292563485

'

. ■

;

'

■

f t .

.

—

:,;i>

-

-

/ . '

v - ’

■ S ■

■

.

'

>

f

t

; ■

.

t i

.

V "

-

■

■

-

:

:

— ■ ■

.

'

■ i

'

■ ■

,

- X

-

■

m ■ .

' . ;

.■

f t

ft-

•

? -

v .

...

-,

• m • /

-

- • *

■' ■ i - S

* ,

y

~

r;; V

i"; ;> . ..:

‘

•,

,

-

. '

. .

■ .

— ft -

-ftft

's.ft"/ft

'ft -'ft- ftvi>. /:'-

XX'ft ■ft v ;i,

x ''

, .

- :

• <- •

' ■ -

■.-

.

■'

I-'

-

I . N

v v . s ft. v * . ,■ . ....

- •

‘ ■ •. ■

' ■

-

•1 '

-ft

X

-■ ';- - .*'*

f t

-

i • tT

x ^ -.X X y -'

■'

1

. .

•

-

•"

•■ .- '

.

■

'

y' ■

■ ..-

. "ft

.

.

. ' -,- i ft ■. • ■ ' ■

'■ . .'.... X - f t f t

- .

,

.

■ .'

, . -.•: >, ..

- ■ .

- . ft ,

.iftft

>

- '

' ■

' ' P . .

" C-J

, ?

, - '

s? -

,

. ; j .

.-ft *,V i

■ ft-ft.ft

•5 -

•<

.

.

- ft

'-

^' ■

;> X " . . \ ftft . ft-ft,

■> .- ' ftw:-!

.

ft ft.-v X

:

: -

:

'

'

- ft. , u

' ■ .

f t

'

-

' ft

ft

.

;' .

• ft--'" ft-

ft X ' '- ; .J ■ ■ ft X ■ft ■ ' -. t

.' )

' ' > '

' %

■; - ft. ' x

. X

...

: "

'

'■ - - X ; ' , -

f t

. .

.

^

- ’

"r'rV,.:" • il I• 'i**?' •#.*

" '

;n;

*ss

* ■'■ - V'./-. • '•■; 7;

>é t ~

; x .

■

• . .

'

Av-'V ■ ;;^ ;7 l /v '

’

■ <-

a . ' ^ i

:; * N

If / , •- A , ^ '> ,, W

' ■'"•-

-

•

V / A

’ -

r- & . :: '

,v\V -.

‘

-sH. ;,“t

r ' J / - f e *

sr. <•/.

r

1 v

r v

* /?• .>:

S

■iC

: ? f e' s'

".’ r '.' *7 r ; - .■<••-1

7 >■

v ' •, / 'V>V ! A :r

A A ■'■■'‘-ft i*

A-V’i* 1 & . ; v v

A

A '

■

-S ■ _

■...•-

. A ;

v . ^ '

T !r r* - S r. .

W p Ji-"i- .'v

^

/

? -:

.r ^

, / ,r

S. ^

' ;* r ?

."•V

'.A ;

K!*<”

' ; f •- .

” .* < & •

•1 a

•A a -

u ' ; - ^ v ; ; ■*.\ v ■ /’ v v - m v -T f . :^ V •'■"■

x '• 4

.. J ' 7 A "■? . 1 V H

7 '

x

i

f,

,•? • *-f-

:

> r ^ - • • ' . V

■A;

i*

;Sv;

V ’ '

,^ v - •

£ i *

UNDERVISNINGSPLAN )o FOR 1.— 5. K L A S S E i KØBENHAVNS KOMMUNESKOLER

APPROBERET AF DIREKTIONEN for b o r g e r - og a lm u e sk o l e væ s e n e t i K ø b e n h a v n DEN 21. DECEMBER 1929

S. L. MØLLERS BOQTRYKKERf. 281831

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side Timeplan for Drenge ...................................................................... 2 Timeplan for Piger .......................................................................... 3 Indledning .............................. 5 Religion ................................................................... Dansk og Skrivning ...................................................................... 14 Iagttagelse, Hiemstavnslære, Smaasløjd .................................... 23 Regning ............................................................................................... 27 Historie .............................................................................................. Geografi ............ 32 Naturhistorie ...................................................................................... 33

2

bc

»P I

2 4

3 0

3 3

3 3

2 4

3 0

3 4

3 0

S S

s

I N

N

N M

G p f ø i s

tt.

jjpsBuuiA r)

N N

N N «

CO

CO Tf

s

s N N N

N N

S u ; u S a x

03

S u B g

ft »—»

^ 1—1 1—1 1—1

^

t

C dl 05 C o 0 ;o I h 01 05 O o co -o _ a> es

s c

s

s

*

s Tf \C>

^ j ,

ajæjjnjBM *

S S

S t

S OO

CM CO

ns C E >>

a u o }s ;t|

S

s j

og N

Ol

S

CO

O

ij B j å o a ø *

s

s 1

og og

cg

cg

s

s

s og og og

cg

og cg

C 3 -

3 !J 0 1S!H*

.s s G c _> ^ I h «. z* Tf CO .

S u i u S a y

LO i O>

iO lO Tf

iO

Tf vO

(EpføISBBU)S 'ISUABlSUiafH ‘ØSpåBpSBJ

CO cg

S E S

C

S S

Jé £ M.2 CCt; c • as <3Q ^ S :-J æ S - o ^ r S „ E & ■i S T3 (U *, 13 E .-S QJ t/3 Cd l i C T 3 0 ) W P 3 ■ S S s j i i 1 l i n 53 co " o . b o ~ xs g bc o bo— jz o 73 c '.= -'P « • F to S > HS

(5 S u i u a u >]S

co co

co co cg 1

1

s

1 o { QQ

(r, ^ s u b q

o o

o o o o j

|

t>

!

(i u o i S i i a y

Timeplan for Drenge. 2/2 2/2 2 2 2 2 ( 3 ) 2 1

2

3

8. — ........................................... bc q i -£ I- 0.0 - C 05 .. u 2 E | o g *3 É-1 « nP a s' CO ro Q ^ 2 i

1. K la s s e .......................... 2 . — ........................................... 3 . — ........................................... 4 . — ...........................................

5 . — ...........................................

6 . — ...........................................

7 . — ...........................................

K la ss e

3

1

24

30

30

33

33

34

24

30

s e t t i N rt

SuiujoSsnp}

COW Tf Tf Tf Tf Tf VO

apfaqjBpuuEH

jjgsBum/Cr)

Cd

r r R R R >—i CMJ 04

SuiuSax

r »H rH

»H fH (\] TH

SuBg

RC R R R R RVO

>is^l

RR R R R ' (NI CN1

ajæiJnjBN*

3uo}siq -jnjBN*

c C N N N - *

N CM N - h s

* R.

ijB-iåoao*

« t N N N N N TH

i auojsiH*

Tf Tf lO lO lO Tf Tf CO

SuiuSay

(gpfølSBBUJS •|SUABismarj4 ‘aspSBpSBi

C4 04

R R R R RR

(5S u ; uau >]S CO CM CMN N

1 * J «

Timeplan for Piger. (s >ISUBQ O n Ov o> 00 t>

(t uoiSnay

2

2

2

2

2

2/2

2/2

2(3)

1. Klasse ................. 3. — .................. 6. — ................. 8. — ................. 1) Saafremt Lærer og Skoleleder maatte ønske det, kan der med Skoledirektionens Billigelse tillægges Faget 3 Timer i 6. KL, dog saaledes at det for Klassen fastsatte Timetal ikke overskrides. 2) Dansk og Skrivning tildeles samme Lærer. 3) Faget bør gives til den Lærer, der har Dansk og Skrivning. *) I de med * mærkede Fag kan Periodelæsning anvendes. 7. — .................. 4. — .................. 5. — ................. 2. — ..................

