292552998

20 Midlet ved alle bestræbelser for at forbedre arbejde­ rens kår, ved bestræbelser for at fremkalde en løsning af arbejderspørgsmålet, må være at opmuntre hans selv- stændighedsfølelse. Værdien af et middel kan med lethed vejes på denne vægt, kan det ikke fremme selvstændigheds- følelsen så er det enten værdiløst eller ligefrem skadeligt. Det vigtigste er vel til den ende at fremme arbejderens oplysning og dannelse, men det næstvigtigste er, at skalfe ham sådanne materielle kår at han ved dem kan arbejde sig fremad. Uden denne støtte kan oplysning og dan­ nelse meget godt tænkes at lede til fortvivlelse, fordi det åbner øjnene på ham, for det håbløse i kampen for tilværelsen. Derfor er det så let at misbruge oplysningen til at åbne hans øjne for, at en mængde medborgere tilsyneladende have langt bedre livsvilkår, flere nydelser og mindre besvær end ham. Støttes derimod bestræ­ belserne for at oplyse ham med tilsvarende bestræbelser for at vise ham vej og midler til at komme fremad mod en mere betrygget tilværelse, da vil han ikke så let vild­ ledes, thi arbejdet vil da i sig selv yde en langt større tilfredsstillelse og optage hans interesser på en bedre måde, end hvis han vænnes til deltagelse i politisk agitation der som bekjendt altid er løbet ud i at nogle enkelte blive førere og til egen fordel skumme fløden af alle udviste bestræbelser. Den måde hvorpå selvstændighedsfølelsen bedst kan opmuntres gennem anlæg af arbejderboliger, er ved at hver arbejder gjøres til ejer a f sin bolig. Iutet andet middel vil hurtigere eller grundigere kunne åbne hans øjne for at det kan nytte noget at være stræbsom, og intet vil hurtigere gjøre en flink arbejder til en god statsborger end det at han bliver ejendomsbesidder. i