292560575

politivedtægt for København af 1. Marts 1913 med Tillæg af 29. April 1922. Med Noter og et alfabetisk Register ved M. Tvermoes .\ Politiassistent i Københavns Politi. og S. G. Elmin Ekspeditionssekretær i Københavns Politi.

A R NO L D BUS CK K J Ø B E N H A V N - 1922

Politivedtægten af 1913 findes i Lovtidende A. for 1913 Nr. 35 og Tillæget af 1922 i Lovtidende A for 1922 Nr. 167.

Anvendte Forkortelser m. m. = Højesteretstidende. = Ugeskrift for Retsvæsen.

H.R.T. U. f. R. H.R.D. Jmskr.

= Højesteretsdom.

= Justitsministeriets Skrivelse.

= Forordning. = Bekendtgørelse.

Fdg. Bekg.

PI.

= Plakat.

Strfl. = Straffelov af 10. Februar 1866. Borgerrepr. Forhdl. = Borgerrepræsentationens Forhandlinge: Cirk. = Cirkulære. P.V. = Politivedtægten. Psg. = Politisag. Kr.* og P.*Retten = Kriminab og Politiretten.

116 A. Roianbarga Mog1rvfcM"J.CHy*PMMa«i'.

IN D H O L D SA N G IV E L S E .

Iste Afsnit: Om den offentlige Orden. Side Om Iagttagelse af Orden og Velanstændighed paa Ga« den (§§ 1-10) ..................................................... 5 — Forbud mod Hindringer for Færdselen (§§ 11—18) 9 — Foranstaltninger til Afværgelse af Fare under den offentlige Færdsel m. m. (§§ 19—33) ................ 19 — Kørsel og Riden (§§ 34—47) ................................... 25 — Førsel af Heste og andre Kreaturer (§§ 48—49) .. 34 — Hunde (§§ 50—51) ................................................. 38 — Beskadigelse og Besudling af Bygninger, Monu« menter m. v. (§§ 52—57)...................................... 40 — Gadenavne og Husnumre (§§ 58—59) ................. 42 — Opslag (§§ 60—63) .................................................. 42 — Torvehandel (§§ 64—68).......................................... 45 — Beværtninger og Gæstgiverier (§§ 69—81) ........ 46 — offentlige Forestillinger og andre Præstationer (§§ 82-86) ............................................ 53 — Arbejdskørsel samt Driven med Kreaturer paa Folkekirkens Helligdage(§ 87) ............................. 58 2det Afsnit: Om den offentlige Renlighed. Om Gadefejningen (§§ 88—92)....................................... 59 — Bortkørsel af Gaderenovation og Affald fra Hu« sene m. v. (§§ 93—102) ....................................... 65 3die Afsnit: Om Paatale, Straf og Erstatning (§§ 103— 106) ............. ................................................................. 68 4de Afsnit: Om Politi«Vedtægtens Omraade og de til samme knyttede særlige Reglementer (§§ 107—109) 70 Tillæg ................... ............................................................................ 73 Register 103

1ste Afsnit. Om den offentlige Orden. 1 s t e Ka p i t e l . Om Iagttagelse af Orden og Velanstændighed paa Gaden.

§ 1. Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa intet O p* l ø b 1) eller Sammenstimlen af Folk finde Sted, hvor* ved den offentlige Orden forstyrres, eller Færdselen hemmes. v *) Om Politiets Optræden overfor Opløb se Lov af 11 fa 1863 § 12 og Grundlov af B/a 1915 § 87. § 2 . Naar mange Mennesker paa offentlig Gade, Vej eller Plads samles ved Indgangen til Billetudsalg, For* lystelsessteder eller ved andre saadanne Lejligheder, skal de opstille sig i Række efter den Orden, i hvilken de er ankomne, og derved rette sig efter Politiets An* visning. Det er forbudt i og paa Sporvogne og Omnibusser at benytte H a t t e n a a l e u d e n S i k k e r h e d s * d u p 1). *) Overholdelsen af Forbudet paahviler Sporvejspersona* let, men Politiet skal eventuelt yde sin Assistance til, at den, der overtræder Forbudet og ikke enten straks aftager Hatte* naalen eller forsyner den med Dup, forlader Vognen, og Til* talen til Byretten sker paa Grundlag af Sporvejsfunktionærens Anmeldelse.

6

§ 3 —§ 5 § 3.

Enhver er paa offentligt Fortov pligtig at v i g e af V e j e n f o r d e m ø d e n d e,1) der har Kørebanen paa deres højre Haand, samt for Skildvagter. *) Og det er ej heller tilladt at tage Opstilling paa Fortov, saaledes at Forbipasserende maa vige ud paa Kørebanen, Kr.« og P.«Rettens Dom af 18. September 1913 i Psg. 11941/1913. § 4. Skorstensfejere og Møllere i deres Arbejdsklæder og andre, der er iførte Klæder, som besudler ved Be« røring, maa ikke gaa eller opholde sig paa offentligt Fortov. § 5. Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa der ikke foregaa Slagsmaal, Skrigen, Raaben, højrøstet Syngen eller anden larmende, voldsom eller fornærmelig Ad« færd, hvorved den offentlige Orden forstyrres, eller de forbigaaende eller omboende forulempes. Raaben med Varer maa ikke finde Sted før Kl. 6 Morgen eller efter Gadelygternes Tænding og ingen Sinde ud over Kl. 8 Aften. Børn, der endnu ikke har fyldt 14 Aar, maa ikke benyttes til i Forretningsøjemed at føre Træks eller Haandvogne eller køre med Varetransportcykler. Bø r n u n d e r 16 A a r 1) maa ikke benyttes til nogen som helst Handel eller overanstrenges ved Førsel af Træk* eller Haandvogne, Kørsel med Varetransportcykler el« ler Bæren af Byrder i F o r r e t n i n g s ø j e me d.*) Paa offentlig Gade, Vej eller Plads kan Politiet for« byde Forhandling og U d d e l i n g a f T r y k s a g e r 3), naar saadant er egnet til at fremkalde Forstyrrelse af den offentlige Orden, eller naar Tryksagerne er af an« stødeligt Indhold. Ved Adgangen til offentlige Skoler maa der paa Skoledage ikke uddeles Reklamésedler eller andre trykte Meddelelser.

§ 5 - § 7 7 *) Herfra kan der ikke dispenseres, og det er Principalen, som har Pligt at foretage Undersøgelse i saa Henseende. 2) Jfr. om Børns og unge Menneskers Beskæftigelse i visse Erhvervsvirksomheder Vedtægt af 2 lu 1918. Under 8/s 1914 er der af Københavns Politi udfærdiget saalydende Bekendtgørelse: »I Betragtning af, at det er moralsk fordærveligt for Børn at blive benyttede til Gadehandel, er det ved Politivedtægt forbudt Personer under 16 Aar at drive nogen som helst Gade* handel, derunder ogsaa Handel med Aviser, Flyveblade o. s. v. Dette Forbud, der i de sidste Dage jævnlig er blevet over* traadt, bliver herved indskærpet med Tilføjende, at Strafansvar vil blive gjort gældende eventuelt mod vedkommende For* ældre, og de Genstande, Børnene medfører til Forhandling, konfiskerede. For at modarbejde denne ulovlige Trafik anmodes Publikum om ikke at købe Aviser, Flyveblade og deslige af Personer, der kan skønnes ikke at være fyldte 16 Aar.« 3) Løbesedler, som af Politiet er taget i Bevaring i Hen* hold til dets Myndighed til Varetagelse af den offentlige Orden, kan ikke forlanges tilbageleveret, se U. f. R. 1891 S. 925. § 6. t Ingen maa uden fyldestgørende Grund banke paa Port, Dør eller Vindue, ringe paa Port* eller Dørklokke eller foretage lignende Handlinger, hvorved Beboerne forstyrres. Det er ikke uden Beboernes udtrykkelige Be* gæring tilladt at foretage saadant for at falbyde Varer eller i lignende Øjemed. Børn under 16 Aar maa ikke ombære Genstande til Falbydelse i Husene. § Der maa ikke paa offentlig Gade, Vej eller Plads gøres Glidebaner eller fortages nogen Leg eller noget Spil, der er til H i n d e r f o r F æ r d s e l e n . 1) Det er forbudt at krybe op paa eller klynge sig til Vogne eller andre Køretøjer under Kørselen eller til saadanne at fastgøre Haandvogne eller Slæder. x) Forbudet mod Spil og Leg, der er til Hinder for Færdse* len, samt Glidebaner paa Fortov eller Gangsti, er indskærpet af Københavns Politi i Bekg. af 24/i 2 1887.