Klasse

D EN danske Grundlov fastsætter ikke S k o l e t v a n g ; men den paalægger Forældrene U n d e r v i s n i n g s ­ p l i g t overfor deres Børn. Udviklingen har medført, at Forældrene i stedse stigende Omfang opfylder denne Pligt gennem den offentlige Folkeskole, saa at den langt over­ vejende Del af den grundlæggende Børneundervisning efterhaanden er samlet i denne. Dette Forhold har bevirket, at hele vort Folk omfatter Folkeskolen med levende Inter­ esse, og der paahviler derfor dens Lærere og Ledere et stort Ansvar, som maa tilskynde ikke blot til dygtigt dagligt Ar­ bejde, men ogsaa til en fast Planlæggelse af Skolens Maal og en sagkyndig, paa Erfaringer bygget Overvejelse af Midlerne til at naa disse. Det moderne Samfundsliv kræver, at hver enkelt Borger har tilegnet sig den elementære Færdighed i L æ s n i n g , S k r i v n i n g og R e g n i n g . Ved Siden af Indøvelsen af disse Fag fører Undervisningen naturligt ind paa en Række Emner fra Religionens, Historiens, Geo­ grafiens og andre Omraader, der tjener til at oplyse og orientere Børnene overfor Menneskelivet. Ved god Udnyt­ telse af Børnenes Skoletid og ved forstandig Ledelse under denne kan Skolen tilføre Samfundet en Række almene Opdragelsesværdier. Ogsaa af Omsorgen for Legemets Røgt og sunde Udvikling tager Skolen sin Part. Nutiden anser det for bedst at føre Smaabørnene, der kommer fra Hjemmets friere Liv, lempeligt frem til Skolens mere bundne Arbejde. Hvor barnlig Lyst og barnligt Initia- 2

6 tiv kan indføjes i Undervisningen til Fremme for den, bør de altid respekteres og udnyttes. Hensynet til fuld Ud­ nyttelse af Tid og Bekostning vil kræve, at større Klasser af Børn, der i Alder og Udvikling er jævnthen ensartet stil­ lede, føres samlede fremad. Skolen maa kunne gennemføre, Saavel at Børnene indordner sig under Fællesskabet, som at de opøves i Pligtfølelse overfor Arbejdet. En rolig og velaf- vejet Disciplin, der allerede er uomgængelig nødvendig for Skolearbejdets Fremme og for Sikkerheden i det store Antal Børns Samvær, forbereder ogsaa Evnen og Vanen til de Former for Samarbejde, der udkræves indenfor de voksnes Arbejdsformer og Samfundsliv. Ogsaa Forældrene maa gen­ nem Skolevæsenets Prøvelse af Arbejdet ved Tilsyn og Aars- prøver have nogen Sikkerhed for, at de opstillede Maal ef­ ter Evne naas. Ifølge hævdvunden dansk Skoletradition forpligtes Lære­ ren ikke udover det ovenfor anførte til at gaa frem efter enkelte bestemte Metoder. Blot det fælles Maal naas i ønske­ ligt Omfang, vil den dygtige Lærers egen Fremgangsmaade let vinde Paaskønnelse. Undervisningsplanerne giver dog en Række pædagogiske og metodiske Vink, hvis Efterfølgelse anbefales, fordi de har sikre Erfaringer bag sig. Ved Fastlæggelsen af Undervisningsplanen for 1.—5. Normalklasse har der uden Vanskelighed kunnet opnaas For­ bindelse Saavel med den i 1927 udarbejdede Plan for 6.—7. Normalklasse som med de Krav for Optagelse i Mel­ lemskolen, Almenskoleloven af 1903 stiller. Det bør iagt­ tages og kan gennemføres, at de flinkeste Elever føres frem til at opfylde disse Betingelser for en videregaaende Skole­ gang, uden at der tages mindre Hensyn til eller lægges et iøvrigt upaakrævet Pres paa Klassernes svagere stillede Børn.

7 Der tilføjes følgende Bemærkninger om nogle af de mere almene Synspunkter vedrørende Undervisningens Form og Metode, der har fundet Udtryk rundt omkring i Fagplanens Bestemmelser: F a g d e 1i n g. Som i de tidligere Planer er Undervis­ ningsstoffet fagdelt og indenfor de enkelte Fag atter delt i Aarspensa. Dette betyder ikke, at Fagene ønskes holdt skarpt adskilt; der bør tværtimod arbejdes saaledes, at de enkelte Fag kommer til at støtte hverandre, overalt hvor det er muligt og falder naturligt, ligesom Øvelsesfagene (Læs­ ning, Skrivning, Regning) stadig bør tages i Brug under Arbejdet med de andre Fag. Uforenelig med Planen er derimod en Undervisningsform, der vilde smelte Fagene helt sammen og saaledes ophæve Fagdelingen. En saadan »Kom­ pleksundervisning« kan kun anvendes midlertidigt og med særlig Tilladelse og altid paa det Vilkaar, at Hovedformaa- let for Undervisningen, Tilegnelsen af Aarets Pensa i de forskellige Fag, fyldestgøres fuldtud. A a r s p e n s a . Stoffets Fordeling i Aarspensa maa nøje overholdes. Dette er af Vigtighed, ikke blot fordi man ved Skifte af Lærer eller Lærere for det følgende Aars Undervis­ ning maa kunne bygge paa, hvad der er lært i det forrige, men ogsaa fordi det skal være muligt, at et Barn kan over- gaa fra Klasse til Klasse eller fra en Skole til en anden uden at udsættes for de Ulemper, der vilde følge af, at der arbejdes med ganske forskellige Aarspensa. Forældrene maa fremdeles kunne flytte fra en Bydel til en anden, saaledes som det under normale Forhold sker i stort Omfang, uden at deres Børn derved udsættes for ikke at kunne følge med de jævnaldrende Kammerater i de nye Omgivelser. Den københavnske offentlige Skoles Normalklasser maa nødven­ digvis i denne Henseende danne en Enhed. D e n f ø r s t e S m a a b ø r n s u n d e r v i s n i n g . For Læreren, der har lagt sin Plan for det første Aars Under-

8 visning, har det ingen Hast med at komme i Gang med en samlet Undervisning umiddelbart efter Skoleaarets Be­ gyndelse. Smaabørnene møder med de forskellige Hjems højst forskellige Forudsætninger og med mange brogede Vaner. Tilvænningen til bundet Arbejde bør ske lidt efter lidt, i friere Former og med forskelligartet og varie­ ret Stof med rigelige Pauser for det enkelte Barn og for alle Børnene til at røre sig i, dog saaledes, at hvert enkelt Barn ret snart faar den glade Følelse af at bringe et lille Fremskridt med hjem. Efterhaanden bliver den for­ sagte mindre tilbageholdende, den paagaaende noget roli­ gere, Samværet med de andre Børn og med Læreren selvføl­ geligere og et mere samlet Arbejde en helt naturlig Ting. Naar det hen paa Skoleaaret viser sig, at Børnenes Standpunkt i de forskellige Færdighedsfag er blevet noget uens, kan det anbefales at lade dem arbejde i Grupper. De svagere vil da under Lærerens særlige Vejledning faa den Opøvelse, de trænger til, og de flinkere vil faa den videre- gaaende Øvelse, der vil virke yderligere ansporende paa dem, og samtidig vil en fra Lærerens Side omhyggelig til­ rettelagt Gruppering kunne bringe noget af den for Smaa- børn Saavel i aandelig som i legemlig Henseende nødvendige Afveksling. P e r i o d e l æ s n i n g . Paa Timeplanen anføres det Antal ugentlige Timer, der tilkommer hvert enkelt Fag. Timeplanen maa overholdes, med mindre der foreligger særlige Grunde for Afvigelse. For visse Fags Vedkommen­ de kan der dog i Stedet for den fortløbende Behandling af Fagene gennem hele Skoleaaret træde en successiv Behand­ ling ved Periodelæsning, hvorved der i nogen Grad kan raa- des Bod paa Fagtrængselen og skabes stærkere Koncentra­ tion om det enkelte Fag. Periodelæsning kan anvendes efter Aftale med Skolens Leder, dog altid under den Forudsæt

