292561288

Staten betalte Halvdelen; men dette Forslag er desværre af Regeringen og de andre Partier hensyltet i et Udvalg. De Ældre indenfor Socialdemokratiet forstaar, hvad Kund­ skab er værd, og véd af Erfaring, hvor tarvelig en Undervis­ ning Skolen bød dem i deres Barndom. Det har derfor saare naturligt været en Hovedopgave for Socialdemokratiet, lige fra det Øjeblik det fik Sæde i Borgerrepræsentationen, at kræve Kommuneskolen højnet. Allerede i 1893 krævede vi en forbedret Undervisningsplan i Forbindelse med en Fortsættelsesskole for den konfirmerede Ungdom. Begge Dele foruden mange andre Reformer er nu gennemført. Ved Oprettelse af Værneklasser, Hjælpeklasser for­ udenNormalklasserne bliver Undervisningen afpasset efter det enkelte Barns Modtagelighed. For de særlig flinke Børn blev der i Fjor oprettet 13 Mellemskoleklasser, som i Aar vil blive efterfulgt af 19 andre, hvorved Vejen aabnes for Fattigmands Barn til at naa frem til Undervisningens højeste Maal. Til Fortsættelsesundervisningen samles nu en mandlig og kvinde­ lig Ungdom paa henimod 3000 Elever, til hvis Undervisning der for det kommende Aar er budgetteret et Beløb af 80,000 Kr. Som ny Fag er for Kommuneskolens Drenge indførtSløjd og for dens Piger Gymnastik, Tegning samt Husgerning og Madlavning, der er et ganske fortrinligt Fag for de ældste Piger, som her­ ved indøves i daglig Madlavning, Vadsk og Rengøring. Faa Fag har som dette Evne til at fremme Samarbejdet mellem Skole og Hjem, ligesom ogsaa dets teoretiske Side fortrinlig støtter andre Skolefag som Dansk, Regning og Naturfagene. Maalt i Penge viser Kommuneskolens Fremgang sig i, at dens Udgifter, der i 1893 kun androg 1,600,000 Kr., i sidste Regnskabsaar beløb sig til 3,515,000 Kr. og for det kommende Aar er anslaaet til en Udgift af 4,800,000 Kr.

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker