292562861
NY JYDSK FORENING 1 8 9 4 - 1919 .
UDARBEJDET AF J. RAVN - JONSEN . P
UDGIVET AF FORENINGEN VED DENS 25 AARS JUBILÆUMSFEST 1919.
L« VVEII.E or. SØNNERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN.
IHK'
Jylland mellem tvende Have som en Runestav er lagt. Fortid mæle dine Grave , Fremtid folder ud din Magt. Havet a f sit fulde Bryst synger højt om Jyllands Kyst!
H. C. Andersen.
i, der er født i Landet mellem „tvende Have**, men som har fundet vor Gerning herinde i den store By, har desværre kun saa sjælden Lejlighed til at besøge vor jydske Hjemstavn, hvor alle vore kæreste Minder fra Barnedagene og Ungdomstiden hører hjemme. Dog glemmer vi ikke den Jord, hvor vort Barndomshjem har staaet, det være sig fattigt eller rigt; men igennen Digternes Ord lever vi Minderne om og føler os stolte ved deres Skildringer af Halvøen, der „krummer sig mod Nord.** Og — de fælles Minder, de fælles Længsler parret med den fælles Kærlighed til vor Hjemstavns dyrebare Jord har da baaret Sammenslutnings-Tankerne frem iblandt os. Ja, netop Hjemstavnskærligheden blev det Sædekorn, hvoraf vor Forening voksede frem nu i disse Dage for 25 Har siden, og naar „Ny jydsk Forening** nu med Stolthed kan se tilbage paa de Har, som er svundne, ja da skyldes det ikke mindst Foreningens kendte Formaal: „Gensidig at understøtte hinanden i Sygdomstilfælde og Dødsfald, samt ved selskabelige Sammenkomster at fremme Solidari tetsfølelsen. “ Gennem Tiderne har dette skønne Formaal staaet sin Prøve og baaret saa smukke Frugter, og som det hidtil h a r været, saaledes vil det ogsaa i Fremtiden blive det bærende Princip inden for For eningen, til Gavn for Medlemmerne og det Samfund, vi alle lever i.
Heri ligger ikke mindst Harsagen til, at Foreningen, hvis Styrelse paa filantropisk Vis stedse har været og er ulønnet, i de forløbne 25 Har har svunget sig op til at indtage en lige saa anset som grundfæstet Position inden for Hovedstadens Foreningsliv. Dens Medlemsantal har forlængst overskredet de Totusinde, og igennem Harene er det lykkedes at opspare en Kapital paa ca. 35000 Kr., et Resultat, som de Mænd, der har ledet Foreningen, har Lov til at være stolte af. Hertil kommer saa endvidere de betydelige Beløb, som Foreningen gennem Harene har udbetalt til sine Medlemmer, og det Liv, den Interesse, som stadig er til Stede inden for Foreningens Rammer, giver os Lov til at 'haabe, at Fremtiden vil blive Fortiden lig, Saavel i økonomisk som aandelig Henseende. Lys og venlig ligger Fremtiden paa den Dag, da Foreningen kan se tilbage paa en 25aarig rolig, kraftig og maalbevidst Udvikling. Dette er ikke alene et Resultat af det store uegennyttige Hrbejde, som Foreningens Tillidsmænd har udført i den forløbne Tid; men vi har ogsaa Lov til at sige, at det tillige er et Resultat af den Tro fasthed og Kærlighed, hvormed Medlemmerne altid har omfattet For eningen og dens Hrbejde. — — — Ved Hjælp af det sparsomme Materiale, som forefindes, vil nu Foreningens Liv gennem det svundne Kvart-Sekel blive skildret, og synes de svundne Tiders Begivenheder end smaa set i Forhold til Nutidens, saa er det dog alligevel paa Fortidens Gerninger, at Frem tidens Bedrifter bygges op.
NY JYDSK FORENINGS HISTORIE.