9 ning, at det aarlige Timetal, der er tildelt Fagene, i det væsentlige opretholdes. G r u p p e u n d e r v i s n i n g . En Vanskelighed, der ikke blot, som ovenfor omtalt, lægger sig for Dagen ved Smaabørnsundervisningen men i større eller mindre Grad paa alle Klassetrin, er Elevernes forskellige Modtagelighed for Undervisningen. Overfor dette Forhold har Skolen vel kunnet ordne’sig saaledes, at de mest afvigende Elever over­ føres til særlig Undervisning, men ogsaa ved mindre Forskelligheder hos Klassens Elever kan det i visse Tilfælde være heldigt at dele Eleverne i Grupper, sædvanlig paa den Maade, at de hurtigere arbejdende Elever sættes til et videregaaende »stille Arbejde« indenfor det i Timen behandlede Fag, medens Læreren tager sig af den sva­ gere Del, der trænger til særlig Hjælp, hvis det skal opnaas, at Aarets Pensum ogsaa af disse Elever tilegnes i tilstrækkelig Grad. En saadan Gruppeundervisning vil navnlig kunne anvendes ved de skriftlige Arbejder, Stil og Regning (jvf. Plan for 6.—7. Kl., S. 11 og S. 13). I de mundtlige Fag kan der i de fleste Tilfælde tages et passende Hensyn til Børnenes forskellige Evner og øvrige Undervis­ ningsbetingelser, uden at en saadan Deling finder Sted. E l e v e r n e s S e l v v i r k s o m h e d . Der maa lægges Vægt paa den Ma a d e , hvorpaa Stoffet tilegnes og Fær­ dighederne indøves; selv om bestemte Metoder ikke foreskri­ ves, maa det derfor kræves, at der anvendes en saa­ dan Fremgangsmaade, at den virker udviklende for Bør­ nenes Evner. Særlig bør der i rimelig Grad kaldes paa Elevernes Selvvirksomhed: deres Evne til at se selv, tænke selv, udføre selv, bør tages i Brug indenfor de Grænser, der sættes af Elevernes Evner og Udviklingstrin og af Ønsket om Undervisningens rimelige Fremgang. Selvvirksomheden bør opfattes baade som et Maal, der tilstræbes — Eleverne

10 skal i stigende Grad vænnes til at arbejde paa egen Haand — og som et Middel, der anvendes for at opnaa en mere virk­ ningsfuld Tilegnelse af Lære- og Øvelsesstoffet. Det bør dog ikke overses, at Selvvirksomhedsprincippet ikke kan gennem­ føres paa ensartet Maade i samtlige Fag. I Fag som Re­ ligion og Historie, der i særlig Grad taler til Børnenes Fø­ lelse og Fantasi, vil en fortællende Fremstilling ofte være paa sin Plads. I »Hovedfagene« Læsning, Skrivning og Regning, der fortrinsvis er Øvelsesfag, vil en stærk Op­ øvelse af den mekaniske Færdighed gennem fortsat Træning være fornøden; en saadan Træning er en Forudsætning for Elevernes egne videre Fremskridt Saavel paa selve disse Omraader som for deres Selvvirksomhed i Skolearbejdet i det hele taget. Til den Udrustning for Livet, som Skolen skal give sine Elever, hører ikke mindst de Færdigheder og Kundskaber, der imødekommer det praktiske Livs Krav. Derfor har i denne Plan som i alle tidligere H o v e d f a g e n e faaet den dem tilkommende Førsteplads, Saavel hvad Timetal angaar, som ved den Vægt, der helt igennem lægges paa, at Børnene opøves paa bedste Maade i disse for deres Fremtid saa vig­ tige elementære Færdigheder.

Religion. Almindelige Bemærkninger (gældende 1.—8. Klasse). I de t r e f ø r s t e K l a s s e r er Undervisningen mundtlig: Læreren fortæller de bibelske Historier, og Bør­ nene faar Lov at genfortælle det Stof, de kan magte. Efter- haanden gives der dem mere Lejlighed til Genfortælling, men Lærerens Fortælling maa stadig være det væsentlige. — Gode bibelske Billeder anvendes. I de f ø l g e n d e K l a s s e r anvendes der Bog (Bi­ belhistorie) ved Siden af den mundtlige Fortælling. Bør­ nene vænnes til at gengive Fortællingerne i sammenhæn­ gende Fremstilling. Saa snart de sidder inde med de fornødne Forudsætninger, kan Tilegnelsen af Stoffet ske ved Gennemgang af Stykker i det ny Testamente. — Tros­ lærens vigtigste Indhold meddeles gennem Samtaler med Børnene om de bibelske Fortællinger og belyses yderligere ved Gennemgang af Salmer og ved Skriftsprog, der hentes fra en autoriseret Lærebog, hvis øvrige Tekst ikke skal læ­ res udenad, men kan benyttes som Ledetraad ved Under­ visningen. I de højere Klasser vænnes Børnene til at efter- slaa de paagældende Skriftsteder i det ny Testamente. En Del af de Salmer og bibelske Sange (eller Ve r s af Salmer og Sange), der gennemgaas, læres udenad, idet der tages tilbørligt Hensyn til de Elever, der har særlig svært ved Udenadslæren. Det samme gælder Tilegnelsen af Skriftsprog. 3

12 I alle Klasser anvendes den sidste Time før Jul til Gen­ nemgang af Juleevangeliet — lagt til Rette efter Børnenes Udviklingstrin. — Fra 3. Kl. anvendes de sidste Timer før Paaske til paa lignende Maade at gennemgaa Langfredags- og Paaskedagsevangeliet. Ogsaa Pinseevangeliet tages igen­ nem før Pinse, naar Børnene skønnes at have Modenhed dertil. Hvor Lejlighed gives, samtales der med Børnene om al­ mindelige etiske Grundsætninger, om Sanddruhed, om Pligt og Ansvar, om at være tro o. s. v. Hovedvægten lægges paa det ny Testamente, navnlig naar Børnene bliver større. Faget gives i 1. og 2. Klasse til en Lærer, der har andre Fag i Klassen, og dette bør saa vidt muligt ogsaa ske i de følgende Klasser. 1. Klasse. G a m l e T e s t a m e n t e : Paradiset, Adam og Eva, Kain og Abel, Syndfloden, Patriarkerne. Ny T e s t a m e n t e : Jesu Fødsel, Vismændene fra Østerland, Flugten til Ægypten. Lette Vers af f. Eks. Morgen-, Aften- og Julesalmer læres og synges.2 2. Klasse. G a m l e T e s t a m e n t e : Josef, Moses, Josva, Eli og Samuel. Ny T e s t a m e n t e : Fortællinger af Jesu Liv: Simeon og Anna, Jesus som 12-aarig i Templet, Jesus stiller Stor­ men paa Søen, Jesus velsigner smaa Børn, Enkens Søn i Nain. En enkelt Lignelse medtages, f. Eks. Den gode Hyrde. Salmer og bibelske Sange.