8 § 8 —§ 10 § 8 . Ingen maa paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller ud over disse skyde med Bøsse, Pistol, Nøgles bøsse, Bue, Pusterør eller andet saadant, afbrænde Krudt, Fyrværkerisager eller eksploderende Genstande af hvilken som helst Slags, ej heller kaste med eller fra Huse udkaste Stene, Snebolde, Snavs, Vand eller andet, hvorved Skade kan bevirkes, eller de, som færs des paa .disse Steder, fortrædiges. § 9. Ingen maa o f f e n t l i g 1) færdes i saa beruset Tils stand, at han kan give Anledning til Ulempe for andre. Ligeledes er det forbudt paa eller ud til Gade, Vej eller Plads at vise uanstændig Opførsel, derunder at o p f o r d r e t i l U t u g t.2) Ej heller er det tilladt at vise sig maskeret eller i en Dragt, der er stridende mod Velanstændighed eller egnet til at fremkalde Forstyrs relse af den offentlige Orden. Politiet kan, naar dertil findes Anledning, forbyde løsagtige Fruentimmer, Oms drivere og l i g n e n d e P e r s o n e r,3) der findes paa offentlig Gade, Vej eller Plads, at staa stille eller at færdes frem og tilbage paa kortere Strækninger, og ens hver er pligtig til at efterkomme Politiets P a a b u d 4) i saa Henseende. *) Ikke alene paa Gader, men ogsaa i offentlige Forsam* linger, Jernbanetog, Butiker, Teatre. Derimod nok, naar ved* kommende færdes paa Trappen til den Ejendom, hvor han bor, Kbhvns. Byrets Dom 14/n 1919 (Psg. 789/1919). 2) Jfr. Lov Nr. 81 af 30. Marts 1906 § 2. 3) Bestemmelsen er ikke sat ind i Vedtægten med »Strejkes vagter« for Øje, se Borgerrepr. Forhdl. 20/o 1909 S. 875, 27/» 1909 S. 997 og 1911 S. 2717. *) Paabudet behøver ikke at udgaa fra eller støtte sig til en Ordre fra en Politiembedsmand. § 10 . Ingen maa udenfor de tilladte Badepladser bade sig i eller svømme i Byens Kanaler, Stadsgraven, Søerne

§ 9 i og omkring Staden samt Løbene derimellem, i Nyhavn, Tømmergraven eller i aabent Vand i umiddelbar Nær# hed af Toldboden, Knippelsbro, Langebro, af Landings# broer for Passagerskibe, eller overhovedet af offentlig Gade, Vej, Spadseregang eller Plads. Ved Badeanstalter, der er saaledes beliggende, at de kan overses fra offentlig Gade, Vej, Plads eller Bro, kan Politiet fordre truffet saadanne Foranstaltninger, at Badningen ikke foregaar paa en saadan Maade, at den giver o f f e n t l i g F o r a r g e l s e.1) *) Jfr. Strfl. § 185. 10 — § 11 2 d e t Ka p i t e l . Om Forbud mod Hindringer for Færdselen. § 11 . ,s Paa offentlig Gade, Vej eller Plads maa ingen tage Stade for at udsælge Varer eller drive anden Forret# ning uden Politiets Tilladelse, og, naar Tilladelse er med# delt, ikke udenfor det anviste Sted, ej heller maa til saadan Forretning Bod eller Skur opstilles, førend Ma# gistratens Tilladelse er erhvervet. Personer, som sælger Varer, eller som tilbyder deres Tjeneste, maa ikke opstille sig i Klynge eller paa anden Maade hindre Færdselen, ej heller vise Paatrængenhed. Frugt, Kartofler og andre Grøntsager er det ikke tilladt at køre omkring med til Falbydelse paa Vogne paa offentlig Gade, Vej eller Plads; dog er Omførsel paa Haandvogne ikke indbefattet under dette Forbud. Politiet kan meddele Tilladelse til, at der paa For# tove foran Beværtningssteder maa hensættes Borde og Bænke for de beværtningssøgende; dette maa dog kun indrømmes, hvor Hensynet til den øvrige Færdsel til#

10 § 11 —§ 13 lader det, og Tilladelsen maa kun gives efter forud ind« hentet Samtykke fra Magistraten og mod Erlæggelsen af den aarlige Afgift, som af Magistraten for hvert enkelt Tilfælde fastsættes. Uden vedkommendes Samtykke maa ingen tage Plads paa Trapper, i Porte, Ind« eller Opgange til Huse, i Gaardsrum, Udhuse, Kælderrum eller Loftsrum. § 12 . Paa offentligt Fortov eller Gangsti maa ingén færdes paa Rulleskøjter eller lignende, t r æ k k e e l l e r b æ r e C y k l e r,1) Byrder eller andre Genstande, der ved deres Størrelse er til Hinder for Færdselen, eller som ved deres Art udsætter de forbigaaende for Skade eller Ulempe. H a a n d v o g n e me d B ø r n 2) samt Rulle« og Sygestole skal trækkes saaledes, at Færdselen derved besværes saa lidt som muligt, i hvilken Henseende de fornødne Bestemmelser gives af Politiet. Paa stærkt befærdede Steder og navnlig paa Broer kan Politiet paabyde Fodgængere kun at benytte det Fortov, hvor de har Kørebanen paa den højre Haand. Saadant Paabud skal meddeles ved iøjnefaldende Op« slag paa Stedet. *) Paa Dosseringen er Overtrædelse i saa Henseende ikke blevet paatalt, naar Cyklen trækkes paa den ikke asfalterede Del af Gangstien nærmest Husrækken. I Jorcks Passage og paa Gangstien fra Carlsbérgviadukten til Vigerslev Allé paa« tales det indtil videre slet ikke, medmindre nogen bliver di« rekte forulempet derved. 2) Barnevogne med smaa Børn vises ikke fra Fortovet ud paa Gaden, men vel fra Fortovsfliserne ind mod Husrækken. De kan henvises til at køre paa det Fortov, hvor den, der træk« ker dem, har Rendestenen paa højre Haand. Barnevogne, som benyttes ikke til Befordring af Børn, men til Transport af Pakker, Aviser o. 1., bortvises fra Fortovet. § 13. Intet, som kan være til Hinder for Færdselen, maa h e n s æ t t e s eller henlægges paa Fortov eller andet«

