292552998

18 også overfor de større ideer. Der er så få der evner at tænke en tanke ud i sine konsekvenser og så mange som af beskedenhed og magelighed kun tænker på hvad der ligger lige for næsen. Der følger så mange bekym­ ringer og byrder med at udgrunde følgerne af hvad man står i begreb med at gjøre at man helst opsætter dette til i morgen. Dette forklarer hvorfor der gjøres så mange umodne forsøg som kun i heldige tilfælde blive uden skadelige følger. Ligesom katoliken der betaler en anden til at gjøre bod for sig, således gribe de, der af forsynet ere anbragte på en plads hvorfra de have pligter mod samfundet, den første den bedste filan­ tropiske frugt, hvis skinnende ydre friste dem, uden at efterse om det ikke er en tom skal pden kærne. Det bedste forsøg der i vor tid, hos os er gjort for at forbedre arbejderens kår ved hjælp af boligen er udført af det Classenske fideicommis ved opførelsen af «De Classen- ske boliger*. Her er tilvejebragt et helt lille samfund, et slags sogn med over 1600 indbyggere. De have deres kom­ mandant (inspektøren) med betjente (pladsmænd), de have deres egen kirke med præst, kirkesanger og organist, deres børneasyl, vaskeanstalt og vandværk; men forsøget er dog ikke faldet tilfredsstillende ud. Grunden hertil er at man i alt for høj grad har bestræbt sig for at gjøre det billigt for arbejderen. Lejlighederne lejes ud for en sum der er betydelig billigere end den private industri kan byde og til trods herfor leveres der beboeren større fordele end han andre steder kan opnå. De nævnte annexa ere fordele af betydning som kan bestyrke beboerens kærlighed til anlæget og udvikle hans sans for værdien af samfundsindretninger, men foruden andelen i i dem, hører d.er til hver bolig en lille have, rigtignok

i

Made with FlippingBook flipbook maker