FORENINGENS STIFTELSE.
et var i Foraaret 1891. En lille Kreds al Mennesker var kom men sammen, og man sad nu i al Ro og Mag og talte om Hverdagens forskellige Tildragelser. Blandt Selskabet var der adskillige Jyder, og som man nu saa dan sad og talte om forskellige Ting, kom man ganske tilfældig ind paa Tanken om at danne en jydsk Forening. Det var nuværende Medlem Nr. 2 Hr. C. Johansen, der frem kom med det første positive Forslag, og det vandt straks saa begej stret en Tilslutning, at man enedes om ved fælles Hjælp at faa samlet nogle Landsmænd til et Møde, hvor saa Tanken skulde nær mere drøftes og behandles. Det var med Liv og Lyst, de tilstedeværende Jyder i de følgende Dage tog fat paa Agitationsarbejdet; men Anstrengelserne kronedes med Held. Allerede den 22. Marts var man naaet saa vidt, at man kunde indkalde til et Møde, og her vedtog man enstemmigt at danne den omtalte Forening, der fik Navnet: ,, Ny jydsk Forening ." Begyndelsen var meget beskeden, og de Mænd, som hin Aften første Gang slog Kreds om Navnet: „Ny jydsk Forening", anede sikkert ikke, at denne lille og uanselige Sammenslutning efter 25 Aars For løb skulde komme til at staa som en af Hovedstadens største og mest ansete Foreninger.
10
Af de Mænd, som var til Stede hin Aften paa det ovenfor nævnte Møde, skal foruden Johansen nævnes Arbejdsmand Carl Christensen og Politibetjentene Hørby og N. Jørgensen, Navne, der altid har haft en god Klang inden for „Ny jydsk Forening." Efter at man nu paa Mødet havde
vedtaget at stifte Foreningen, ned satte man et Udvalg, der fik det Hverv at udarbejde Foreningens Love og saa senere indkalde til ct nyt Møde. Til Formand for dette Udvalg kaaredes Politibetjent 'Hørby, der til lige fik den Post foreløbig at lede Foreningen som midlertidig Formand og Kasserer. f I den følgende Tid blev der agi teret vældigt blandt Jyderne, og skønt
C. JOHANSEN. Foreningens Stifter.
Tiden just ikke var den allerheldigste til den Slags Ting, saa kunde dog den midlertidige Formand allerede indvarsle til Foreningens første virkelige Generalforsamling efter ca. 3 Maaneders Forløb, og den 15. Juli afholdtes den da i „Søfryd"s Lokaler. Skønt det var midt i den fagreste
Sommer, hvor man ellers ikke har megen Lyst til at gaa til Generalfor samling, saa havde dog denne faaet samlet ikke saa faa Jyder. Det vigtigste Punkt paa Dags ordenen var selvfølgelig Behandlin gen af det Lovforslag, som det ned satte Udvalg havde udarbejdet, og Resultatet af denne Forhandling blev, at Forslaget blev vedtaget som For-
eningens foreløbige Love.
CARL C h r is t en s en .
Medlem af den første Bestyrelse. Man var enig om Formaalet, der nu klart og koncist findes udtrykt i Lovenes Paragraf 1, og man vedtog derefter, at naar Foreningen talte 50 Medlemmer, saa
11 skulde man begynde at yde Medlemmerne Understøttelse i Sygdoms tilfælde. Naturligvis slog man ikke større Brød op, end man kunde bage, saa foreløbig blev den omtalte Understøttelse ansat til 5 Kr. pr. Uge. Om Begravelseshjælp kunde der ikke være Tale, før Medlems antallet var naaet op paa det dobbelte, og Hjælpen blev da ansat til 100 Kr. Kontingentet blev fastsat til 25 Øre pr. Maaned foruden Syge- og Begravelsespenge, og Generalforsamlingen endte med, at man valgte Foreningens første Bestyrelse, der kom til at bestaa af følgende Mænd: Politibetjent N. S. Hørby , Bryggeriarbejder J. Hansen, Po
litibetjent Thøgersen, Arbejdsmæn- dene Carl Christensen, H. F. Hansen og C. Larsen samt Nattevagt Jeppe sen og Politibetjent N. Jørgensen. Hørby valgtes enstemmigt til Formand, og Generalforsamlingen sluttede med et Leve for Foreningen og det fremtidige Arbejde. Naar „Ny jydsk Forening" straks viste sig i Besiddelse af saa udmær ket en Livskraft, saa skyldes det i væsentlig Grad den Energi, hvormed Foreningens første Formand tog fat paa det store Arbejde, som laa for.
