292552998
Xw..*
cføet jeg- fte®ve3 tage* m ig Sen |®i-heS at senSe $ < » næ®væ®euSe s-ft®i|t, inSefvolSenSe |o®slag ti-C an læ g a | en a®,6ejSe®|o®staS veS éKjøhenftavn, beSe® jeg ©em Ivave Sen goSfVeS at gjø®e ©em he-ft-jenSt me3 planen- og- shænfte Sen ©e®es sym pati. Øm en3 et elle® anSet punitt i planen ik k e s&ulSe ■kunde vinSe ©e®es |n!3e tilslu tn in g elle® enSog- væsentlige ænS®inge® sh-ulSe sgu es ©em uøSvenSige elle® øn sh elige, vilSe jeg heSe ©em 3og i4^e un3!a 3e at støtte planen s hovedtanke, -hvis ©e |in3e® Senne tiltalenSe og- pzalt- tis-ft-, ©e®es velvilje ove®|o® planen v il ©e vistnoi® på |o®- s-ftellig må3e k u n n e |in3e u3t®g-lv |o® og jeg v il væ®e ©em takn em lig |o® Ivvilitensomli.elst |o®m ©e måtte vælge, men s-ftal 3og tillaSe m ig ce®-6ø3igst at an|ø®e, at planen vi!3e |a en væ sentlig støtte, 3e®som ©e vi!3e me33ele den veS- lagte se33el ©e®es æ®e3e unSe®s-h®i|t og inSsenSe Sen t il unSe®tegneSe. . Øl£eS højagtelse £1. cRåvctø, a®-fUte&t.
t
j
i
EN ARBEJBERFORSTAB.
•' f
i ; $ t f\ ' ' ' H
i !
I
F O R S L A G
TIL ANLÆG AF
EN ARBEJDERFORSTAD VED KJØBENHAVN.
AF
S •
A. J. RÅVAD.
ME 1) BILLEDER.
KJØBENHAVN.
BIANCO LCNOS KGL. HOF-BOGTRYK KER1 (F. DREYER).
1887.
c ■ i | y
.1 / . .
•>/ J : :i
I ndh o l d .
Side En 250-årig arbojdcrforstad (Indledning).............................. 1. En tidssvarende arbejderforstad..................................................... 11. Arbejderspørgsmålets forhold til b o lig e n ...................... 42. Arbejderforstadens opførelse............................................................. 54. E ftersk rift....................................................................• ....................75. Til tekstens oplysning er indsat følgende b ille d e r : • Typo af de bedste nuværende 2-værelseslejligheder....................... 14. Situationsplan af en dobbelt arbejdercottage................................. 26. Planen af den enkelte cottage.......................... .................................... 28. Forsiden af den dobbelte co ttage.....................................................'. 29. Bagsiden - - — — ........................................................ 30. Plan af et hus for enlige Personor ■..................................................... 34. — - en le g e p la d s............................................................................... 35. Forstadens bobyggelsossystem............................................... 37. Dosudon findes: v Forslag til lov om statsstøtte tor opførelse af arbejderboliger . 55. Husbrov.......................................................................................................... 62. Tabel over anden prioritets afbetaling............................................... 67. — — første — — 68. Overslag over anlæg af en forstad bestående af 500 huse '. . . 71.
1
i
\
!•
:
*
•1 j i
F. r i" i ■f
j
1 [
j
En 250-årig arbejderforstad. (Indledning.)
giør alle bitterligt, att efftersom wy naa- dig8t haffuer betencht den store skade och affbreck, som den gemeene handell
och søefartt j dett gandske riige liider offuer den baadmands vd- skriffuellse, som wy aarligen till rigens defension i denne sellsanne thiidt vden nogen omgangh foraarsages att giøre, att vy nu for- bigaar den store bekaastning, som paa landett henger, naar samme vdskreffne søefollch frembskickis, saa och att en storr deell aff dennom, som saa vdskriffues, allerede formedelist søfartens for- mindskelise fast vdychtige och vbeqvem ere rigens flode med att forsickre, och end da befrychtes thiidt eliter anden jo vdychtigere att skulle befindis, seerdeelis efTterdj dett beste søfollch effter- haanden vdaff rigerne for forbemellte vdskriffnings frycht sig be- gifl'uer, da haffuer wy den ledighed med woris ellskelige Dan- marckes riges raad flittig och offte offuerweyett och beraadslagett saa och paa middel tencht, huorledis nødwendig gott søfollch kunde idelig vnderholldis och landett for den vdskriffning saa veli i freds som feide thiidt deremod forskaanes, och efftersom baadsmends frj wohnung saadand merkelig befindis att kunde forfremme, da haffuer wy blantt andett och med forbemellte woris ellskelige rigens raads raad och samptycke naadigst for gott anseett thill saadand wahningers opbyggelise vdj nest føll- 1 '
2
gende trey aar att lade opberge wed woris thollder aff alle skibe, kreyer, skuder och ferger, som enthen her vdj vore riger och lande och vnderliggendis oer hjemme eller och rederne hafTuer paa de steder, som de hiemme haffuer, aarlige aff huer last de drechtige ere en hallff rix ortt, meden aff fremmede for huer gang de her udj rigett laaser eller lader en hallil- rix ortt, med dennom, som igiennom Beilt och Øresnnd seigler och hermed icke meentt ehre, forholldes eflter seduanlig ordinantz, som nu i brugh. Och skulle borgemestere, raad och wore fougder were thollderne her udinden beforderligh en rigtig designation, om hånd dennom derom tillsigendis worder, paa all jndlendiske skibe, kreyer, skuder och ferger och deris lastes ^tørellse att bekomme, endog wore tholldere dog der foruden sellff der med skulle hatl'ue flittig indseende, som de achter att forsuare. Och skulle de samme tholld opberge aff de jndlendiske till tou terminer, den første till S. Hans dagh, den anden till nyt nars dagh och strax den levere till os ellskelige.............!; ...................... <■ Aff de fremmede skall den eflfterhaanden annammes vdj lige- maader til tou terminer nemblig till S. Hans dagh och nyt aars dagh och saa leffueris till forskreffne.................................,». . . , som den siden till wor bygnings skriffuer her wed wort slott Kiø- binghaffn skall frembskicke. Och skall for all saadand opbørsell serdeelis regenskab gierres aff de skibe och skuder, som paa landett holldis eller ankomme. Huor ingen tholldere ere, skall wore lendsmend huer vdj sitt lehn lade forskreffne tholld op berge och till forskreffne terminer med sampt regenskab till for skreffne voris bygnings skriffuere her ved wor slott Kiøbenhaflfn forskiche. Huoreffter o. s. v. Giffuelt Hafnis den 28 janvarij 1631.1) •■■■ Denne interessante rundskrivelse udsendte kong Kri stian den fjerde til samtlige lensmænd i Danmark og Norge. Kancellisten som har affattet skrivelsen har haft meget ondt ved at finde de rette udtryk, hvorved den er blevet