13 3. Klasse. G a m l e T e s t a m e n t e : Ruth, Saul, David, Salo­ mon, Elias og Elisa. Ny T e s t a m e n t e : Johannes Døberen, Jesu Daab, Apostlene udvælges (Fortællingen om Nathanael), Bryl­ luppet i Kana, Jair i Datter, Martha og Maria, Enkens Skærv. Nogle Lignelser, f. Eks.: Den fortabte Søn, den barmhjertige Samaritan. Jesus lærer Disciplene at bede (Fadervor). Salmer og bibelske Sange. En Salmebog for Børn an­ vendes. - 4. Klasse. G a m l e T e s t a m e n t e : Fra Skabelsen indtil Dom­ merne. Under Lovgivningen paa Sinai gennemgaas og læ­ res de 10 Bud. Ny T e s t a m e n t e : Jesu Fødsel og Barndom, Johan­ nes Døberen, Jesu Daab og Fristelse, Jesu Ophold og Virk­ somhed i G a 1i 1æ a: Peters Fiskedræt, Jesus stiller Stor­ men paa Søen, den værkbrudne, Jairi Datter, Høvedsmanden i Kapernaum, Enkens Søn i Nain, Jesus bespiser de 5000 i Ørkenen, Jesus vandrer paa Søen, Aposteludsendelsen, den kananæiske Kvinde, Jesus velsigner de smaa Børn, »Hvem er den største?«. — Sædemanden, Klinten blandt Hveden, den rige Bonde, det ufrugtbare Figentræ, den gæld- bundne Tjener. Salmer og bibelske Sange. 5. Klasse. G a m l e T e s t a m e n t e : Fra Dommernes Historie til den ny Pagt. Ny T e s t a m e n t e : Jesu sidste Vandring til Jerusa­ lem og Virksomhed i J u d æ a : Forklarelsen paa Bjerget, 3*

14 den barmhjertige Samaritan, den fortabte Søn, Farisæeren og Tolderen, Arbejderne i Vingaarden; den rige Mand og Lazarus; Martha og Maria, Lazari Opvækkelse, Zachæus; endvidere fra Indtoget i Jerusalem til Pinsedag. Til For­ tællingen om Jesu Møde med Disciplene i de 40 Dage mel­ lem Opstandelsen og Himmelfarten knyttes Samtaler om Daaben og Daabspagten. Trosartiklerne samt Matth. 28, 18—20 gennemgaas og læres. Salmer og bibelske Sange. Dansk og Skrivning. Almindelige Bemærkninger (gældende 1.—8. Klasse). Mundtlig Dansk. Læsning. Gennem Læseundervisning opøves Eleverne i Indholdstilegnelse og Oplæsning. I n d h o l d s t i l e g n e l s e . Opøvelsen i Indholdstil­ egnelse (Forstaaelse af det læste) bør foregaa paa ethvert Trin, og saaledes at Eleverne, efterhaanden som den rent mekaniske Læsefærdighed vokser, i stigende Grad vænnes til at arbejde paa egen Haand, idet de søger at gøre sig Rede for, hvad de forstaar, og hvad der kræver en nærmere For­ klaring. — Tilegnelsen af Indholdet vil som Regel begynde med, at Eleverne læser Stykket igennem ved Højtlæsning eller ved Stillelæsning. I de lavere Klasser vil det dog i adskillige Tilfælde være hensigtsmæssigt, at Læreren fortæl­ ler eller oplæser Læsestykket, inden Børnene læser det, og i de højere Klasser vil undertiden en kort Orientering ved­ rørende dels Læsestykkets Indhold som Helhed dels visse Enkeltheder være paa sin Plads. Ved Forklaringerne, der paa de lavere Trin væsentlig gives ved Lærerens Samtale med Eleverne om Stykkets Indhold, medens de ældre Klas-

15 ser desuden opøves i selv at skaffe sig de nødvendige Op­ lysninger ved Hjælp af boglige Hjælpemidler, bør man særlig holde sig til saadanne Enkeltheder, som er af Betyd­ ning for Opfattelsen af Stykkets Indhold som Helhed, me­ dens mindre væsentlige Enkeltheder behandles kortfattet. Navnlig bør det undgaas at rene »Sagforklaringer« breder sig saa stærkt, at Læsetimen nærmer sig til at blive en al­ mindelig Fagtime. O p l æ s n i n g . Eleverne skal lære at læse forstandigt, tydeligt og med god Udtale. Opøvelsen heri vil naturligt foregaa dels under den første Gennemlæsning af Læsestyk- kerne dels ved fornyet Læsning af saadanne Partier, som særlig egner sig til Oplæsningsøvelse. Oplæsningen bør ho­ vedsagelig foregaa som Enkeltmandslæsning med ret hyp­ pigt Skifte. Korlæsning med dæmpet, naturlig Stemme an­ vendes af og til, undertiden paa den Maade, at Læreren forelæser een eller flere Sætninger, og hele Klassen genta­ ger dem med samme Betoning. Naar Børnene er i Stand til at læse »flydende«, bør det paases, at de ikke læser for hur­ tigt, og at de ved rigtig Brug af Betoning og Pausering fyldestgør Kravet om forstandig og tydelig Oplæsning. Sær­ lig bør man vaage over, at Børnene udtaler alle Lyde, der hører med til Ordenes rette Udtale, og navnlig ikke sløjfer den sidste Stavelse. A n ru. Foruden den Opøvelse i god Udtale, som foregaar under den egentlige Læseundervisning, bør der drives sær­ lige U d t a l e ø v e l s e r ved Hjælp af et systematisk til­ rettelagt Øvelsesstof. Disse Øvelser bør hyppigt foretages, men som Regel kun kort Tid ad Gangen. Læ s e s t o f . Paa de forskellige Klassetrin gøres Bør­ nene, dels ved Lærerens Fortælling dels ved Læsning af Læsebogens Stykker, bekendt med Hovedtræk af den folke­ lige Overlevering: Eventyr, Legender og Fabler, historiske Sagn, Stedsagn, Sagafortælling, Ordsprog og Folkeviser,

16 samt med saadanne Dele af dansk (nordisk) Digtning, som ligger inden for Børnenes Fatteevne og Interesse, herunder en Del af vore Fædrelandssange. Det fortællende Stof an­ vendes jævnlig til mundtlig Genfortælling. — I hver Klasse læres nogle Digte (eller Vers af Digte) udenad med tilbør­ lig Hensyntagen til Børnenes forskellige Evne til Udenads­ læren. Alfabetet læres i 2.—3. Klasse og fæstnes op igennem Klasserne. Sproglære. Der lægges særlig Vægt paa de Dele af Sproglæren, der er af Betydning for Stilskrivningen, og Un­ dervisningen bør foregaa i Tilknytning til de skriftlige Øvelser. Benyttes Læsebogen til Analyse, maa det gøres som en særlig Øvelse uden Forbindelse med den egentlige Læseundervisning, der aldrig bør afbrydes af grammatiske Spørgsmaal. — Ved Undervisningen bør man ikke gaa ud fra Definitioner og Regler, men derimod gennem et pas­ sende Udvalg af Ord og Sætninger (der skrives paa Klasse­ tavlen), vejlede Eleverne til selv at opdage Forskellen paa de forskellige Ordklasser, Bøjningsformer og Sætningsdele, og efterhaanden lære dem de grammatiske Navne i det Om­ fang, som Læseplanen angiver. Paa intet Trin maa Undervisningen i Sproglære træde i Forgrunden og derved optage for megen Tid. Særskilt Læ­ rebog i Sproglære maa ikke benyttes i de 5 laveste Klasser. Skriftlig Dansk. Børnene skal oplæres i Retskrivning og sammenhæn­ gende skriftlig Fremstilling. R e t s k r i v n i n g : Hovedmidlet er Diktat i Forbin­ delse med Bøjnings- og Orddannelsesøvelser. Der arbejdes med Sprogets almindelige Ordforraad, saaledes som det anvendes i det daglige Livs skriftlige Fremstillingsformer. Navnlig paa de lavere Trin maa Diktatstykkerne være gen-