N. JØRGENSEN. Medstifter a f Foreningen.
Hørby sparede ikke sig selv i nogen Maade, hvor Talen var om at gavne Foreningen, og han forlangte den samme Energi og Interesse af sine Kolleger i Bestyrelsen. Han taalte ingen Sløseri eller Slappelse, hvilket bl. a. ses af en gammel Forhandlingsprotokol, hvori han faay fastsat Bøder paa 50 Øre, 75 Øre og 1 Kr. for hver den, som kom for sent til Bestyrel sens Møder. Den 8. August vedtager Bestyrelsen at anskaffe et Emblem for Foreningens Medlemmer, det samme, som bruges endnu den Dag i Dag. Der afholdtes Bestyrelsesmøde hveranden Fredag, og to Gange
12 om Aaret, i April og Oktober, finder Generalforsamlingerne Sted, - - som man ser, der tages fra Begyndelsen fat med Energi og Grun dighed. I Løbet af Sommeren vokser Medlemsantallet jævnt, og efter et Par Maaneders Forløb kan man notere Medlem Nr. 100. Samtidig udbetales forøvrigt de første Sygepenge, nemlig 10 Kr. til Medlem Nr. 42. Det stadigt voksende Medlemsantal giver Bestyrelsen Mod til at afholde en Efteraarsfest, og med en vis Spænding imødesaa man Resultatet af dette første Festforsøg. Alt gik imidlertid godt. Festen var rigtig udmærket besøgt, qg man kunde notere ef Overskud paa hele 30 Kr. Under Festen skete der iøvrigt et lille fo r en in g en s em b l em . Vinteren 94—95 gaar med et stille, ener gisk Agitationsarbejde, og da Foreningens anden Generalforsamling afholdes den 3. Marts 1895, er Medlemsantallet vokset til 150 Med lemmer. Generalforsamlingen, der maaske blev en af de vigtigste i For eningens Liv, holdtes i „Kongens Klub" paa Østergade, og ved denne Lejlighed møder vi en Række Navne, der saa at sige har været knyttet til Foreningens Ledelse gennem Aarene og op til Nutiden. Foreningens nuværende Revisor, Stabssergent A. Ahrbjerg , fun gerede som Dirigent, og i Løbet af Aftenen møder vi Mænd som Laurits Christensen, Chr. Schou og Chr. Holck, der alle tager livlig Del i Forhandlingerne. Lovene bliver nu revideret, saa de omtrent faar det Udseende, de har nu, og Laurits Christensen vælges til Formand med 46 Stemmer. Siden hin Aften har Laurits Christensen altsaa været „Ny jydsk Forening“s Formand, og nu da Foreningen fejrer sit 25 Aars Jubi beklageligt Uheld, idet en af Deltagerne, en Dame, kom saa meget til Skade, at hun maatte under Lægebehandling. Foreningen viste sig imidlertid straks saa flot, at den betalte Lægeregningen for den til skadekomne Dame.
13 læum, maa alle indrømme, at det var et godt Valg, man traf, da man satte ham paa Formandsposten; thi han har frem for nogen anden været Foreningen en god Mand, der aldrig har skyet noget Arbejde eller nogen Anstrengelse, naar det gjaldt Foreningens Tarv og Trivsel. Støt og viljefast har han staaet ved Roret og styret For eningen i den rigtige Retning, og som Administrator har han simpelt hen vist sig at være ganske enestaaende. Det er da heller ikke ganske tilfældig, at „Ny jydsk Forening" under hans Ledelse har gennemgaaet saa kæmpemæssig en Udvikling; thi det skyldes i første Række hans dygtige og maalbevidste Arbejde som Formand, og den bedste Løn for alt dette, ja, det har han maaske i den absolute Kendsgerning, at Foreningen under hans Le delse er vokset fra et Medlemsantal paa ca. 150 til nu nær sine halvtredie Tusinde, et Resultat, der er enestaaende inden for dansk Foreningsliv. • I det Hele taget hører Laurits Christensen til de Jyder, der med Ære har valgt sit Livs Virkeplads midt i Hovedstadens stærkt pul serende Liv. Med en Dygtighed og sejg Energi, som ikke let finder sin Mage, har han bygget sin store, ansete Auktionsholderforretning op fra den mest beskedne Begyndelse, saa hans Navn nu hører til de bedste inden for den københavnske Forretningsverden.