i) Kbhs. Diplomat. V Nr. 242. (Initialen tilsat af udg.) •
3 vanskelig at forstå og meget vidtløftig. Da bogstaverin gen tilmed er forskellig fra vor tids, gengives det væsent ligste af indholdet nedenfor i en mere moderne skikkelse: På grund af den skade, handelen og søfarten i de to riger lider, ved den årlige udskrivning af bådsmænd til søforsvaret og fo r at bøde på beskaffenheden af dette mandskab, der stadig bliver simplere fordi de dygtigste søfolk, a f frygt fo r udskrivningen, gå i fremmed fart. Har vi, i forening med rigsrådet, bestemt, ,at der i Kjø- benhavn skal opføres friboliger I fo r faste bådsmænd; hvorved landet kan fritages for den stadige udskrivning og søforsvaret sikres det fornødne mandskab såvel i freds- som i fejdetid. Midlerne til disse boligers opførelse til vejebringes, ved at der i de næstfølgende tre år lægges en told a f en halv rigsort på hvert skibslæst; hvilken told opkræves hver S. Hansdag og hver Nytårsdag a f alle skibe i indenrigs fa rt eller som have indenrigs redere og af fremmede skibe hver gang de i det nævnte tidsrum losse eller lade ved indenrigs havn. Skibe som kun pas sere Sundet og belterne ere fritagne fo r denne særlige told. Alle borgmestre , råd og fogder skulle være tolderne behjælpelige med toldens opkrævning og udmåling a f lastens størrelse og hvor ingen toldere findes skulle lensmændene lade tolden opkræve. Den opkrævede told indsendes straks til bygningsskriveren ved Kjøbenhavns slot. I alt blev der for den således opkrævede told, først ved murermester Jørgen Timian og senere ved et kon sortium opført 600 huse i aarene 1631—39. Mester Timian fik 40 rigsdaler i arbejdsløn for hvert husl). *) De lange længer boligerne bestode af vare delte i huse, med to boliger i hvert og adskilte ved en grundmuret gavl. Det er vel sagtens et sådant hus eller dobbeltbolig (med fælles kjøkken) . 1 *
4 Konsortiet (Tolder Villum .Mortensen og borger Jørgen Andersen af Helsingør samt Jakob Madsen af Kristians havn) fik 220 rigsdaler men måtte lægge materialier til. Disse «Bådsmandsboder«, hvis officielle navn var S.'Annæ boder , vare anlagte et godt stykke udenfor byens da værende volde og dannede en samlet isoleret forstad. Dette var den første arbejderforstad og kom i daglig tale til at hedde «Kongens ny boder, hvilket i tidens løb blev til Nyboder. Som man vil se af rundskrivelsen var det ikke ar bejderspørgsmålet man tænkte på at løse, dette kunde man heller ikke, thi det eksisterede ikke. Enhver måtte arbejde og den som ikke gad dette, tiggede. Selv adels manden måtte i disse rå tider gennemgå en drøj ud dannelse for at kunne hævde sin plads ved ydre egen skaber og være forberedt til at deltage i turneringer o. lign. Sundhedstilstanden var yderst slet og dødelig heden meget stor. Lægevidenskaben i sin barndom. Svage individer bortreves af sygdomme og kun den ro buste rå natur kunde, ved hjælp af lidt held, gennemgå tidens umådelighed i æden og drikken. Imidlertid var dog en mere civiliseret tid i færd med at gjøre sig gjældende, større sans for videnskabelige sysler og frem skridt, navnlig i sundhedsplejen, fulgt af en tilsvarende udvikling af blødagtigheden, udbredte sig ved påvirkning sydfra. Det var overgangstidsrummet fra munke* og riddertidens haarde gotik til hofmandens og storgros-* i der er tale om. Dot vilde ellers-være lidt naragtigt at regne i prisen ud efter boliger (2 stuer og et halvt kjøkken). Hvis < min antagelse er rigtig har der været 1200 lejligheder. Dr. O. Nielsen angiver i Kbhs Hist. 4. pag. 452. huseves antal til 600.
5 sererens bløde rokoko eller paryktid. Den i den menne skelige natur nedlagte hang til magelig livsnydelse, be gyndte at gjøre sig stærkere gældende. Tidens mæg tigste stand adelen undslog sig for at bære de til landets forsvar nødvendige byrder og tidens mest hårdføre stand sømanden gik i fremmed fart for at unddrage sig ud skrivningen til. orlogstjeneste. Kong Kristian den fjerdes regering var en lang kamp mod denne begyndende blød agtighed og først hans efterfølger fandt på midler til at omgå den. Anlæget af Nyboder var et afgjort held som skrev sig fra, at man lod søfarten skaffe midlerne tilveje. Skulde skatten været udskrevet gennem landgodserne var det sikkert ikke lykkedes for Kongen at blive enig med rigsrådet om anlægets nødvendighed. Nyboder var, og vedblev indtil vor tid at være, en haserne fo r holmens faste stok — et kaserneanlæg for gifte søfolk og værftsarbejdere, i statens tjæneste. Beboerne, både mand, kone og børn, vare kasernetvang undergivne og der blev, i alt fald delvis, visiteret fra vagten for at efterse om alle vare i seng i rette tid. Vilde en af beboerne på sjov om natten, måtte han først gå i seng, til vagten havde været der og derefter stå op og fra gården krybe enten over plankeværket for enden af det lange gårdsrum, eller over taget; hvilket sidste meget vel lod sig gjøre ved de gamle lave enetages huse. At komme den naturlige vej ud gjennem gadedøren udfordrede enten at han skulde bo til gaden eller at han skulde stå i ledtog med gadelejlighedens beboer. Husene vare, og ere endnu, således indrettede at en lejlighed, bestående af to rum, ligger til gaden og en lignende til gården forbundne ved et fælles kjøkken med gadedør og gårddør. Senere ere en del to-etages huse opførte men efter .samme plan. ' .