17 nemgaaede saa grundigt forud for Nedskrivningen, at Fler­ tallet af Eleverrie kan nedskrive dem uden et større Antal Fejl. Idelig Gentagelse af saadanne Ord, som erfarings­ mæssigt volder Vanskeligheder, vil til enhver Tid være nød­ vendig. Som et Middel til at fremme Retskrivningssikker- heden anbefales desuden Brugen af »Opsamlingsopgaver«, d. e. Diktater, hvori de i de foregaaende skriftlige Øvelser hyppigst forekommende fejlskrevne Ord er samlede. Ved Dikteringen (saa vel som ved al anden Behandling af de skriftlige Arbejder) bør Læreren anvende Talespro­ gets Udtale, idet han jævnlig gør Børnene opmærksom paa Forskellen mellem Talesproget og Skriftsproget. F r e m s t i l l i n g . Sammenhængende Fremstilling, den egentlige Stilskrivning, indøves dels ved forberedende Øvel­ ser som Sætningsdannelse, Svar paa Spørgsmaal m. m. dels ved Gengivelser (med dertil hørende Tegnsætningsøvelser) og ved lette Fristile af forskellig Art. — Ved »Spørgesti­ lene« bør Eleverne ikke blot forme Svaret, men ogsaa efter- haanden vænnes til at udfinde, hvilke Spørgsmaal der pas­ sende kan stilles vedrørende det Emne, der behandles, hvorved der dannes en Overgang til mere selvstændig Frem­ stilling. — Gengivelserne fortælles eller oplæses for Bør­ nene og behandles nærmere ved Samtale, før Nedskrivnin­ gen finder Sted. — En Del af Opgaverne kan nøjes med m u n d t l i g B e h a n d l i n g (mundtlig Stil). — »Fri Stile« kan benyttes paa ethvert Trin af Undervisningen, i de lavere Klasser dog kun som Nedskrivning af ganske faa Sætninger om et selvvalgt eller opgivet Emne. S k r i v n i n g . Skriveundervisningen drives dels i For­ bindelse med Dansk dels ved særlige Skriveøvelser, og Maalet er en hurtig, tydelig Skrift med regelmæssige Bog­ stavformer. Der lægges mere Vægt paa Skriftens Regel­ mæssighed end paa Indøvelse af bestemte Former. Under Skriveøvelserne Saavel som under andre skriftlige

18 Udarbejdelser vaages over, at Børnene indtager rigtige Ar­ bejdsstillinger, at Grebet om Blyant eller Penneskaft falder let og naturligt, og at Haanden føres med den størst mu­ lige Lethed. Luftskrivning, Taktskrivning og Trænings­ øvelser anbefales. Fra 4. Klasse kan af og til anvendes Kap­ skrivning: Uden at tilsidesætte Kravet om regelmæssig og ordentlig Skrift faar Eleverne den Opgave i et kortere Tids­ rum, højst et Par Minutter, at skrive et enkelt Ord saa ofte, det er dem muligt. Det paases nøje, at de skriftlige Arbejder udføres med god ydre Orden. 1. Klasse. L æ s n i n g . Undervisningen bør gaa metodisk frem gennem Øvelsesstoffet for de første Begyndere (ABC-Trin- net) til Læsning af lette Smaastykker i sidste Del af Aaret. Der lægges Vægt paa Forstaaelse af Indhold og paa en god Udtale af det enkelte Ord. — En bestemt Metode fore­ skrives ikke; dog gøres der opmærksom paa, at en vel til­ rettelagt Lydmetode maa betragtes som særlig fremmende for god Udtale og i Forbindelse med »Ordbilleder« vil kunne bidrage til, at Øvelserne paa Begyndertrinnet fo- regaar paa en for Børnene fornøjelig Maade. Som Hjælpe­ midler til at gøre Arbejdet fængslende for Børnene nævnes: Løse Bogstaver, Billeder med vedføjet Tekst, Tegning, Smaasløjdarbejder m. m. — En meget stor Del af Iagtta­ gelsesundervisningens Stof vil naturligt kunne gennemgaas i Forbindelse med den første Læseundervisning. Af og til fortælles der Historier, som ikke altid skal gen­ gives af Børnene, ligesom der jævnlig synges Smaasange, hvis Tekst efterhaanden læres udenad. Ud t a l e . Paa ABC-Trinnet foregaar Opøvelsen i god Udtale i Forbindelse med Læseundervisningen. Senere kan

19 der ved Siden af Læseøvelserne anvendes særlige Udtale­ øvelser paa Grundlag af et systematisk tilrettelagt Øvel­ sesstof. S k r i v n i n g . Børnene lærer at skrive i Forbin­ delse med Undervisningen i Læsning. I Begyndelsen kan anvendes tegnede Bogstavformer; noget senere gaas der dog over til almindelige Skriftformer. De smaa Bogstaver læres og indøves enkeltvis og i Sammenskrift. Hvis Klas­ sens Standpunkt tillader det, læres de store Bogstaver i Aarets Løb, men kræves ikke ved Aarsprøven. Som Skrive­ middel anvendes Blyant, senere kan Pen og Blæk tages i Brug. Ved Aarsprøven anvendes Blyant eller Pen. (S t i 1). Saa snart Børnene er i Stand dertil, vil det være rigtigt at lade dem nedskrive enkelte Ord eller korte Sætninger i Tilknytning til Undervisningen eller som korte Meddelelser af forskellig Art.2 2. Klasse. L æ s n i n g . Gennem hyppige Læseøvelser søges L æ- s e f æ r d i g h e d e n udviklet. For Oplæsningens Vedkom­ mende er Hovedsagen den tydelige Udtale af det enkelte Ord; Krav om flydende Læsning stilles lidt efter lidt og ikke i samme Grad for alle Elever. F ø r et Læsestykke læ­ ses af Børnene, bør det som Regel gennemgaas, dels med Henblik paa Indholdet (Ordforklaring) dels ved Stavning af de for Oplæsningen særlig vanskelige Ord. E f t e r at Stykket er læst, fæstnes og uddybes Forstaaelsen af det læ­ ste ved Klasseeksamination eller ved, at enkelte Børn gen­ fortæller Stykket. Korlæsning anvendes jævnlig ved Sider af eller som Forberedelse til Enkeltmandslæsningen. Sær­ lige U d t a l e ø v e l s e r foretages hyppigt, men kun kort Tid ad Gangen. ( Hi s t o r i e ) . Blandt de Fortællinger, som i Aarets

20 Løb fortælles for Børnene, medtages de .almindeligste og for Børnene lettest tilgængelige historiske Sagn (f. Eks. Skjold, Vermund og Uffe, Ro og Helge, Rolf Krake, Regnar Lodbrog) samt enkelte Fortællinger om Nordens Guder. Nogle D i g t e (eller Vers) læres udenad. St i l . Retskrivning indøves ved lette Bøjnings- og Ord­ dannelsesøvelser samt ved Diktater, der forberedes ved Stav­ ning og Afskrivning, væsentlig fra Klassetavlen. Der ar­ bejdes med lette, dog ikke udelukkende lydret skrevne Ord. Brugen af stort Begyndelsesbogstav i Navneord og efter Punktum indøves. Af Navneord benyttes kun Tingsnavne. Af sammensatte Navneord medtages Sammensætninger af to Navneord (Eks. Bordben). Det stumme d indøves i saa- danne Navneord og Tillægsord, hvis Betydning er kendt af Børnene (Eks. Bord, rund, rundt); derimod opsættes Indøvelsen af stumt d i Datid af Udsagnsord til næste Klasse (altsaa ikke sendte, vendte). Af og til skrives der smaa »Fristile«, d. e. een eller faa Sætninger over et givet eller selvvalgt Emne. S p r o g l æ r e . Børnene lærer at kende Navneord ved Bøjninger som: Dreng, Drengen; Pige, Pigen (n-Ord); Hus, Huset; Æble, Æblet (t-Ord). S k r i v n i n g . Gennem jævnt fremadskridende Øvelser søges saa megen Skrivefærdighed opnaaet, som er nødven­ dig for Udførelsen af de krævede skriftlige Arbejder. Alfa­ betets smaa og store Bogstaver maa saaledes indøves enkelt­ vis og i Sammenskrift. Ved Siden af Blyant anvendes Pen og Blæk. Diktatstilen ved Aarsprøven kan skrives med Blyant.3

3. Klasse. Læ s n i n g . Læsefærdigheden søges udviklet ved hyp­ pige Læseøvelser. Der tilstræbes stigende Sikkerhed og en

21 efterhaanden mere flydende Læsning; under Oplæsningen vaages der nøje over, at Kravet om forstandig og tydelig Læsning med god Udtale efterkommes. Kursorisk Læsning afveksler med grundigere Behandling af Læsestoffet. Efter at Stykket er læst, gennemgaas som Regel Indholdet enten ved Klasseoverhøring eller ved Genfortælling. — I særlige U d t a l e ø v e l s e r behandles navnlig de Lyd- og Lydfor­ bindelser, der falder vanskelige for Børnene. Om Fortællin­ ger og Digte se Alm. Bemærkninger. St i l . Retskrivningen indøves ved passende Diktatøvel­ ser og ved Øvelser i Orddannelse. Af Navneord medtages foruden Egennavne og Tingsnavne lettere Tankenavne, end­ videre sammensatte Navneord og Navneord afledte med En­ delserne hed, skab, dom, else, ing, ning. Stumt d i Udsagns­ ordenes Dativ, hv, hj samt g —j indøves. (Saa almindelige Ord som hvem, hvad, hvid forudsættes dog medtaget paa tidligere Trin). — Lette Fremstillingsøvelser, f. Eks. Svar paa Spørgsmaal og smaa »Fristile« over selvvalgte eller opgivne Emner, anvendes. — Man begynder at indøve Bru­ gen af Punktum. S p r o g l æ r e . Udsagnsordenes to Tidsformer. Navne­ ordenes Flertals- og Bestemthedsformer. Tillægsordenes Grundform, t-Form og e-Form. S k r i v n i n g . Øvelser i Bogstavformerne og Sammen­ skrift paa enkelte Linier. Der skrives med Pen og Blæk. 4. Klasse. Læ s n i n g . Læseøvelserne fortsættes i det givne Spor med stigende Fordringer til god Oplæsning og Forstaaelse af det læste. Højtlæsningen foregaar dels som Enkeltmands­ læsning dels som Korlæsning; denne sidste anvendes sær­ lig ved saadanne Afsnit af Læsestoffet, som frembyder større Vanskeligheder med Hensyn til god Oplæsning. \

22 »Stillelæsning« kan af og til anvendes som Forberedelse til Højtlæsning eller til mundtlig eller skriftlig Gengivelse; ved Stillelæsning bør man dog til at begynde med kun tage nogle faa Linier ad Gangen. Indholdsgennemgangen sker dels ved Klasseoverhøring dels saaledes, at der gives den enkelte Elev Lejlighed til at fortælle i Sammenhæng. Un­ der Indholdsbehandlingen gælder det om at faa Eleverne til selv at opdage Vanskelighederne og stille Spørgsmaal, dog bør Læreren forud mærke sig saadanne Ting, som un­ der alle Omstændigheder maa medtages. — De Ord, der under Læseøvelsen volder Udtalevanskeligheder, behandles gennem særlige Lyd- og Udtaleøvelser. St i l . Diktatstile og Orddannelsesøvelser. Der medta­ ges sammensatte og afledte Tillægsord (Eks. lyserød, sne­ hvid, kærlig), endvidere indøves Medlydsfordobling og Ord med Forstavelserne ind, und, an, van. — Spørgestile og lette fri Opgaver samt lette Genfortællinger. I Forbindelse hermed Øvelser i Tegnsætning (Punktum, de letteste Kom­ maregler). S p r o g l æ r e . Foruden Gentagelse af det i de tidligere Klasser læste indøves den første Sætningsanalyse: Ud­ sagnsled og Grundled. Af Stedord medtages: Personlige Stedord i Grundledsform samt som og der, hvem og hvad. Udsagnsordenes Navneform og Tillægsformer (at læse, læst, læsende) samt udvidet Udsagnsled (er syg, er mødt, har læst, skal læse) læres. S k r i v n i n g . Fortsatte Skriveøvelser og Øvelser i Sammenskrift. 5. Klasse. Læ s n i n g . Læseøvelser som i forrige Klasse. Elever­ ne øves i gennem egne Iagttagelser at gøre Rede for Læse- stykke’rnes Indholdsinddeling (Disposition). Denne Øvelse

23 anvendes dog kun ved de Læsestykker, der er særlig egnede dertil. St i l . Diktatstile og Genfortælling. I denne Klasse medtages vanskelige Ordformer som Tillægsmaader af Ud­ sagnsord anvendt som Tillægsord samt Bøjninger, Sam­ mensætninger og Afledninger, der frembyder særlige Ret- skrivningsvanskeligheder (Hare, Harer, Harerne; Murer o. s. v.; Affald, Foraar, endda, inddele, allerbedst, mis­ handle; lægge Mærke til, have Lyst til, ved Siden af o. lign.). S p r o g l æ r e . Samme Stof som i forrige Klasser. Sim­ pel Sætningsanalyse. Tillægsordenes Gradbøjning. Smaa- ords Anvendelse (Drengen og Pigen gik p a a Gaden; Jeg saa, a t han faldt i Vandet). S k r i v n i n g . Skriveøvelserne fortsættes med stigende Fordringer i Henseende til hurtigere Skrift i friere, men re­ gelmæssige Former. Iagttagelsesundervisning, Hjemstavns­ lære, Smaasløjd. Almindelige Bemærkninger. Formaalet for denne Undervisning er efter en velover­ vejet Plan efterhaanden at bringe de smaa i Kontakt med den Verden, der omgiver dem, og lede dem til selv at »op­ dage« og drage Slutninger samt lidt efter lidt vænne dem til at fortælle om det, de iagttager og oplever. Udgangs­ punktet bliver den Omverden, der allerede er Børnene be­ kendt, og her bliver Opgaven at gøre de Forestillinger, Bør­ nene allerede har om denne, klarere. Man begynder natur­ ligt med det, der i Forvejen har Børnenes Interesse, og vil saaledes kunne udnytte det, som Børnene bringer med af godt og brugbart Stof. Efterhaanden udvides Kredsen,