1895 - 1905 . H avde der hidtil været arbejdet med Energi inden for Foreningen, saa bliver del ikke mindre Tilfældet under den nye Formands Ledelse, Der drives en ihærdig Agitation, og Medlcmsantallet er i en glædelig Stigning, omend alt jo endnu maa siges at være yderst be skedent. I de nærmest paafølgende Aar faar Livet inden for Foreningen sin bestemte Form. Der afholdes Møder, der arrangeres Udflugter og Fester, og de Skikke, som skabes i disse Aar, er i væsentlig Grad de samme som dem, der nu følges og holdes i Ære af Foreningen. I Februar 1896 har „Nyjydsk" sit første Karneval, eller Maske rade, som man jo fortrinsvis kaldte det den Gang. Maskeraden afholdtes i „Kæden" fra Kl. 8—4, og det Hele spændte udmærket af. Samme Aar har man ogsaa den første Sommerudflugt. Den gik til Hillerød og var, trods det, at den bedrøvede Foreningens Kasse med et mindre Underskud, yderst vellykket. Det er ogsaa i 1896, man afholder den første Juletræsfest for Medlemmernes Børn, og selv om Udgifterne overskred Indtægterne med ca. 15 Kr., saa var man dog enig om, at Juletræet maatte ind- gaa som et fast og varigt Led i Rækken af Foreningens Fester. Næste Aar faar saa Foreningen sin egen Fane.
15 — Tanken herom var allerede dukket op ved Sårskiftet, og man havde drøftet det paa nogle Bestyrelsesmøder. Imidlertid havde Damerne faaet Nys om Sagen, og det lykkedes dem ret snart ved frivillige Bidrag at faa indsamlet saa stort et Be løb, at det, sammenlagt med et Tilskud paa 5 J Kr. fra Karnevals overskuddet, var stort nok til at købe Fanen for. Søndag den 18. April, da Foreningen holdt sin Stiftelsesfest i Casino, mødte saa den nedsatte Damekomite frem og overrakte Be styrelsen den smukke Fane, der siden den Tid har været Samlings mærket i Sorg og Glæde for „Ny jydsk Forening." Det var iøvrigt en meget vellykket Fest med stor Fællesspis ning Kl. 12 om Natten. Menuen lød paa: Lammesteg,
Fisk og Dessert, og alt dette kostede den Gang kun — 1 Kr. 50 Øre pro persona! Den vigtigste Begivenhed i Som meren 1897, hvor man iøvrigt havde en dejlig. Udflugt til Fredensborg, var Dannelsen af Sangforeningen, der dog desværre ikke fik saa lang en Levetid, som man kunde have ønsket den. Den 25. Oktober afholdes Efter- aarets Generalforsamling, paa hvil
