292562349 efter elena

OM KJØBENHAVNS FORSVAR. . 1 5 3* er saaledes for Øjeblikket vistnok den [største Afstand, livorpaa Skibskanoner kunne skyde. Fra denne Regel maa dog atter de franske Panserskibe undtages. Paa flere af disse findes paa Dækket bag et fast, foroven aabent Pansertaarn svære Pjecer paa 14 eller 22 'Tons’ Vægt opstillede, og deres Granater af henholdsvis 200 og 350 Punds Yægt kunne naa ud paa 13,000 Alen; paa to Skibe, »Friedland« og »le Redoutable«, ville Pjecerne endogsaa kunne sende deres Projektiler ud paa c. 16,000 Alens Afstand, et Forhold, som ogsaa har vakt Op- mærksomhed i den engelske Marine,'der mulig vil følge Exemplet. Dette er, hvad Skibenes egne Kanoner kunne præstere; men skal en Flaade udføre et Bombardement, vil det af mange Grunde blive foretrukket at anvende i Belejringspjecer dertil, som ere langt lettere, og hvor­ med man nu om Stunder i de nyeste Belejringsaffutager vil kunne skyde paa indtil 15,000 Alen. Gaaes nu ud fra, at Søforter holde de pansrede Skibe højst 3—4000 Alen borte, maatte en Fortlinie, der f u l d s t æn d i g skulde betrygge Kjøbenhavn og Flaadens-Leje mod enhver fjendtlig Granat, være beliggende i en Linie, der gaar fra Grunden Nord for »Skudeløbet« (Øst for Charlottenlund) over Salt- holms-Grundene-og Smaagrundene til Kastrup-Knæ (uden­ for. Kastrup Værk paa Amager). Denne Linie, som for det meste gaar over dybt Yand, har imidlertid en Længde af over 2 Mil, og der behøves ingen nøje Undersøgelse for at komme til det.Resultat, at en betryggende Be­ fæstning af denne Linie vilde udkræve saa store Pengemidler, at ingen Regering kunde føle sig fristet til ■at forlange dem. Men foruden økonomiske tale ogsaa andre Grunde for, ikke a tNskyde Forsvaret saa langt frem, da den nye Fra Videnskabens Verden. III. 4. 2 f161)