§ 13 —§ 15 11 steds paa o f f e n t l i g Ga d e , Ve j e l l e r P l a d s . 1) Dog skal det, naar ingen Gaardsplads haves til Af# eller Paalæsning af Varer, Brændsel eller andet, være tilladt, at denne sker paa de nævnte Steder, naar den fore# tages med saa liden Ulempe for Færdselen som muligt, og intet maa blive liggende i længere Tid end højst fornødent. Fraspændte Vogne saavel som Trækkevogne maa ikke uden særlig Tilladelse af Politiet henstaa paa of# fentlig Gade, Vej eller Plads i længere Tid, end der behøves til deres Af# eller Paalæsning. 1) Gods, der af Byfogden udsættes paa Gaden, undergives Politiets Tilsyn, til Ejeren selv overtager det. Fjerner Ejeren ikke straks Godset, bliver det ved Politiets Foranstaltning fjernet. § 14. Det er forbudt paa offentlig Gade, Vej eller Plads at foretage noget Slags Arbejde, hvorved Færdselen heipmes, eller de forbigaaende udsættes for Fare eller Ulempe, saasom at save eller hugge Brænde eller Tøm# mer, knuse Kokes, hugge Sten,- beslaa Heste og andet deslige. Ej heller maa Tæpper, Duge og deslige udbankes eller udrystes, Sengklæder henlægges til Udluftning el# ler Tøj ophænges til Tørring paa eller udover offentlig Gade, Vej eller Plads. § 15. Varer, Udhængsskabe, Vinduesmarkiser eller andre Genstande, der a n b r i n g e s u d o v e r o f f e n t l i g G a d e,1) Vej eller Plads, skal være forsvarlig befæstede og, naar de har et F r e m s p r i n g a f m e r e e n d 12 cm,a) anbragte i en saadan Højde, at deres Under# kant er mindst 2,25 m over Jorden. Hvor Fortovet har en Bredde af over 2 m, og Om# stændighederne i øvrigt taler derfor, kan Politiet til#

12 lade, at de nævnte Genstande faar et større Frem« spring eller anbringes i en ringere Højde end anført. Bestemmelserne i denne Paragrafs 1. Stk. er ogsaa anvendelige paa S k i l t e.3) Disse maa derhos ikke uden Politiets Tilladelse anbringes anderledes end fladt mod Bygningsfacaden. Magistraten meddeler nærmere For« skrift om, under, hvilke Betingelser en saadan Tilladelse bør meddeles. Det er forbudt paa Plankeværker, Stakitter og lig« nende Hegn i en Højde under 2,5 m at anbringe Pig« traad, der vender ud mod offentlig Gade, Vej eller Plads. Porte og Døre samt Skodder og Vinduer, hvis Un« derkant ikke ligger mindst 2,25 m over Gaden, maa ikke indrettes til at aabne udad mod Gaden. I sær« lige Tilfælde kan dog Magistraten tillade Undtagelser fra dette F o r b u d.4)*) *) § 15 anvendt i et Tilfælde, hvor uden Politiets Tilladelse en Automat med et Fremspring af mere end 12 cm var an« bragt udfor en Ejendom paa en Jordstrimmel, der vel hørte til Ejendommen, men dog udgjorde en Del af Gadens Fortov, se U. f. R. 1919 S. 127. Markiser maa ikke anbringes saaledes, at de skjuler Gade« navnet. 2) Bestemmelsen i 1. og 2. Stk., der ordret er overført fra de 2 tidligere Politivedtægter, har altid været forstaact og an« vendt saaledes, at Politiets Tilladelse til Anbringelse af Ud« hængsskabe m. v. ikke udkræves, naar Skabet m. v. har et mindre Fremspring end 12 cm. Justitsmin. har i Skr. af 15. April 1920 udtalt, at Udstil« lingsskabe og de dertil hørende Sokler falder ind under § 9 i Bygningslov for København Nr. 211 af Vs 1912, naar Sok« len efter almindelig Sprogbrug maa siges at være i muret For« bindelse med Bygningen, uanset om den er muret i Forbandt med denne eller ej. Er dette Tilfældet, kræves altsaa eventuelt Dispensation fra Bygningsloven, medens Tilladelsen ellers kan gives i Henhold til Politivedtægtens § 15. 3) Af Hensyn til Magistratens Interesser angaaende de o f f e n t l i g e G a d e a r e a l e r og i Opkrævningen af den for meddelte Tilladelser fastsatte Afgift er der angaaende Ud« § 15

13 hængsskabe, Skilte og lignende fremspringende Genstande, forsaavidt Fremspringet er mere end 12 cm, mellem Magistra* ten og Politiet etableret følgende Ordning: Magistraten har tillagt sin 4. Afdeling at tage Bestemmelse om, under hvilke Betingelser Tilladelse til Anbringelse af de nævnte fremspringende Genstande bør meddeles. Der skal for alle mere end 12 cm fremspringende Gen* standes Vedkommende indgives Andragende til Magistraten, for Skiltenes Vedkommende ledsaget af en Tegning, som tydelig viser deres Udseende og hele Udstyr. Andragendet skal inde* holde Oplysning om Skiltets Højde, Bredde, Fremspring fra Huslinien, Underkantens Afstand fra Gadelinien og om For* tovets Bredde. Andragenderne skal indleveres til Politiassistenten i den Kreds, hvor den Ejendom er beliggende, paa hvilken det fremspringende Skilt ønskes anbragt. Politiassistenten under* søger, om Andragendet indeholder de i det foregaaende an* givne Oplysninger, og om den Andragendet ledsagende Tég* ning er fyldestgørende. Derefter undersøges, om Skiltet vil blive til Ulempe for Færdselen — saavel den paa Fortovet som paa Kørebanen. Skønnes Skiltet at kunne blive til Ulempe, giver Politiassistenten Afslag; skønner han derimod, at Skil* tet ikke vil være til Ulempe for Færdselen, sendes Andragendet til Magistratens 4. Afdeling. Gaar Magistratens Erklæring ikke imod, at Andragendet bevilges, giver Politiassistenten Tilladelsen som gældende ind* til videre. Tilladelsen angaar selvfølgelig kun selve det Skilt eller det Udhængsskab, om hvis Anbringelse der er ansøgt, og kun paa den i Andragendet angivne Ejendom. Anbringes et andet Skilt, eller ønskes det tilladte Skilt anbragt paa en anden Ejendom eller en anden paa samme Grund opført Bygning, maa der paany ansøges. 4) De inden 1. April 1913 (denne Vedtægts Ikrafttrædelses* dag) lovligt anbragte Skilte, Porte, Døre, Skodder og Vinduer berøres ikke af denne Paragrafs' Bestemmelser. Om Lysreklamer .se Note 1 til § 60. Om Grænsen mellem Skilte og Opslag (§ 60) se iøvrigt Noterne til § 60. Lavsskilte og saadanne Genstande, som visse Professio* nister efter vedtagen Skik og Brug hænger ud for at bétegfie deres Profession: Barberbækkener, Glarmesterskilte o. desl., regnes nu i Modsætning til tidligere Praksis i det hele for Skilte. § 15

14 § 15 —§ 16 Om Tilladelse til at flage med fremmede Nationers Flag se Justitsmin. Cirk. af 2. Aug. 1854 og Bekg. Nr. 103 af 10. April 1915. Ved p r i v a t e G a d e r s Overgang til offentlige bliver det paalagt vedkommende Indehaver af afgiftsfri Automater, Udhængsskabe o. 1. — forudsat deres Fremspring er over 12 cm — at indgive Ansøgning om Tilladelse til at bibeholde de om* talte Fremspring fra Huslinien. § 16. Fr a g t * og A r b e j d s v o g n e 1) maa ikke køre paa Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade eller Frederiksberggade,2) medmindre de kommer fra eller skal til en i den vedkommende Gade beliggende Ejendom eller afhente Gadens Renovation. Kørsel og Riden langs Christiansborg Slots Forside mellem Kavalerløngangsporten og Slotskirken er kun tilladt dem, der har Ærinde i Slottet, og i Gaden »Bag Raadhuset« kun dem, der har Ærinde i Raadhuset. Kør* sel med Fragt* og Arbejdsvogne gennem Kolonnaden ved Amalienborg er ikke tilladt. Med Magistratens Samtykke kan Politidirektøren helt eller til Dels forbyde Kørsel paa andre Steder for andre end de der boende, eller f o r e s k r i v e v i s s e A r t e r a f F æ r d s e l a t f ø l g e b e s t e m t b e t e g* n e d e R e t n i n g e r.3) 1) Under Fragt* og Arbejdskørsel i 1. og 2. Stykke er ind* befattet Kørsel med Trækvogne. 2) For Strøgets Vedkommende er Forbudet mod Kørsel med Trækvogne udstedt ved Bekendtgørelse af 11. Febr. 1914 fra Københavns Politi, der er saalydende: »Paa Grund af den stærkt tiltagne Færdsel navnlig ogsaa med Motorvogne paa Ø s t e r g a d e , A m a g e r t o r v , Vi m* m e l s k a f t e t , N y g a d e og F r e d e r i k s b e r g g a d e bliver i Henhold til Politivedtægtens § 16, første Stykke, Kør * s e l m e d T r æ k v o g n e h e r v e d f o r b u d t p a a d e n o v e n n æ v n t e G a d e s t r æ k n i n g , medmindre der haves Ærinde til eller fra en i den paagældende Gade beliggende Ejendom.« Forbudet'omfatter ogsaa Kørsel tværs over Strøget, f. Eks. over Frederiksberggade ved Kattesundet.

§ 16

15

Reklamevogne anses for Arbejdsvogne og er derfor for* budte paa Strøget. 3) Med Københavns Magistrats Samtykke er der af Køben* havns Politi udstedt Forbud mod G e n n e m k ø r s e l fra Vesterbrogade til Bernstorffsgade ad Gaderne langs Panopti* kon*Kompleksets vestlige og sydlige Side. Forbudet er bekendt* gjort ved Tavler opsat ved Magistratens Foranstaltning. Med Københavns Magistrats Samtykke er der af Køben* havns Politi udstedt Forbud mod Kørsel af Vogne og Cykler gennem de to Sidegange i K o l o n n a d e n p a a A m a l i e n * b o r g S l o t . Med Københavns Magistrats Samtykke er der af Køben* havns Politi under 17. December 1920 udstedt saalydende Be* kendtgørelse angaaendeFærdselen paa L a n g e b r o og Kn i p * p e 1s b r o. »I Henhold til Politivedtægt for København af 1. Marts 1913 § 16, jfr. § 20, gives der herved følgende Forskrifter an* gaaende Færdsel med Vogne, derunder Trækvogne, samt Mo* torcykler med Paahængsvogne, over Langebro og Knippelsbro. 1. De nævnte Køretøjer skal holde sig i Række. Kørsel forbi et eller flere i samme Retning langsomt kørende Køre* tøj er dog tilladt, naar der ikke samtidig er modgaaende Vogn* færdsel paa Broen. 2. Naar der efter Aabning af Knippelsbro for gennem* sejlende Skibe er dannet en Vognrække fra Torvegade til Broen, maa denne Række ikke brydes af de fra Byen kom* mende Køretøjer, der agter at køre ad Brogade, men disse skal fortsætte ad Torvegade til Strandgade. 3. Nærværende Forskrifter træder i Kraft den 1. Januar 1921. Samtidig ophæves de ved Bekendtgørelse af 10. Februar 1871 givne Forskrifter.« Med Københavns Magistrats Samtykke er der under 26. Maj 1921 af Københavns Politi udfærdiget saalydende Bekendt* gørelse: »I Henhold til Politivedtægt for København af 1. Marts 1913 § 16 forbydes herved al Arbejdskørsel gennem den mellem Slotskirken, Thorvaldsens Museum og Christiansborg Slot be* liggende Gaard, der benævnes Prins Jørgens Gaard.« Med Københavns Magistrats Samtykke er der under 27. Maj 1921 af Københavns Politi udfærdiget et saalydende Paabud: » K ø r s e l bagfra udenom en foran kørende eller ho l * d e n d e S p o r v o g n skal foregaa tilhøjre, forsaavidt Spor* vognen kører eller holder saa nær Gadens Midte, at saadan Forbikørsel kan finde Sted.«

16 § 16 —§ 17 Med Københavns Magistrats Samtykke er der under 28. Maj 1921 af Københavns Politi udfærdiget saalydende Be* kendtgørelse: »I Henhold til Politivedtægten for København af 1. Marts 1913 § 16 gives der herved følgende Forskrifter angaaende Færdsel med Vogne, derunder Trækvogne, samt Motorcykler og Cykler, paa Gader, der er delt i to isolerede Kørebaner: Al Færdsel med de nævnte Køretøjer skal foregaa i Køre* banen tilhøjre. Bestemmelserne omfatter ikke Øster Alle, St. Annæ Plads eller Jagtvejen med Undtagelse af Strækningen fra Nr. 221 til Strandvejen samt indtil videre ej heller Raadhuspladsen mel* lem Frederiksberggade og Farvergade.« Af Københavns og Frederiksberg Politi er under 8. Januar 1922 udfærdiget saalydende Fællcs*Bekendtgørelse: »I Henhold til § 16 i Politivedtægten for København og § 17 i Politivedtægten for Frederiksberg paabydes det herved, at al Færdsel paa Aaboulevard med Vogne, derunder Træk* vogne, samt Motorcykler og Cykler skal foregaa i den højre Kørebanes højre Side. Overtrædelse heraf straffes med Bøder paa indtil 100 Kr. Paabudet træder straks i Kraft.« § 17- Forspændte Vogne maa paa offentlig Gade, Vej eller Plads ikke holde paa Steder, hvor de standser al Færdselen, og overhovedet ikke holde stille i læn* gere Tid, end der behøves til Aflæsning eller Paalæs* ning, med mindre de dertil har faaet særlig Tilladelse af Politiet, og i saa Fald kun paa de dertil anviste Steder. De skal paa offentlig Gade eller Vej stedse holde s a a l a n g t u d t i l S i d e n a f K ø r e b a n e n s o m mu l i g t.1) Vogne maa ikke holde, hvor to Færdselslinier skærer hinanden, og paa de brolagte Overgange over Jordveje kun, medens Vognen benyttes til Ind* eller Udstigen. K o m m u n a l b e s t y r e l s e n b e s t e m m e r,5) paa hvilke offentlige Pladser i Staden det skal være Landboerne tilladt at holde med Vogn for at fodre deres Heste, samt fastsætter tillige de nærmere Betin* gelser for denne Beføjelses Udøvelse i Henseende til Tid, Afgifts Erlæggelse m. v.

17 *) Jfr. U. f. R. 1913 S. 699 ang. Følgerne af at forsømme dette. 2) Af Kommunalbestyrelsen er den 13. Marts 1889 vedtaget følgende Bestemmelser om Bøndervognes Holden paa Køben*, havns Torve: §• 1. De offentlige Pladser, hvorpaa det skal være Landboerne tilladt at holde med Vogne for at fodre deres Heste, bestem* mes herved i Henhold til Tillæg til Politivedtægten af 23. Au* gust 1888 til fra 1. Maj 1889 at regne at være følgende: Hauserpladsen, det nye Halmtorv, Christianshavns Torv, Kultorvet og Vandkunsten. § 2 . Tiden, hvori der maa holdes paa de nævnte Pladser, er fra om Morgenen indtil Kl. 3 Eftermiddag. § 3. I Henseende til Ordens Overholdelse er de Paagældende underkastede de Forskrifter, som herom gives af Politiet. § 4. Magistraten overdrager til en eller flere Mænd den ude* lukkende Beføjelse til paa bemeldte Pladser at betjene de holdende Vogne. Den Afgift, som disse Mænd derfor vil have at erlægge til Stadens Kasse, bestemmes af Magistraten. Af de for disse Mænd af Magistraten givne Bestemmelser fremhæves følgende: 1. De Mænd, hvem Betjeningen paa Fodertorvene over* drages af Magistraten, har Eneret til selv og ved de af dem antagne Medhjælpere at betjene de paa Torvene holdende Vogne og derfor at oppebære en Kendelse. De betegnes ved Navnet Fodermestre. De saavelsom deres Medhjælpere for* synes med et Kendingstegn. 2. Der ansættes i Reglen en Fodermester ved hvert af de paagældende Torve. Det nye Halmtorv deles i 2 Dele. Fodermesteren er ansvarlig for Alt, hvad han selv og de af ham antagne Folk foretager sig. Han er pligtig til at bidrage til Overholdelse af god Orden paa Torvet. Han er ubetinget Underkastet de af Politiet givne Forskrifter. 3. Anskaffelse af Krybber, Spande m. v. og disses Op* bevaring er Magistraten uvedkommende; disse Genstande skal fjernes fra Torvet, saasnart Holdetiden ophører. 4. Fodermesteren er pligtig til at føre nøjagtig Forteg* nelse over Antallet af de Vogne, der holder paa Torvet, samt at føre særskilt Regnskab over sine Indtægter af Torvet. Han skal halvaarligt meddele Magistraten paalidelig Udskrift af Fortegnelsen og Regnskabet. Politivedtægt. 2 § 17

18 Naar Vogne ved Bryllupper, Begravelser, T e a t e r* f o r e s t i l l i n g e r,1) Koncerter, Baller eller andre Lej« ligheder samles i større Mængder paa offentlig Gade, Vej eller Plads, skal de holde i Række efter Politiets nærmere Anvisning og ved Tils eller Frakørsel følge den af dette betegnede Vej. Er vedkommende Gade eller Vej saa snæver, at to Vogne ikke med Lethed kan komme forbi hinanden, maa Vognrækken dannes i de nærmeste Gader eller Veje, der har den fornødne Bredde. Vognene skal køre frem efter Tur, og kun, naar den, hvem en Vogn skal optage, forlanger det, maa Vogs nen køre ud af Rækken og hen til Indgangen, men skal da, naar den paagældende ikke er eller straks kommer til Stede ved Indgangen, indtage den sidste Plads i Vognrækken. *) Under 2. Dec. 1916 er af Københavns Politi udfærdiget saalydende Bekendtgørelse angaaende Tilkørsel og Frakørsel ved Det Kongelige Teater: § 18 § 18 . ' » T i l k ø r s e l e n maa ikke foregaa til Teatrets mod Kon* gens Nytorv vendende Hovedindgang, der er forbeholdt dem, der begiver sig til Fods til Teatret, men skal udelukkende ske til den overbyggede Indgang i Teaterbygningens Hovedfacade mod »Magasin du Nord«, og saaledes, at alle Vogne, der kom« mer fra Kongens Nytorv*Siden, skal med Sporvejssporene paa venstre Haand køre hen ud for Vingaardsstrædc og derfra svinge i lang Bue tilvenstre hen foran Teatret med dette paa højre Haand. F r a k ø r s e l e n maa ligeledes kun ske fra den overbyggede Indgang i Teaterbygningens Hovedfacade mod »Magasin du Nord« og ingensinde fra Teatrets mod Kongens Nytorv ven* dende Hovedindgang. Inden Frakørselen opstilles Køretøjerne paa Pladsen mellem Teatret og »Magasin du Nord« og kører frem efter Opraab med Teaterbygningen paa højre Haand. Alle Vedkommende have iøvrigt at rette sig efter de For* skrifter, der gives af det tjenstgørende Politi.«

19

19 — §

22

§

3 d i e Ka p i t e l . Om Foranstaltninger til Afværgelse af Fare under den offentlige Færdsel m. m. § 19. Forældre eller andre vedkommende er pligtige at sørge for, at s m a a Bø r n,1) der er under deres Vares tægt, paa offentlig Gade, Vej eller Plads er under* givne tilbørligt Tilsyn. J) Hertil regnes i denne Henseende kun Børn under 7 Aar. § 20 . Ved F æ r d s e l e n o v e r d e o f f e n t l i g e B r o e r 1) og Dæmninger er saavel kørende og ridende som Fodgængere pligtige at følge de Eorskrifter, som meddeles ved iøjnefaldende Opslag paa Stedet eller sær* ligt gives af Brobetjentene. Ved Aabning og Lukning af Broerne maa ingen træde indenfor den stedfindende Afspærring. Paa stærkt befærdede Steder kan Politiet med Ma* gistratens Samtykke paabyde, at al Kørsel og Riden skal foregaa i Skridt. Saadant Paabud skal meddeles ved iøjnefaldende Opslag paa Stedet. 1) Ang, Færdselsforskrifter for Langebro og Knippelsbro se Note 3 til § 16. . § 21 . Private Gader og aabne Gaardspladser (Passager), som Magistraten har forlangt belyste, skal, fra Mørket falder paa, og indtil det bliver lyst om Morgenen, hol* des tilbørlig oplyste ved vedkommende E j e r e s For* a n s t a l t ni ng og p a a d e r e s B e k o s t n i n g.1) 4) Jfr. § 106 ang. Fremgangsmaaden i Tilfælde af Forsøm* melse af at opfylde saadanne Forlangender. § 22 . Naar offentlig Gade, Vej eller Plads anlægges el* ler istandsættes, samt naar der ellers ved samme fore* 2*

20 § 22 —§ 24 tages Arbejder, der i nogen væsentlig Grad er til Hins der for Færdselen eller gør den usikker, skal den paa* gældende Strækning, saa længe Arbejdet varer, i pas« sende Afstand holdes f o r s v a r l i g t a f s p æ r r e t . 1) Fra Mørket falder paa, indtil det bliver lyst om Morgenen, skal der være anbragt fornødne tændte Lygter ved Afspærringen. *) Den, der har Arbejdet i Entreprise, anses for at være den, der er ansvarlig for de paabudte Sikkerhedsforanstalt# ningers Foretagelse. § 23. Naar ved offentlig Gade, Vej eller Plads nye Bygs ninger opføres, eller ældre Bygninger nedrives eller un# dergaar en Hovedreparation, skal Ejeren, forinden Ar# bejdet paabegyndes, derom gøre s k r i f t l i g Anme l # d e 1s e *) til Politiet, for at dette kan paase, at der ved Anbringelse af Plankeværk eller paa anden Maade træf# fes de Foranstaltninger, som findes nødvendige til Fore# byggelse af Ulempe for de forbipasserende, samt at de til Indhegningens Anbringelse i øvrigt fornødne Tilla# delser er indhentede. Naar Indhegningen ikke længer er nødvendig, skal ny Anmeldelse ske til Politiet, hvor# efter, saa snart dettes Tilladelse foreligger, Indheg# ningen uopholdelig skal borttages og Pladsen bringes i forsvarlig Orden. Ejeren er ansvarlig for, at Indhegningens Vedbliven ikke nødvendiggøres ved utilbørlig Forhaling af Bygge# arbejdet. *) Anmeldelsen skal være forsynet med vedkommende Bygningsinspektørs Erklæring og efter Omstændighederne til# lige med en Erklæring fra nedennævnte Institutioner: Belys# ningsvæsenet, Vandforsyningen, Brandvæsenet, Telefonselska# bet og Vej# og Kloakanlægene. § 24. Løbebroer og Stilladser, som anvendes ved Bygnings# arbejder, skal være af forsvarlig Styrke og omhyggeligt

21 anbragte og iøvrigt udførte efter Bygningsvæsenets Fors skrifter. Løse Stiger, der benyttes til Arbejde paa en Bygs nings udvendige Side, skal være af forsvarlig Styrke og, naar de er over 4 m lange, forsynede forneden med saadanne Indretninger, at Udskridning forhindres, hvor? hos en Arbejder, saa længe en Stige af den angivne Længde benyttes, skal have Plads ved dens Fod for at paase, at den staar fast. Færdselspassager under Løbebroer og Stilladser skal være forsvarligt overdækkede. Vinduespudsning udvendig fra maa ikke finde Sted uden betryggende Sikring mod Nedstyrtning. For Overtrædelse af de i denne Paragrafs 3 første Stykker indeholdte Bestemmelser straffes den Haands værksmester eller andre, der forestaar det paagældende Arbejdes Udførelse, eller, saafremt han ikke opgives af Ejeren, denne selv. For Overtrædelse af Bestemmel* sen i 4de Stykke har den, som har den øverste Myn* dighed til at lade Arbejdet udføre, Ansvaret. De til Op* og Nedhejsning langs Bygningsmure konstruerede saakaldte P a t e n t s t i l l a d s e r 1) er med Hensyn til Konstruktion, Vedligeholdelse og Anven* delse underkastede Politiets Tilsyn og Forskrifter og maa ikke udlejes eller anvendes, med mindre de inden* for de sidst forløbne 12 Maaneder er godkendte af Po* litiet. Ansvaret for Overtrædelse af foranstaaende Be* stemmelse eller de i Medfør deraf givne Forskrifter paahviler — foruden eventuelt den, der har udlejet Stil* ladset — de i det foregaaende Stykkes 1. Punktum nævnte Personer. De med Tilsynet forbundne Udgifter refunderes Politiet efter dettes nærmere Bestemmelse. Paragraffens 6. Stykke er kommet til ved Tillæget af 29. April 1922. Ved Bekendtgørelse af 11. Maj 1922 fra Københavns Politi angaaende Eftersynet af Patentstilladser er det paalagt Ejerne af de Patentstilladser, som agtes anvendt her i Staden, inden 25. s. M. til Politiets Veterinærafdeling at indsende An* meldelse om Antallet af Stilladser, som ønskes godkendt. § 24

22 § 24 —§ 27 Gebyret for Undersøgelsen er 10 Kr. Godkendte Stil* ladser forsynes med Stempel af Politiet. Efter 15. Juni er det forbudt her i Byen at anvende ikke godkendte Stilladser. Det fremtidige aarlige Eftersyn sker i første Uge af Marts Maaned. § 25. Befindes en Bygning eller en Del af samme i saa brøstfældig Tilstand, at der er Fare for Nedstyrtning, kan Politiet forbyde Benyttelsen af Bygningen helt eller til Dels og paalægge Ejeren inden en af det fastsat Frist at foretage saadanne Arbejder, at den tilstede­ værende Fare fjernes, hvorhos Politiet paa Ejerens Be* kostning kan træffe de yderligere Foranstaltninger, der maatte anses for fornødne for at forebygge Fare for forbigaaende eller andre. Paa lignende Maade forholdes, naar Mur, Planke* værk eller andet saadant Hegn findes i faldefærdig Stand. § 26. Urtepotter, Fuglebure eller andet, der ved at falde ned kan bevirke Skade, maa ikke opstilles eller ophæn* ges paa Tage, Tagrender, aabne Altaner, Bygningers Ydersider, Mur, Plankeværk eller Stakit eller i aabne Vinduer eller Luger, medmindre de er forsvarlig fast* gjorte eller paa anden Maade sikrede mod Nedfald. Naar Vinduer holdes aabne ud til offentlig Gade, Vej eller Plads, skal de paa forsvarlig Maade være fast* gjorte. § 27. Vinder eller andre Indretninger, ved hvilke Varer eller andet hejses op fra eller ned til offentlig Gade, Vej eller Plads, skal saavel som deres Tilbehør have fornøden Styrke og maa kun benyttes af øvede og paa* lidelige Folk.

23

§ 28 —§ 31

§ 28. Kældernedgange, som fra Bygningslinien springer frem imod offentlig Gade, Vej eller Plads, skal paa Siderne være hegnede med forsvarligt Rækværk.1) *) Lyskasser skal være dækkede med Rist, jfr. Bygnings* lov for København Nr. 211 af 1. August 1912 § 8. § 29. Udløbsrender fra Huse og Grunde til offentlig Gade, Vej eller Plads skal være forsvarligt dækkede lige med Fortovets Overflade. Tagrender og Nedløbsrør skal være i hel og forsvarlig Stand. § 30. Politiet kan give Bestemmelser om det Tilsyn, der skal finde Sted, og de Redningsredskaber, der skal fore­ findes ved offentlige Badehuse. § 31.1) Ingen maa uden Vandvæsenets Tilladelse færdes paa Isen paa St. Jørgens Sø, Sortedamssø mellem Østerbro og Fredensbro, og i Parkerne, ej heller paa de til Isning indhegnede Dele af Vandvæsenets Søer og Løb. I øvrigt er det forbudt at færdes paa Isen over Søer, Vandløb og Kanaler, saalænge den ikke er fuldkommen sikker, eller naar det ved Opslag er til* kendegivet, at Færdsel over Isen er forbudt. Det er kun med Vandvæsenets eller Politiets Til* ladelse tilladt at h u g g e V a a g e r e l l e r H u l l e r i I s e n 2) paa de fornævnte Steder, og saadanne skal af vedkommende forsynes med forsvarlig Indhegning. Under 10. Juli 1871 er der i Henhold til den ældre Politivedtægt af 1869 fastsat følgende Bestemmelser for Poli* tiets Tilsyn med Udlejning af Ro* og Sejlbaade: »§ 1. Udlejning af Ro* og Sejlbaade her i Staden skal herefter staa under Politiets Tilsyn overensstemmende med nærværende Reglement.

24

§ 31 § 2. Enhver, der vil befatte sig med saadan Udlejning, skal gøre Anmeldelse derom til Politiet samt godtgøre, at han har fornøden Liggeplads for den eller de Baade, han dertil vil benytte. Forinden nogen Baad maa benyttes til saadan Udlejning, skal samme med alt Tilbehør ved Politiets Foranstaltning be* sigtiges. Findes den i Henseende til Beskaffenhed og Uds.ty* ring med de fornødne Redskaber at være i forsvarlig Stand og tjenlig til den tilsigtede Brug, meddeler Politiet skriftlig Tilladelse til dens Benyttelse til Udlejning. Denne Tilladelse skal tillige bestemme det højeste Antal af Personer, der maa optages i Baaden, og indeholde en Tilkendegivelse om, at der ikke ved samme er givet Adgang til at benytte Baaden til Færgning i Havnen eller paa Rhcden. Politiet fører Protokol over Baadeudlejerne. I denne ind* føres enhver Baad, til hvis Udlejning der gives Tilladelse, under et Løbenummer; dette skal, malet med Tal af mindst 13 cm Højde, anbringes udvendigt paa begge Sider af Baa* dens Forstavn, ligesom det højeste tilladte Personantal skal males tydeligt indvendigt paa Baadens Agterende. § 3. Er en saadan Baad indrettet til at føre Sejl, skal dens Ballast, forsaavidt denne ved Besigtigelsen skønnes nød* vendig, være forsvarligt forstøttet, saa at den ikke kan for* skyde sig under Sejlads. I Tilladelsen indføres der, hvilken Art og hvilken Vægt af Ballast Baaden ved Besigtigelsen er befunden at burde føre. § 4. Tilladelsen er kun gældende for den Baadeudlejer, for hvem den er udstedt; han er pligtig at tilbagelevere den til Politiet, naar han ikke længere benytter den, samt til at gøre Anmeldelse om Forandring af Baadens Liggeplads. § 5. Politiet kan til enhver Tid underkaste en Lejebaad Besigtigelse samt efter Omstændighederne foreløbigt standse og efter Besigtigelsens Udfald forbyde Baadens Benyttelse til Udlejning. § 6. Robaade maa ikke udlejes til Børn under 12 Aar, Sejl* baade maa kun udlejes til voksne Personer. Hverken Ro* eller Sejlbaade maa udlejes til Personer, der ikke ere i tilregnelig Tilstand. § 7. Overtrædelser af ovenanførte Forskrifter paatales og straffes som Overtrædelser af Politivedtægten.« 2) Jfr. Kancelliplakat af 1. Februar 1809 ang. Udvidelse af de Bestemmelser, som indeholdes i PI. for København af 9. Marts 1796 betræffende Huller eller Vaager i Isen.

25

§ 32 —§ 34

§ 32. Rensning af Tagrender ud til offentlig Gade, Vej eller Plads maa ikke uden Politiets Tilladelse finde Sted efter Kl. 10 Formiddag.1) *) Nedkastning af Sne fra Tage kan derimod til enhver Tid foretages uden Politiets forud indhentede Tilladelse under Iagttagelse af de paabudte Foranstaltninger til Advarsel for forbigaaende. § 33. Naar Op# eller Nedhejsning af Varer eller andet, Rensning af Tagrender, Nedkastning af Sne fra Tage, Istandsættelse af saadanne eller andre mindre betyde# lige Bygningsarbejder foretages, eller Sneskred fra Tage kan befrygtes udover eller ud til offentligt Fortov, skal der til Advarsel for de forbigaaende udsættes Afvisere af en saadan Beskaffenhed, at de tilstrækkelig tydeligt angiver, at Færdselen sammesteds er forbunden med Fare eller Ulempe. Afvisere maa ikke henstaa længer end nødvendigt, men skal borttages, saasnart de paa# gældende Arbejder standser. Under Nedbrydning af Bygninger og under Byg­ ningsforetagender maa tørt Murgrus og lignende ikke udkastes fra Bygningen paa en saadan Maade, at Stø# vet af Vinden kan føres udover offentlig Gade, Vej eller Plads.

4 d e Ka p i t e l . Om Kørsel o# Riden 1). § 34.

Kørende og ridende er pligtige at iagttage behørig Forsigtighed navnlig omkring Gadehjørner, ud af Porte eller tværs over andre Færdselsveje. Dette gælder og#

26 saa om Kørsel med Haands eller Trækvogne. Kapkørsel og Kapridning er forbudt. Paa Gader og Pladser maa ikke køres eller rides hurtigere end i jævnt Trav, andets steds ikke hurtigere end i stærkt Trav. Kørende og ridende skal i Tide varsko Personer, der er foran dem paa deres Vej; Standsninger og Fors andring af Kørselsretning skal tilkendegives dem, der er bagved, ved at række Pisken i Vejret eller g ø r e T e g n 2) med Haanden. Unødvendig Knalden med Pisk er forbudt. I Tilfælde af Paakørsel skal den køs rende standse og paa Forlangende opgive Navn og

27 § 34 2 . I Tidsrummet fra den 1. August til 15. Maj skal fra 3I* Time efter Solens Nedgang til Time før dens Opgang alle med Hest forspændte Køretøjer (dog ikke Kaner, Slæder o. desl.) være forsynede med tændte, klart lysende Lygter med ufarvet Glas, enten 2 Lygter — anbragt 1 paa hver Side af Vognen — eller 1 Lygte anbragt under Vognen eller paa dennes venstre Side. Herfra undtages dog paa Landeveje Hestekøretøjer, der er i Brug til Markarbejde, paa andre offentlige Veje alle Vogne, der er i Brug til Arbejdskørsel. Paa Strandvejen syd for Klam# penborg indtil Callisensvej skal hele Aaret alle Vogne efter Mørkets Frembrud paa hver Side af Kuskesædet være forsynet med en tændt Lygte. Tiden for Cyklelygtens Tænding er uforandret, nemlig fra 1/2 Time efter Solens Nedgang til V 2 Time før dens Opgang. I København anses Paabudet om at føre tændt Lygte paa Cykler dog ikke for overtraadt, før Tændingen af Gadelyg# terne er tilendebragt i den Gade, hvor den cyklende befinder sig. og der tillige er forløbet mindst V 2 Time fra Solnedgang. 3. Alle Køretøjer uden Undtagelse, som i fornævnte Tidsrum henstaar paa offentlig Gade, Plads eller Vej, skal være tydeligt afmærkede med klart lysende Lygter. For København, Frede# riksberg og Købstæderne gælder denne Bestemmelse dog ikke, hvis Kørebanen er oplyst med Lygter med højst 100 m Afstand. Alle Køretøjer, herunder ogsaa Cykler, skal holde sig i Kørebanens højre Halvdel bortset fra Forbikørsel bagfra. Findes der i højre Vejside anlagt Cyklesti, der tydelig ved Kantsten, Opslag eller paa anden Maade er afgrænset fra Køre# banen, skal Cyklisten benytte denne. Ligger Cyklestien i ven# stre Side, er Cyklisterne berettigede til at benytte denne, men ikke pligtige dertil. Overtrædelser af disse Bestemmelser straffes med Bøder indtil 5000 Kr.« a) Anvendelig baade paa Hestekøretøjer, Personer, der trækker Haandvogne, og Automobiler, men ikke Cyklister, hvilket sidste fremgaar af, at § 45 sidste Stykke udtaler, at Bestemmelserne i §§ 35, 36 og 37 ogsaa gælder Cyklister og saaledes modsætningsvis udelukker § 34. Se endvidere Note 1 til § 45. 3) Omfatter alle deslige Køretøjer uden Undtagelse og uanset om de er under Udrykning eller ej. De i § 36 og i Automobillovens § 29 givne Regler om de kørendes Pligt til at efterkomme Politiets Anvisninger i Færdselsøjemed brin#

28 § 34 —§ 36 ges kun til Anvendelse overfor de her i Stykket nævnte Vogne, hvor saadant er absolut nødvendigt for at undgaa Paakørsel og lignende. 4) Stykket som ændret ved Tillæg af 29. April 1922, idet Politiets Udrykningsvogne er blevet medtaget under disse Be? stemmelser. § 35 . Kørende og ridende skal holde sig paa de til saa* dan Færdsel bestemte Gader og Veje. Ingen maa køre eller ride paa Fortov eller Gangsti. § 36 .1) Kørende og ridende skal holde sig s a a l a n g t t i l h ø j r e paa Kørebanen mod Fortov eller Cykle? stribe som mul i gt ; *) naar de møder hinanden, skal hver især vige af til højre. Kørsel udenom et andet Køretøj, der er foran, skal foregaa ved at holde til venstre. Ved Gadehjørner og ved Skæringspunkter af to eller flere Færdselslinier er saadan Forbikørsel forbudt. Kørsel omkring Gadehjørner og ud af Porte skal foregaa langsomt. Sker Omdrejningen fra den ene Gade ind i den anden til højre, skal der svinges i kort Bue; sker Omdrejningen til venstre, skal der svinges i lang Bue. Naar 2 Vogne kører saaledes, at deres Veje skærer hinanden, skal den Vogn, som har den anden paa sin højre Side, køre af Vejen for denne (eller køre bag om denne). Kørende og ridende er forpligtede til straks og uvægerlig at efterkomme de A n v i s n i n g e r , d e r v e d O r d e l l e r T e g n g i v e s d e m a f P o l i ? t i e t 3) med Hensyn til at standse, køre eller ride frem, forandre Kørselsretning eller deslige. *) Jfr. Fdg. af 13. December 1793 om Vejvæsenet § 89. 2) Selvfølgelig maa ingen Del af Køretøjet eller Læsset rage ind over Fortovets Kant.

§ 36 —§ 37 29 Bestemmelsen kræves overholdt ogsaa i Gader og Veje, i hvis ene Side Sporvognsspor findes nedlagt. Vogne —Automobi? ler indbefattet —skal altsaa køre paa Sporene, naar disse ligger ude i højre Side af Gaden. Der er kun een Gadestrækning, hvor Bestemmelsen ikke kræves overholdt, nemlig Østerbrogade fra Trianglen til Østersøgade, men dette er begrundet i det store Antal Sporvogne, som daglig befærder denne Gadestræk? ning. 3) Under 2. December 1921 er der af Københavns Politi udfærdiget saalydende Bekendtgørelse angaaende den siden 28. April s. A. forsøgsvis anbragte Færdselsstribe ved Hjør? net af Østergade?Købmagergade?Amagertorv og Højbroplads: »Af Hensyn til den stærke Færdsel ved Hjørnet af Køb? magergade?Østergade?Amagertorv og Højbroplads er der i en Fortovsbredde fra Hjørnet tværs over de paagældende Køre? baner anlagt i permanent Form en gul Stribe, som tilkende? giver, i hvilken Afstand fra Hjørnet de kørende skal gøre Holdt, naar den i Skæringspunktet posterede Politibetjent giver Tegn til at standse, og som samtidig skal anvise en fri Overgang for det gaaende Publikum foran de holdende Vogne. De kørende, der ikke holder sig den saaledes trufne Ordning efterrettelig, vil udsætte sig for at blive draget til Ansvar efter Bestemmelserne i Politivedtægtens § 36, 5.« I Sporvognenes indbyrdes Forkørselsregler, der er følgende: a. Af flere Vogne, der har forskelligt Linienummer, og som bliver færdige til Kørsel samtidig, skal den, der har det laveste Nummer, køre først, b. medens ellers den Vogn, der bliver først klar til Kør? sel, sl^al køre først, gribes der fra Politiets Side kun ind, naar det skønnes nød? vendigt af Hensyn til den øvrige Færdsel, for at Ulykkestil? fælde og lignende kan afværges. Sporvogne har ifølge § 34, 3, Forkørselsret i Lighed med Sygevogne, Brandvæsenets Vogne m. fl. § 37. Ingen maa køre eller ride imod eller ind i Troppe? afdelinger, Ligtog eller a n d r e P r o c e s s i o n e r,1) men enhver har at vige af Vejen for samme. *) Sluttede Afdelinger af Politistyrken antages at falde ind herunder. Jfr. U. f. R. 1887 S. 713 om Pligten til at vige af Vejen for Troppeafdelinger.

30

§ 38 —§ 41 § 38.

Uden særlig Tilladelse maa ingen Vogn eller andet Køretøj paa offentlig Gade, Vej eller Plads være for­ spændt med f l e r e e n d t o H e s t e 1) ved Siden af hver« andre; ej heller er det uden i Tilfælde af Beskadigelse eller Ødelæggelse tilladt paa disse Steder at køre med flere Vogne eller andre Køretøjer, der er fastgjorte til hverandre. Med de Begrænsninger og i de Gader, som Politiet maatte bestemme, er det dog tilladt Damp* tromler og Lastautomobiler at føre Paahængsvogne, naar iøvrigt Politiets Krav til Bremser og andre Sik* ringsforanstaltninger fyldestgøres. *) Dog tillades det i Sneføre Natrenovationsvogne at køre med 3 Heste ved Siden af hverandre i Tiden Kl. 10 Aften til Kl. 7 Morgen. § 39. Vogne med Læs skal være forsvarligt læssede, saa at de ikke er udsatte for Væltning eller for, at det paa* læssede falder af, eller at Vognene gaar i Stykker under Kørselen, eller at der i øvrigt ved Kørselen bevirkes Skade eller Ulempe for Færdselen. § 40. Ingen, der er under 16 Aar, eller som er drukken eller af anden Aarsag upaalidelig, maa køre en for* spændt Vogn. Ogsaa den, der betror en forspændt Vogn til en Person under 16 Aar eller til en beruset, er under* kastet Strafansvar. § 41. Paa offentlig Gade, Vej eller Plads eller i Porte, Gaarde eller deslige Steder, der har aaben Udkørsel til offentlig Gade, Vej eller Plads, maa ingen Vogn holde forspændt, medmindre Kusken eller en anden voksen Person holder Tømmerne, eller disse er forsvarligt fast- bundne til Vognen, og en Skagle ved hver Hest er fra* spændt, for T o s p æ n d e r * K ø r e t ø j e r de t o in* d e r s t e S k a g l e r.1)

§ 41 —§ 43 31 Det er forbudt paa de fornævnte Steder at tage Hovedtøjet af Heste eller at tage Bidselet af forspændt Hest i længere Tid, end medens den fodres. Heste, der tidligere har løbet løbsk eller har vist Tilbøjelighed til at slaa eller bide, skal paa de nævnte Steder altid være undergivne tilbørligt Tilsyn. Heste, der har vist Tilbøjelighed til at bide, skal tillige be* tegnes med en fra begge Sider synlig Halmvisk paa Hovedet, og Heste, der har vist Tilbøjelighed til at slaa, skal betegnes med en Halmvisk ved Halen, eller ogsaa skal der træffes anden efter Politiets Skøn paa* lidelig Sikkerhedsforanstaltning med Hensyn til de her* omhandlede Heste. *) Om Hensigten med denne Bestemmelse se Borgerrepr. Forhandlinger 13. Februar 1911 S. 2673. § 42. Naar Heste paa offentlig Gade, Vej eller Plads be­ nyttes for Kane, Slæde, Sporvogn eller Vogne, hvis Hjulfælge er belagte med et Stof, der dæmper Lyden, skal de være forsynede med forsvarlige Bjælder eller Klokker, saa at man i tilbørlig Afstand kan høre deres Komme. § 43. Paa ethvert Køretøj, der ikke særlig er bestemt til Personbefordring, skal Ejerens Navn og Bopæl paa begge Sider være angivet med paamalede tydelige Bog* s t a v e r af m i n d s t 8 cm H ø j d e . 1) Ejer samme Person mere end ét saadant Køretøj, skal ethvert af disse tillige være forsynet med et tydeligt Løbenum* mer af mindst 8 cm Højde. Enhver til Personbefordring tjenende Vogn skal være forsynet med 2 Lygter med ufarvet Glas, der skal være anbragte paa hver Side af Vognen saa langt fremme som muligt. Disse Lygter skal brænde i den Tid, Gadelygterne er tændte.2)