A. AHRBJERG. Fhv. Stabssergent i Livgarden. Foreningens Revisor siden 1895.
ken det bl. a. oplyses at, Medlemsantallet nu er oppe paa over 500, og at Foreningens Formue andrager 2889 Kr. 75 Øre, et fint Resul tat efter godt 3 Aars Arbejde. Under Regnskabet finder vi de to kendte Revisornavne Ahrbjerg og Hoinnøller , der begge endnu den Dag i Dag beklæder den samme Tillidspost inden for Foreningen. Denne er nu vokset til en saadan Størrelse, at Tanken om at antage en lønnet Kasserer og Regnskabsfører trænger sig paa. Og ved den ordinære Generalforsamling i April 1898 fremsætter Bestyrelsen et Forslag herom. Det vedtoges, og man antager til dette Hverv, Hr. Chr. Holck , der siden 1895 havde været Medlem
16 —
—
af Bestyrelsen. Nu maatte han nedlægge delte sit Mandat, da man endvidere vedtog, at Kassereren ikke kunde være Medlem af Besty relsen. Siden hin Aprildag i 1898 har da Chr. Holck haft denne vig tige Post, og skønt han oprindelig ikke havde specielt Kendskab til Bogholderi o. s. v., saa har han dog røgtet sit Kald med en Dyg tighed, Akkuratesse og Præsision, der fortjener den bedste Tak. I det Hele taget har Holck, der er født den 14. Oktober 1860 i Albøge ved Grenaa, udført et meget stort Arbejde inden for „Ny jydsk Forening", ikke alene paa sin Stillings Omraade, men ogsaa som Agitator. Han kom i Berøring med en Mængde Mennesker, og ^
aldrig er han bleven' træt af at nævne „Ny jydsk Forening" som det Sted, hvor alle Jyder retteligst hørte hjemme. . Foruden fast Kasserer ansættes der ogsaa nu en fast Sygekontrol med en Aarsløn af 100 Kr. — — I de paafølgende Aar 1899, 1900
og 1901 sker der intet særligt. Med lemsantallet stiger fra Maaned til Maa- ned, og Livet gaar sin fornøjelige Gang inden for Foreningen. Bemærkes bør det dog maaske, at Arkivet og Værdigenstandene nu er vokset saa stærkt, at Bestyrelsen allerede i 1900 anskaffer sig et Jærnpengeskab til at gemme Kostbarhederne i. I 1900 stiftes endvidere Skydeselskabet, der straks faar en livlig Tilslutning og begynder sin Virksomhed i Juli samme Aar. Desværre holdt Interessen ikke ved, saa Skydeselskabet er, som bekendt, senere afgaaet ved Døden. Bestyrelsesmøderne, som hidtil havde været afholdt hveranden Fredag, bliver paa denne Tid lagt om til hveranden Onsdag, en Ord ning, der er bibeholdt siden. Karnevallet i 1901 afholdes for første Gang i Odd Fellow Pa læet, og det giver et Overskud paa 322 Kr. 67 Øre, der, ligesom P. IIOUMØLLER. Ur- og Instrumentmager. Foreningens Revisor siden 1896.
17 altid senere, blev anvendt til Understøttelse af Foreningens Syge, Gamle og Arbejdsløse. En planlagt Fest om Sommeren paa „Svanholm" maatte des værre opgives, da Politidirektøren nægtede sin Tilladelse dertil. Paa denne Tid dukker nu imidlertid et meget vigtigt Spørgs maal op. Det er angaaende Foreningens eventuelle Køb af en Ejendom, i hvilket man saa kunde faa egne Lokaler o. s. v. Der nedsættes et Udvalg til at undersøge Sagen nærmere; men Resultatet heraf bliver desværre, at Tanken maa opgives foreløbig. I 1903 vedtages det at ophæve Bestemmelsen angaaende For- aarsgeneralforsamlingen og i Stedet for nøjes med een, der for Frem tiden skal holdes i November Maaned. Som et lille Bevis paa den Udvikling, der har fundet Sted inden for Foreningen i de forløbne 10 Aar, kan nævnes, at Aarsregnskabet nu balancerer med 16948 Kr. 32 Øre mod 3135 Kr. 63 Øre i For eningens første Regnskabshalvaar. I November 1905 udsendes det første Nummer af Medlemsbla det, der siden har kunnet glæde sig ved Medlemmernes usvækkede Interesse. Kort efter Jul samme Aar mister Foreningen forøvrigt en af sine mest trofaste Medlemmer, idet Stabssergent A Helsen, der i 7 Aar havde fungeret som Sygekontrol, dør. Til hans Efterfølger vælges Chr. Mathiasen, der imidlertid kun er Indehaver af Bestillingen et lille Aars Tid, da Laurits Mikkelsen overtager Hvervet.