6 Det er lidt vanskeligt at danne sig nogen sikker mening om i hvilket forhold boligen stod til den tids boliger for samme eller lignende stænder. Noget egentligt sanitært fremskridt af betydenhed er der næppe påtænkt ved anlægets opførelse. Småkårsfolk boede vel den gang, ligesom mange på landet endnu den dag i dag gjøre, i et rum med stampet lergulv forsynet med en arne. Dette rum tjente som dagligstue, sovekammer, hønsehus og værksted. Måske havde man tænkt sig at Nyboders lej lighedernes to rum kun skulde benyttes som soverum og det større fællesrum med arnen til dagligt iophold og syssel. Forventningerne i denne retning ere i så tilfælde strandede på fællesskabet, hvad enhver nu med lethed vil indse, thi at to familjer, mænd koner og børn, i ret mange dage skulde kunne leve i tvunget fællesskab uden at komme i hårene på hinanden er ikke til at vente. Muligvis var det en almindelig uskik i den tid at liere fat tige familjer sloge sig sammen om en lejlighed for at spare husleje og varme, men der har da været den forskjel at de frivilligt vare flyttede sammen og havde indlevet sig i forholdet, hvorved den udvej jo bestandigt stod åben at kunde man ikke længer forliges så kunde man skilles. I Nyboders lejligheder lod dette sig ikke gjøre. Var der blevet anvist en mand lejlighed dér, måtte han se at holde samlivet ud så godt som muligt, noget helt for sig selv kunde han jo ikke vente at opnå. Naturligvis trak de to familjer sig mere og mere tilbage på deres eget og da der var gået så lang tid,nat man havde glemt den oprindelige tanke, forbarmede regeringen sig over de- frysende og anskaffede en ovn til opstilling i det største af soverummene, der siden da har været lejlighedens dagligstue. Fraregnet kjøkkenet, hvor beboerne kun
7 opholde sig nødtvungent, altså så lidt som muligt, inde holder en nyboders lejlighed kun omtr. 40 kvadrat alen fordelte i to rum med 24 og 16. 40 kvadrat alen er et meget passende mål til et ordentligt soverum * eller til bolig for en enkelt person, men alt for lidt til en lejlig hed for en familje. * ■;>:;! vi , r. v Nyboders fri beliggenhed,med sine, i forhold til de lave huse særdeles brede gader vog gårde, gjør dog op holdet mindre farligt for sundheden og var det ikke be lemret med de mange plager der følger af fællesskabet vilde der ikke være grund til at søge bort fra systemet. Navnet har i vor tid en særdeles god klang og der er næppe mange danske som ikke føler tanken vende sig til vor nyere histories smukkeste minder ved at høre Ny boder nævnet, men således har det ikke altid været; der var en tid da ingen af Kjøbenhavns borgere turde gå der i gennem efter mørkets frembrud; en tid da man i visse gader måtte sætte skodder for vinduerne og holde dørene forsvarligt lukkede, på de dage da naturalforplej- ningen uddeltes på Gammelholm i til «Holmens folk«. Nu er det som sagt anderledes, nu er kasernepræget så * godt som forsvundet. Vel står vagten endnu og kvar teret har sit eget politi* men beboerne have den samme frihed som’ de øvrige borgere. Boligerne ere ikke længer fri, thi der er langtfra plads- til hele den faste stok, men den godtgørelse for husly der fradrages i lønningen er ikke stor .— 5 kroner månedlig. v v i Man skulde tro at med så lav en leje må der være megen rift om lejlighederne der, dette er dog langtfra tilfældet, vel er. der stadig flere -ønsker om husly end der kan tilfredsstilles; men mange søge atter bort derfra efter at have prøvet forholdene, der for vor tids ar t
bejdere sandelig også kan være vanskelige at finde sig i. Skal en af beboerne i de nuværende to-etages huse frå stuelejligheden mod gården på loftet skal han passere alle fire kjøkkener — thi de oprindelige kjøkkener ere „bievne delte i midten ved en dør hvorved hver beboer tilsyneladende får sit — ; det samme er tilfældet når en af beboerne på «Salen» fra gadelejligheden skal i gården. Sådanne ærinder bør da helst opsættes til tider hvor kjøkkenerne antages at stå tomme, kunne de ikke dette sætte de let sindene i bevægelse i hele huset. «Den rad skulde naturligvis bare herigennem for at se hvad vi skal have til middag« eller «det var vist bare for at komme til at smidske for Petrine i gårdlejligheden, der nylig er blevet konfirmeret«, hører til de mere uskyl dige gisninger. Skulde der være for mange af den slags besøg eller ærinder at udrette på de uheldige tider,.opstår der let mellemværender mellem de forskjellige «Fattere», som æren fordrer udjævnet ved mindre fredelige midler. Etageadskillelsen består af et mer eller mindre tyndslidt gulv der ligger på det synlige bjælkelag. Dette har til følge, at det er vanskeligt at have hemmeligheder, thi hvad der tales om i den ene lejlighed høres tydeligt i den anden og det er slet ikke besværligt at føre en sam tale skjønt man befinder sigi hver sin etage. Hvad der spildes på gulvet på salen må ofte tørrres op i stuen o. s.v. Det karakteristiske ved den hele koloni,bestod i at den blev anlagt og vedligeholdt som et afsluttet hele, som en fuldstændig by. Her var ansat en kommandant som styrede det hele ved hjælp af en sekretær og nogle betjente. Kommandantboligen var at betragte som en regeringsbygning, et slags rådhus, vagten var domhuset. Desuden havde forstaden sin egen kirke, sine skoler og
9 sit sygehus. Beboerne fik alle naturalforplejning, men desuden var der sørget for velværet ved etablering af bageri og bryggeri. Nogle enkelte endelig, havde privi legium på småhandel med brændsel, ja selv brændevin og hos enkelte havde Amagere indakkorderet sig, for på visse dage i ugen at sælge grøntsager. Det er ikke ubetydelige levninger der er tilbage af dette samfund ,•: men det har nu opfyldt sin mission, Værnepligten og værftsarbejdet ordnes mere og mere i overensstemmelse med tidens almindelige fordringer og Nyboder vil, som institution betragtet, blive overflødig — eller i hvert fald undværlig. Man har nu påbegyndt en ombygning af husene, men dette vil vel næppe for,- hale nedlæggelsen af alle særlige nyboderske forhold. De ny huse opføres efter den almindelige bygningsskik for lejligheder af den art og det særlige ved kvarteret vil derved forsvinde. I det ydre vil det få samme ud seende som de bydele der opføres af «Arbejdernes bygge forening«. Man kan ved synet af denne udvikling van skelig frigjøre sig for en vis vemodig følelse af at noget stort og i visse retninger af nationens liv indgribende, er ved at forsvinde. Om man end må anerkjende udvik lingen som' fremskridt og fremgået af tidens krav, får man dog uvilkårligt indtrykket af at Nyboder er en pa tient på sottesengen, der efter et langt og hæderligt liv nu ser døden få magt over sig tomme for tomme, uden at han hos den søn der skal arve ham, kan opdage, hverken mærker af sin egen, eller nogen anden udpræget karakter; der kan gives håb om at slægens traditioner ville blive fortsatte i et nyt og tidsvarende spor. Et nyt Nyboder på det gamles plads vil jo vedblive at være statsejendom og dets befolkning vil vel vedblivende høre
10 til en («fast stok», men alt hvad der kunde knytte be boerne til stedet selv og give livet der et særegent præg synes at skulle forsvinde, r. ../l i •;<* irv...o i 1 1.v■. Den nationale betydning,1 Kristian den fjerdes Ny boder til vor tid har haft, bør ikke opgives. Man bør • søge at fremkalde en udvikling af en lignende betydning for det kommende Kjøbenhavn og man må ønske. at denne, hvis det lykkes at kalde en sådan til live, må blive til lige så stor gavn for fædrelandet i.-.;.: ’J*/ !•*'. IH','*. :; '!)[!! it.Tit .■!; i '■li'! •1-! ’ U snorviViii/'. *0 i i ri J.fO. ') iS ri , t-»i•. ti: r- •i uoifj.rli.tnnf. l u v ' . w A / Z »j,u: ■ .i- ■! - i- '( i Ild i l i d f i fi'ijit i. iii ii'>v ■\ i rdl-r ...
