 10—20 eller flere, som det kunde træffe sig; ofte var Samtale­ emnet nye Bøger, der just var anskaffet, eller nye Bøger, som Bestyrelsen ikke kunde købe, fordi de ikke fandtes at være sunde for Ungdommen (Niels Lyhne). Da Hostrups Eva udkom, blev den drøftet i det uendelige, og vi fik i den Anledning rig Lejlighed til at repetere Høgsbros Foredrag om gift Kvindes Rets­ stilling. Vi lærte meget af disse Forhandlinger, og vi lærte hinanden at kende; det var ikke Forhandling mellem Mænd og Kvinder, der stod fjendtlige mod