19 05 - 1919 . 1 1907 gøres der Forsøg paa at oprette en Laanekasse inden for Foreningen, saaledes at Medlemmerne mod betryggende Kavtion kunde faa tilstaaet billige Laan. Tanken maatte imidlertid opgives, paa Grund af Modstand fra forskellig Side. Redaktionen af Medlemsbladet, der hidtil var bleven besørget af N. Chr. Mathiesen, blev paa dette Tidspunkt overdraget til Kasse reren Chr. Holck, som har ledet Bladet siden. I 1908 gaar alt sin jævne Gang. Man skifter Foreningslokale og flytter ud paa Nørrebros Runddel i „Nørre Central“s Lokaler. Dette har dog ingen Indflydelse paa Foreningens indre Liv, hvor Selskabeligheden former sig paa den mest fornøjelige Maade, takket være ikke mindst Musikdirigentens, vort skattede Medlem, Hr. C. Fjeldhoffs lokkende Toner, der altid har haft den rette Klang ved „Ny jydsk Forening“s Fester. Aaret 1909 begyndte med en lille venskabeligt ført „Fejde“ mellem Bestyrelsen og Medlemsbladets Redaktør. Det ender dog ganske fredeligt uden at bringe Forstyrrelse i noget som helst. Alan sysler inden for Bestyrelsen med Tanken om en Udflugt til Aarhus, hvor den store Landsudstilling afholdes. Gennem Turistforeningen har man modtaget Indbydelse til en Art Fællesrejse; men man opgiver Tanken af flere Grunde.
19 — Foreningen tæller nu ca. 1300 Medlemmer, og dette Efteraar finder der nogle bevægede Generalforsamlinger Sted, et Bevis paa, at der er Liv og Interesse inden for Foreningen, som nu har det Held at faa en udmærket Mand ind i Bestyrelsen, nemlig Direktør Michael Christensen, der siden den Dag har udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde for Foreningen, for hvis Trivsel og Fremgang han har udvist en aldrig svigtende Interesse. I 1910 overtog Mads Jensen Pladsen som Sygekontrol, og han har trofast røgtet dette Hverv siden. Stiftelsesfesten blev dette Aar særlig vellykket, ikke mindst fordi Formanden samme Dag kunde fejre sit 25 Aars Forretningsjubilæum. Den 1. Oktober 1910 udsendes
for første Gang Foreningens Vejviser, der indeholder Medlemmernes Navne og Forretningsadresser. Bogen gjorde vældig Lykke, saa den udsendtes atter i 1915, og det i en betydelig udvidet Skikkelse. Paa Generalforsamlingen 1911 vælges Foreningens nuværende Sekre tær, Sagfører M. Arentoft ind i Besty relsen; men udover dette sker der intet særligt, hvilket ogsaa er Tilfæl det i de to paafølgende Aar 1912 og 1913, naar undtages den Revision af Lovene, som bliver foretaget.
C. FJELDHOFF. Foreningens faste Musikdirektør.
I det første Krigsaar 1914 afholdtes ingen Stiftelsesfest; men med saa megen større Glæde tog saa Medlemmerne Anledning til at vise deres Opmærksomhed ved Foreningens mangeaarige Næstformand, Fabrikant Chr. Schou og Hustrus Sølvbryllup. Schous Navn var forlængst bleven kendt som et af de bedste inden for Foreningen, hvor han altid har været selvskreven Forlyst- elsesraad. Hans store, medfølende Hjærte, hans aldrig svigtende In teresse for de Syge og Trængende, ja alt dette i Forbindelse med hans forstaaende og venlige Optræden havde forlængst sikret Schou en Plads i Medlemmernes Hjærte.