24 mere og mere drages ind i den, — først og fremmest den levende Natur: de Dyr og Planter, som Børnene kan lære at kende ved Selvsyn. Hvor Forholdene tillader det, fore­ tages Smaature til Parker og Anlæg. Et vigtigt Led i denne Undervisning er T e g n i n g og forskellig S m a a s 1ø j d (særlig Lersløjd og Papirsløjd), hvormed man jævnlig beskæftiger Børnene, lærer dem at bruge deres Hænder. Foruden at dette Fag har sit Maal i sig selv, bruges det tillige som Støttefag for Dansk: Ordforraadet udvides, For­ staaelsen af Ordenes Betydning uddybes og klares, og f. Eks. gennem de Underskrifter, Børnene sætter ved deres Tegnin­ ger, ledes de naturligt ind paa at udtrykke sig skriftligt. Naar man vil lægge en Plan for Aaret, vil den Vej, at følge Naturens Omskiftelser i Aarets Løb, ligge lige for. Man følger Planten, der vokser i Urtepotten, og lægger Mærke til Træet, der vokser uden for Klassens Vindue, ser Bladene forandre Farve og falde, og ved Foraarstid iagt­ tager man Knoppernes Vækst og Bristen. Fuglene, der flok­ kes paa Fuglebrættet og i Skolegaarden, og andre Dyr, som der frembyder sig Lejlighed til at iagttage, tages med ind i Undervisningen. Den enkelte Dag med dens Solskin eller Regn, dens Sne eller Blæst, dens Kulde eller Varme, den lange og korte Dag, kan ogsaa blive Udgangspunkt. Men ikke blot »Tiden«, ogsaa »Stedet« kan være et na­ turligt Udgangspunkt. Den enkelte Skole kan i sine Om­ givelser have specielle Forhold, der giver værdifuldt Stof til Iagttagelse: Fugleliv i nærliggende Parker, Kaniner eller Fjerkræ i Skolens Nærhed o. s. v. Der synges jævnlig Smaasange med Børnene. 1. Klasse. S k o l e s t u e n frembyder det f ø r s t e Stof til Under­ visningen. Brugen af de forskellige Ting gennemgaas;

25 Skoleorden og »Skoleopførsel« tages med i denne Under­ visning. Fra Skolestuen udvides Kredsen til Sk o l e n . Man gaar en lille Tur i Skolebygningen, tager Børnene op paa Natur­ historieværelset, besøger en jævnaldrende Klasse eller en større Klasse, der maaske kan glæde de smaa ved at synge en Sang for dem — i det hele søger man at gøre Børnene hjemmevante i Skolen. S k o l e v e j e n og Skolens nærmeste Omgivelser gen- nemgaas i Samtaleform. Man bruger Billeder, for saa vidt de kan skaffes. Mennesker, man møder paa Skolevejen, (Postbud, Politibetjent o. s. v.) omtales. Samtaler om Færd­ selsregler. H j e mm e t omtales og sammenlignes med Skolen; (Ting, der er nødvendige og hensigtsmæssige i et Hjem, men som Skolen ikke bruger). Tegning af Møbler, Køkken­ sager o. s. v. I denne Forbindelse omtales de første Husdyr: Hund, Kat, Fugl i Bur, Duer. Senere medtages Bondegaardens Husdyr, særlig Hest, Ko, Faar, Svin. Menneskets Pligter mod Dyrene. I Løbet af E f t e r a a r e t iagttages Løvfald og for­ skellige Frugter, f. Eks. Kastanie, Æble, Pære, Blomme, Hasselnød. Om V i n t e r e n : Korte Dage, Kulde, Is og Sne. Spurv, Krage og Maage. Om F o r a a r e t : Saaning i Kasse, Grene i Vand, For- aarsblomster; et Træ i Skolens Nærhed iagttages. Om S o mme r e n : Lange og lyse Dage. Betydningen af Lys, Luft og Renlighed. Bad. Under Arbejdet i Aarets Løb søger man, naar Lejlighed gives, at bibringe Børnene Kendskab til Tings F o r m, F a r ­ v e r og andre Egenskaber (blød, haard, stiv, bøjelig, glat, ru, blank, mat, gennemsigtig, hul, skør o. s v.), ligesom man gennem M a a l i n g e r og V e j n i n g e r søger at skærpe

26 Børnenes Opmærksomhed for Tingenes indbyrdes Størrelse og Vægt. Naar man i Aarets Løb forbereder Aarets Fester, tages Smaasløjden i Tjeneste hertil. Inden Jul kan der modelleres Stager til Julelys og Juleklokker, klippes og flettes Juletræs­ pynt; til Fastelavn kan man pynte Fastelavnsris, til Paaske modellere og male Paaskeæg o. s. v. 2. Klasse. H j e m s t a v n s l æ r e n fortsætter Iagttagelsesunder­ visningen fra forrige Klasse og danner Indledning til de senere Fag Geografi og Naturhistorie, idet Undervisningen stadig saa vidt muligt maa søges knyttet til det sete, og Maalet endnu i første Række maa være at vænne Børnene til at se og til at gengive, hvad de ser. Sommerferieoplevelser. Lidt om Færdselsmidler og Færd­ selsregler. H ø s t og E f t e r a a r . Kornhøsten (Tærskning, Mel, Gryn og Brød) — Rodfrugthøsten (Kartofler, Gulerødder, Radiser, Rødbeder, Foder- og Sukkerroer) — Frugthøsten (Træ- og Buskfrugt) — Løvfaldet (Nattefrost, Efteraars- stormene) — Trækfuglene — Dagene kortes; Belysning. Vi n t e r . Sne og Is, Vinterglæder — Brændsel (Kakkel­ ovne og Centralvarme) — Vintertøj — Dyrene om Vinteren — den korteste Dag. Nytaar, Tidsinddeling og Tidsbenæv­ nelser; Uret. F o r a a r. Plante- og Dyrelivet vaagner (Vintergæk, Gækkebrev, Frøæg) — Mark- og Havearbejde om Foraaret — Frø og Spiring; Løvspring — Reder og Æg — Lidt om Fredning af Naturen. S omme r . Friluftsliv (Badning og Farerne ved denne) — Sommertøjet — Dyrene i Mark og Skov — Husdyrene — den længste Dag.

27 Verdenshjørnerne bestemmes. Skolestuen maales og teg­ nes. Skolen og dens nærmeste Omgivelser kortlægges i store Træk. Gade, Kloak, Vandrør, Gasrør, Brolægning omtales. Samtale om det Kvarter, hvor Skolen ligger, samt enkelte nærliggende Pladser, Parker, større Bygninger eller lig­ nende. Regning. 1. Klasse. A d d i t i o n 1—100 (herunder Rækketælling med 2—5 samt 10 som Forberedelse til Multiplikation). S u b t r a k t i o n 1—20, samt lette Opgaver 20—100. 1. Ved Hjælp af Anskuelsesmidler samt ved Tælling fremstilles Talrækken 1—10 og 10—20 og 20—30, idet Børnene samtidig lærer at læse og skrive Tallene og an­ vende dem til Sammenlægning af 2 Addender og ved Rækketælling. — Derefter gennemgaas Subtraktion inden­ for Tallene 1—20. 2. Naar den fornødne Sikkerhed er opnaaet, føres Ad­ ditionen videre fra 30 til 100, først indenfor Tierne, der­ næst med Overgang til nærmeste Tier. — Paa tilsvarende Maade indøves Fradragning ved lette Opgaver indenfor 20 —100; ved. lette Opgaver forstaas saadanne, hvor Sub­ trahenden er et 1-cifret Tal eller et Multiplum af 10. 3. I den sidste Del af Aaret fæstnes Sikkerheden yder­ ligere ved talrige, hovedsagelig skriftlige Opgaver fra det hele Aarspensum, for Additions Vedkommende med Ind­ øvelse af alle Tierovergange. Særlig gælder det om at føre saa mange af Børnene som muligt til at kunne regne uden Anvendelse af Anskuelsesmidler.

