292552998

69 ramme beboeren. Dette tor jo næppe forudsættes at ville ske i de fleste tilfælde, men lad os regne at en mand gifter sig samtidig med at han flytter ind i ejendommen og at sygdom og arbejdsloshed rammer ham således, at han i f. eks. IVa år ialt, er ude af stand til at klare de fastsatte afdrag, eller at han fra lånefonden har mod­ taget forskud til et dertil svarende belob; så vil han dog have nået målet til sin sølv-bryllupsdag. Dette er vel ikke nogen uoverskuelig fremtid? Og målet er da nåt uden at beboeren for at nå det har måttet finde sig i et eneste savn — tvertimod. Det vigtigste bånd til sammenknytning af beboerne og den vigtigste støtte for anlægets praktiske gennem­ førelse vil lånefonden være. Den skal støtte beboerne under arbejdsløshed og sygdom ved at forstrække dem med midler til at holde på huset, indenfor grænser der bestemmes af den sum det er lykkedes til da at afbetale. Den skal bære alle extraordinære tab og være en garantifond for de udstedte obligationer. Den skal be­ tale fornyelser og særlige udstyr ved veje, torv og pladser, den skal bære udgifterne til opførelse af forsamlingshus med bogsamling, kort sagt: være forstadens garanti­ reservefond og kassebeholdning. Kan denne tilveje­ bringes ved kontant tilskud fra statens side, vil det hele gå glat nok men hvor vidt der er nogen rimelig udsigt til at dette vil kunne opnås er ikke godt at sige; alvor­ lige forsøg herpå må gjøres. Skulde forstaden imidlertid blive henvist til også i denne henseende at stå på sine egne ben — hjælpe sig selv, da kan dette vel lade sig gjøre, men jo mindre støtte foretagendet finder hos au