/ »i.*I•r;>
f-rcn i
‘y t i 1
lj
ijoli 14
:.e« 'tUu ' U; s? )■.'
.i: f . , ,4* ti t
t »>; * [1) ('} • *
•' iin t
•h: t '.[
!i /J !>'> M'W i!'f
,
i(;* «-»b. i:? y * - ‘'i'V J .1’.1
V . "
i?
sir.'.i'* , f,j ,,i,
:t .t‘iM i 11
rn! l
i .M ' i li/ *# ftj> foi ’y ‘ *
l'M> ! j .‘>1
is) . • n i.
•« MliSld. "IV.
S itiil L
hi bi i f\
...fmi'im.l
. j
u t l t i} ;
y / iv ri'» od v»;y i*'i rf Joh?i:'l .'jil'.i'K ,1. n •lyjsuiv VJ '.V i ; 1 ',.••> .f-TOfrt
jnon i.trl.i
V J .'.hi NV'! Hi 7(i 'U 'Si! i J n i
. .!•.(« •;S'ii ff; [.'i/
->t!/»'(> i i j i /
•'l’li-'l .;1,f.. *0
:jii 0-
1 -ffjv
ho !**■}! U w . iv 10 f i y . i r Y , .1; f.-l !j ili i ‘ • l,i\ fl't i.U i' :! ; • /li :yi !";< i.ii v4i ■wb-viT* n‘Uf',1 , i ! j ! ’,f 't-'ii 0i.ij1 sjr*) !u>, tO '< : , ! 11.|0 y J c V ' h UUr. 1" .(’«'>■ i»i.. ' IT. ■ 'Oli . ;< .most oru: Mt-, sryuisj :r>l i )i: V.1) O'h ‘?i j,, f -21?fJ j s 'tni'd-H ' o/;M 'rliv' . 'i (:r, / , i. A.:/rt.!*.•/ i-.j Sir JSbfibf :*'i':!!;>•■ >b "1 vdv ri•/'.»bd'i nl' \ \ v ) { !• / fw OUhi/llv'Hd r f [, (Jf".ihi li"- i;.!-; 1 11 ii'iu .. i .^ - ,nuAw>V>\L n >i>iV'4n: (V *i*j (/*( laf- il'), ri.;I En tidssvarende arbejderforstad. : > ■ >i\ }<)U jv/ i;j- i.;0 . Jl.»; ,■ 12 artesisk brønd. Boligerne består af 24 længer med 1,600 indvånere. 3. „Alderdoms-friboliger opførte af en forening af samme navn der har til formål at opføre boliger passende for arbejderklassen og udlejer dem for en Leje der efter hånden synker, så at lejeren, senest efter 20 års forløb bor frit. Dør lejeren beholder enken boligen, bortflytter han efter mindst 5 års forløb, udbetales der ham en årlig livrente. Indtægtsoverskuddet og gaver anvendes til ny boliger. Boligerne opføres spredte, dels i Kjøben- havn dels i provinserne og der er ialt opført 17 huse med 180 lejligheder. 4. Arbejdernes byggeforening der blev stiftet 1865 af aktieselskabet Burmeister & Wains arbejdere, er en forening som opfører huse med indtil 3 Lejligheder der fordeles ved lodtrækning til medlemmerne. Medlemmerne betale 2 kroner i Indskud 35 øre maanedlig og den sum som på denne Måde opspares bliver, når vedkom mende vinder et hus, afskrevet paa dettes Værdi resten amortiseres gennem huslejen. Foreningen har opført et stort Antal huse i forskjellige kanter af byen, men den største samlede koloni er i østervold kvarter mellem Sortedamssøen og Øster Farimagsgade. 5. Sømandshjemmet opført af «Fonden' for oprettelse af søipandsboliger« der har til formål at tilvejebringe og vedligeholde gode og sunde boliger for søfolk af koffardiflåden og deres enker. Bygningen i Vildersgade på Kristianshavn har 73 familjeboliger og et hotel med 30 senge for farende søfolk. 6. Lærlinge-plejehjem er opført af «Foreningen til lærlinges uddannelse« i Nørre Søgade og giver et større antal lærlinge bolig og pleje i læretiden. 13 7. S. Peders gjæstehjæm i S. Pederstræde har til formål at give uformuende rejsende og enkelte fastboende billigt og godt logis. f i 8. Endelig er den gamle ide med stiftelser udviklet efter en storartet målestok. Så godt som alle fag have deres egen stiftelse der i reglen virker ved at bortgive friboliger for gamle fagfæller, sjældnere ved modereret leje, «Alderstrøst» og «Skipperstiftelsen« ere fremtrædende eksempler på retningen. I disse eksempler er, efter mit skjon, de forskjellige retninger nævnt, hvorved man gjennem boligen har søgt at forbedre arbejdernes kår. I henhold til de forskjellige personlige skjon, og de vekslende tiders mest iøjnefaldende krav, er der gået frem ad forskjellige veje; sikkert i de fleste tilfælde med forventninger om at der ad den indslåede vej skulde nås meget mere, end det senere har vist sig muligt. Forholdene ere kun i meget ringe grad paavirkede af hvad der er udrettet. Boligen er blevet forbedret betyde ligt i den sidste menneskealder for småkårsmanden, men de bedste boliger ere for tiden, de der opføres af den private byggespekulant. Hvorm'eget de forskjellige filan tropiske selskabers bestræbelse har tvunget ham fremad er ikke godt at sige noget bestemt om. Nogen virkning i så henseende er nok tilstede. Det ligger i sagens natur at han ikke har kunnet indlade sig på at kon kurrere med selskaberne i retning af- billighed hvorfor han har været henvist til at virke ved hjælp af en bedre plan og et komfortablere udstyr. Den bedste arbejder bolig er 2 værelseslejligheden således, som den nu opføres. -o y, /i yj /* tS jifin i z r z i z c a a n £ x ± ± ± i t flig* 1. Hver bolig består af 2 værelser, kjokken, entre og spise kammer samt har adgang til to trapper. Den måned lige leje er 12—22 kroner, alt efter den nærmere eller fjernere beliggenhed. Den tidligere bygningsskik hvor et større antal lejlighed havde adgang til en lang fælles korridor som forbandt to trapper med hinanden er så godt som helt forladt allerede for 10—12 år siden. Som den slags lejligheder ere nu og som de på foranstående 15 plan ere viste ere de' så gode som de kunde vente at blive ad den vej. Antallet af disse lejligheder er også tilstrækkeligt idet der 1 sikkert står over 1000 ledige og der bestandigt opføres flere.;1 De mange fagforenings alderdomsboliger eller stiftelser falde ganske sammen med det nys omtalte spekulationsbyggeri, istedetfor en enkelt bygherre optræder en forening der har skrabet lidt penge sammen. ^Bygningerne opføres efter de samme regler og udlejes paa samme måde, men' overskuddet anvendes til dannelse af friboliger, k i Der har været tider hvor den private byggeindustri ikke har kunnet holde skridt med udviklingen, hvor der har været ligefrem mangel på boliger. Det er da natur ligt at en sådan mangel søges afhjulpen og at menneske vennerne sætte sig i bevægelse for at opføre et så stort antal små boliger at de ubemidlede klassers trang i denne retning derved afhjælpes. Med lejlighedsnød følger des uden opskruede leiepriser, at trykke disse ned er lige ledes et naturligt ønske,( derfor gjøres de ny boliger så billige som muligt. Disse to hensyn har været de vig tigste ved hvad der hidtil er udrettet; dertil er da senere kommet enkelte andre. Da arbejdernes byggeforening stiftedes var det ønsket om at arbejderen måtte komme til at eje sit eget hus og i «Alderdoms-friboligerne« var, det i navnet angivne ønske, det ledende hensyn. Des uden har man i lærlingehjem og gjæstehjem søgt at forbedre den enlige arbejders kår, inden han sætter bo. Det er jo en naturlig sag at der maa være en vis bestræ belse efter at fortsætte ad hidtil banede veje; dette viser sig ogsaa ved en nærmere betragtning af hvad der er udført, man har bestræbt sig for at fortsætte i det spor der er givet ved opførelsen af Nyboder, ofte måske ube 16 vidst men dog synligt.- Når da tilmed den i det givne tilfælde styrende hånd ikke har et, paa personlig erfaring grundet kundskab til arbejdernes kår og ønsker, så er det en selvfølge at fremskridtet i dette tilfælde bliver både mindre og i en anden retning end egentlig ønske ligt var. Hvad det første af de forannævnte hensyn lejlighe dernes mængde angår, da er der jo for Tiden aldeles ingen mangel paa smaalejligheder, tvertimod stå et tem melig stort antal ledige og da der stadig bygges medens befolkningen synes at- være i en mindre stærk tilvækst, er der kun ringe udsigt til at dette forhold skal blive forandret i den nærmeste fremtid. > Det andet hensyn billigheden må der siges det samme om, når et stort antal lejligheder stå ledige, når efter spørgslen er ringere end tilbudet, kan man sikkert gå ud fra at lejeprisen synker saa langt ned som den har godt af at komme. Ved begge disse forhold er der grund til at gjøre opmærksom på at naar velhavende selskaber af filantro pisk iver, efter større målestok gribe ind i udviklingen ved forholdsvis pludseligt at forøge tallet af en vis slags boliger og ved anvendelse af kapitaler til lavere rente end der ellers opnås, fremskaffer billigere boliger; da er der fare for at det våben hvormed man vil værne om arbejderne netop komme til at såre dem. Der vil altid være en temmelig nøjagtig ligevægt mellem arbejderens indtægter og prisen på de egentlige livsfornødenheder, hvortil boligen hører. Ere to lige gode arbejdere i arbejde på et sted, den ene vides at give 10 kroner om Måneden i husleje men den anden 20 og der da bliver tale om et mindre lønnende arbejde der skal udfores af 17 en af dem; så vil man naturligvis vælge ham med den lille husleje dertil og dette må de begge finde retfærdigt. Således i en mængde af små tilfælde, arbejdslønnen trykkes ned fordi der vides en arbejder der kan udføre arbejdet billigere og når alle de små tilfælde samles til en stor helhed, så sker det samme; daler huslejen over hele byen 1% så daler til samme tid arbejdslønnen med et tilsvarende beløb. Forøges antallet af boliger så synker huslejen og så kan der ikke gives så meget for opførelsen af ny, som der er givet for de gamle. Det vil måske synes at være en dristig påstand når man siger at godgjørenheden er skyld i at der er så megen elendighed i de store byer, at der er et prole- tareat som skæmmer civilisationen og truer den offent lige sikkerhed. Den tankeløse godgjørenhed der kun findes i de store byer og på steder hvor mange menne sker samles for at nyde livet, kaster sine milde gaver ud som præmie til den til skue stillede elendighed og fremkalder herved en yderligere udvikling af denne sam fundssygdom. Falder en dårlig klædt dreng og støder sig er der straks en del tilrede med 5ører som plaster, hvilket er meget smukt, men er der den mindste smule snuhed i drengen så varer det ikke ret længe inden han falder igjen for at fremkalde det samme resultat fra andre gode mennesker. Hvor ender denne trafik? Enten i straffeanstalten eller på fattiggården. Det er så vanskeligt at kontrollere disse tilfælde og deres følger i de store byer, men det er den slags fristelser som disse byder, der fører ned i elendighedssølen. Skal proleta- reatet bekæmpes og forhindres, så må publikum indse dette og lægge en hårdere skal over sig. Den blødhed som findes i de enkelte småtræk, findes 2 18 også overfor de større ideer. Der er så få der evner at tænke en tanke ud i sine konsekvenser og så mange som af beskedenhed og magelighed kun tænker på hvad der ligger lige for næsen. Der følger så mange bekym ringer og byrder med at udgrunde følgerne af hvad man står i begreb med at gjøre at man helst opsætter dette til i morgen. Dette forklarer hvorfor der gjøres så mange umodne forsøg som kun i heldige tilfælde blive uden skadelige følger. Ligesom katoliken der betaler en anden til at gjøre bod for sig, således gribe de, der af forsynet ere anbragte på en plads hvorfra de have pligter mod samfundet, den første den bedste filan tropiske frugt, hvis skinnende ydre friste dem, uden at efterse om det ikke er en tom skal pden kærne. Det bedste forsøg der i vor tid, hos os er gjort for at forbedre arbejderens kår ved hjælp af boligen er udført af det Classenske fideicommis ved opførelsen af «De Classen- ske boliger*. Her er tilvejebragt et helt lille samfund, et slags sogn med over 1600 indbyggere. De have deres kom mandant (inspektøren) med betjente (pladsmænd), de have deres egen kirke med præst, kirkesanger og organist, deres børneasyl, vaskeanstalt og vandværk; men forsøget er dog ikke faldet tilfredsstillende ud. Grunden hertil er at man i alt for høj grad har bestræbt sig for at gjøre det billigt for arbejderen. Lejlighederne lejes ud for en sum der er betydelig billigere end den private industri kan byde og til trods herfor leveres der beboeren større fordele end han andre steder kan opnå. De nævnte annexa ere fordele af betydning som kan bestyrke beboerens kærlighed til anlæget og udvikle hans sans for værdien af samfundsindretninger, men foruden andelen i i dem, hører d.er til hver bolig en lille have, rigtignok i 19 ikke ret stor, men dog stor nok til at give beboerne den tilfredsstillelse som syslen med en sådan altid udover. Boligens billighed, har tiltrukket en mængde småfolk som kun med vanskelighed, eller slet ikke, kunne stå på egne ben men blive understottede af [private og fattig væsen og deres noget afsides beliggenhed har forhindret mere velstillede i at soge dertil i større antal. Man kan vel sige at uden disse boliger havde beboerne været t / uheldigere stillede end de nu ere, og for så vidt er der jo gjort en velgerning mod et storre antal mennesker men nogen egentlig opmuntring for den stræbsomme arbejderstand er der ikke leveret ved dette anlæg. Beteg nende for den sparsommelighedsånd der ofte går gennem slige anlæg er dettes vandværk. Det består af en artesisk brond hvorfra vandet ved maskinkraft trykkes op i nogle poste men kun en vis tid af døgnet. Tstedetfor at man ■ ved et anlæg der har beboernes fysiske vel for øje og virkelig ofrer kapitaler for at dette kan nås, burde sørge for at et sanitært gode af så overordentlig betydning som en god vandforsyning er, var så let tilgængelig for beboerne som muligt, og tilstede i så store mængder at der aldrig kunde være tale om at spare på det; så kan det kun fås nogle timer om dagen når det hentes ved fælles poste, hvorfra det flyder trægt og langsomt2). Følgen er at der spildes megen tid ved at hente det, idet samlingsstedet posten, frister til en ellers undgået passiar og at der derefter spares utilbørligt paa vandet fordi det skal bæres ned igjen efter at være brugt. At dette forhold har en fordærvelig indflydelse på renlighedstil standen er indlysende. 2) Den samme mangel findes i Nyboder hvor beboerne maa hente vandet ved fælles poste i gaderne. 2*. 20 Midlet ved alle bestræbelser for at forbedre arbejde rens kår, ved bestræbelser for at fremkalde en løsning af arbejderspørgsmålet, må være at opmuntre hans selv- stændighedsfølelse. Værdien af et middel kan med lethed vejes på denne vægt, kan det ikke fremme selvstændigheds- følelsen så er det enten værdiløst eller ligefrem skadeligt. Det vigtigste er vel til den ende at fremme arbejderens oplysning og dannelse, men det næstvigtigste er, at skalfe ham sådanne materielle kår at han ved dem kan arbejde sig fremad. Uden denne støtte kan oplysning og dan nelse meget godt tænkes at lede til fortvivlelse, fordi det åbner øjnene på ham, for det håbløse i kampen for tilværelsen. Derfor er det så let at misbruge oplysningen til at åbne hans øjne for, at en mængde medborgere tilsyneladende have langt bedre livsvilkår, flere nydelser og mindre besvær end ham. Støttes derimod bestræ belserne for at oplyse ham med tilsvarende bestræbelser for at vise ham vej og midler til at komme fremad mod en mere betrygget tilværelse, da vil han ikke så let vild ledes, thi arbejdet vil da i sig selv yde en langt større tilfredsstillelse og optage hans interesser på en bedre måde, end hvis han vænnes til deltagelse i politisk agitation der som bekjendt altid er løbet ud i at nogle enkelte blive førere og til egen fordel skumme fløden af alle udviste bestræbelser. Den måde hvorpå selvstændighedsfølelsen bedst kan opmuntres gennem anlæg af arbejderboliger, er ved at hver arbejder gjøres til ejer a f sin bolig. Iutet andet middel vil hurtigere eller grundigere kunne åbne hans øjne for at det kan nytte noget at være stræbsom, og intet vil hurtigere gjøre en flink arbejder til en god statsborger end det at han bliver ejendomsbesidder. i 21 Lad det være nok så lille og tarvelig en ejendom han ejer, når han har alt på sit eget, vil hans muskler få mere spændkraft, hjemmet vil få større værdi og han vil i mange retninger blive et bedre menneske. Man opfordrer arbejderen til at spare, til at lægge sig lidt op i den gode tid og til at holde sig fra spirituøse drikke, at han kan blive stærkere, sundere og få en mere sorgfri alderdom; men hvorfor have disse bestræ belser så ringe fremgang? Fordi det er noget fjernt og ikke håndgribeligt han skal opnå. Kun få mennesker have en så stålsat karakter at de ere istand til at und drage sig selv nydelser for en gang i tiden at opnå et gode. En Nyboderskone havde således, for at anføre et eksempel, ved at nægte sig selv og børnene sukker i kaffen i løbet af otte år, opsparet så meget at hun kunde kjøbe et såkaldet »fransk shavl« noget hun ellers aldrig var kommet til at eje. Hun havde vistnok været i stand til under andre forhold at udrette mere, men det kan ikke gå an at forlange at arbejderne, som stand betragtet, skal være i besiddelse af en sådan karakter, thi dette er kun enkelte individer og ingen « stand«, hverken høj eller» lav. Måske, således indvender ar bejderen ofte, når der foreholdes ham at han skal spare eller være afholdende, bliver han ikke gammel og får da ingen nytte af sin alderdomsforsørgelse — »de andre« sorger Vorherre vel nok for. — Måske mister han ikke sin sundhed ved drikkeriet — han er jo ikke nær saa slem som »de andre«, ogydesuden har hver dag nok i sin egen plage. Hvilken forskjel når han får sin ejendom og tvinges til at sysle med den hver dag. Han vil hver måned se hvor meget han lægger op ved at 22 afbetale på huset og han vil for hver dag der går, have nydelsen af de goder han erhverver. Denne måde at hjælpe arbejderen frem på, er jo ikke ny, den er prøvet flere steder i udlandet og har frem bragt de smukkeste resultater navnlig i Amerika og England; bekjendt er det således hvad arbejderne selv have udrettet i Eochdale. Hidtil ere bestræbelser i den retning vistnok ikke bievne støttede ved statsbidrag, men ligesom Danmark i flere retninger har været så heldig, ved humane bestræbelser at være i spidsen for nationerne, synes der at være udsigt til at noget lignende kan opnås i det her omhandlede spørgsmål, idet konsejlspræsidenten i egenskab af finansminister har indrømmet at noget sådant godt kunde tænkes. Men hvortil skal et statsbidrag anvendes? Det må ikke anvendes til opførelse af boliger, thi dette skal besørges af den private industri; fordi kun denne og dens kapitaler kunne tage det tilbørlige hen syn til de økonomiske forhold. Det må ikke anvendes som tilskud til private, for derved at gjøre boligerne billigere, thi de miste derved den opmuntring til stræbsomhed og støtte for selvstæn- dighedsfølelsen, som er nødvendig når retningen skal have social betydning. Derimod må det anvendes til etablering af sådanne biting som ikke kunne overkommes af den private indu stri, men som dog ere fornødne for at give det samlede anlæg det samfundspræg som er nødvendigt. Institu tioner der almindelig indrømmes som påhvilende stat og kommune at( tilvejebringe og som bestå af: Kirke, skole , vaske- og badeanltali samt administrations- Og forsamlings bygning, med bogsamling , må tilvejebringes og kunne ikke, 23 i hvert fald kun yderst mangelfuldt, tilvejebringes ved private midler. Desuden kommer hertil det ønskelige i at tilvejebringe en lånefond som i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed kan gjøre det muligt for arbejderen at beholde sin bolig selv om han i nogle måneder skulde være ude af stand til at betale de fastsatte afgifter. Hovedprincippet der må følges ved anlæg af en arbejderforstad er som foran nævnt at det i saa høj grad som mulig bør kunne opmuntre beboernes selvstændig- hedsfølelse og stræbsomhed, men for at dette ikke skal udvikles for ensidigt i egoistisk retning må det parres med bestræbelser for at udvikle et gjensidigt ansvar. Beboerne må som helhed være solidarisk ansvarlige i visse retninger, hvilket naturligvis ikke er ubetinget be hageligt for dem, men en fordel vil det dog være og det vil blandt andet have den følge at de private kapitaler der skulle omsættes i anlæget, skaffes tilveje på bedre og billigere vilkår, samt bringer de eventuelle obligationer i den højest mulige kurs. ~ Til trods for hvad jeg har fremført, er, der dog vist nok mange som have grumme vanskeligt ved at forstå at det skulde være så absolut nødvendigt at der ikke kommer nogetsomhelst veldædigt tilskud til opførelsen af selve boligen og der maa sikkert hos mange spekuleres meget over den sag før den står klar for dem. Jeg beder dog at huske på at hvis der kommer det fjerneste an strøg af veldædighed over selve boligens opførelse, så vil det med det samme være givet at anlæget må begrænses til et vist bestemt, forud fastslået omfang og alle bereg ninger må gjøres med et bestemt antal huse for øje, altså ligesom ved alt hvad der hidtil er udført. Det der imidlertid trænges til, er ikke forøgelse af de tilstede 24 værende arbejderkolonier med 1 eller 2, men der trænges til en udvikling, en praksis hvorefter man bliver ved at bygge sålænge der er efterspørgsel efter den slags huse. Kun ad denne vej kan trangen tilfredsstilles og den til stedeværende trang er ikke til større antal boliger men til boliger på helt andre vilkår og af en anden beskaf fenhed. Dog, dette er kun en økonomisk betragtning. Jeg tillægger den moralske langt større betydning. I henhold til den gamle regel at pengene kun have værdi for den enkelte person i forhold til den anstrængelse det koster ham at skaffe dem tilveje, tør man påstå, at værdien af en ejendom vil stige i ejerens øjne par- rallelt med den anstrængelse han må udvikle og den tid det tager for ham 'at blive virkelig ejer. En lille, ejendojn der er erhvervet som gave, vundet i et lotteri, eller arvet, føm'som regel ikke have den værdi for ejeren som den hvorom han kan sige: Dette er min, men jeg har selv måttet fortjæne den — hver sten, hvert søm og hver splint i den har jeg måttet erhverve i mit an sigts sved. Det hændte sig i begyndelsen af halvfjerdserne, i den daværende livlige byggeperiode at en rask arbejdsfør mand blev truffet som tigger. «Hvad» blev der spurgt «tigger De! og i vore dage kan en ung rask arbejdsmand tjæne 6—7 kroner om dagen, og arbejde er der jo nok af». «Ja-ah, det forstår sig» svarede han, «det kan man jo nok, men de går lige så let igen«. Han trængte åbenbart svært til at stives af i mo ralsk henseende, men hvem af os kan sige sig helt fri for en vis trang i den retning? Vi ville gerne have den højeste løn for det ringest mulige arbejde, ja kunde ofte 25 *\ ønske at have det således at vi kun behøvede at tænke på fornøjelser, skøndt vi alle vide og i reglen gerne ind rømme, at den lykke vi søge efter, ikke kan findes ad den vej. Denne, i dette skrift udviklede retning, søger altså ikke at smigre for d e 1svage sider i den menneskelige natur. Det klinger aldeles ikke lokkende at sige «det kan Du få, men Du skal selv betale, det». Lad os imidlertid ‘ H i se hvad det er der kan fås.’ i • ( Ved behandlingen af et lovforslag udtalte Finans-, ministeren (Estrup) lejlighedsvis i folketinget at han anså kottage-systemet3) for at være det bedste for tidsvarende arbejderkolonier. Der kan tilføjes at det i det hele taget er det bedste til boliger af enhver art og anvendes efter en stor målestok i vore villakvarterer. Udtalelsen har imidlertid ramt sømmet på hovedet, thi hvis alle ere enige om at dette system er det bedste vil der også let opnås enighed om at cottagerne bør bestå af ejendoms og ikke lejeboliger. Ejendomsformen er selvfølgelig den mest ideale og den lader sig med størst lethed bringe til udførelse under det system hvor hver bolig er et selv stændigt hus med grund til. Helt fritliggende behøver husene dog ikke at være, de kunne være sammenbyggede to og to efter den i figur 2 viste situationsplan, hvor hver grund er 12 alen bred 3) Ordet udtales kottædsj og ikko kottasje, det er engelsk og kommer af det gamle danske ord • kot • som betyder et lille hus og som senere i det danske er blevet afløst af det tyske •hytte«. Ordet kot træffes bl. a. i kotkarle (en slags husmænd) som forekommer i vor historie. T -] I * * i 26 og 30 alen dyb, altså 360 □ alen. Heraf optager huset 84 □ alen, der bliver således til rest til have 276 □ alen, hvilket omtrent er hvad enhver arbejder kan overkomme at passe i sin fritid. hiJ i i t - t i - i l t t i tf I I I i’ig. 2. 27 Ved bedømmelse af hvilken størrelse et hus bør have som minimumsmål, må man tage hensyn til hvad der af hygiejniske og moralske gi'unde er nødvendigt for en fuldt udviklet familje^ bestående af mand kone og børn af begge kjøn. Af moralske grunde bør det på det be stemteste fordres at en sådan familje bruger 3 soverum — et for forældre, et for sønner og et for døttre. Stør relsen af disse rum må så vidt mulig afpasses efter, livor- mange der kan antages at skulle sove i hvert. Dog vil det ikke være muligt at gjøre dette konsekvent, man må jo tage hensyn til hvad der er opnåeligt for den stand husene ere bestemte for. Sundhedsvedtægten for Kjøben- havn fastsætter at en lejlighed skal indeholde 300 ku bikfod luft for hver beboer, i modsat fald kan politiet lade lejligheden rydde. Dette er dog ikke så alvorlig ment, thi en sådan fordring tilfredsstilles kun meget få steder, og hvis den skulde gennemføres vilde over halvdelen af Kjøbenhavns beboere blive husvilde. Der findes således kun få pigekamre på 300 kubikfod eller derover, ofte have de kun det halve. I en arbejderfamilje er der mangen gang indtil 10 børn hjemme, altså skulde boligen for en sådan indeholde 3,600 kubikfod luft, men det gjør den så godt som aldrig. Den bolig jeg vil foreslå som det mindste der må være tale om, indeholder et dagligrum og 3 sovekamre samt forstue, spisekammer, loft, pulterrum og retirade. Som den er tegnet i vedføjede figurer 3-6 indeholder den omtr. 3,400 kubikfod luft fra gulvet i stuen til den indvendige spids af taget, men værelserne indeholde kun 2,430 kubikfod og dog er jeg temmelig sikker på at selv om en sådan var beboet af 12—14 personer vilde den ikke blive ryddet af politiet, selv i tilfælde af en epidemi, når ikke andre forhold gjorde det nødvendigt. ] — £ oféo'e'&ciopZ'. 3 4 c V ' X M 'V C S L ' t£)ptrc &&y\.c t c f t WL!,E S AAGAARD 29 V < * J i § b ^ ^ 4 f c \<>åss&Æ Fig. 5 (Forsiden). • o ^ V $ r m \ ^ “■•■« O 30 •(TiopieSua) 31 Jeg mener altså at dette hus er passende som mini mumstype. Størrelsen må afvejes med lige hensyn til krav og ævner. Sundhedsvedtægten fordrer et større hus, men arbejderen må som regel nøjes med et mindre; og jo billigere huset ’b.liver des større antal — des bredere lag — af arbejderstanden, kan den tilsigtede udvikling bringe forbedrede livsvilkår. Mangen arbejders familje vil naturligvis kunne nøjes med mindre plads og færre rum, fordi hans husstand ikke har den størrelse som nødvendiggjør den plads og det antal rum der er vist i planen, men han kan ikke vide om han ikke i tidens løb får brug for den og det vil måske være uhel digt om han da skulde flytte til et større hus; derimod kan man ved opførelsen nøjes med at indrette stueetagen, dens to rum: dagligstue og sovekammer skal enhver gift arbejder bruge. Kvistkamrene kunne da indrettes efter hånden som der bliver brug for dem og pladsen til dem henstå som loft. Måske vil en mand have sin fader, moder eller anden nær slægtning i huset og til denne vil kvistkamrene kunne benyttes hvis han ikke har børn af begge kjøn. Med hensyn til omkostningerne ved opførelsen af et sådant hus da har .jeg tænkt mig en sum af 2000 kr. som det højeste der burde være tale om, men prisen vil jo afhænge meget af, hvilke fordringer den bygningslov det kommer til at sortere under, vil stille. Er den stræng med hensyn til konstruktionerne da må udstyrelsen gjøres tarveligere eller huset noget dyrere og indrømmer den en billigere bygningsmåde vil udstyrelsen kunne gjøres bedre eller huset billigere. Husets opførelse har jeg beregnet til 1,600 kr., grunden til 200 og resten til kloak, vej og hegn. Grunden til at jeg har troet det 32 rigtigst at holde ejendommens værdi indenfor 2000 kr. er den at den da kan erhverves for en månedlig udgift af 10 kr., forrentning og afdrag indbefattet. Hertil kommer dog udgifter til vedligeholdelse og ordens opret holdelse i forstaden samt administrationsudgifter, for de fleste beboere tillige udgifter til et fast kørekort til jern vejen. Vi må derfor være belavede på at de månedlige udgifter ville stige til henimod 15 kr. Denne sum har imidlertid intet afskrækkende ved sig, den er lig gjennemsnitslejen for almindelige 2-værelses lejligheder og er altså passende for den overvejende del af arbejderstanden. For denne pris får beboeren dog langt mere end han får i en almindelig 2-værelses lej lighed; for det første er huset hans ejendom, om end kun i indskrænket forstand, så dog lige så fuldt som for en stor del af Kjøbenhavns husejere; for det, andet slipper han, i henhold til den bag i bogen angivne af betalingstabel, efter 23 år og 5 måneders forløb , med at betale kr. 7,17 månedlig, eller når kørekortet med regnes kr. 8,84 månedlig, thi husets halve værdi vil da være afbetalt, hvilket repræsenterer 1000 kr. opsparet kapital. For det tredje har han en •langt bedre og sundere lejlighed end det er muligt nu at skaffe, selv om en noget højere leje betales og endelig for det fjerde har han en lille have som vil volde ham megen fornøjelse og kunne give et lille bidrag til familiens underhold. Foretrækker han at afbetale husets anden halvdel, da vil han kunne dette ved i endnu 11 år og 10 måneder at betale den oprindelige afgift; han ejer da hele huset gældfrit efter 35V4 års forløb , uden at han for at opnå dette har behøvet at pålægge sig et eneste savn — tværtimod, han har i alle disse år været eneste beboer i
Made with FlippingBook flipbook maker