28 2. Klasse. A d d i t i o n og S u b t r a k t i o n 1—1000.

M u l t i p l i k a t i o n med 1-cifret Multiplikator. De n l i l l e M u 11i p 1i k a t i o n s t a b e 1 læres, Stykkerne 1—5 samt 10 med absolut Sikkerhed. B e n æ v n e l s e r : Kr. og Øre; m og cm; 1 og d l; — Snes, Dusin; Aar, Maaned, Uge, Dag; kg. Iklædte Opgaver gives kun i mundtlig Regning. A d d i t i o n og S u b t r a k t i o n 1—1000. Ved tal­ rige Additionsopgaver med 2, 3 eller 4 Addender søges Færdighed i Anvendelse af Additionstabellen opnaaet. Rækketælling med 1—10 anvendes. — Subtraktion øves stærkt, særlig Fremgangsmaaden ved »at laane«. Tallæs­ ning og Talskrivning samt Forstaaelse af Begreberne: Enere, Tiere og Hundreder indøves i Forbindelse med Løs­ ningen af Opgaverne. M u l t i p l i k a t i o n . Tabellen fremstilles efterhaan- den og søges lært af saa mange af Eleverne som muligt; 1—5 Tabellen samt 10-Stykket maa læres med Sikkerhed. Tabellen anvendes ved talrige lette skriftlige Opgaver: 5- 13; 5- 130; 5- 134; 3 - 52 ; 3 - 56 ; 3- 108; 7- 123; 8 • 42; 9 • 23. B e n æ v n t e Ta l . Benævnelserne anskueliggøres ved Forevisning af virkelige Maal samt ved Maalinger og Vej­ ninger; de anvendes i lette Opgaver, f. Eks. Beregning af Pris paa flere m, 1, kg, Snese, Dusin o. s. v., naar man kender Prisen paa Enheden. Sammenskrivning af Kr. og Øre til Øre (5 Kr. 85 Øre = 585 Øre) og af m og cm til cm (1 m 75 cm = 175 cm) læres. Opgaver, der kræver Anvendelse af mere end een Reg­ ningsart, maa ikke anvendes.

29 3. Klasse.

De f i r e R e g n i n g s a r t e r i ubenævnte Tal, dog kun med 1- eller 2-cifret Multiplikator og 1-cifret Divisor. M u l t i p l i k a t i o n s t a b e l 1—10 læres med Sik­ kerhed. Begreberne V 2 , 16, A o. s. v. indtil hio anskueliggøres og bringes til Anvendelse ved Division. B e n æ v n e l s e r : Kr. og Øre; km, m og cm; kg og g; hl, 1 og dl; Snes, Dusin, Stk.; Aar, Maaned, Uge, Døgn, Time, Minut, Sekund. Lette iklædte Opgaver. De 4 R e g n i n g s a r t e r . Opgaver i Addition og Subtraktion med indtil 5-cifrede Tal, i Addition med indtil 5 Addender. Tabellen læres sikkert og fæstnes ved Op­ gaver med 1- eller 2-cifret Multiplikator og med 1-cifret Divisor; desuden multipliceres og divideres med 10, 100 og 1000 uden Opstilling, og Tabellen udvides til at omfatte Tierne: 6 - 7 ; 6 • 70. Ved en Del af Opgaverne i Division anvendes Brøksbetegnelse. B e n æ v n t e Ta l . Benævnelserne forklares og an­ skueliggøres samt anvendes i forholdsvis lette Opgaver, f. Eks. Omskrivning til lavere eller højere Benævnelse, Bereg­ ning af Pris paa større Partier, naar Prisen pr. Enhed er givet, Sammenskrivning af Kr. og Øre, m og cm, km og m, kg og g, hl og 1, 1 og dl.4

4. Klasse. De 4 R e g n i n g s a r t e r med ubenævnte Tal og be­ nævnte Tal (højst 2 Benævnelser); der kræves ikke mere end 3-cifret Multiplikator og 2-cifret Divisor.

30 T a b e l l e n indøves stadigt og kan udvides med lette Tabeløvelser (6 • 7; 6 • 70; 6 • 72). Ø v e l s e r i at finde Prisen paa et Parti, naar Prisen paa Enheden er givet, og omvendt. D e c i m a l brøk indføres og indøves ved Multiplikation og Division med 10, 100 og 1000, Decimalbrøkers Addi­ tion og Subtraktion, samt Multiplikation og Division med helt Tal. Benævnelser som i forrige Klasse. De 4 R e g n i n g s a r t e r . Eleverne bør i Aarets Løb opnaa saa megen Færdighed i Opstilling og Talbehandling, at Opgaverne kan løses hurtigt, uden at det gaar ud over Sikkerheden eller den ydre Orden. Til Erhvervelse af Sik­ kerhed og Hurtighed tjener Tabeløvelser, der foretages i Forbindelse med Grundtabellen: 6*7; 6*70; 6 - 72 ; 6 • 700; 6 • 730; V. af 81, V« af 810, 4/n af 81, */• af 360, 5/o af 360. B e n æ v n t e Ta l . Kroner og Øre samt de metriske Størrelser sammenskrives til den laveste Benævnelse i Op­ gaven, før Udregningen foregaar, Resultatet omsættes til højere Benævnelser. Opgaver af følgende Form indøves: 8 kg koster 10 Kr. 48 Øre, hvad koster 1 kg? — Hvis jeg bruger 4 Kr. om Dagen, varer mine Penge i 30 Dage, hvor mange Penge har jeg? Hvor mange Dage kan 200 Kr. vare, hvis jeg bruger 5 Kr. daglig? 5. Klasse. He l e Ta l . De 4 Regningsarter i benævnte og ube­ nævnte Tal; højst 3-cifret Multiplikator og 2-cifret Divisor. D e c i m a l b r ø k . Pensum for 4. Klasse gentages og udvides med Multiplikation og Division med Decimalbrøk. Reglen for Decimalbrøkers Afkortning læres og indøves.

31 A l m i n d e l i g Br ø k : Addition og Subtraktion af ensbenævnte Brøker samt saadanne uensbenævnte, hvor den største Nævner er et Multiplum af de andre; Nævneren maa ikke være over 15. Brøkers Multiplikation og Division med et helt Tal. B e n æ v n e l s e r . Metriske Størrelser: km, m, cm og mm; t, kg og g; hl, 1, og dl. — løvrigt regnes der med de samme Benævnelser som i de forrige Klasser.

Historie. Almindelige Bemærkninger.

I 3.—5. Klasse gennemgaas Danmarks Historie fra den historiske Tids Begyndelse til vore Dage. Stoffet behand­ les i kronologisk Orden som en Række Fortællinger om be­ tydningsfulde Begivenheder og Personer, og de historiske Tilstande søges saa vidt muligt belyst i Tilknytning hertil. Undervisningen bør i stor Udstrækning være mundtlig; Læreren fortæller, og Eleverne vænnes til at genfortælle, hvad de har hørt. Fra 4. Klasse benyttes Bog ved Siden af den mundtlige Gennemgang; Billedmateriale og Kort an­ vendes; passende historiske Læsestykker samt historiske Digte læses. For den ældre Tids Vedkommende fæstnes Tidsfølgen ved Indprentning af Aarstal for særlig vigtige Begiven­ heder (f. Eks. 826, 1000, 1035, 1157—1241, 1340—1375, 1397, 1448); fra 1448 læres Kongerækkens Aarstal. 2. Klasse (se Dansk). 3. Klasse Fra den historiske Tids Begyndelse til 1340.

4. Klasse Fra 1340 til 1660. 5. Klasse Fra 1660 til Nutiden.