Paa Generalforsamlingen, der afholdtes i „Haandværkerforenin- gen“s Lokaler, blev Vinhandler Berthelsen valgt ind i Bestyrelsen for 2. Gang. Ogsaa hans Navn var godt kendt inden for Foreningen, og næst efter Kassereren er Berthelsen sikkert den, der har indmeldt det største Antal Medlemmer i „Ny jydsk Forening." Paa Foranledning af Sygekasseinspektoratet overføres i Efter aaret 1914 5000 Kr. af Foreningens Hovedkasse til Begravelseskas sen, der iøvrigt faar nye Love og Vedtægter i 1916. I Krigsaarene 1915— 16, der ogsaa ramte mange af Foreningens
Medlemmer haardt, aflyses det meste af Selskabeligheden, kun Julefesten bibeholdes. En lille Reform, som vedtages og udføres i 1915, bør dog nævnes her: Foreningen faar sit eget Kontor med egne Møbler o. s. v. paa 1. Sal i Ejendommen Fælledvej 1, og her har man boet til Huse siden. — — — Tildragelserne i de to sidste Aar 1917— 18 er endnu i saa frisk Erindring, at de ikke behøver nogen nærmere Omtale her. Der er ingen større Begiven heder sket, og langsomt er Livet inden for Foreningen begyndt at vende tilbage til de vante Foider
VINHANDLER BERTHELSEN. Etableret i København 1889. Bestyrelsesmedlem fra 1895 til 1903 og fra 1914 til sin Død i November 1916.
før Krigen, og nu, da Freden er en Kendsgerning, ja, da har vi vel Lov til at haabe, at ogsaa „Ny jydsk Forening" maa vinde ny Frem gang, saa Fremtiden i den Henseende ikke kommer til at staa tilbage for Tiden, der svandt. Og at dette Haab ikke vil blive skuffet, derfor borger ikke mindst de Mænd, som staar i Spidsen for „Ny jydsk Forening" og danner dens Bestyrelse. Her træffer vi altsaa for det første Formanden, Auktionsholder Laurits Christensen, endvidere Næstformanden, fhv. Fabrikant Chr.
Schou, Sekretær, Sagfører M. Arentoft , Direktør Michael Christensen, Forretningsbestyrer H. H. Jensen, Malermester Brædstrup-Holm, Cyklehandler Jørgensen, Skomagermester M. Stejlbjerg og Skræd dermester N. Hansen. RI disse Mænd har vi tidligere nærmere omtalt Formanden og Næstformanden, hvorfor vi her skal knytte et Par Ord til hver af de øvrige Bestyrelsesmedlemmer, der hver for sig og hver paa sit Felt udretter et stort og fortjenstfuldt Arbejde for den fælles Sag. Sagfører Arentoft, der er født 24. Februar 1880 i Gilbjerg ved Vejle, blev valgt ind i Bestyrelsen 191J. 2 Aar senere blev han dens Sekretær, og han har igennem sit solide og støtte Arbejde skaffet sig mange Venner inden for Foreningen. Ogsaa uden for sin Forening hører Sagfører Arentoft til Ho vedstadens kendte Jyder. I 1908 fik han sin Sagførerbestalling og ind traadte da i en ældre Sagførerbedrift. Her blev han i 1912 Enechef, og hans Forretning hører nu til en af Byens største Sagførervirksomheder. Direktør Mich. Christensen, der er født i Aarhus 13. Oktober 1870, kom til Hovedstaden 1892. Han hører til de Jyder, om hvem man siger, at de kan faa Kornet til at gro frem af en Kampesten, hvilket, det være sagt i Tide, dog ikke har nogen Forbindelse med hans botaniske Uddannelse. Han er i et og alt en self-made-Mand, der med Dygtighed og sejg Energi har arbejdet sig frem, saa han nu sidder som Direktør i det store og ansete Selskab „Nordisk Assurance Kompagni." Han var iøvrigt Sekretær i Foreningen fra 1911 — 13. En af Bestyrelsens solide Kræfter er ogsaa Forretningsbestyrer H. H. Jensen, Lederen af „Københavns Kloakrensnings Kompagni", som han selv har startet og oparbejdet med stor Dygtighed og Energi. Malermester Brcedstrup-Holm er født i Fredericia 1878 og kom her til Byen i 1897. Han har været Medlem af Foreningen siden 1901 og blev valgt ind i Bestyrelsen 1913, hvor han siden har ud ført et godt og fortjenstfuldt Arbejde. Cyklehandler J. Jørgensen er fra Vindelev ved Jellinge, hvor han fødtes 1865. Han er af de stille i Samfundet, der ikke ønsker at gøre sig bemærket; men han hører til de trofaste og samvittigheds fulde, hvis Arbejde inden for en Bestyrelse ikke kan sættes højt nok.
