292562349 efter elena

52

P. N. NXEDWENHCIS: Udgiften til Enceinten — naar man ikke vil indrømme, at denne Udgift skal dækkes ved de ved Salget af de ældre Befæstningsværker indkomne Midler. Ogsaa denne Sum er betydelig — hvem vil bestride det? Men den, som tror,' at man, efter at have forsømt det døde Forsvar i Aarhundreder, saaledes at med. Undtagelse af den nuværende Søbefæstning intet Fæstningsanlæg af nogen Betydning findes i Landet, kan skabe et nogenlunde fyldestgjørende Forsvar med ringe Midler, maa hellere rent ud erklære intet Forsvar at ville have; dermed vil Sagen selv være bedst tjent; thi i Krigen gjælder det mere end noget andet Sted: halve Foranstaltninger baade kun lidet. Og desuden, en lille Stats Forsvar skal ikke være anlagt paa at søge Kamp, men paa at undgaa den, og skulde dette blot lykkes én Gang, fordi en Stormagt i det givne Øjeblik anser Vanskelighederne ved at kue den lille for. at være. betydelige, vil derved den engang udgivne Sum til Fæstningsanlæg have baaret tifold Renter. Enhver Drøftelse af den finansielle Side vedrørende Kjøbenhavns Forsvar vilde ikke her være paa rette Sted. Nødvendigheden af dette Forsvar for Landets Existens have vi i det foregaaende søgt at vise, men Muligheden ligger i første Instans ene hos den bevilgende Myndighed; og vi udtale da til Slutning det Haab, at den endelige Afgjørelse af Spørgsmaalet om Danmarks Forsvar maa vise, at Fædrelandskærligheden hos Folkets Repræsen­ tanter ikke alene lægger sig for Dagen i smukke Or.d, men først og fremmest i Gjerning.

K jøbenhavn, i Januar 1876.

(198)