292562349 efter elena

4 tage imod en paa den Yiis fremkommen Lov. Imid­ lertid! Loven er der, og — som sagt — Kjøbenhavns .Befæstnings ihærdige Tilhængere føre, efter et Øieblik at have været tavse for at faae Loven vedtaget, igjen det store Ord, søgende at faae deres Ideer slaaede fast ved atter og atter at gjentage dem. Og de op­ træde gjennemgaaende med en storartet Arrogance. De alene vide! I udgivne Pjecer og fra Talerstole rundt om i Landet give de Hverandre Attester for Dyg­ tighed og Begavelse og for deres Forslags Fortrinlig­ hed. De ere „de Sagkyndige", og naar de ere enige, saa ere „alle Sagkyndige enigeu. Men de tage feil. Hovedspørgsmaalet nu er, om Danmarks Forsvar hovedsagelig skal støttes paa Hæren eller paa Flaa- den. Man skulde da synes, at Flaadens Officierer maatte ogsaa være sagkyndige.' Fordi nogle Land- officierer ere enige med nogle Professorer og B,e- dacteurer om, at Danmarks Frelse beroer paa Kjø­ benhavns Befæstning, er det ingenlunde g ivet, at det er rigtigt. Man huske Dannevirke! Derom vare de samme Sagkyndige enige: at det var en for os passende og udmærket Stilling. Men da vi stode i den, vare vi, vi, der skulde forsvare den, enige om, at den duede ikke og vilde ikke have duet for os, hvormeget der end var bleven anvendt paa den. Den­ gang var der kun Tale om at bedømme en militair Stilling i Forhold til Landets Evne, og det var gjort saa slet, at Landets Indbyggere, der satte deres Lid til „de Sagkyndiges" Udsagn, bleve skuffede, og at