292552920

26

Tale med nogen Ret kunde sige, at »Murerfaget, dette for Byen saa vigtige Fag, i Virkeligheden midt under Bolignøden er et døende Fag i København«. Allerede i det foregaaende er det oplyst, at det staar meget daarligt til med Uddannelsen af Lærlinge. Mesterorganisationerne oplyser, at der er Bedring at spore, men der er vistnok langt igen til en fyldestgørende Løsning af dette vigtige Problem. Den Tid er ganske vist forbi, da Konfirmanderne gik Bydrengens nemme Vej til en stor Ugeløn. Men selve Forholdene i Bygge­ fagene er ikke Lærlingeuddannelsen gunstige, og en Lærling er hverken for Mestrene eller for Svendene et saa værdifuldt Plus til Arbejdskraften som tidligere. En af Byens ledende Haandværksmestre har udtalt, at Be­ drifterne i Byggefagene efterhaanden bliver for store. Mesteren arbejder ikke selv med og ømmer sig derfor ved at tage An­ svaret for en Lærlingeuddannelse, som i det store og hele maa betros til Svendene. Et andet Byggefags Oldermand siger: Vi antager nærmest Lærlinge for Skams Skyld, og det er i Betragtning af de usikre Forhold vanskeligt at trænge for stærkt ind paa Forældrene for at faa dem til at sætte deres Sønner i Lære. Desuden har det offentlige gjort det lovlig bekosteligt for Mesteren at have Lærlinge. Der skal betales Ulykkes-, Invaliditets- og Arbejds­ løshedsforsikring for saadan en ung Mand; der skal betales Syge­ kassekontingent, vi skal ogsaa holde ham i Teknisk Skole, og vi skal helst betale hans Svendestykke. Vi kan regne ham til en aarlig Udgift paa disse Poster af henved 80 Kr. En tredie fremtrædende Mester definerer for sit Fags Ved­ kommende Vanskelighederne paa følgende drastiske Maade: Der er to Ting i Vejen, for det første den, at ingen vil være Lærlinge, og for det andet det, at ingen vil have Lærlinge. Mestrene kan ikke tage sig af deres Uddannelse, og Svendene er ikke videre villige til at betale for dem som Medhjælp. Det var ikke et Herreliv at være Lærling i gamle Dage, man blev saa vist brugt til adskilligt, som ikke kom Faget ved. Men Reformiveren paa dette Punkt er gaaet over Stregen, og nu er Lærlingen nærmest en Rangsperson. Om Lærlingespørgsmaalet i Murerfaget sagde P. Hedebol i sin oftere citerede Tale: »Ogsaa med Murerorganisationens (d. v. s. Fagforeningens) Formand havde han (Hedebol)*drøftet Lærlinge