23
Han blev Medlem al „Ny jydsk“ 1904, samme Aar, han kom til København og etabkrede sig og valgtes ind i Bestyrelsen 1916. Samme Aar indvalgtes Skomagermester M. Stejlberg, der er født i Hornslet 1870. Han nedsatte sig som Mester i København 1899 efter at have opholdt sig heri 8 Aar. I 1907 blev han Medlem af Foreningen. Bedst er maaske Stejlbjerg kendt som den udmær-
FORENINGENS KONTOR. FÆLLEDVEJ 1.
kede Visedigtcr, han har været inden for Foreningen, hvor hans Viser og Sange under Mærket „989“ altid har gjort stor Lykke. I indeværende Aar er Skrædermester N. Hansen , der var Sup pleant, indtraadt i Bestyrelsen. Han er født i Foerlev 1868 og blev i 1908 Medlem af „Ny jydsk", hvor han altid har taget livlig Del i Forhandlingerne, og røbet stor Interesse for Foreningens indre Liv.
- 24 - Foruden disse og alle de øvrige Mænd, som er nævnt i dette Skrift, er der naturligvis mange andre, der i Aarenes Løb har udført et stort og trofast Arbejde for Foreningen. Pladsen tillader desværre ikke, at vi kommer længere ind paa Enkeltheder, og vi maa da ind skrænke os til at bringe dem alle cn hjærtelig Tak for den Uegen nytte, den Interesse for Foreningen og den Trofasthed mod de fælles Minder, de stadig har udvist, idet vi haaber, de ogsaa i Fremtiden vil hjælpe til i Arbejdet for den* Forening, som vi holder af, og som vi ønske alt muligt godt i Fremtiden. At „Ny jydsk Forening" har Lov til at se nogenlunde lyst og frejdigt paa Fremtiden, ja, derom vidner ikke mindst nogle Tal, som vi her til Slut skal tilla'de os at nævne: Regnskabet for sidste Aar udviser saaledes en Ballance paa 3 0 ,8 3 8 Kr. 66 Øre eller ca. det dobbelte af Tallet for 15 Aar tilbage. Formuen, der i 1899 var 2755 Kr. 00 Øre, er nu vokset til 3 5 ,821 Kr. 2 8 Øre, og Foreningen tæller ca. 2500 Medlemmer mod 150 i 1895 og 1000 i 1905. I 1895 blev der i Syge- og Begravelseshjælp udbetalt 94 Kr. 26 Øre, 10 Aar efler var denne Sum vokset til 9664 Kr. 45 Øre. I 1918 er der imidlertid bleven udbetalt i Sygepenge, Understøttelser og Begravelseshjælp ialt 2 0 ,0 5 7 Kr. 96 Øre, et i Sandhed storslaaet Resultat! Ialt har „Ny jydsk Forening", siden den blev stiftet for de 25 Aar tilbage, udbetalt ca. 3 0 0 ,0 0 0 Kr. til Understøttelser, Syge- og Begravelseshjælp! Ja — vel er Tal ofte tørre og kedelige; men disse mæler deres eget Sprog, saa vist som de er Beviset paa, hvad Enighed, ubrøde ligt Sammenhold og Trofasthed parret med ærlig Stræben, god Sam fundsfølelse og sand Kærlighed til de fælles Minder kan udrette! Maatte disse Følelser og Sjælsegenskaber stadig bo til Huse inden for „Ny jydsk Forening", da kan vi trøstigt vandre videre mod den næste store Milepæl; thi da ligger der Sol over den Vej, vi skal vandre! •
H
Made with FlippingBook flipbook maker